Kommentar

Information, Enhedslisten og børnesoldater

Kampen mod Islamisk Stat er ikke en akademisk duel på en smart café i Store Kongensgade. Hvis Rojava falder, vil det betyde massemyrderier, halshugninger og tortur. Derfor rummer brugen af børnesoldater også et reelt dilemma, for hvad nu hvis mange 16-17-åriges eneste alternativ er at gribe til våben?
15. december 2014

Tak til Information for at behandle brugen af børnesoldater i kampen mod Islamisk Stat i de belejrede kurdiske områder i Syrien, også kaldet Rojava (den 5. december). Brugen af børnesoldater er altid et problem, og derfor er det vigtigt, at det rejses.

Desværre bærer Informations artikel præg af, at den mere handler om en indenrigspolitisk dagsorden i Danmark end om at sætte fokus på børnesoldater. Det fremgår allerede af artiklens overskrift: »Enhedslistens kurdiske kammerater bruger børnesoldater«.

Dette skæve fokus medfører også, at artiklen forsynder sig mod den elementære journalistiske grundregel, at man ikke retter en alvorlig anklage mod nogen uden at give dem lejlighed til at svare.

Påstanden om, at de kurdiske selvforsvarsstyrker i YPG/YPJ stadig bruger børnesoldater, selv om de i sommer havde lovet at gøre noget ved det, bygger Information alene på to andenhåndskilder: Dels en artikel i modemagasinet Marie Claire, dels en artikel fra den amerikanske tabloidavis USA Today, hvis medarbejder efter eget udsagn er stødt på en dreng ved en kontrolpost, »der ikke ser ud til at være ældre end 11 år«.

Uden på nogen måde at anfægte disse to journalistiske fyrtårne, burde Information anstændigvis have forelagt disse påstande for de ansvarlige myndigheder i Rojava og bedt om en kommentar. Men det gør Information ikke. I stedet retter avisen skytset mod Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, og afkræver ham en forklaring. Men hvorfor er Information ikke taget til Rojava og snakket med de relevante myndigheder? Tør man ikke – eller vil man bare ikke?

På vej mod menneskeret

Spørgsmålet om børnesoldater fortjener en mere seriøs behandling. Også fordi organisationen Geneva Call, som arbejder med spørgsmålet, mener, at selvstyremyndighederne i Rojava faktisk tager spørgsmålet meget alvorligt.

Det var også vores opfattelse, da en delegation fra Enhedslisten for nogle uger siden besøgte Rojava. Modsat det indtryk Information forsøger at give, rejste vi både spørgsmålet om børnesoldater og andre menneskerettighedsproblemer over for de relevante myndigheder. De erkendte, at der var problemer, men forklarede også den vanskelige situation, de står i. Dels belejringen og de konstante angreb fra Islamisk Stat. Dels arven fra Assad-diktaturet, hvor menneskerettigheder var ikke-eksisterende.

Især på vores besøg hos menneskerettighedsministeren og på det nyoprettede politiakademi, blev det understreget, hvilken enorm demokratisk og kulturel revolution, Rojava er i gang med. Lige fra tillæring af de overordnede menneskerettighedsprincipper til konkrete ting, som at det ikke er naturligt at begynde enhver afhøring med at give den anholdte et lag tæsk.

Igen og igen spurgte de, om ikke Danmark kunne sende eksperter til at undervise og hjælpe dem med at opbygge et system baseret på menneskerettighederne.

Reelt dilemma

Information forsøger at gøre Enhedslistens besøg i området til et udtryk for en særlig tæt forbindelse mellem os og styret. Til det er at sige, at vores delegation blev modtaget, fordi vi bad om det. Præcis som den tidligere franske udenrigsminister, Bernard Kouchner, blev modtaget, da han besøgte området kort efter os. Det store spørgsmål er, hvorfor ikke flere gør som os? Hvor er de kristne organisationer, hvor er de humanitære organisationer, hvor er kvindeorganisationerne, hvor er menneskerettighedsorganisationerne? Det er nu, der er brug for at vise, at alle de pæne ord netop er mere end ord.

Som Information selv må erkende i en leder dagen derpå (den 6. december), rummer spørgsmålet om børnesoldater et reelt dilemma. Kampen mod Islamisk Stat er ikke en akademisk duel på en smart café i Store Kongensgade. Hvis Rojava falder, vil det betyde massemyrderier, halshugninger, tortur og bortførelse af kvinder til brug som sexslaver – også langt yngre end 18 år. Hvad nu hvis mange 16-17-åriges eneste alternativ til den skæbne er at gribe til våben for at stoppe Islamisk Stats fremrykning?

For Enhedslistens vedkommende vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at unge kommer til at stå i det dilemma. Derfor bruger vi så mange kræfter på solidaritetsarbejdet med området, og derfor opfordrer vi andre til at gøre det samme.

Søren Søndergaard er folketingskandidat for Enhedslisten og deltog i november i Enhedslistens delegation til de kurdiske selvstyreområder i Nordirak og Syrien.

 

Informations svar til Søren Søndergaard

Søren Søndergaard antyder, at troværdigheden af de kilder, Information baserer artiklen på, er tvivlsom. Han karakteriserer det samtidig som en »påstand«, at der stadig skulle være børnesoldater i YPG. Faktum er imidlertid, at YPG i den USA Today-artikel, Information blandt andet refererer til, selv erkender, at det ikke som lovet helt er lykkedes at stoppe brugen af børnesoldater.

Søndergaard mener også, Information bryder »den helt elementære journalistiske grundregel, at man ikke retter en alvorlig anklage mod nogen uden at give dem lejlighed til at svare«. Information har ikke haft adgang til militære kommandanter i Rojava, men har i artiklen tydeligt refereret YPG for, at brugen af børnesoldater er uacceptabel.

Søndergaard giver udtryk for, at Information tilbageholder oplysninger om, at myndighederne i Rojava ifølge organisationen Geneva Call tager problemet alvoligt. Men Geneva Call er citeret for netop dette i artiklen.

Søndergaard giver også udtryk for, at Information foregiver, at Enhedslisten ikke skulle have rejst spørgsmålet om børnesoldater over for PYD. Men Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, er netop citeret for, at »det har vi selvfølgelig også rejst kritik af over for PYD«.

Det er for øvrigt et faktum, at Enhedslisten har nære forbindelser til styret i Rojava. Ud over partiets besøg i området holder Enhedslisten møder med den danske afdeling af PYD. Enhedslisten har desuden doneret mere end 50.000 kroner til partiet. Alt dette fremgår også af artiklen.

- Red

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Nabil Ben Chaabane
  • Hans Larsen
Jakob Silberbrandt, Nabil Ben Chaabane og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er opløftende, at Information nu har lært den journalistiske grundregel, at den anklagede, når denne tilfældigvis er Information selv, skal have ret til omgående modsvar.

Information har dog stadig problemer med at forstå andre journalistiske grundbegreber. For eksempel forsvarer Information sig mod anklagen om at støtte sig på andenhåndskilder ved ihærdigt at påpege, man skam har konsulteret andenhåndskilder.

Søren Søndergaard:

Påstanden om, at de kurdiske selvforsvarsstyrker i YPG/YPJ stadig bruger børnesoldater, selv om de i sommer havde lovet at gøre noget ved det, bygger Information alene på to andenhåndskilder.

Information:

Faktum er imidlertid, at YPG i den USA Today-artikel, Information blandt andet refererer til, selv erkender, at det ikke som lovet helt er lykkedes at stoppe brugen af børnesoldater.

Det ser i det hele taget ud til, at det kniber med selvransagelsen, eller måske blot tekstlæsningens kunst på redaktionen, for man undlader helt at forholde sig til spørgsmålet om artiklens vinkling, som gør EL til den angrebne part.

Det bevirker også, at spørgsmålet om børnesoldater hos YPG kynisk reduceres til noget, man kan slå venstrefløjen i hovedet med. Information punktuerer således interviewet med Nikolaj Villumsen ved at foreholde ham, at venstrefløjen i sin helhed er en vaneforbryder og regeringen i Rojava blot endnu en tvivlsom milits i fåreklæder:

– Gennem historien er der eksempler på, at venstrefløjen har støttet militser i fjerne egne af verden, nogle gange med grimme resultater til følge. Hvad får dig til at tro, at det vil være anderledes i det her tilfælde?

Information slipper også ualmindeligt nemt om spørgsmålet, hvorfor de ikke gik direkte til Rojava for en kommentar, ved at hævde avisen ikke har adgang til militære kommandanter i Rojava.

Hvorfor Information mangler denne adgant, vides ikke - måske omgås man blot ikke tvivlsomme venstrefløjsmilitser på den velbjærgede redaktion - men sandheden er, at det fra overskrift til slut var EL, der var målet og YPG midlet. Derfor har man ikke fundet det nødvendigt at kontakte styret Rojava. Ellers kunne Information jo blot have bedt EL om at formidle kontakten i erkendelsen af de ualmindeligt nære forbindelser, der eksisterer mellem EL og deres kammerater i YPG.

Rasmus Kongshøj, Peter Poulsen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

YPG har problemer med at de unge, der fjernes fra fronten, søger tilbage igen:

- Despite these difficulties, YPG-YPJ commanders reiterated their willingness to comply with the Deed of Commitment and prevent any under-18s from taking part in hostilities. During its visit, Geneva Call noted that the self-administration’s civil servants undertake routine field checks.

http://www.genevacall.org/syria-monitoring-prohibition-child-soldiers-ku...

Informations spørgsmål, om at støtten til militser i fjerne egne af verden nogle gange har haft grimme resultater, er vel det samme, som avisen har stillet til mange andre med samme hang til væbnede revolter. Og spørgsmålet er især morsomt, når det bliver stillet til Lars Løkke. Og temmelig tragisk, når der bliver fulgt op på klodens mange oprørsbevægelser, som blev "støttet" under Den Kolde Krig og senere - og siden vendte sig mod sine egne, dannede diktaturer eller blev rene terrorister. Så naturligvis er det et relevant spørgsmål også at stille til Enhedslisten.

Verden rundt er der fortsat voldsomme konflikter. Mangeårige massemord bliver
sjældent omtalt, og får hverken folketingsflertal, Enhedslisten eller (os) andre til at fare i flint. Ganske få konflikter ender på lystavlen i de USAnske medier, og bliver herfra til noget vi bekymrer os om i Danmark. Så som en del af en generel oprydning, er dette en OK start for Information - altså hvis de tager samme tur med resten af partierne.

Claus, den nævnte sag om vestlig støtte til shiitiske militser, der begår krigsforbrydelser mod civile sunnier, er løbende blevet omtalt i Information. Og beretningerne har fået netop Enhedslisten til at stille spørgsmål om dette i Folketinget.

Når EL tilsvarende roder sig ud i temmelig blåøjet støtte til diverse militser, forventer jeg at få en god forklaring. Hvis små danske foreninger erklærer tilsvarende støtte, eller hvis du og jeg gør det, er dette naturligvis også åbent for debat.

Men jeg tager da gerne et vist hensyn til, at mindre spillere, såmænd også EL, ikke har fuld adgang til samme informations- og propagandasystem som regering og folketingsflertal. Og som nævnt, forventer jeg da naivt, at Information giver resten af de uansvarlige partier samme tur.

Tom Paamand:

Jeg sagde ikke, at disse hændelser ikke er blevet omtalt i Information. Min pointen var en helt anden, hvilket næppe kan være blevet misforstået.

EL's støtte til "diverse" militser er allerede velkendt. Hvis det værste, man kan sige om den, er, at det ikke under angreb fra bl. a. Tyrkiet, Danmark, USA og IS og yderst lunken støtte, når deres fjende er vores fjende du jour er lykkedes dem at forhindre nogle mindreårige efter forkælet vestlig målestok i at gribe til våben for at forsvare landsbyen mod udslettelse, så forekommer støtte mig ikke specielt blåøjet.