Hovsababy med singlemor kan også være en kernefamilie

Omgivelserne troede, det var en joke, da jeg fortalte, jeg var gravid. For der var ingen, der havde forestillet sig, at hende den festlige single i slut-30’erne, der bor i damebofællesskab, elsker sit arbejde og dyrker bylivet, ville have en baby
For selv om jeg er født og opvokset i København med masser af åbne sind og omgiver mig med moderne mennesker, så er det ikke comme il faut at få et barn alene, i den boligsituation og med et nyt job på en midlertidig kontrakt, skriver Tina Splidsboel.

Tor Birk Trads

Debat
16. december 2014

Keld, jeg er gravid. Hvad nu? Hvad gør jeg?« Sådan lød det rådvilde telefonopkald til min læge den fredag morgen, jeg fandt ud af, jeg var gravid. Jeg havde i høj grad brug for at tale med en voksen. For nok havde jeg ’vist nok’ haft ubeskyttet sex i beruset tilstand med mr. tall, dark and handsome den fredag i februar på St. Lucia. Og ja, det var da vel nok sådan cirka midt mellem menstruationerne, men helt ærligt: Med mine 38 år og æg og æggestokke, der har ligget brak i årevis, og som for længst har opgivet alle tanker om formering, havde jeg da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det hele ni måneder senere skulle ende med Viola. For vi kender jo alle de deprimerende fertilitetstal for sådan en gammel høne som mig. Vi kender også alle det par, der har kæmpet i årevis for at få deres ønskebarn. Men bingo – æg og æggestokke var tilsyneladende årvågne den nat i Caribien!

Granatchok

Langfredag: Min mor og far pakker to sirligt indpakkede gaver op i pausen mellem sild og rejer. Min mor var den første til at flå papiret af sit krus. ’Mormor’ stod der. Så var der stille. »Jamen, er du gravid?« lød det tøvende, men begejstret fra en kommende mormor. Min far blev ramt af granatchok ved synet af ’Morfar’-kruset. Det er han vist stadig.

Første spørgsmål fra min mor: »Jamen, er der en mand?«

»Nej, det er der ikke!«

Stilhed. Stilhed. Stilhed.

»Vil I ikke vide, hvordan jeres barnebarn er lavet?« spurgte jeg. Det ville de gerne … Derefter mere stilhed.

Påskesøndag: Midt mellem frikadeller og mørbrad til påskefrokost syd for Køge med hele min fars familie sprængte jeg bomben: »Jeg er gravid.«

Tante Dorte fløj op af havestolen af glæde, mens resten lige skulle sluge de sidste rester af laksen og langsomt fordøje nyheden med en snaps.

Ost- og portvinsarrangement fredagen efter:

»Sara, jeg er gravid.«

»Haha. Det er løgn. Du tager pis på mig. Det er ikke 1. april i dag,« lød det fra en af de mest progressive veninder, jeg har.

Dette er bare tre af de mange overraskede reaktioner, jeg oplevede, da jeg i foråret fortalte, at jeg ventede Viola. Ingen havde forestillet sig, at hende den festlige single, der bor i bofællesskab med to andre damer, som er storforbruger af rejser, restauranter og portvin, og som elsker sit arbejde og i det hele taget virker temmelig tilfreds med sit liv, ville bytte det ud med morgenkvalme, eftermiddagsbækkensmerter og manglede nattesøvn. Jeg har aldrig været skruk, men jeg har da ytret ønske om at få et barn. På et tidspunkt. Det ’rette tidspunkt’ har bare aldrig været der, så for mig var det helt perfekt, at beslutningen blev taget for mig ved uden forsæt at lave en hovsababy i en brandert under eksotiske himmelstrøg. Abort har jeg ikke et sekund overvejet, for jeg tror, at det er Meningen, at Viola og jeg skulle havne sammen.

Firstmovers

Mens andre skulle vænne sig til at se mig som mor, skulle jeg vænne mig til andres velmenende bekymringer om min måde at indrette en moderne familie på. Ét er, at jeg er alene om babyen. Noget andet er, at jeg bor til leje i den hårde ende af Vesterbro, hvor jeg deler lejlighed med to andre damer. Noget tredje er, at jeg med 14 dages mellemrum havde takket ja til et nyt job for derefter helt uvidende at lave en baby.

For selv om jeg er født og opvokset i København med masser af åbne sind og omgiver mig med moderne mennesker, så er det ikke comme il faut at få et barn alene, i den boligsituation og med et nyt job på en midlertidig kontrakt.

Heldigvis har jeg kunnet læne mig op ad andre i venne- og omgangskredsen, der har turdet kaste sig ud i alternative familieformer før mig.

Jeg har efterhånden en del veninder, der er selvvalgt enlige mødre. Et par af dem har – ligesom mig – lavet hovsababyer med ferieflirts, en anden er med stor succes blevet insemineret og har to dejlige børn med samme anonyme donor, og en tidligere kollega har lavet en vellykket hjemmeinsemination med en bøsseven, som hun nu har en velfungerende 5-9-ordning med. De mest liberale af veninderne har sågar talt om at lade den samme mand tage en runde i venindekredsen og lave børn, som så ville blive halvsøskende.

Fordomme

Indrømmet, hvis der havde været frit valg på hylden med familieformer, så havde jeg stiftet familie med en mand, jeg var kæreste med, og som kunne være en aktiv far for mit barn i det daglige. Det får Viola desværre ikke. Med en bevidsthed om, at mit barn mangler sin far i sin hverdag vil jeg gøre mit bedste for, at hun aldrig skal tvivle på, at hun er elsket og ønsket. Min evige jubeloptimisme giver en grundtro på, at det hele nok skal gå. Og gå rigtig godt oven i købet.

Men det kræver et vist mod at bryde med normerne. For inde bag de velmenende spørgsmål om »hvad med din boligsituation?«, »kan du klare det økonomisk?«, »kan du overskue det alene?« lurer alle fordommene også: »Tog du til Caribien for at blive gravid med vilje?«, »barnet har da brug for en far i sin hverdag!«, »hvorfor køber du ikke bare en lejlighed?«, og jeg fornemmer tydeligt, når nogle mener, det er en underlig konstellation, vi har indrettet os i.

Men jeg oplever også, at den klassiske kernefamilie med en far, mor og hjemmelavede børn, som vi har kendt den i årtier, er i opbrud, og hvor er det bare befriende, at flere efterhånden tør bryde op med det traditionelle kernefamiliemønster og danne deres egne mere eller mindre spraglede familieformer. Fred være med kernefamilien og alle dem, der dyrker den. Jeg er bare glad for, at der også bliver mere synlighed, tolerance og plads i samfundet til alle os andre.

Politisk anerkendelse

Dog er systemet mest indrettet på kernefamiliens præmisser. F.eks. synes den automatiske formular på borger.dk, hvorfra jeg skal søge børnetilskud, at jeg da ikke er enlig forsørger, når vi bor tre voksne på adressen. Den slags skal skam forklares i en ekstraordinær kolonne. Det er et af de mindre problemer.

Ikke alene trænger de rigide systemer til en grundig opdatering til Familien Danmark anno 2014, der også omfavner andet end kernefamiliekonstellationen; jeg savner også, at politikerne tager hele familiepolitikken alvorligt. Her er et par steder at tage fat: Vi har brug for boligformer, der kan rumme andet end mor, far og børn, for mange singleforældre vil ligesom mig have stor glæde af at bo i bofællesskab. Vi har brug for, at der i skoler og børneinstitutioner bliver undervist i de mange forskellige familieformer, der findes i Danmark, for på den måde at komme diskrimination og mobning til livs. Så er der helt konkrete problemstillinger som, at lesbiske, der hjemmeinseminerer med kendt donor, ikke må stedbarnsadoptere før efter to og et halvt års samliv. Den regel har Enhedslisten heldigvis stillet forslag om at skrotte.

Så kom nu Christiansborg, jeg savner, at I går forrest og sender et signal om, at alle vi, der ikke har valgt den traditionelle kernefamilie til, er lige så vigtige for jer, når der skal familiepolitik på dagsordenen her op til næste valg.

Mit naive håb er, at når min nu to måneder gamle baby når skolealderen, er vi nået så langt i vores redefinition af kernefamiliebegrebet, at hun ikke behøver at forklare sig over for kammeraterne. Viola skal opleve, at hendes familiekonstellation er lige så normal og acceptabel som alle de andres i klassen.

Men der er lang vej endnu. Længere end en flybillet til Caribien.

 

Tina Splidsboel er journalist

Mor, far og børn

Seneste artikler

  • Ingen skal tvinge mig til at lytte til det biologiske urs tikken

    23. februar 2015
    Enten får man børn, eller også får man ikke børn. Men hvorfor skal man træffe valget hurtigt og indrette sit liv efter det? Måske skulle vi alle sammen bare vente og se
  • Den ambivalente familiedrøm

    6. februar 2015
    Den øgede individualiserings uafviselige skygge er trangen til at høre til i et fællesskab. Derfor forsøger de fleste af os at skabe en kernefamilie. Og når individualismen får forholdet til at bryde sammen, går der ikke længe, før vi kaster os ud i endnu et
  • Familien klistrer

    19. januar 2015
    Jeg brugte hele min ungdom på at gøre op med familien. Nu er jeg en del af en. Det er smart, for det giver tryghed, en ramme, hvorfra man på alle mulige måder kan sprænge alle de andre rammer, som omgiver os. For man bliver modig af kærlighed
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Politisk anerkendelse !
Her endnu en byggesten til indførelse af BASISINDKOMST.
Den er nemlig individuel, også til Viola. Så kan du bo sammen med hvem, og hvor mange du vil.
Altså så længe du ikke har indkomst selv og får brug for støtte. Du bestemmer selv din barsels- og børnepasningsperiode.

Som lille baby-menneske vælger man desværre ikke sin egen familie.

Lad os spørge Viola, når hun kommer i skolealderen, om der er noget hun godt kunne have tænkt sig anderledes i hendes opvækst.

Der findes egoist campingvogne, egoist lejligheder, så hvorfor ikke også egoist babyer...

hugo Pieterse, Carsten Mortensen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er sgudaikk Christiansborg som skal gå forrest i at definere, hvordan familieliv skal leves.
Gud bevar os !

Politikere har til opgave at danne rammerne, så befolkningen kan leve sine liv i den retning, befolkningen vil.
Gå du bare i gang med at få ændret alle formularer. De trænger sikkert til det.
Og tillykke med at være lykkelig i dine omstændigheder.
Men oprigtigt.. det er vist sket før i verdenshistorien, at en kvinde er blevet med barn uden at have planlagt det. Har jeg hørt.

Carsten Mortensen, Majbritt Nielsen, Gert Selmer Jensen, Vivi Rindom, Sten Victor, Peter Riis, lars abildgaard og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Det er en stor lykke at få et barn. Resten er praktiske detaljer. Lyt til dem der støtter, luk ørerne for kritikerne. Tillykke.

med venlig hilsen
Lennart

Viggo Okholm, Birgitte Gøtzsche, Ole Henriksen, Peter Riis og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Sten Victor -

Det virker som om at du på forhånd går ud fra at den åh-så-stakkels-viola har trukket en nitte i det store forældre-lotteri. Som om at det på forhånd er givet at det arme barn vil få en elendig opvækst fordi hun ikke kender sin far.

Men sikke da noget fordomsfuldt vrøvl. At vokse op i en kernefamilie er da langt fra en garanti for en lykkelig opvækst. Det handler ikke om familiens form, men om hvilke mennesker der fylder formen ud. På godt og ondt.

Majbritt Nielsen, Birgitte Gøtzsche, Ole Henriksen, Peter Riis og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Kjeld Hansen - Hvorfor er det egoistisk at få en baby når man er single? Hun kan da være en lige så god mor som en kvinde i et fast forhold.

Maja Spang-Hanssen

Der skal så lidt til før visse mennesker synes, at de har ret til at dømme om hvorvidt man kan være en god mor og om ens familieform nu også er den rigtige. De bør flette næbbet, som man siger.
Naturligvis kan ens barn få en dejlig og tryg opvækst med en singlemor i et kollektiv.
Min egen familie er heller ikke just den klassiske kernefamilie: Den stores far bor med sin kæreste, og vi er alle sammen gode venner, den lilles far bor i Tyskland og har desværre ikke opholdstilladelse i Danmark - men heldigvis synes storebrors farmor at det er fint at være reservebesse for den lille, når nu hendes kødelige farmor bor i Afrika. Og tænk - det går alt sammen.
Nyd du bare din lille Viola i fulde drag med den viden, at hun nok skal få det godt, selvom det ike er "far, mor og børn".

Magnus Berg-Pedersen

@Michael Bruus, Hold dog op. Det var tydeligt da du klikkede på debatindlægget at det er en personlig beretning.
Artikelskriveren giver ikke udtryk for at have nok i sig selv, overhovedet, hun deler sine holdninger og livssyn med andre, og desuden går hun ind for diversitet og forskelligehed.
Jeg nød at læse det.
Hold dig væk, hvis du kun er til generaliseringer og objektive formuleringer.

Det er en glimrende kronik, selv om jeg savner flere konkrete eksempler på hvordan hendes situation og den klassiske kernefamilie forskelsbehandles, udover ændringer i blanketter og formularer.
Nu er tina Splidsboels situation formodentlig lidt mere speciel set i forhold til hendes boligforhold. Jjeg ikke kan finde ud af om hendes medbofæller skal være papforældre i en eller anden juridisk forstand eller ikke. Men jeg går ud fra, at det er det hun vil.

@ June Beltoft

Det er bare en fordomsfri konstatering, som Viola selv skal vurdere når hun når skolealderen.

At du så vælger, at tolke det anderledes må du selv stå på mål for.

Tillykke med lille Viola. Hun skal nok blive en sej tøs. Men normal dansk kernefamilie? Naahhh, det bliver vist op ad bakke! Og hvorfor dog osse det?

Merete von Eyben

Hvis der er noget, der ikke er nyt, så er det altså hovsababier. Min generation - 68'erne, de store årgange - var i utroligt mange tilfælde en overraskelse for mindst en af de implicerede forældre.Det var faktisk påfaldende, sa mange seks maneders graviditeter der resulterede i store, sunde babier uden tegn på at være født for tidligt. Min nygifte 20-årige mor ville absolut lege far, mor og børn men mente ikke, at hun behøvede et diskutere det med min far. Det overlevede deres ægteskab desværre ikke. Hvis det kneb med at få en mand til at forstå, at det var på tide at blive gift, lavede man en hovsababy. "Fik ham i gyngen" som en af mine tanter sagde. På den måde havde man også en lidt større chance for at få en lejlighed. Alle kneb gjalt dengang under bolignøden. Violas mor derimod havde ingen skumle planer om at få en kæreste i gyngen. Hun rejste på druk- og bolleferie og kom hjem med en gratis sæddonorbaby. Man må så bare håbe, at der ikke gemmer sig nogen ubehagelige overraskelser i Mr Tall, Dark and Handsome's gener. Men ellers skal Viola og hendes mor da nok klare sig.

hugo Pieterse, Gert Selmer Jensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

@ Merete von Eyben
"Druk- og bolleferie...", det lyder som noget Sunny Beach-teenage-agitigt...!

...er det sådan skruk hungrende single-kvinder i tredverne opfører sig...?!

Sten Victor, mon ikke alle kunne have tænkt sig, at der var noget anderledes i deres opvækst!

Niels Møller Jensen

Tina Splidsboel. Tillykke med den lille og masser af gode ønsker til at få ændre loven om "kernefamilien" med mere. Det kunne måske også medføre at flere opdager at tiderne har ændret sig siden 68. Nogle mænd forandre sig sikkert aldrig, men det gør jo heller ikke så meget.

Frederikke Lindahl

Apropos fordomme, så er formuleringen om, at nogle "dyrker" kernefamilien akkurat lige så fordomsfuld, som de, der påstår, at børn tager skade af ikke at vokse op i netop sådan en.

I øvrigt er hovsa-babyer ikke forbeholdt veluddannede singlekvinder på partyferie til St. Lucia. Det kan skam også ske i et hetero-parforhold - og hovsa, så blev man vidst en kernefamilie... og åbenbart nogen, der dyrker konformiteten.

Måske Spildsboel skulle holde igen med sine egne fordomme og reflektere over, hvilke diskurser hun selv er med til at tale frem.

Grethe Preisler

Bevar's for alarm og spektakel i Gyden
Hvad nu, er der barsel? Så hanen i gryden
Salut for den små! Hvad sir' De, hvad er den?
Ak, ungen er kommet forkert ind i verden.

Er ungen da vanskabt? Nej aldrig en rift i
Dog skriger og stirrer de, som var han var giftig
En uhumskhed dumpet i Gyden den rene.
Den eneste glade er ungen alene.

Hvad rager det ham, at de glaner og glor til ham
Hvem der er far til ham, pyt - eller mor til ham?
Han bare rækker fra pjalten på stolen
Og skriger mod livet og lyset og solen.

Dejlige barn inden verden får avet dig
Hvad for en skurk der så ellers har lavet dig
Herlige knægt under solildens fakkel:
Velkommen til Gydens alarm og spektakel!

(Harald Bergstedt: Sange fra Provinsen)

@ Rikke Nielsen

”Sten Victor, mon ikke alle kunne have tænkt sig, at der var noget anderledes i deres opvækst!”

Muligvis... måske... og meget individuelt... det kommer an på så meget, som først viser sig, når barnet er blevet selvstændigt.

Men absolut nej, hvis man har en mor og far, der er til stede, og støtter barnets opvækst i alle henseender.

Det værst tænkelige er bare, når lille Viola en skønne dag forvirret spørger, hvorfor hun IKKE har en far ligesom de andre børn.

Dét spørgsmål vil utvivlsomt gøre ondt i enhver forælder (Kvinde som mand), der ikke lige lader sig sådan forklare overfor barnet.

Ethvert barn har brug for både en mor og en far som er til stede følelsesmæssigt og udviklingsmæssigt i HELE barnets opvækst!!!

Lise Lotte Rahbek

"Brug for", Sten Victor?
Johe.. men behovet for 2 forældre ikke mere nødvendigt,
end at afkommet godt kan leve alligevel
og ikke pr. determination bliver mere fucked up end afkommet af forældre, som er fraværende på andre måder.

Majbritt Nielsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Magnus Berg-Pedersen
Jeg skrev om samfundet der har nok i sig selv, ikke artikkeskriveren og jeg skrev at artiklen var en i en lang række af artikler i information som kører efter skabelonen ”er det ikke herligt, jeg er noget særligt” Hvor forskelige kvinder skriver om ting og sager som lang de fleste mennesker ganske udmærket kender til uden at der er noget udøst ved det: hovsa babyer er bestemt noget langt de fleste kender på egen krop spørg bare generationer fra 60 og opefter.
Og desuden blander jeg mig når det passer mig.

Sten Victor
Vi skriver nu 2014 og ikke 1950, der er ingen regler i fremtiden for en familie sammensætning, Viola kommer til at vokse med andre børn som har lignende familiesammensætninger.
Det er ikke altid så vigtigt om der en far, for en far der ikke er nærværende er ligemeget, og hvis moren så i stedet for er nærværende.

Gert Selmer Jensen

Hvad med at få fat i denne Tall Dark And Handsom(me) mand,? det kunne være han gerne ville være far. Moderen faldt da i meget god smag.

@ Ole Rensbro

”Vi skriver nu 2014 og ikke 1950, der er ingen regler i fremtiden for en familie sammensætning...”

Det er din sammenligning... ikke min! Men nu, hvor du selv drager sammenligningen, så er børn og unge i dag er mere skrøbelige og sårbare end i 50´erne. Nuvel. så kan de to tidsaldre i øvrigt ikke sammenlignes.

Og selvfølgelig er en nærværende far nødvendig. For mødre kan også være fraværende.

Jeg har nogle kritiske kommentarer til artiklen.

I 2012 blev der registreret ca. 700 børn med "ukendt far", ud af en fødselsårgang på ca. 58.000, dvs ca. 1,2%. Det er næppe mere end halvdelen af disse der svarer til kategorien "selvvalgte enlige mødre". Vi taler altså om ca. 1/2% af en fødselsårgang. Det er svært at se at dette skulle udgøre andet end en rent symbolsk trussel mod kernefamilien.

Tina Splidsboel siger at "mange" (~10?) af hendes veninder har valgt at blive selvvalgte enlige mødre. I forhold til de ovennævnte tal, virker dette simpelthen ikke troværdigt, men man bør vel tillade lidt kreativitet når det drejer sig om en personlig historie.

Er denne "udvikling" en trussel mod mændene som det ofte fremføres? Hvis man ser helt kontant på det, så betyder selvvalgte enlige mødre at fædrene fritages for ansvar (der er ingen der taler om, hvilke rettigheder børnene mister). Det forekommer mig at disse fædre står i en nemmere situation end "ikke-selvvalgte enlige mødre". Det er klart, at mænd der mener at fædre bør tage deres del af ansvaret for børnene, bliver såret på deres følelser, men er det den modsatte slags mænd vi ønsker os flere af?. "Ufrivillige biologiske fædre" har allerede lugtet lunten, og er begyndt at hævde at de i virkeligheden bør betragtes som "sæddonorer" og dermed uden ansvar.

Taberne i dette spil bliver de "ikke-selvvalgte" enlige mødre. Ordet "selvvalgt" er netop skabt for at skabe distance til disse "stakler". De vil blive ofre for det glade budskab fra deres søstre om at "vi kan sagtens klare det selv".

Selvvalgte enlige mødre er ikke en tilfældig del af befolkningen. Af ren og skær fejhed, sætter loven ikke en præcis indkomstgrænse for donorinsemination, men hvis kassedamen i Netto for ikke at tale om en kvinde på bistandshjælp bad om donorinsemination, ville de blive afvist på stedet. De må i stedet betale en bøde, hvis de ikke oplyser navnet på faderen. Det er en "klasselov". Vi er alle lige for loven, men som bekendt er nogle mere lige end andre.

Gert Selmer Jensen

Nej, nej, nej, det kan vi ikke, hvad kan vi så...?

Anders Carlsberg

Så den vestlige kvinde tager til de tidligere kolonier, finder en ”tall, dark and handsome”, der ser ud til at have ok gener, dyrker sex med ham og tager hjem igen.

Hvor dejligt praktisk

Hvor unfair overfor manden og unfair overfor Viola.

Hvorfor skriver Tina denne kronik? Jeg ved ikke helt hvad hendes eget motiv er, men jeg tror ikke så meget på den forklaring hun giver, jeg synes den peger i hver sin retning. Der bliver draget nogle konklusioner om, at vi har et samfund, der kun er for folk der ”har valgt kernefamilien”, for hvordan ”kammerater” tænker, hendes egen ”overraskelse” og at det hele var ”hovsa”, selvom hun senere siger, at børn da var noget hun overvejede og hun kender andre, der har gjort det samme.

Jeg tror ikke på ”hovsa”-elementet af historien. Hvis en voksen kvinde vælger at dyrke ubeskyttet sex i et fremmed land mens hun har ægløsning, så kan jeg slet ikke forestille mig et scenarie, hvor hun ikke er klar over, hvad det kan føre til. Havde det været en 16-årige på Sunny Beach, ja så havde jeg troet på at hendes handlinger indeholdte hovsa-faktorer. Men ikke i den her historie.
Og en 38-åriges mulighed for graviditet er slet ikke så usandsynlig, som hun forsøger at beskrive det, og som hun mener alle kender til. Nej i den alder er der stadig tværtimod en okay chance for at skabe liv. Det er det alle ved.

Det kan være svært at motivforske med så lidt information, men hun skriver jo selv, at hun da ønskede at få et barn på ”det rette tidspunkt”. Og så meget vil jeg give hendes ”fertilitetstal”, at det rette tidspunkt måtte være ved at være. Og så er det da belejligt og dejligt konsekvensløst, at man lige kan låne en mand i et tredjeverdensland.

Jeg ved ikke hvad rettigheder en mand har, hvis det var i Danmark, det var sket, men på globalt plan er jeg ret sikker på han ingen ret har (eller har svært ved at håndhæve den), især ikke hvis han intet ved.

Selv hvis hun har fortalt manden, at hun har fået hans barn, hvordan får han så reelt mulighed for at være far for barnet, at lære sit barn at kende, hvis han ønsker det? Og hvordan får Viola mulighed for at lære ham at kende? Måske er det ikke et behov Viola får, men det er heller ikke en mulighed hun kommer til at have. Og det er unfair. Jeg er godt klar over, at det er en virkelighed for mange børn, men det gør det ikke fair overfor børnene.

Jeg har virkelig haft svært ved at regne ud, hvorfor hun har skrevet denne kronik. Jeg synes ikke hendes få eksempler med formularproblemer og andet besvær er tegn på et rigidt samfund, der ikke acceptere nye familieformer. Jeg synes at vi i de sidste 10 år er kommet langt med at acceptere rigtig mange forskellige konstellationer af familier, det kan gøres bedre, men vi er på vej i den rigtige retning.

Og ja måske møder Viola børn, der spørger ind til hendes familie, og måske skal hun forklare en ting eller to. Men børn er jo nysgerrige og vil gerne forstå, og jeg er helt sikker på at Viola hovedsageligt vil møde accept og forståelse af ”kammeraterne”, fordi børn har det nu med at være rimelig large med forskellige løsningsformer. Det eneste reelle samfundsproblem hun beskriver, har noget at gøre med lesbiske par, der ikke begge kan blive accepteret som forældre med det samme. Det er da også for galt, men hvad har det med denne historie at gøre?

For mig er denne kronik historien om en vestlig kvinde, der har et behov – hun vil gerne have et barn. Måske er det først når hun er i Caribien, at hun virkelig føler styrken af behovet og ser muligheden, måske først den aften i byen. Det kan også være en tanke, der er startet før. Hun har jo veninder, der har stillet sine behov på lignende måder.

At vi så lever i en tid, hvor man kan hoppe på et fly, rejse til et tredjeverdensland på den anden side af jorden og få sit behov stillet. Det er jo perfekt for den der har behovet. Det har bare konsekvenser, og konsekvenserne kan være at Viola en dag får et behov for at lære sin far at kende, eller at hendes far har et behov for at lære Viola at kende, behov der ikke kan løses med en flyrejse og en våd aften i byen.

Jeg er enig med Tina i at jeg gerne leve i et samfund, hvor det er accepteret og muligt at børn har en far og en mor, at børn der har to fædre eller to mødre, at børn kun har en enkel af den ene eller det anden eller noget helt sjette. Men jeg mener at jeg allerede lever i et sådan samfund, dog kan det helt sikkert forbedres.

Jeg har dog ikke noget større ønske om, at leve i et samfund, hvor det bliver det ”normale” at hoppe på et fly, så man kan finde nogle gode konsekvensløse gener, som man kan tage med hjem, for at få sit ”ønske opfyldt”. Børn er kommet til verden af egoistiske grunde før, og det er gået okay, men det gør det desværre ikke fair.

Måske gør jeg Tina til mere beregnende end hun er, måske gør hun sig selv til mindre.

”…at det er Meningen, at Viola og jeg skulle havne sammen.” - Denne sætning og dens store M gør, at jeg desværre tror, at Tina er en kvinde som forsøger at skjule sine motiver for sine handlinger i en fortælling, der ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Jeg håber hun er i kontakt med faren, at han får lov til at træffe valg, og Viola ligeledes må, når hun kan. Og at hun er ærlig overfor dem begge og sig selv.

Anders Christensen:
"Jeg tror ikke på ”hovsa”-elementet af historien. Hvis en voksen kvinde vælger at dyrke ubeskyttet sex i et fremmed land"

Hun er vel lige så bevidst om det som en mand, der dyrker ubeskyttet sex med en ukendt kvinde, og bliver far. Denne ukendte mand brugte jo - hvilket vi må erkende er bevist via Viola - ikke kondom! Mon ikke vi kan blive enige om, at der mangler en vigtig vinkel i denne her debat: "It takes two to Tango"

Lise Lotte Rahbek

Anders Christensen
Du skriver: "Børn er kommet til verden af egoistiske grunde før, og det er gået okay, men det gør det desværre ikke fair."

Kender du noget tilfælde, hvor børn ikke er blevet til af egoistiske grunde?
Forældrene har enten været liderlige eller har haft avl i tankerne.
Mere kompliceret er det altså heller ikke.

Steffen Sørensen

Jeg synes da "Christiansborg" i den grad tilgodeser de nye familieformer. Skribenten f.eks., er berettiget til allehånde ekstra tilskud fra fælleskassen.
Nogen vil vel mene, at den nuværende politik understøtter og fremmer singlemødre. Det er ikke min opfattelse, men det er svært for mig at se hvad mere "Christiansborg" skal gøre.

Gert Selmer Jensen

Jeg er bange for at Anders Christensen lider af klarsyn. Ligesom hans konklusioner på artiklen, holder vand. Se det blot i øjnene.

jens peter hansen

Tillykke med barnet, nu må man så i ligestillingens navn forlange at enlige ikke får mere tilskud end folk der lever samen med en, to tre eller hvor mange man nu synes.

Jamen, så er vi jo meget enig i, at jeg-jeg-jeg ideologien, individualismen, selviscenesættere, selvrealisering og egoismen aldrig har haft det bedre.

Anders Carlsberg

med "egoistiske grunde" mener jeg nu bare at Tina har valgt at tage til Caribien for at finde sin doner og så flyve de 7000 km hjem igen. Det gør at faren ingen reel mulighed har for at være far for sit barn, eller at Viola har mulighed for at lære sin far at kende.

Den beslutning har Tina jo taget med sin praktiske løsning for dem begge. Jeg tror som sagt ikke på hovsa-elementet overhovedet. Og det er en egoistisk handling, at fjerne enhver reel mulighed for at faren kan være far for sit barn og at barnet på nogen måder kan have et forhold til sin biologiske far.

Det er den enkeltes behov der er blevet dækket. Der er ikke taget hensyn til de to andre personer i denne historie, hvis behov kan vise sig at være lige så vigtige eller stærkere. Det er egoistisk.

Det er ikke egoistisk at få børn, selv om man gør det af personlige grunde. Det er egoistisk at med en "praktisk globaliseringsløsning" at fjerne muligheden for at en far kan være far, hvis han vælger at leve op til sit ansvar, og en datter kan være datter med en far hun reelt ar mulighed for at se. De valg får de to jo aldrig lov til at træffe, fordi dem har Tina truffet for dem.

Så derfor håber jeg ikke denne løsningsmulighed nogensinde bliver den "normale", som det bliver ønsket i kronikken. Jeg håber meget at det selvfølgelig bliver accepteret på alle mulige måder, for det er nu sådan det engang er blevet for Viola og Tina. Men ligefrem at håbe på at det bliver normalt at vestlige kvinder lige flyver til tredjeverdenslande og finder den perfekte og konsekvensløse gen-pool, håber jeg ikke bliver "normalt".

Majbritt Nielsen

Spøjst.
Der er IKKE en af de mandlige debatøre der tager mandens bevæg grunde for ikke at beskytte sig mod uønsket babyforøgelse i tale/skrift.
Hvorfor ikke det? mænd ved jo godt at deres sæd er livgivende. Men det er der sørme ingen af mænnerne her der har særligt travlt med at belærer ham om hans ansvar.
Hvorfor ikke det?
Og det pjat med at han bor i et andet land. Pfftt. Det sker skam også herhjemme, at danske mænner gør damer gravide, uden at vise interesse for sine bebs.
Det åbenbart kun kvinden der har ansvar?

Gad vist, hvor mange børn jeg egentlig har? Det kan jo være svært at vide med "moderne" single kvinders tilgang til at anskaffe sig en baby :-) - Det er nok klogt, at beholde bukserne på ved "moderne" barnløse single kvinder omkring 40 år.

- Så har jeg da som "moderne" mand taget min del af ansvaret, ikke sandt.

First movers...

"De mest liberale af veninderne har sågar talt om at lade den samme mand tage en runde i venindekredsen og lave børn, som så ville blive halvsøskende"

I de gode gamle dage, havde en mand fire koner til at få børn med. I dag i de moderne tider har fire koner en mand til at få børn med - Ak ja som tiderne dog skifter, ikke. Ha ha ha

- Hold op, hvor er jeg glad for at på i Sønderjylland.

Hvor er kvinder dog sjove væsender med deres helt egen specielle logik... ;-)

Jeg ved ikke hvilken verden indlæggets skribent bo i. Men det er ikke den samme som jeg.

- Mine børn skal bestemt ikke undervises i skolen om singlelivet og alene far/mor eller for den sags skyld homo parforhold som lyksalige løsninger på et "moderne" familie liv.

Gert Selmer Jensen

"De" går åbenbart til "stålet".!

Majbritt Nielsen

Kjeld Hansen
Du har da vist den nedladende attitude fremme i dag?
Sjove væsnender og egen logik. Og "i de gode gamle dage bla bla 4 koner". Der er vist en der har et par uforløste fantasier.
Og et par fordomme om at hans børn Ihverfald ikke skal lære og dit og dat. Mon ikke det var på tide at flytte til US. Der er skoler hvor de bandlyser bøger som To Kill a Mockingbird og andre forfærdelige bøger der kunne sætte spørgsmåltegn ved politisk korrekthed og andre smådetaljer.
Og denne gamle sag.
"Twelfth Night," by William Shakespeare
"prohibition of alternative lifestyle instruction,"

Så du i godt selskab med at ville censurere hvad dine børn skal lære. Som de alligevel sikkert vil tage stilling til på et tidspunkt.

Og jeg tror ikke du er umidlebar fare for at vilde 40 årige damer er ude efter din sæd. Og i det tilfælde sku det ske,så er der gummidutter du selv kan fremskaffe for egen regning. ;)
De ikke så dyre, som 18 års børnepenge. Så det da et røverkøb.

Gert Selmer Jensen

Majbritt Nielsen-
Skarpe klør. Respekt herfra.!