Klumme

Helveg og Birch Sørensen vs. Lykketoft

Den store omstilling fra klimaministeren og hans klimaformand til folketingets formand
Debat
2. december 2014

I går sagde økonomiprofessor, tidligere økonomisk overvismand og formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen i anledning af klima­minister Rasmus Helveg Petersens (R) udnævnelse af ham til formand for Klimarådet, at »der ligger en kæmpe udfordring i at gennemføre omstillingen til en økonomi, der er uafhængig af fossile brændsler på en effektiv måde, så den ikke bliver en alvorlig belastning af vores økonomi, men måske tværtimod kan skabe nogle nye erhvervsmæssige styrkepositioner for Danmark.«

Han sagde ikke:

»Vi har kun én planet. Vi har kun en begrænset mængde ressourcer. Antallet af mennesker på planeten er næsten tredoblet på 70 år, og hvert enkelt menneske beslaglægger flere ressourcer end dengang.«

»For første gang i menneske­hedens historie har vi en helt afgørende selvstændig indflydelse på klodens udvikling – og potentielt dens overlevelse. Når – og jeg siger ikke ’hvis’ – et par milliarder mennesker i Asien og Afrika rækker ud efter den livsform, vi har haft i Vesteuropa og Nordamerika, så kan man sige, to ting er sikkert: De kan ikke få den livsform, og vi kan ikke beholde den. Vi bliver nødt til at indrette os på en anden måde. Det står nu klart, at der er grænser for den type vækst, vi har gennemlevet efter Anden Verdenskrig. Vi bliver nødt til at ændre livsform.«

Men det sagde derimod formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S) her i bladet for godt en uge siden.

Muligt nok ønsker både Sørensen, Helveg og Lykketoft sig frabedt at blive modstillet så uforsonligt som her. Men modsætningen er og bliver simpelt hen det største, mest afgørende skisma på kloden i dag.

Vi forsætter trods advarsler

Vil man virkelig i gang med at erkende både i praksis og teoretisk, at vi kun har én planet? Med den begrænsede mængde materielle naturgoder det betyder?

Eller vil man trods denne simple kendsgerning og trods alle naturvidenskabelige påvisninger og advarsler fortsætte som efter Anden Verdenskrig?

Som liberalister tage udgangspunkt i Adam Smith m.fl., som socialister i Karl Marx m.fl., som socialdemokrater i John Maynard Keynes m.fl., som nyliberalister i Milton Friedman m.fl.? Skønt hverken Smith, Marx, Keynes eller Friedman tog udgangspunkt i, ja knap nok erkendte, denne ene klodes begrænsede materielle ressourcer? Herunder, men langt, langt fra alene, at kloden har begrænsede ressourcer for at absorbere de såkaldte drivhusgasser, og overskrides de, undergraves ifølge naturvidenskaben selve naturgrundlaget for – naturligvis ikke kloden som sådan men for – menneskearten og andre evolutionært højere udviklede dyre- og plantearter på den.

Peter Birch Sørensen kan svinge sig op til en bemærkning om, at »omstillingen til en økonomi, der er uafhængig af fossile brændsler, bliver en af de mest gennemgribende forandringer i Danmarks historie«. Og han derfor »går til opgaven som klima­vismand med stor ydmyghed og stor entusiasme«

Social bæredygtighed

Men han siger ikke det, som Mogens Lykketoft siger.

Mens dette skrives i går eftermiddag, tilføjes det foreløbig 248. bidrag på web- og debat-’tråden’ efter forrige Frie Ord om: »Nu kan selv Lykketoft se det«.

På given foranledning af en af Information-debattørerne (Niels- Simon Larsen, red.) deltager Lykketoft på egen foranledning i ’tråden’ om sine synspunkter. Lykketofts indlæg, postet af Niels-Simon Larsen, lyder bl.a.:

»Jeg har i snart mange år sagt, at vækst fortsat er mulig og ønskelig, men ikke som en fremskrivning af det meget energi- og ressourcekrævende forbrugsmønster, vi i Vesten har haft indtil nu. Men der er store muligheder for vækst i kvalitet ved at styrke indsatsen i sundhed, uddannelse, børnepasning og ældreomsorg og udbygge infrastrukturen med blandt meget andet kollektiv trafik og bredbåndsnet. Investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur er de vigtigste veje til fortsat høj beskæftigelse i denne del af verden.«

»Ejvind (Larsen, red.) laver et i sammenhængen mindre velbegrundet sving med halen for at lange ud efter privatisering af offentlige virksomheder som TDC. … Vi solgte, fordi udbuddet af teletjenester i EU blev liberaliseret. Vores analyse var, at konkurrencen ville fjerne selskabet fra jordens overflade, hvis det ikke kom ind i en større alliance. Forestillingen om, at der med den teknologiske udvikling kunne have været flere job i telesektoren i Danmark uden salg er formentlig forkert. Vi forsøgte først forgæves at etablere et nordisk samarbejde. Så solgte vi til Ameritech i håb om synergigevinster, der kunne fastholde telearbejdspladser i Danmark. Vi satsede optimistisk på, at konkurrencelovgivningen i Europa ville beskytte forbrugerne, og staterne ville være i stand til at opkræve skat af de nye ejere. Det første er endnu ikke nået. Det andet er mislykkedes under opvæksten af den gigantiske skatteundvigelsesbølge, som bl.a. EU-medlemslandet Luxembourg har sat i system gennem de seneste snart mange år … Men i øvrigt kunne de værste skatteundvigelser fra TDC efter kapitalfondenes overtagelse under den borgerlige regerings tid have været modvirket ved mere rettidig omhu fra den daværende skatteminister Svend Erik Hovmand.) Mvh Mogens Lykketoft«.

Om denne omvendelse siges ikke så lidt i ’tråden’ http://www.information.dk/516818.

Der stadig er åben. Og ellers kommer om en uge en ny tirsdag …

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Socialdemokraterne står i et dilemma. Udskriver de valg hurtigt, kan de spænde ben for Alternativet, mens Johanne bliver siddende. Valg til september bliver et farvel til Johanne, men sandsynligvis et goddag til Alternativet. Skal skal ikke, skal skal ikke ... De kan også satse på et farvel til J. og et ih-hvor-var-det-synd-for det nye parti. Skal skal ikke ...

Niels-Simon Larsen

En julehistorie:
Stod lige og tænkte på at stryge en skjorte, men greb mig selv i, om jeg skulle udlede CO2 på det. Man kan jo godt glatte flippen ud i fugtig tilstand, og det må være godt nok, med mindre man skal til fødselsdag eller barnedåb, for så skal skjorten være glat til ære for fødselaren eller Jesus.
Nogle steder i verden råber man hurra for jomfru Maria. I Spanien stod jeg engang og så på nogle kvinder, der dansede flamingo på torvet. Pludselig klappede danselederen i hænderne og råbte: "Lad os råbe hurra for jomfru Maria".
Herhjemme råber vi ikke hurra for Jesus. I stedet udleder vi CO2 til ære for ham. Her i december er der masser af lyskæder, og alt den CO2-udledning er han ophav til. Hvis vi ville gøre noget til gavn for verdens børn, slukkede vi alt det lys, men det mærkelige er, at vi udleder alt det CO2 netop for at glæde børnene. Børnene bliver også virkelig glade.
Der bliver udledt masser af CO2 med spots på kirketårnene over det ganske land. Det er for, at vi ikke skal glemme kirkerne - og Jesus. Det ser flot ud at udlede al den CO2, det må man indrømme, og man kan ikke forlange, at kirken ikke må sætte spot på - Jesus. Han ofrede sig for os, og så kan vi vel også ofre noget CO2 på ham. Det manglede bare. Hvis man ikke vil det, er man en rigtig lyseslukker, og så har man sat sig uden for det gode CO2-selskab, og så kan man sidde der helt alene som en anden Pigen med svovlstikkerne.
God weekend.

N-SL

Det er vel også for at HAN kan få øje på os og komme og fri os fra det onde? Er det ikke det, HAN er der til?

@Niels-Simon: Jeg synes, du er for hård ved dig selv. Al den stund, at stakkevis af mennesker - mange tusinder alene i lille Danmark - ingen synderlige kvaler synes at have med for eksempel at tage på flyveferie en eller flere gange i året, en aktivitet, der per person per flyvetur udleder tusindfold mere CO2 end det at stryge en skjorte, så er overvejelsen om at lade være med sidstnævnte, omend al ære værd, ganske ude af proportioner.

Sider