Kronik

God kræftbehandling skal blive endnu bedre

Hvert år dør 2.000 flere kræftpatienter i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det er et helt uacceptabelt højt antal patienter, der ikke overlever deres sygdom, alene fordi de bor i Danmark og ikke i Sverige eller Norge. Opsporing, behandling og forebyggelse skal forbedres
Om 10 år vil der være 30 procent flere kræfttilfælde end i dag, muligvis fordi danskerne lever mere usundt end andre skandinaver. Det vil uundgåeligt udløse et stort ekstra behov for kapacitet, skriver kronikørerne.

Om 10 år vil der være 30 procent flere kræfttilfælde end i dag, muligvis fordi danskerne lever mere usundt end andre skandinaver. Det vil uundgåeligt udløse et stort ekstra behov for kapacitet, skriver kronikørerne.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

2. december 2014

På Christiansborg signalerede både regeringens og Venstres finanslovsudspil for 2015 stor vilje til at prioritere kræftområdet. Og i regionerne er viljen mindst lige så stor til at gøre den danske kræftbehandling endnu bedre. Siden den første Kræftplan blev introduceret i år 2000, har området rykket sig, og regionerne har arbejdet målrettet med at reducere ventetiderne og øge kvaliteten i kræftbehandlingen.

Resultatet er bedre overlevelseschancer. Fra 2006-2012 er kræftdødeligheden faldet med syv procent, efter den har ligget på samme niveau i en årrække. De gode resultater skyldes politisk fokus på området og faglige miljøer, der har arbejdet sammen på tværs af landet og specialer.

Men på trods af store fremskridt kan vi se, at kræftpatienter i de andre nordiske lande på nogle områder har en bedre overlevelse end i Danmark. Hvert år dør 2.000 flere kræftpatienter i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Det er et helt uacceptabelt og unødvendigt højt antal kræftpatienter, der af den ene eller anden grund ikke overlever deres sygdom – alene fordi de bor i Danmark og ikke i Sverige eller Norge.

Bedre opsporing

En af forklaringerne er desværre nok, at vi har en anden og mere usund levevis i Danmark. Vi ryger og drikker mere, end de gør, og det betyder noget i forhold til vores risiko for at få kræft og for vores chancer for at overleve kræft. Rapporten fra sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancer grupper viser, at patienterne i Danmark får en diagnose senere end de gør i andre lande, og sygdommen er derfor i et mere fremskredent stadie. Den viser også, at vi har høj andel af patienter, der har flere sygdomme samtidig med kræft. Det skyldes en generel dårligere sundhedstilstand blandt danskerne. I dag lider næsten 40 procent af alle danskere flere sygdomme.

Livsstil er en del af forklaringen, men kan ikke forklare hele forskellen. Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner er optaget af, at forholdene for kræftpatienter bliver endnu bedre, end de er i dag, men vi erkender også, at der ikke findes nogen snuptagsløsninger.

Der skal dygtig faglig ledelse og hårdt arbejde til for at finde brugbare redskaber, der kan reducere overdødeligheden, sikre ensartet behandlingskvalitet, sammenhængende behandlingsforløb og sikre, at alle kræftpatienter får samme korte forløbstider over hele landet. Det er afgørende, at ledelserne på de enkelte sygehuse gør en målrettet indsats for at løfte kvaliteten, og at de i deres bestræbelser kigger hinanden over skuldrene og lærer af de bedste.

At få Danmark op på niveau med det øvrige Norden begynder med, at vi bliver meget bedre til at opspore kræft, og her er der gode takter i den offensive rolle, de alment praktiserende læger har fået. Regeringens initiativ om, at »Kræft skal opdages tidligere, så flere kan overleve«, hilser vi velkomment i Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse. Fokus her er på patienter med uklare symptomer, hvor det ikke umiddelbart kan konstateres, hvorvidt der er tale om alvorlig sygdom, eller om der er brug for at udelukke alvorlig sygdom. For den gruppe patienter skal de praktiserende læger have adgang til specialistrådgivning på sygehusene og/eller mulighed for hurtigt at kunne sende patienten videre til diagnostisk undersøgelse på sygehuset. Det kan eventuelt ske ved, at lægen får adgang til direkte at bestille tid til videre undersøgelse.

Hurtigere forløb

Vi skal nemlig hele tiden arbejde for, at der er den samme høje behandlingskvalitet, uanset hvilket sygehus man bliver indlagt på.

Samtidig skal forløbstiderne ned. I dag er omkring 80 procent af alle forløb på landsplan inden for de lægeligt beskrevne forløbstider. Det er ikke muligt at komme helt op på 100 procent, for nogle patienter ønsker selv at vente, og andre har flere sygdomme og skal derfor igennem mange undersøgelser. Men målet er at komme op på 90 procent inden for en overskuelig fremtid, og det kan vi nå med en målrettet indsats.

Der er allerede brugt mange ressourcer på at give kræftpatienter rettidig behandling, men vi kommer ikke udenom, at det kræver endnu stærkere ledelsesmæssigt fokus på sygehusene og parathed til at lære af dem, der gør det godt. Både i Danmark og i udlandet. Det kræver mere styring og mere faglig ledelse. Derfor går Danske Regioner nu i gang med et analyse- og udviklingsarbejde, som skal mindske de forskelle, der ikke er bundet i demografi og sociale forskelle. Det drejer sig om lige adgang for alle til at få den bedste behandling. Vi ved, at der på nogle områder allerede er ressourceproblemer, og det skal vi se på, hvis vi skal hæve kvaliteten og sikre, at 90 procent af forløbene er inden for de beskrevne forløbstider.

30 procent flere kræftsyge

Der forventes en stor stigning i antallet af kræftpatienter frem til 2025. Om 10 år vil der være 30 procent flere kræfttilfælde end i dag, heraf langt hovedparten blandt ældre patienter. Det vil uundgåeligt udløse et stort ekstra behov for kapacitet til undersøgelser, scanninger, operationer, kemoterapi, strålebehandling med videre. Samtidig må behandlingsintensiteten forventes at stige, da netop de ældre patienter ofte lider af flere sygdomme på samme tid. Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til, at kapacitetsbehovene i sygehusvæsenet frem mod 2025 bliver analyseret nærmere.

Øget udrednings- og behandlingskapacitet er en forudsætning, men ikke i sig selv løsningen på en andet af sundhedsvæsenets mere akutte udfordringer, nemlig at kræftbehandlingen hænger sammen i hele forløbet. Analyser af blandt andet utilsigtede hændelser og patientundersøgelser viser, at nogle af kræftpatienterne mangler sammenhæng i deres behandlingsforløb, og at fejl ofte opstår, fordi ansvaret for den enkelte patient ikke er entydigt placeret. Patienten skal kende planen for det samlede udrednings- og behandlingsforløb.

Patienten må aldrig være i tvivl om, hvem der har ansvaret for behandlingen og forløbet. Det er for eksempel oplagt at stræbe efter en planlægning, hvor en navngiven læge har det overordnede ansvar for behandling og det samlede forløb i forhold til den enkelte patient. Det betyder ikke, at denne læge har ansvaret for alle bookninger og al kommunikation med mere – der er et team bag den ansvarlige læge, som sørger for, at der er styr på det hele. Men det betyder, at der er en, der har ansvaret for, at patienten får den rette behandling på det rette tidspunkt, så der altid er en patienten kan henvende sig til, hvis hun har spørgsmål til behandlingen. Også her kan vi hente inspiration fra andre lande.

Det er værd at bemærke, at forbedringer på kræftområdet også giver forbedringer for andre patientgrupper, så også de vil komme til at opleve hurtigere udredning, bedre sammenhæng og dermed bedre kvalitet i behandlingen. Det så vi med de såkaldte kræftpakker, som banede vejen for pakkeforløb på en lang række andre områder.

Både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner ser positivt på de forslag, som blev fremlagt op til forhandlingerne om Finansloven. Og vi håber, at alle ansvarlige parter fortsat vil tage ejerskab til at bringe hele kræftområdet op på niveau med resten af Norden. Det gælder fra diagnosen bliver stillet og indtil behandlingen er afsluttet. For skal det danske sundhedsvæsen styrkes på kræftområdet, så må vi gør noget mere og noget andet, end det vi gør i dag. Selv om problemstillingerne er komplicerede, kræver de ikke nødvendigvis komplicerede løsninger.

Bent Hansen er formand for Danske Regioner, og Frede Olesen er formand for Kræftens Bekæmpelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Spis ordentigt og tal ordentligt til hianden...
-
Mere en halvdelen af sygdommene idag skylds daarlig ernaering og daarige forhol mennesker imelem.
-
Det er vigtigt vi spiser sund mad... og at vi LAERER at tale med hinanden uden at nedgoere hinanden... at vi laerer hvordan vi kan glaede hinanden.
-

Når der tales om mulige årsager til kræft nævnes livsstilen med rygning og alkohol-indtagelse som hovedårsagerne.
Men hvad med alle de miljøgifte, som industrien strør om sig?

Rune Petersen, randi christiansen, Estermarie Mandelquist, Ib Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke nødvendigvis en usund livsstil, som fører til kræft - som foran nævnt er miljøgifte - og især fødevareindustrien medskyldige
At undskylde danskernes øgede antal tilfælde med livsstil er ikke så relevant som det fakt, at vore behandlinger halter bagefter og har gjort det i mange år...
Udover selve diagnosen, så er der meget at lære fra vore nordlige og sydlige landes kræftbehandlinger, selvom det sikkert vil hjælpe at planlægge bedre, der er virkeligt et punkt.

Hans-Jørgen Jensen

ALTERNATIV BEHANDLING ER DEN ENESTE KUR IMOD KRÆFT !!!
Gad vide hvornår det går op for folk, at BIG PHARMA ALDRIG! kommer til at tillade kræftmedicin der er mere effektiv. KUREN IMOD KRÆFT ER OPFUNDET! og er blevet testet, men en fællesnævner for hvorfor disse tiltag aldrig rammer sollyset, meget simpelt: Hvis BIG PHARMA tillader denne type medicin, vil der til sidst ikke være flere at patienter og vil derfor ikke indbringe nogen form for kapital.
DET HELE ER STYRET AF PENGE OG DET BLIVER ALDRIG ANDERLEDES.

http://www.collective-evolution.com/tag/cancer-cure/

Vær et menneske, ikk et får.

Claus Jensen, Michael Bundgaard Pedersen og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar

I de seneste år har Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien støt arbejdet på at miskreditere selv harmløse naturprodukter med stort held.
Selv vitaminer bilder man folk ind er farlige?
Næste skridt er så skræmmekampagner via medier, her sidst TV, hvor man allernådigst skulle holde forbindelsen til folk, der troede på noget andet end kemo og stråling.
Cancercellerne dør måske en tid, men immunforsvaret taber.
Det er ikke et tilfælde, at der i 2012 var en undersøgelse, 3 ud af 4 læger ikke ville have kemo.
Ikke at det alternative bare er lykken, men før det accepteres kan der gå mange år.

Claus Jensen, Michael Bundgaard Pedersen, Hanne Koplev og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar

Jeg synes man skal starte med den kulturelle kræftknude der er i dele af sundhedssektoren. Der er et udbredt tunnelsyn i forhold til hvad de mener er rigtigt - og deraf udledes alt det der er forkert. Hvis patienten vælger det "forkerte" eller efterspørger alternativer, giver det nogle læger en grund til ureflekteret, automatisk at lukke af for behandling.
Interessant hvorfor vores sundhedsvæsen er blevet så elitært selvfedt og befolkningen generelt ligeså autoritetstro.
Kulturen peger blandt andet i retning af indavl i tankegang, - ligefra de enkelte afdelinger, til praktiserende læger, til ledelser der forfalder til at flokkes som lemminger om samme ensporede tankegang, - og føler sig hævet til at miskreditere andre muligheder.
Disse kulturer har det med at parkere nysgerrighed, mangfoldighed og respekt for forskellige syn på det samme - på en platform der er sendt i cirkulation i orbit.
Vil med dette indlæg opfordre til udvidelse af tankegange - handlemuligheder - patienten i centrum, ikke kun i ord, men nu også i handlinger og dermed en fornøden injektion til den faglige selvrespekt, og dermed øge patienternes overlevelsesmuligheder i DK.
Er helt overbevidst om at alle i sundhedssektoren vil gøre det ypperste.
Dette ændres ikke ved hensigtserklæringer og regler.
Det fordrer en NY samtale- og respons kultur. Og rumme den usikkerhed der ligger i at det ikke kun er autoriteten der har de vise sten. De ligger gemt midt imellem patient og sundhedsvæsen.
Man får øje på dem ved at have modet til også at se med hjertet.

Anne Eriksen, Hanne Koplev og Hans Kvisgaard anbefalede denne kommentar

Vil lige pointere at der laves så sindsygt meget godt arbejde hver dag i sundhedssektoren, - mine kulturelle tanker er rettet til de gange hvor patient og professionelle går forbi hinanden.
Og se dem som muligheder fo nye veje at gå.

Mick Sand har ret når han skriver at alternativ behandling kan hjælpe mange kræftpatienter. Hvorfor de ikke anvendes i Danmark er der flere årsager til. Den største hindring er myndighedernes krav om dokumentation i form af en klinisk gennemprøvning. Sundhedsstyrelsen vil ikke acceptere dokumentation baseret på kliniske erfaringer. (empiri) Medicinalindustrien har forsøgt at fremstille de naturlige stoffer syntetisk, men de var uden virkning.
Tilbage i 1931 fandt man ud af at kræftceller er normale celler som ændrer sig hvis de får for lidt ilt. Derfor har amerikanske forskere gode resultater med højdosis C-vitamin. De mange henstillinger om bedre livsstil blev skudt i sænk da Charlotte Birkow udviklede kræft. Hun har altid spist sundt og motioneret meget og aldrig røget. Så årsagen er en anden.

Mange befolkningsundersøgelser viser, at de, der spiser meget rødt kød, oftest udvikler kræft.
Det betyder, at man bør holde sig fra langt de fleste grillpølser. Svine-, okse- og lammekød skal man kun spise i stærkt begrænsede mængder.
Mens kræfteksperter anbefaler verdensbefolkningen at nøjes med 400 gram rødt kød om ugen, mæsker vi danskere os i netop den slags kød. Danske kvinder spiser i gennemsnit 623 gram af det kræftfremkaldende okse-, svine- og lammekød om ugen, mens mænd fortærer hele 987 gram hver uge. Et tal, som er endnu højere i grillsæsonen.

Ja nu er det med døden jo et såkaldt tabu, fordi den er så skræmmende for mange af os, men tillad mig at beskue emnet fra en anden vinkel:

Hvis der er én ting her i livet vi kan være 100% sikre på er det at døden venter i det fjerne. Det har vi mennesker prøvet at finde alverdens løsninger på, men indtil videre er det ikke lykkedes helt. I stedet har vi prøvet at udødeliggøre os, med berømthed (som går over i historien), kultur (så giver det da lidt mening) og vinderen over dem alle: Religion (evigt liv med de kedelige på en lyserød sky).

Vi er pt. godt over syv milliarder mennesker på kloden, og selv de mest optimistiske prognoser siger at vi skal op og runde 10 milliarder i dette århundrede. Hvis det lykkes os at finde en kur mod kræft, skal det tal revideres kraftigt.

Allerede nu lever vi langt længere end vi gjorde for bare få hundrede år siden, og personligt havde jeg været en ren Methusalem i stenalderen.

Det skal ikke forstås sådan at jeg ikke hader kræft som pesten, eller at jeg ikke er glad for mit lange liv.

Det skal nærmere ses sådan, at jeg i mit livslange studie af, hvad meningen er med det hele og hvad liv egentlig er for en størrelse, er nået til den konklusion, at meningen med livet er at føre livet videre, og at børn er en af livets største oplevelser. Det ligger kodet i vores gener, og det er ikke tilfældigt at børn er som de er. Det er bla. evolutionært kodede til at se nuttede ud.

Derfor er det også et paradoks af dimensioner, at længere levetid, fører til flere mennesker i live og dermed også, at vi er nødt til at begrænse antallet af nye unger.

Hvis prisen for oplevelsen med ungerne er at jeg skal dø en dag, betaler jeg den gerne. Dog vil jeg helst køres ned af en Rolls Royce i en champagnebrandert...