Kronik

Giv plads til nørderne

Alle studerende skal optages via samtaler og prøver, lyder det i kvotedebatten. Men ved fuldt optag via kvote 2 taber vi dygtige studerende, der som jeg arbejder hårdt og kan blive til fantastiske ressourcer, men måske ikke kan vinde over de mere veltalende konkurrenter til en optagelsessamtale
Fremtidige studerende til intro-dag på Københavns Universitet. Kvote 2-systemet har medvind i øjeblikket, men det har også en værdi at klare sig godt i gymnasiet og demonstrere, at man også godt kan det sure slid, mener dagens kronikør.

Simon Læssøe

15. december 2014

Jeg læser medicin på femte år. Jeg er instruktor, jeg forsker, jeg elsker studiet, klarer mig godt og skal nok blive en god læge engang. Men jeg er nervøs og genert og klarer mig altid skidt, når jeg gør noget første gang. Hvis optaget for fem år siden udelukkende havde været via kvote 2, var jeg aldrig kommet ind.

I min dagligdag som medicinstuderende på Syddansk Universitet har jeg bemærket, at skyerne har samlet sig om kvote 1. I debatten om kvoterne hører man gang på gang, at kvote 2-studerende klarer sig bedre og har lavere frafald, fordi de er mere motiverede for uddannelsen og ikke bare er kommet ind på et højt snit.

Selveste Syddansk Universitets rektor er i egen høje person gået foran med et erklæret mål om, at kvote 1 fuldstændigt skal udryddes og alle studerende optages via samtaler og prøver. På medicinstudiet er man allerede langt: 50 procent af de medicinstuderende optages på kvote 2. På Idræt og Sundhed er tallet helt oppe på 80 procent.

Men skulle man stadig være i tvivl om, hvor meget bedre kvote 2-studerende er, giver en hurtig Google-søgning følgende avisoverskrifter: »Kvote 2-ansøgere klarer sig bedre end stræbere« og »Kvote 2-studerende er de bedst kvalificerede, mener uddannelsesinstitutioner«.

Vi kvote 1’ere er tilsyneladende en bunke umotiverede stræbere, som taber i kapløbet til de bedre kvalificerede kvote 2’ere, som oven i købet bliver bedre læger. Dette passer bare ikke med dagligdagen. I modsætning til, hvad man får at vide om andre studier, er medicin ikke et kapløb. Dit job bliver altid nemmere, hvis din kollega er dygtig, og vi hjælper hinanden både til hverdag og eksamen. Herved nyder man stor fordel af mennesker med forskellige forudsætninger.

Ved fuldt optag via kvote 2 risikerer man at miste en meget vigtig ressource, nemlig de dygtige studerende, som arbejder hårdt og bliver en fantastisk ressource, men måske ikke kan slå de mere veltalende konkurrenter til en optagelsessamtale. Skal vi smides ud med badevandet?

Det viser sig, at store dele af helgengørelsen af kvote 2 fører tilbage til en undersøgelse af Lotte Dyhrberg O’Neill fra Syddansk Universitet. Undersøgelsen viser, at tiden hvormed kvote 1- og kvote 2-studerende gennemfører studiet såvel som dumpeprocenten er omtrent den samme. Hvad der ikke bliver nævnt i de mange artikler er, at karaktergennemsnittet favoriserer kvote 1 med cirka en halv karakter. Det eneste, artiklerne nævner, er, at kvote 2 tilsyneladende har en lavere frafaldsprocent. Der er altså muligvis penge at spare for universitetet.

Hvordan denne undersøgelse kan lede til overskrifter om, at studerende fra kvote 2 bliver bedre læger og er mere kvalificerede end kvote 1’ere, er et mysterium.

Sølle argumenter

Ikke desto mindre er der blæst til krig mod kvote 1. Og våbnet er optagelsesprøver og -samtaler, de såkaldte MCQ (Multiple Choice Question) og MMI (Multiple Mini Interview). Prøverne foregår nogenlunde på denne måde: 100 MCQ på 2,5 timer. Ifølge SDU tester de for »kvantitativt, kritisk og sprogligt ræsonnement«. Derefter kommer dem med de bedste besvarelser til MMI, som består af seks til otte såkaldte interviewstationer, hvor der gives point fra 1-7.

En af disse er sædvanligvis en såkaldt motivationsstand, hvor eleven skal tale i otte minutter om, hvor meget han eksempelvis altid har ønsket at være læge, og hvor gerne han vil ud med Læger Uden Grænser, udrydde cancer osv. osv. Et andet eksempel kunne være en samarbejdsstand, hvor den ene ansøger skal anvise den anden i at bygge et Lego-/pasta-tårn med bind for øjnene.

Ideen er, at 50 minutter med forskellige opgaver fortæller mere om den enkelte end karakterer fra tre år i gymnasiet og adskillige eksaminer.

Det er ikke noget mysterium, hvordan disse samtaler var forløbet for mig. Det var aldrig lykkedes mig at komme ind på medicinstudiet. Jeg var sikkert kommet igennem de 100 spørgsmål, hvorefter jeg var blevet inviteret ind til MMI. Her havde jeg så bygget pastatårne og pakket gaver ind efter bedste evne. Med mine 10 tommelfingre er det tvivlsomt, hvor godt jeg havde klaret mig. Så havde jeg forsøgt at se fordele og ulemper ved det fælles medicinkort. Derefter havde jeg på motivationsstanden forsøgt at forklare, hvordan jeg havde søgt ind på medicin, fordi jeg er egnet og har evnerne. Et noget sølle argument, når de andre vil redde menneskeheden. På den anden side kunne jeg bare have løjet og sagt, at jeg ville ud med Læger Uden Grænser som alle de andre.

Tre års arbejde, over 11 i snit ville ikke være nok, fordi jeg har 10 tommelfingre og ingen planer om at redde verden. Men jeg kom ind, fordi der stadig findes kvote 1.

Talent og udholdenhed

Man kan mærke, at der er en hvis stolthed forbundet med at komme ind på kvote 2, at man ikke »bare« er en af dem, der er kommet ind på kvote 1, for det er jo den »nemme« vej. Kvote 2-ansøgerne har jo gået gennem ild og vand. At nogen mennesker spilder flere år og aldrig kommer ind, bliver der ikke talt højt om, for det er jo ikke universitetet, det går ud over, kun det enkelte menneske.

Man må spørge sig selv: Kan karakterer overhovedet bruges til noget?

Ja, det kan de! Problematisk som vores karaktersystem er, fortæller karakterer noget både om en persons talent og udholdenhed. Folk siger: Jamen, hvorfor skal min karakter i oldtidskundskab bruges til at vurdere, om jeg kan komme ind på medicin? Er det ikke ligegyldig viden?

Det er det givetvis, men karakteren i oldtidskundskab fortæller noget andet – nemlig, om du er villig til at lægge dig i selen og lære noget, som du finder røvsygt. En evne, som i allerhøjeste grad er vigtig på en lang række uddannelser, deriblandt medicin. Den vigtige viden er ikke nødvendigvis den mest interessante, men din villighed til at kæmpe for noget, som du egentlig ikke gider, kan være altafgørende. Det kan godt være, det ikke er spændende at lære 200 skemaer med beskrivelser af diverse enzymer og lægemidler, men ved gud, det kan være vigtigt. Er du villig til at lægge arbejdet i noget, selv om det er dødens pølse? Var du villig til det i gymnasiet?

Der skal være plads

Et andet argument, der ofte fremføres, er: Jamen, hvad med dem, som bare ikke var klar i gymnasiet, men som er blevet bedre nu?

Ja, hvad med dem? De kan vel fint søge ind på en kvote 2, der optager 50 procent af de studerende. Er det ikke lige så relevant at beskytte dem, som har knoklet tre år i gymnasiet, fordi de har en drøm om at blive læge, advokat eller lignende? Er det rimeligt, at en studerende skal skubbes ud, fordi vedkommende ikke er helt så god til malende fortællinger om fantastisk motivation, som den mere veltalende klassekammerat?

Der er ingen tvivl om, at kvote 2 er en god idé. Jeg kender en lang række mennesker, som bliver fantastiske læger, men kun kom ind på grund af kvote 2. Men ved at sætte et mål om, at 100 procent af de studerende skal optages via kvote 2, er man gået langt over stregen.

Der skal være plads til, at folk kommer ind, fordi de har knoklet i gymnasiet. Ligesom der skal være plads til dem, som var lidt langsomme i gymnasiet, men er villige til at kæmpe tilsvarende hårdere nu.

Der skal være plads – også til kvote 1.

Michael Tveden Gundesen læser medicin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Brøndum
  • David Zennaro
  • Lene Houmand Kristensen
  • Ida Thagesen
Henrik Brøndum, David Zennaro, Lene Houmand Kristensen og Ida Thagesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu ikke alt det vrøvl, optag dem, der søger, især på lægestudiet.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, David Zennaro, Gert Selmer Jensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

Jeg er tilhænger af kvote 2 adgang, hvor der bliver set på det hele menneske i stedet for et enkelt tal. Eksempel læger burde kun kunne optages på kvote 2. Jeg ville da helst ikke behandles af en "nørd" af en læge, som har kørt gennem uddannelsessystemet med med albuerne først, snuden i bøgerne og kun tænk på et højt gennemsnit. Så hellere en læge med et ok gennemsnit, men til gengæld score højt på menneskelighed, fordi man også har fokuseret på bl.a. sociale kompetancer ud over uddannelsesforløbet. Det gælder iøvrigt også andre uddannelser. På den måde kommer vi måske også ud af den alt overskyggende konkurrencestats' mentalitetet, som er så usund.

Rune Petersen, Daniel Henriksen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Kennith Nielsen

Jeg kan godt forstå din bekymring men har du prøvet at vende den om. Bare fordi man er dygtig til at læse og huske betyder jo ikke automatisk at man har evner til f.eks. at omgås mennesker. Mange læger bude virkelig have fundet på noget andet at lave (Jeg har arbejdet 10 år i sundhedsvæsnet og har mødt en del). Hvorfor er det kvote 1 skal favoriseres? Vi skal finde en god ballance mellem de 2. Selvfølgelig vil en super veltalende og karismatisk person kunne imponere ved en optagelsessamtale, men der er lige så få der virkelig gode "sælgere" som elite studerende, hvis ikke færrer. Jeg tror ikke du skal frygte noget. Jeg syntes også du skal prøve at overveje hvilket signal du sender med bekymringer som disse. Det du udtrykker er jo i bund og grund en bekymring for kvalifikationerne hos dem der skal foretage optagelsessamtalerne, Du antager som udgangspunkt at de er for "dumme" til lave en helhedsvurdering, og bare vil lade sig forføre af den charmerende og velartikulere ansøger mens de vil falde i søvn og gabe højlydt når den introverte bogorm kommer ind.

Jeg syntes klart vi skal give plads til begge dele. Men jeg syntes også det hidtidige fordeling har været helt forkert. Så det vil være helt fint med mig at få rystet posen lidt og se på andre måder.

Jacob Sparre Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jeg er slet ikke sikker på at "knoklenørder", bliver fermragende læger.! Og det kunne også gælde andre uddannelser. Sorry.!
De menneskelige egenskaber spiller ofte en altoverskyggende rolle. Og det er slet ikke et spørgsmål om blot at kunne "sælge" sig selv. Det er de "barske" realiteter. 12 taller er ikke det evigt saliggørende.! Så find ind i jer selv, og hvad i føler for, udover karriere og 12 taller.

Jeg vil til en hver tid hellere opereres af en nørd frem for et snakkehoved.
Og det tror jeg også de fleste andre vil.

Marianne Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er helt andre problemer, der er nu: alt for smal specialisering, som efterlader lægerne uden det overblik, der kan få dem til at huske, hvad de har læst om komplikationer m.m.
Hele det der kommunikationshejs har altså taget overhånd på faglighedens bekostning, ikke mindst når man betænker, at latinen, der gjorde det muligt for læger at kommunikere uafhængigt af øvrige sprogfærdigheder, er blevet nedprioriteret.
Gamle dages dyder ofres for modeluner og dogmatik.

Marianne Christensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Har De hørt om modelunet "engelsk"? Det tjener på mange måder til kommunikation uden ellers at have fælles sproglig baggrund.

Latin derimod tjener fortrinsvis til at skærme Mysteriet - Aegrescit medendo - fra profane blikke bag en mur af højærværdig uforståelighed.

"Men jeg er nervøs og genert og klarer mig altid skidt, når jeg gør noget første gang. Hvis optaget for fem år siden udelukkende havde været via kvote 2, var jeg aldrig kommet ind." Citat fra artiklen.

Kære Michael Tveden

Du er aldeles ikke hverken nervøs eller genert, du er introvert! Jeg kan nemlig godt genkende din beskrivelse fra mig selv (er også introvert). Jeg er også nervøs og skal lige se folk eller Og skal derfor situationen lidt an, før jeg kommer ud og viser, hvad jeg kan. Og derfor er jeg imod at kvote 1 bliver nedlagt! Fordi jeg er ganske sikker på, at jeg ej heller ville være blevet optaget på universitet som 20-årig, hvis det udelukkende var gruppe 2, som kom ind!

Og til alle jer, der tror, at introverte ikke kan være sociale; det kan vi godt! En læge er jo ikke kun en læge! En læge har en funktion som læge! Og man godt i sin funktion som læge eller lærer være struktureret og god til at stille de korrekte spørgsmål til patienterne! eller til eleverne. Også selvom man(d) i sit privatliv er en smule bange for andre mennesker og for at indgå i nye sociale sammenhænge. Funktionen eller rollen som lærer eller læge eller pædagog kan man(d) netop lære at tage på sig! Og udfylde den rolle godt og flot!

Min egen erfaring gennem cirka 20-25 år (som introvert på det danske arbejdsmarked) er denne her: især introverte mænd har det svært dagens Danmark, mens det går bedre for introverte kvinder....Og det skyldes simpelthen dette: introverte mænds opførsel mm. ligger tættere på det som samfundet anser for korrekt feminin opførsel: tænksomhed, tilbageholdenhed, omsorg.

Rasmus Kongshøj, Peter Günther, Marianne Christensen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

At være introvert, eller særligt sensitiv i dagens samfund er ikke let. Desværre. Som jeg ser det
er det samfundet og ikke de introverte der har et problem. Jo det har man selvfølgelig også,
som introvert, men kunne man dog bare efterleve de bløde værdier lidt mere, kunne man nå langt.!!

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at vi er ude for et skifte fra en kontinental mentalitet til en angelsaksisk, hvor det at være stor i slaget er OK - stik imod dansk tradition og naturel.

Daniel Henriksen

Sådan som det nye system forslås, fungerer det jo mange steder i uddannelse (fx. journalist) og videre i det almindelige liv (fx. jobsamtaler), og det er der ikke mange som brokker sig over. Der er ingen som siger jeg burde have fået jobbet fordi jeg havde de højeste karakterer for universitetet. I stedet for tager de fleste det som en udfordring og det gør at de som mennesker vokser. Personligt kan jeg skrive under på at skole og livet som de er nu, er to vidt forskellige ting. Når du forlader universitetet er du klar til at erobre verden, men reelt set kan du ikke en skid. Du har etableret et basis at bygge på, men før verden er din skal du gå en lang vej, som er brolagt med erfaringer - en vej der aldrig ender før livet er ovre, undtagen du parkerer dig selv på et blindt sidespor undervejs.

At du er en usikker nørd er din situation. I stedet for at give systemet skylden og acceptere at sådan er du og det system passer du ikke ind i, kan du også udfordre dig selv og gøre op med din angst. At en kvote 2 optagelsesmetode prioriteres, er ikke ens betydende med at du ikke kan komme til at uddanne dig til det du drømmer om. Du kan prøve igen og igen og igen indtil du regner den ud og kommer ind, og i mellemtiden lærer du helt sikkert en hel del om dig selv og verden, som vil hjælpe dig resten af livet igennem et mere nuanceret syn på ting.

Et menneskes altoverskyggende interesse at bruge al sin tid på at studere, uanset hvad, gør ham efter min mening ikke specielt kvalificeret inden for et emne. Efter min mening demonstrerer dette menneske samtidig nogle negative egenskaber i en så ensporet væremåde.

Som systemet er indrettet nu, hvor kvoten sættes efter, hvor mange ønsker at blive optaget, er det helt tosset. Mange humanistiske fag kræver netop nogle egenskaber andet end et meget ensporet fokus på at studere. Men fordi de fleste vil ind her, ryger kvoten op, hvor kun de rigtige "nørder" (med forfatterens ord) kan være med.
Derimod er der ikke så stor adgang til de "hårde" fag i naturvidenskab. Hvilket resulterer i nogle latterlige krav (dengang jeg studerede, f.eks. under 8 (på 13-tals skalaen) på Datalogi), hvor det netop er nogle superdygtige, og også gerne "nørdede" personer, man har brug for.

Dette kvotesystem er fuldstændigt hen i vejret. Det er de forkerte der kommer ind på humaniora, og det er de forkerte der kommer ind på naturvidenskab (hvis disse altså tiltrækkes af prestigen i et højt krav og ikke ægte interesse). Hvis man skal have kvote 1, så skal den tilrettelægges anderledes. Det skal være de fag, som er relevante, som der skal sættes kvote på. Der er ingen grund til - ingen! - at en matematiker eller datalog skal være god til oldtidskundskab. At han har været villig til at læse dette til så hjernedødt et niveau, at han kunne komme ind på kvote 1 på whatever, fortæller kun, at han er mere interesseret i at studere end i enkelte emner. Hvis det havde forholdt sig anderledes, havde han gjort kun nok til at bestå, og brugt sin tid på det, der virkelig interesserede.

Marianne Christensen

Kommunikation er andet end at sælge sig selv.

I en dialog mellem læge og patient er det vigtigt at kunne lytte, have faglig viden, kunne forklare og have empati.

Det er ikke det sidste, der bliver målt ved de prøver der er nævnt ovenfor, men derimod evnen til at sælge sig selv. Hvad man skal bruge den til som læge ved jeg ikke.

Så jeg giver den unge mand ret. Mindst halvdelen bør optages på kvote 1, så man også får fat på de fagligt bedst tænkende.

I øvrigt kan man ikke være fuldstændig mundlam, hvis man har en stribe 12-taller:-)

At være læge er i høj grad en intellektuel beskæftigelse, det er i litteraturen, at svarene findes, og ingen videnskabelig litteratur er så omfattende som den lægefaglige.

Jeg tror, de fleste har mødt forfærdeligt dårlige læger og forstår, at det er noget skidt. Men jeg har også oplevet, at det som en oplever som en dårlig læge ikke nødvendigvis er sådan for andre. Vi patienter har forskellige behov, og derfor har vi også brug for forskellige typer læger.
Når det så er sagt, så er der masser af lægestillinger, hvor man ikke har kontakt til patienterne, og her er det vel ikke nødvendigvis nødvendigt (!) med en læge med menneskelige kompetencer. Måske kan man som læge(studerende) finde en plads, hvor man passer ind? Jeg tror på mangfoldighed som en gode, og det gælder også blandt læger.

Anne-Marie Krogsbøll, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Joachim Birch Milan

Altså, bare fordi man uddanner sig i medicin, behøver man vel ikke blive 'læge'. Og M Winding, skal jeg have opereret en tumor ud af hjernen vil jeg foretrække, at det er en nørd, der gør det og ikke en smartenheimer, som er verdensmester i at 'tage den på gefühlen'. 50/50 kvote 1 - kvote 2 eller 60/40 måske virker rimeligt.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Joachim, jeg går selvfølgelig ud fra, at når en lægestud. består sin eksamen, så har jeg en sikkerhed for at personen kan sit erhverv, hvad det så må indebære. Hvis vi tager det udgangspunkt, så er mit syn, at jeg hellere vil have en læge, som udover at have bestået sin lægeeksamen, OGSÅ kan begå sig menneskeligt. Så er jeg sådan set ligeglad med, at "nørden" kan anatomibogen bagfra og i søvne.

Peter Hansen:

Den videnskabelige litteratur, du omtaler, er overvejende på engelsk, gør det den upræcis? jeg har lidt svært ved at følge, at et (fag)sprog skulle være uegnet, dersom det ikke er dødt.

Marianne Christensen

M winding.
Fordelen ved nørden er at han pga. sin store indsigt i det faglige eksempelvis har bedre forudsætninger for at diagnosicere sjældne sygdomme. Han har den videnskabelige nysgerrighed der skal til for at komme til bunds i sygdomsbilledet.

Snakkehovedet vil være mere tilbøjelig til at finde en sygdom, der passer nogenlunde på symptomerne. "Det plejer at være mavesår når folk har det sådan og sådan er det nok også med ham her."

Marianne, jeg ved ikke, hvor I har "snakkehovedet" fra - det har jeg i hvert fald ikke nævnt.
Claus Jensen, jeg synes det er en smule naivt at tro, at man kan inkorporere empati og social adfærd som fag på lægestudiet. Hvis du ikke har empati og er social velfungerende, når man starter, så lærer man det heller ikke ved en forelæsning på uni.

Empati og social adfærd kommer som regel med alderen, efterhånden som opnår større anciennitet i livet.
Mht. "engelsk" litteratur, så er den altså kendetegnet ved at være gennemskuelig i kraft af de latinske udtryk, den anvender. Derudover skal man være opmærksom på, at selv engelsk på det medicinske område benytter anglificerede latinske betegnelser, hvorfor det at mestre sin lægelatin også gør det muligt at forstå egentlig engelsksproget faglitteratur i dybden. Som bekendt har engelsk fem ord for det meste, med helt specifikke medbetydninger, hvor kendskabet til den sproglige oprindelse er afgørende for ikke-indfødte, for at forstå meningen.

Marianne Christensen

Wnding.

Snakkehovedet stammer fra det indledende debatindlæg.

Ham der i motivationstesten vil redde menneskeheden, ud med læger uden grænser og snakker længe og begejstret uden afbrydelser. Kort sagt ham der kan sælge sig selv.

Mads Kjærgård

Bøh??? Jeg har gået på RUC i 90erne og dengang var kvote 2 nærmest at anse for idioter! Kan huske vi havde en censor fra DTU, der hånligt spurgte "nå det er måske kvote 2 studerende?" Ja "Sic transit gloria mundi" alting forgår og forandres, svært at følge med! Men hvis udadvendthed er på vej til at blive en kvalifikation, så er der måske mange vordende sælgere, der skal gå en anden vej og blive fx læger i stedet! Men jeg har nu sagt det til ungerne! "Bare kæft op, når året er gået, er der ingen der kan huske hvad du sagde, men blot at du sagde noget" Men altså, som de unge siger i flæng nu om stunder "Oh my god"!

"Nu ikke alt det vrøvl, optag dem, der søger, især på lægestudiet."

Dejligt, Peter, sådan et samfund ville jeg da også gerne have. At man, hele sit liv, kan virke i et felt, man har lyst til, er passioneret omkring - skønt!

Men...hvem skal betale, Peter? Og hvis 5 millioner danskere vil være pianister...hvem skal så høste kornet og give os brøs på bordet?

Jeg spørger. For det kan være, det er muligt, at skabe sådan et samfund. Jeg ser det bare ikke.

Nu taler vi ikke om pianister eller andet, der kræver et særligt talent opøvet fra barnsben, Ole Hansen. Vi taler om læger, og dem kan vi aldrig få for mange af.

Peter Hansen:

Ja, man har valgt det sådan at hente sine udtryk fra latin og inkorporere disse i et levende sprog, men det du foreslå er blot operationen den vej, nemlig at vi skal blive bedre til at forstå det døde sprog ved reference til det levende. Jeg lærer Latin ved reference til dansk eller engelsk, og jo mere sprogforståelse desto bedre - for eksempel synes man at have glemt at "virus" betyder "gift" og ikke at små levende bøhmænd invaderer, formerer sig og fører krig mod menneskehedens krop - men jeg er stadig mystificeret af påstanden om, der skulle være noget specielt ved latin i den forstand.

Et medicinsk udtryk, uanset på hvilket sprog, er nu heller ikke dødt, men skifter som i eksemplet jeg lige gav mening i takt med empirien (eller dogmatikken) på området.

Ligeledes mystificeres jeg af den tilsyneladende tro hos Winding og dig selv på, at vi trygt kan overlade det til en eller anden naturlig udvikling ex nihilo at lære lægestanden medmenneskelighed.

Ole Hansen:

Det er tværtimod sådan , at hvis vi lærte vores børn fra barnsben at være deres egne læger i stedet for at spilde deres skoletid med ligegyldigheder, ville vi spare enorme summer, få et bedre samfund og beder kvalificerede medborgere.

Spot on; jeg kunne ikke selv have formuleret indlægget bedre.

Det er den samme mekanisme, som vi ser hver gang. Det bedre borgerskabs dumme og dovne børn skal naturligvis altid have en ekstra chance. Når de ikke gider læse på lektierne i gymnasiet, så indfører vi da bare nogle prøveformer, som favoriserer de hurtigtsnakkende, som hjemme har lært, hvordan man vinder en debat uden egentlig at have noget at tilbyde. Jeg har som underviser på universitetet mødt typen mange gange. De lyder meget kompetente, men når man så beder dem om at forklare sig nærmere, så er der ingen dybere forståelse af stoffet - kun overflade og blær. Det kommer som et stort chok, når de opdager, at der er visse opgaver, som man ikke bare kan snakke sig fra.

Karakterer har altid været arbejderklassens børns bedste chance for at klare sig i livet. De har ikke forbindelserne og kan ikke tale indforstået med om sidste jagtselskab. Men de kan studere og fordybe sig i videnskaben og på den måde distancere sig fra hurtigsnakkerne. Vi smider et århundredes landvindinger over bord, hvis snak nu også formelt kan erstatte viden og fordybelse.

Kvote 2 er et udmærket alternativ for dem som af en eller anden grund ikke klarede sig så godt i gymnasiet, men kvote 1 bør være grundlaget for optagelse. Tænk på hvilke incitamenter det giver gymnasieeleverne, hvis det ikke længere er vigtigt at få gode karakterer. Det vil vil være fuldstændig ødelæggende for undervisningen i gymnasiet.

Det er alt for snævert kun at fokusere på evnerne til at tale med en patient, når man diskuterer optaget på medicinstudiet. Det er færre end 25 procent af de medicinske kandidater, som bliver alment praktiserende læger. Der skal også være nogen, som udtænker og kontrollerer de behandlinger, som lægerne tilbyder patienterne. Betydningen af sociale kompetencer bliver ofte overvurderet.

Rasmus Larsen, Steffen Gliese, Niels Engelsted, Henrik Brøndum, Marianne Christensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Man skal have meget stor tillid til den samtalepartner, der skal afgøre om den unge studerende er egnet til et kommende studium; man skal have meget stor tiltro til de institutionelle ressourcer, der skal til for, at samtaleforløbet kan blive retvisende og retfærdigt; man skal have en betydelig naivitet, hvis man ikke tror, at samtaleprocessen hurtigt vil blive industrialiseret med simple psykologiske prøver fra managementverdenen, retteskemaer og det hele; og man skal lide af fantasiløshed, hvis man ikke tror, at der vil komme 'facitlister' med de rigtige kodeord, først til de indviede og udvalgte, men senere til salg til alle som pixi-bøger i kioskerne.

Enig med Frank oven for. Kvote 2 er et godt supplement til dem, der ikke fulgte den slagne vej i gymnasiet, men kun det.

Claus Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Når det er sagt, Frank, så er betydningen af sociale kompetencer i visse kredse ofte stærkt undervurderet.

Claus Jensen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Optagelsesprøverne til universitetet, som beskrevet ovenfor, ser i det hele taget forstemmende fantasiløse ud i al deres fantasifuldhed. Et sted ikke så langt fra Danmark fandtes (findes måske stadig) der på et tidspunkt noget, der hed Sommerskole.

Den var nok oprettet af økonomiske årsager for at fylde klasserne op på det enkelte universitet og indebar derfor den samme risiko for omgåelse af strenge faglige krav, men ideen forekommer mig alligevel adskilligt bedre end en time med tillidsøvelser og lagkagedeling.

Folk, der ikke var modne, ensrettede eller forudbestemte nok, havde gået på et dårligt gymnasie, været uheldige under eksamen osv. havde muligheden for at vise, de nu havde erhvervet disciplinen og evnerne ved at bruge de ti bedste uger af sommeren på at gennemgå et komprimeret akademisk forløb med fuldt skema, løbende bedømmelser og afsluttende eksamener.

Hvis man på baggrund af dette forløb vurderedes som egnet, kunne man fortsætte direkte på universitetet et par uger senere.

Der er her en noget firkantet tendens til at opdele hvilke typer der profiterer af henholdsvis kvote 1 og kvote 2: Altså henholdsvis fagligt stærke nørder på den ene side, og socialt stærke snakkehoveder på den anden side. Men så enkelt er det bestemt ikke. De dedikerede nørder, der fascineres af bestemte fagområder, og opnår specialiserede kompetencer på højeste niveau, er ikke nødvendigvis blandt dem der har opnået de høje gennemsnit ved studentereksamen. Formålet med udvidelsen af kvote 2 har jo heller aldrig været at erstatte nørdede egenskaber med sociale kompetencer. Tværtimod er det bl.a. kommet på dagsordenen, fordi man har oplevet at man ikke nødvendigvis får de mest fagligt engagerede studenter, ved alene at se på karaktergennemsnittet. Hvis der er fagligt kompetente og engagerede ansøgere, som falder igennem ved kvote 2 optaget, handler det måske nærmere om, at se procedurerne ved optagelsessamtalerne mm. efter i sømmene. Man skal jo gøre sig sine erfaringer.

Niels Engelsted,

Jeg kommer netop hjem i et kraftigt snevejr efter her til aften at have passet mine sociale kompetencer i Sendai ved et drikkegilde ude i byen for mit institut og ser først nu dine kommentarer. Jeg argumenterer naturligvis ikke for, at sociale kompetencer er uvæsentlige, men de er ikke afgørende for at gennemføre et universitetsstudium.

Hvis vi skal have opfundet det giftfri og billige batteri, som gør vindenergi til et ægte alternativ til olie og kul eller en effektiv solcelle, som ikke benytter giftige og sjældne metaller, så vil jeg nu hellere satse på viden og faglig indlevelse end på evnen til at snakke.

Marianne Christensen

Man ser jo heller ikke i dag alene på karaktergennemsnittet, hvis omkring halvdelen kommer ind på kvote 2, så hvad er der galt med at der er flere veje ind.
Både 3 års slid og performence test giver i dag adgang

Jeg kan ikke se det skulle give bedre læger at det kun er testen, der giver adgang.
Det har jo tilige den konsekvens at niveauet på gymnasierne falder, hvis man ikke får noget ud af at slide.

Frank Hansen:

Lad os nu slå fast til gavn for de mindreårige læsere at med sociale kompetencer menes hverken sludrechatol eller evnen til at finde lige hjem efter et drikkegilde.

Og også, efter børnene er lagt i seng, at, selvom man ikke kan sludre-sladre sig igennem fag som matematik, så er uddannelse generelt "a system of imposed ignorance". Abeefter-katte, læreudenad-gøjer og gode gammeldags æblepudsere scorer som regel højere karakterer end Ole Opfinder.

Jeg har i hvert fald ikke tal på de dræbende kedelige og totalt uoriginale mentale copy-paste job, jeg har set score 11 og 12-taller på stribe.

Nørder og andre anderledes mennesker i Danmark bliver i de efterhånden særdeles snævre danske normalitets rammer døbt ude som afvigere uegnet til det danske arbejdsmarked. Om du så er nok så dygtig fagligt. Anderledes mennesker bliver i dag sorteret fra i de personlighedstest du efterhånden skal i gennem alle vegne.

- Sådan var det ikke tidligere, altså for bare få år siden.

Rammerne for normalitet ender op med, at vi alle bliver mere og mere robotagtige af frygt for, at nogen skulle kunne se en lille gnist af afvigelse i ens adfærd. Vi løber alle helt ukritisk kun en vej og det er med normalitets flokken.

Vi bliver et mere og mere menneskelig forarmet samfund. Men det spinder jo godt sammen med det "fascistiske" konkurrence stats begreb regeringen mener vi alle sammen skal løbe efter lige nu.

- Sørgeligt.

Marianne Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Peter: Latin er ikke længere det primære sprog for medicin. Der er nogen tekniske betegnelser, der hænger fast, men de kan sagtens proppes ind i en dansk eller engelsk sætning, som almindelige mennesker kan forstå.

Planetens førende hospitaler ligger allesammen i USA, og her snakker vi mest en slags bondedialekt af engelsk... Det går ret godt uden ret meget latin, og vi patienter kan bedre styre vores behandslingsforløb ved at læse om valgmulighederne på internettet, der også hovedsagligt er på engelsk.

Det er så heldigt, at alle uddannede danskere (og alle uddannede europæere) forstår engelsk ret godt.

På et eller andet tidspunkt begynder de førende europæiske lægeuddannelser også at skifte til amerikansk som business-sprog.