Klumme

Jamen, kan Birch Sørensen nu også se det?

Den store omstilling – Den store omvendelse? – Fhv. overvismand og nyudnævnt formand for Klimarådet blander sig i Informations web-debat med opsigtsvækkende erklæring
9. december 2014

Julehumør? Først tager Folketingets formand, Socialdemokraternes tidligere formand og finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft tråden op på Informations webside og blander sig direkte. I netop læsernes diskussionstråd om hans krav til os i den vestlige rige verden om at ændre livsform, nedsætte vores materielle ressourceforbrug og ophøre med at videreføre den økonomiske vækst siden Anden Verdenskrig. Det blev af Frie Ord for en uge siden brugt til at slå den nyudnævnte formand for Klimarådet, økonomiprofessor, fhv. overvismand og formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen, i hovedet med.

Hvorefter Peter Birch Sørensen også tager tråden op og blander sig! Direkte i tråden selv. Ganske vist – som i også Lykketofts tilfælde – på opfordring af en af diskussionsdeltagerne, Niels-Simon Larsen. Men gør det julestuen trist?

Nej, slet ikke når betænkes, at Sørensens svar nærmest må opfattes som en imødekommelse af Lykketofts synspunkter. Hvilket Frie Ord sandt at sige ikke havde regnet med! Så her er uforkortet Peter Birch Sørensens bidrag til tråden om ham selv:

»Kære Niels-Simon Larsen.

Hermed en kort kommentar til Ejvind Larsens klumme:

Jeg tolker Lykketofts udtalelse i klummen sådan, at det afgørende for miljøbelastningen ikke er, hvor stort vort målte nationalprodukt er, men hvordan det er sammensat, dvs. hvad vi producerer, og hvordan vi gør det. Jeg er enig med Lykketoft i, at vort nuværende vækstmønster og vore nuværende produktionsmetoder ikke er bæredygtige – det illustreres jo til fulde af bl.a. klimaproblemet.

Men så længe Ejvind Larsen blot gentager sine konstante, men inoperationelle krav om, at vi skal ’standse væksten’ og ’sænke danskernes levestandard’, så tror jeg ærligt talt ikke, han får politikerne i tale. Udviklingen i Sydeuropa viser jo med sørgelig tydelighed de ubehagelige sociale og politiske konsekvenser af, at man blot ’standser væksten’ og ’sænker levestandarden’. Men hvis Ejvind Larsen i stedet bidrog mere konkret til diskussionen om, hvilke præcise virkemidler, vi kan tage i brug for at omstille vores økonomi til en miljømæssigt bæredygtig produktion på en måde, der går mindst muligt ud over konkurrenceevnen og beskæftigelsen, så ville politikerne måske lytte noget mere til ham.

Med venlig hilsen

Peter Birch Sørensen«.

På linje med Lykketoft

Ja, tak, jeg mangler konkurrenceevne. Sikkert også beskæftigelse, men kan nu glæde mig til, at Peter Birch Sørensen til gengæld får politikerne i tale. Og det med bud på, hvordan vi reelt bryder med vort nuværende vækstmønster og vore nuværende produktionsmetoder. Så vores økonomi i bund og grund omstilles til en miljømæssig bæredygtig produktion.

For alle sarkastiske bemærkninger ufortalt er jeg faktisk enig med en anden af debat-trådens bidragydere, Michael Kongstad Nielsen, når han konstaterer: »Hvis man skal være lidt imødekommende over for Birch Sørensens kommentarer, så er han vel egentlig på linje med Lykketoft. Dertil føjer han indirekte nogle synspunkter, det er værd at lægge mærke til, og som jeg fortolker således:

Vores hidtidige produktion og vækst er ikke bæredygtig.

Vi skal omstille vores økonomi til en miljømæssig bæredygtig produktion uden CO2.

Vi skal undgå sociale nedskæringer og øget ulighed i omstillingsprocessen (jf. Sydeuropa)

Der skal fortsat være arbejdspladser under og efter omstillingsprocessen.

Den økonomiske aktivitet skal fordeles på nye måder og satse på kvalitet frem for kvantitet.

Så har man sagt noget rigtigt uden at sige for meget. Ejvind Larsen og debattører kan sikkert sagtens bidrage konkret til diskussionen om, hvilke virkemidler vi konkret kan tage i brug for at omstille vores økonomi.«

Hjemmearbejde

Ja, det kan vi og har for så vidt allerede gjort i et langt større omfang, end Sørensen åbenbart har opdaget. Inden virkemidlerne gentages, udbygges og suppleres skal til en begyndelse dog blot nævnes nogle internationale økonomer, som The Guardian- (og Information-)klummisten George Monbiots forleden mobiliserede i sit angreb på DØV, Den Økonomiske Vækst eller på engelsk Den Umættelige Gud: »The Insatiable God – The blind pursuit of economic growth«. Hermed, kære Peter Birch Sørensen og klimaminister Rasmus Helveg Petersen, være anbefalet: Herman Daly, Tim Jackson, Peter Victor, Kate Raworth, Rob Dietz og Dan O’Neill – plus herhjemme fra i hvert fald Inge Røpke, Jørgen Stig Nørgård, Jørgen Ørstrøm Møller, Jesper Jespersen og Informations egen Jørgen Steen Nielsen.

For blot halvandet år siden lagde Peter Birch Sørensen som formand for Produktivitetskommissionen navn til denne erklæring: »Fordi ressourceforbruget er svært at måle korrekt, argumenterer kapitel 3 for, at timeproduktiviteten er mest hensigtsmæssig at bruge i analysen af branchernes produktivitet.« Nu taler samme Peter Birch Sørensen i sin tilslutning til Mogens Lykketoft om det stik modsatte: nødvendigheden af at måle og nedsætte det materielle ressourceforbrug. En stor omvendelse. Som der på vegne af den store omstilling kun er grund til at sige tak for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Jan Weis
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Steffen Gliese, Jan Weis, Michael Kongstad Nielsen, Kurt Nielsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

For mig at se er det store politiske spørgsmål forholdet mellem vækst og klima. Man kan også kalde det kampen mellem vækst og klima, for der nok ingen, der opgiver deres privilegier frivilligt. Der skal næsten ligge en religiøs overbevisning til grund - eller denne nøgterne og fornuftige vurdering: Det bliver ikke ved med at gå på den gamle, materialistiske melodunte.

Når Peter Birch Sørensen har sagt ja til at gøre Danmark fossilfrit inden 2050 - eller stille planer op, må det selvsagt være noget, som han selv synes er godt. PBC er altså gået ind i klimakampen. Der er dog en lille bremsepedal in mente: Det må ikke blive for hårdt.

Spørgsmålet er så, hvor meget fremdrift og hvor meget bremsning, der sker undervejs. Det må man vente og se. I Hillerød byråd er der lige truffet beslutning om, at 'man' skal have lov at lave boreprøver i Nordsjælland mht. skifergas. Hvad så hvis man finder noget? Her må man formode, at PBS straks optræder som Peterbremsepedal og råber gevalt. Sker det ikke, må man befrygte, at det i stedet kommer til at hedde år 2150 med det fossilfri.

Derfor kan det kun undre, at 'man' lige skal se, hvad der ligger under juletræet dernede i undergrunden. Hvorfor lader man ikke være? Det er en underlig form for nyfigenhed. Meget farlig form.

Det mest interessante punkt er den omtalte 'anden levemåde', som Lykketoft lufter. Det er udmærket at være bekymret netop nu, men det ville være bedre at skrive en ønskeseddel om, hvad man vil anbefale i stedet for en firhjulstrækkertur gennem de thailandske bordeller. Er der overhovedet nogle af socialdemokraterne, der er begyndt at tænke og bide i blyanten?

Thi glæder sig Jerusalem, og det gør vi så over, at der trods alt er ved at ske noget.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Emil Urhammer og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Det er muligt, jeg er utaknemmelig, men jeg synes ikke hverken Lykketoft eller Birch Sørensen har sagt noget, der for alvor er af betydning.

I hans svar til Niels-Simon, skrev Lykketoft for to uger siden blandt andet: "Jeg har i snart mange år sagt, at vækst fortsat er mulig og ønskelig, men ikke som en fremskrivning af den meget energi – og ressourcekrævende forbrugsmønster, vi i Vesten har haft indtil nu. Men der er store muligheder for vækst i kvalitet ved at styrke indsatsen i sundhed, uddannelse, børnepasning og ældreomsorg og udbygge infrastrukturen med blandt meget andet kollektiv trafik og bredbåndsnet. Investeringer i uddannelse, forskning og infrastruktur er de vigtigste veje til fortsat høj beskæftigelse i denne del af verden." [min kursivering]

I hans svar (ligeledes) til Niels-Simon, skrev Birch Sørensen for knap en uge siden blandt andet: " Jeg er enig med Lykketoft i, at vort nuværende vækstmønster og vore nuværende produktionsmetoder ikke er bæredygtige – det illustreres jo til fulde af bl.a. klimaproblemet. [...] Udviklingen i Sydeuropa viser jo med sørgelig tydelighed de ubehagelige sociale og politiske konsekvenser af, at man blot ”standser væksten” og ”sænker levestandarden”."

Begge taler de om vækst og begge taler de om bæredygtighed eller mangel på samme. Lykketoft forsøger at løse cirklens kvadratur ved at nævne områder, som han, med rette, anser som mindre ressourcekrævende. Men jeg bliver bare nødt til at spørge: Hvor skal pengene hertil komme fra?; eller måske rettere: hvorledes forestiller han sig pengene tilvejebragt? Fra omdannelse af naturressourcer til varer?, hvormed vi velsagtens er tilbage til overforbruget af planetens ressourcer; eller ved låntagning fra investorer/banker, der kræver afkast for ulejligheden?, hvormed vi afkræves enten mere produktion (af varer), eller yderligere skabelse af penge ud af det blå (med bobler tilfølge) for at honorere.

Hele vores økonomiske paradigme, hvor investorer (herunder vore pensionsselskaber) kræver afkast, fører os grundlæggende ingen steder hen. Jeg mener ikke, at denne tankegang er i stand til at redde os ud af den suppedas, vi befinder os i; den vil snarere bare grave hullet dybere. Vi er nødt til at begynde at tænke helt anderledes: vi er nødt til at begynde at donere, frem for at investere; og vi er nødt til at vænne os til tanken om, at tingene bare skal løbe rundt, rent økonomisk. Men det er der sikkert en hel masse, der ikke vil synes er synderligt sjovt: for hvad skal vi så bruge vores liv til?; hvordan skal vi så imponere vore medmennesker; og hvordan pokker skal vi så få ro på bagsmækken i hjernekassen, hvor den eksistentielle angst rumsterer og hvorfra den konstant forsøges uddrevet?, vil de måske spørge.

Jeg afventer derfor fortsat - formodentligt ganske forgæves, bevares - noget spændende og afgørende nyt.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@John: Jeg kan godt være enig med dig, men vi er jo så vant til at spise af hånden.

I forbindelse med de notabiliteter, der har været inde her og vende, kommer jeg til at tænke på, hvor sjældent det sker. Og så er der kun slået to huller i det jerntæppe, der er mellem 'os og dem'.

Et netforum er en farlig ting. Jeg var lige inde på Politikens, og det var en ubehagelig oplevelse. Nedladenhed og vrede strømmede ud af indlæggene. Der var næsten ingen debat kun arrigskab. Det er forståeligt, hvis de, der er er noget ved musikken, holder sig væk.

Et andet tilfælde var en blok. Oplægget var udmærket, men gav anledning til tonsvis af vrede indlæg. Man kan måske ikke bebrejde dem noget, der har en blok, men på den anden side holder de åbent hus for verbale voldsmænd og - kvinder. Set i det lys er det fantastisk, at vi kan holde huset rent her i forummet.

Det er et stort minus for demokratiet, at der ikke er en reel debat mellem de folkevalgte og folket. Det oplever jeg i hvert fald ikke, der er. Jeg tror, det skyldes, at ingen er opdraget til det. Det bliver til forførelse og vredesudbrud eller snik snak. Når vi så får en lodret udfordring i form af klimaændringer, står vi magtesløse over for problemet.

Birch og Lykketoft kan nok ikke gå videre. De har måske heller ingen steder, hvor de kan føre en reel debat. Fordelen ved at være på bunden er, at man er et frit menneske, der kan sige sin mening. Det kan ingen, der har en position oppe i systemerne. Ingen, der er noget ved musikken, må spille andet end det, der står i noderne. Ikke engang hvis de indser, at de er den sidste generation, der lever før klimaændringerne for alvor slår igennem. De er dømt til at holde kæft. Hvad ville der ikke ske, hvis Kronprinsen gik ud og sagde, at han først og fremmest var far for sine børn og var dybt bekymret for deres fremtid. Det er utænkeligt. Han er tvunget til at forråde dem. Det samme med Birch og Lykketoft. L. ville splitte sit parti (der jo håber på vækst) og B. skulle lave noget helt andet.

Men vi har Frie ord.

Deus mare, Friso litora fecit

Den eneste ’vækst’, som garanteret er ’bæredygtig’, ville f.eks. være at bygge digerne på Fanø og øerne deromkring noget højere og bygge nye, hvor det allerede nu ser ud til at blive nødvendigt – så ville alle hårdt angrebne af nymodens eksistentiel CO2-angst få lejlighed til at tænke på noget mere opbyggeligt, genoptage en gammel byggekunst og samtidig være produktive og meget trætte om aftenen i det kommende mest påtrængende projekt af dem alle – men således under det fysiske arbejde også have mulighed for at tænke på umulige løsninger af cirklens kvadratur eller på hvilken måde universet er uendeligt - og så måske i stedet glæde sig over digernes vækst ligesom friserne må have gjort for 4-500 år siden - samt indstiftelsen af en forbrugsreduceret levestandard helt i samklang med naturen som gratis sidegevinst … :-)

Det er vistnok det, nogen kalder rettidig omhu … :-)

Michael Kongstad Nielsen

Fredsted - den eksistentielle angst bliver vi næppe af med, hvordan vi end gebærder os. Det er et grundvilkår, jf. fx Kierkegaard. Men den kan jo fylde mere eller mindre, og bør efter min mening fylde mindre.

Det er rigtigt, at ingen af de to her omtalte noble herrer kan lægge tanken om vækst fra sig, men de afslører dog en blød åbenhed overfor alternativer, som er så vidtgående og opsigtsvækkende, at det må bemærkes, som også Ejvind Larsen gør i disse seneste artikler.

Lad os derfor tage handsken op og komme med forslag til nye måder at leve på, der samtidigt omstiller vores økonomi og sikrer en god og naturlig social bæredygtig fremtid.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen

Hvad - tror du - er det der tvinger dem til ikke at sige deres mening (hvis det altså er en anden, end den de giver udtryk for)?

En alternativ forklaring kunne vel også være, at de blot er en flok feje hunde, der er kommet til magt og ære ved at være netop det. (jeg undtager prinsen, der jo har arvet sin position(!)).

Michael Kongstad Nielsen

Det ville være fint, hvis den eksistentielle angst kunne komme til at fylde mindre. Min erfaring er dog at det som regel forudsætter, at den først bliver anerkendt som sådan og derefter, at der bliver taget ejerskab til den. Hvis den bliver ignoreret er der stor sandsynlighed for, at den sætter sig igennem som et behov for autoritære systemer. Ellers er det svært (umuligt?)at forstå hvorfor f.eks. det danske demokratiske folk har behov for at opretholde og understøtte psykotiske institutioner som kirken, kongehuset og militæret.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jan: 'Tal dansk, din sorte hund'.
Og så er der noget med dig og co2, som jeg ikke helt forstår. Du bor åbenbart ikke i nærheden af en trafikåre - men kun en poetisk åre. Det gør en vis forskel.

Niels-Simon Larsen

@Kurt: Du rører ved noget, jeg tit tænker på. Psykologisk har det nok noget at gøre med, at jeg kommer nedefra og derfor tror, at alle andre er mere intelligente, kloge, klarttænkende, ansvarlige osv. end mig. Det er mig uforståeligt, at dem i samfundets top (magtudøvere, lovgivere, dommere, kongehus, biskopper, generaler, store erhvervsfolk) er de sidste til at indse, at vi bliver nødt til at ændre kurs. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, eller også vil jeg ikke.
Jeg kan også gå den anden vej og se det på den måde, at de alle er opdraget til at acceptere, at måner har den farve, måner skal have, og så er der ikke mere at spekulere over. At der alligevel er nogle, der går andre veje, er så bare et af naturens luner.
Når du bruger formuleringen: 'psykotiske institutioner som kirken, kongehuset og militæret', kan jeg kun give dig ret, men jeg tør ikke sige det i et 'dannet' selskab, og en dag bliver det nok forbudt at sige sådant noget, for man kan ikke have det. Til gengæld må man gerne sige, at løsningen er vækst, selvom den aldrig kommer, og vi dermed står uden løsning.

@Kurt Nielsen: "Det ville være fint, hvis den eksistentielle angst kunne komme til at fylde mindre. Min erfaring er dog at det som regel forudsætter, at den først bliver anerkendt som sådan og derefter, at der bliver taget ejerskab til den." [min kursivering]

Lige præcis!

Det er min opfattelse, at store dele af forbrugssamfundet - i hvert fald det eklatante overforbrug - er drevet af forældreløs eksistentiel angst, altså angst, som ejermanden/kvinden ikke ønsker at erkende eller acceptere eksistensen af. Det er grundlæggende en psykologisk afledningsmekanisme, eller måske rettere, et forsøg herpå, for forehavendet - at uddrive angsten - vil naturligvis aldrig lykkes.

Som altid vil jeg gerne pointere, at jeg ikke ringeagter mennesker, der nærer angst - for jeg nærer selv angst, naturligvis. Jeg ringeagter mennesker, der i deres forsøg på at mindske deres eksistentielle angst skader andre (i hvert fald, hvis angsten ikke er skabt af andres overgreb på dem). Store dele af det, vi kalder civilisation, består i mine øjne af muligheder for at foretage netop sådanne handlinger. Og hermed ikke være sagt, at alle, der foretager sådanne handlinger, handler i ond hensigt: jeg tror trods alt, at rigtig meget skyldes uvidenhed, altså at man ikke har tænkt rækkevidden af sine handlinger igennem.

Det er sådanne ting, jeg mener, vi som kultur/civilisation skal have en samtale om. Men det bliver ganske sikkert ikke.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Denne sygelige afsøgen af områder til vækst, herunder det, som Birch Sørensen påpeger: arbejdstimer, er rent fordærv. Den letteste måde at opnå større behagelighed og bedre omstilling er simpelthen radikalt at nedsætte arbejdstiden og i stedet bruge denne på at løse en masse opgaver, som vi i dag har professionaliseret, selv.

Tjaeh Niels-Simon Jeg tror jeg har været igennem noget af det samme selv. I mit tilfælde var det så hjælpsomt at opgive den hypotese, at de skulle være mere 'intelligente etc.' Det førte til at jeg - inspireret af andre 'tænkere' opstillede en hypotese om, at hvis de nu så kun var ligeså 'intelligente etc.' som mig og jeg stadig ikke fattede en hujende fis af deres adfærd, så kunne det skyldes at de havde en helt anden dagsorden end mig, hvorfor min adfærd i deres øjne måtte se ligeså tåbelig ud som deres i mine.

Den dagsorden eller rationalitet og logik der går op i en højere enhed med magthavernes adfærd bliver så meget tydelig til en magtrationalitet: enhver adfærd fra magthavernes side passer som fod i hose til Machiavellis beskrivelser af hvordan man får magt, hvordan man fastholder den og hvordan man udvider den. Al anden adfærd må forekomme magtmennesker som irrationel.

Hvis hypotesen er rigtig, så har det nogle psykologiske implikationer, hvoraf jeg tror, at den vigtigste er, at man som magtmenneske er drevet af sin paranoia - som også Machiavelli - sikkert uden at kende begrebet - indirekte giver en malende beskrivelse af, Derfor kan man sige, at magtmennesker optræder sindssygt og utilregneligt - set fra et knapt så paranoidt udgangspunkt. Eller rettere set fra 'opgaveløsningsrationel synsvinkel:

Vi tror at vores politiske magthavere er i gang med at løse opgaven: at styre landet bedst muligt i den rigtige retning og så det er/bliver et godt sted for mennesker at leve, mens de selv ser det som deres opgave at yde sig selv maksimal beskyttelse. Bla.a. medfører det, at de så bliver nødt til at omgive sig med rådgivere, der ikke på nogen som helst måde, vil kunne opfattes som en trussel mod deres position. Hvordan samfundet har det i mellemtiden rager dem en høstblomst.

Nu er der så bare det dilemma, at vi ikke kan klare os uden ledelse, samtidig med, at når vi udnævner ledere (magthavere) så får vi uvægerligt det, der er beskrevet ovenfor. Demokrati som styreform er netop specifikt tænkt som et middel til at undgå elendigheden, men som enhver kan se, så er det i sin nuværende form ikke god nok til at holde magtmisbruget fra livet (magtmisbrug = at opgaveløsningen - det, hvortil man fik delegeret magten - ikke bliver løst, endsige adresseret).

Mit bedste forslag er derfor at vi må i gang med at revidere grundloven, så den giver os - de opgaveorienterede - bedre muligheder for at sikre, at vore magthavere holder næsen i sporet, i stedet for at de kører os alle sammen over.

Et eksempel: I går læste jeg en laaang anmeldelse af første bind af en Stalinbiografi. Det fremgår at biografien indholdsmæssigt er optaget af at se Stalin som en statsleder. Hans adfærd bliver så tolket ind i en sammenhæng, som forsøger at se hans adfærd som rationel ud fra hvad man måtte forvente, at en statsleders opgave er. Min personlige opfattelse af Stalin er, at han var skingrende paranoid - og det er, hvad der er værd at sige om ham. Han stod bag mordet på et ukendt antal millioner af medborgere og sikrede de overlevende en kummerlig og umenneskelig tilværelse og han skulle være fjernet fra magten ca. 30 år tidligere, end det rent faktisk skete. Men det er god beskæftigelsesterapi for historikere, at fremstille hans adfærd som rationel (opgaverationel vel at mærke). Ingen tvivl om det.

John Fredsted, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

John Fredsted

'Det er sådanne ting, jeg mener, vi som kultur/civilisation skal have en samtale om. Men det bliver ganske sikkert ikke.'

Jeg er, som du kan se af ovenstående helt klar til den samtale.... Så fyr endelig løs :-).

Niels-Simon Larsen

@Kurt: Da det er tilladt at rose hinanden her, vil jeg sige dig tal for dit indlæg. Det berører nogle punkter, som er, ja, kernepunkter.
Der har i flere omgange været forsøg på at ændre grundloven til en mere forståelig ordlyd, indlemme menneskerettighederne, ligestilling m.m. Jeg har selv deltaget aktivt og oplevet, hvor svært det er at holde gejsten ved lige, når der er en blå blok imod forsøget. Det kunne ellers betyde et løft af bevidsthedsniveauet for alle borgere, at komme igennem denne formuleringsproces, men nej, der skal ikke omformuleres noget der. Nærmest: "Lad os endelig ikke røre ved det, for så falder det hele sammen". Det minder meget om trosbekendelsen, som nu mest opfattes som en række metaforer. Igen: "Ikke røre". Som kuriosum kan man nævne begyndelsen til juleevangeliet, der er blevet ændret ved hver ny oversættelse fra - Det begav sig i de dage - Og det skete i de dage - I de dage, hvor Herodes - til en eller anden bøllebanksformulering. Hver gang ballade. Ord bliver hellige jo mere støvede, de er.

Det er mærkeligt at høre velargumenterede politikere kræve grundlovsændring og derefter se modstanderne optræde i verbalt karnevalskostume. Så går man rystet tilbage til sit arbejde.

Det er måske den samme anmeldelse af bogen om Stalin, jeg også har læst. Vi bliver nok aldrig færdige med Lillefar Stalin og onkel Adolf. Det er ikke så længe siden en her kaldte Stalin for en 'altruistisk socialist'. Det kan godt være at den teologistuderende Josef ofrede sig for andre mennesker, for os alle så at sige. Nærmest ligesom Jesus. Og opbyggede en organisation meget lig den katolske kirke. Det har vi forhåbentlig lært noget af, men ikke meget. De multinationale imperier kører frem på lignende ødelæggende måde. Stort er lort.

Det eneste jeg rigtigt tror på nu er Alternativet. Jeg har lovet at gå stille med den dør for ikke at opildne til kiv og strid, men dig kan jeg vel nok hviske det i øret uden andre hører det. Noget skal man jo tro på, selvom man er ateist - eller i hvert fald have tillid til. Der er ikke så meget tilbage at hæfte sit liv op på, så derfor skal man nok indse, at man selv må være det søm noget og nogen kan hæfte et eller andet godt op på. I al beskedenhed forsøger jeg at være det, og det betyder helt konkret at andre skal kunne forstå, hvad jeg taler om, og at jeg er det, jeg taler om og ikke noget helt andet. Det får brikkerne til at falde på plads - i hvert fald mange af dem.

Kurt Nielsen, John Fredsted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@John: Så du DR2 Dokumania i går, om Cern og Higgs partikel? For en halvstuderet røver som mig var det interessant. Selvfølgelig var alle partiklerne til stede, men også Higg selv. Meget bevægende. Gud så jeg ikke noget til, men når hans partikler var der, var han der måske også.

Der var en af fysikerne, der fantaserede om, at man måske ikke havde fundet ud af ret meget, for der kunne være andre universer med andre naturlove, og så kan man jo lige så godt hygge sig med det, vi har. Man kunne altså ikke regne med at finde 'noget', der gjaldt for alting.

Det får mig til at tænke på vores forsøg på at skabe centralisme inden for nær sagt alt. En slags Stalin der indretter verden til alles bedste. Nu har vi fx forbrugersamfundet, som alle stræber efter. Forbrug som en slags Higgs partikel, og når alle har fået del i den er det ude med os.
Det betyder så, at vi nok må acceptere tilværelsen, som den er, og at man kan blive stukket af en malariamyg og ikke mere oplever glade dage. Den kommer jo bare fra sit univers, der ikke kan forliges med menneskets (der i øvrigt lever i hver deres univers). Det hele er en stor umulighed og det skal man bare tage som en oplevelse.

@Kurt Nielsen: "Jeg er, som du kan se af ovenstående helt klar til den samtale.... Så fyr endelig løs :-)."

Dejligt at høre. Jeg ligger dog ikke lige inde med så meget mere i skrivende stund. Og så spørger jeg måske også mig selv om, hvorvidt det, jeg skriver om, behøver udpensles så meget mere mellem os, der er enige. Det jeg ønsker, og som du ganske givet har forstået, er, at sådanne undersøgende, (selv)introspektive samtaler flyttes ud i det offentlige rum, ja, bliver en mere naturlig del af det at være sammen som mennesker.

@Niels-Simon: Jo, jeg så skam dokumentaren 'Vild med partikler' (eller 'Particle Fever', som den oprindelige titel er) på DR2 i går, eller i hvert fald det meste af den.

Spændende udsendelse. Der var bare et problem med den: Der var absolut ingen grund til at inkludere snakken (fra blandt andet Nima Arkani-Hamed - formodentligt den fysiker, du tænker på) om et multivers, for det har som sådan ikke noget at gøre med hverken LHC'en eller standardmodellen, herunder Higgs partiklen. Problemet med multivers-ideen er, at man i det store og hele ingen forudsigelser kan udtrække heraf. I stedet for at aflive multivers-ideen på det grundlag, så fabler fortalere for superstrengteorier, der netop leder til multivers-ideen, om, at "man måske ikke havde fundet ud af ret meget" (som du formulerer det). Peter Woit, der er en kraftig kritiker of superstrengteorien, og har skrevet bogen 'Not Even Wrong', har omtalt filmen på hans blog.

Niels-Simon Larsen

Tak for de pæne ord - og i lige måde.

Jeg ved heller ikke om grundloven er det rigtige sted at starte. Måske er det i første omgang værd at bruge krudt på at formidle den oplevelse vi begge har haft med magthavere. Måske (sandsynligvis) vil mange andre kunne nikke genkendende til den og dermed få et identifikationspunkt. Så kan vi måske i forlængelse af det få nogle journalister til at tage tråden op, så vi kan få en seriøs samfundsmæssig debat om hvordan magtforvaltning foregår og/eller burde foregå. Det er jo ikke kun i det politiske system det er helt galt. Det er overalt hvor mennesker får formel magt over andre mennesker.

Det er måske naivt, men jeg tror, at hvis journalisterne f.eks. giver slip på ideen om at politikerne er dumme - i betydningen ubegavede - og at de skal fremstilles i al deres stupiditet så folket virkelig har noget, at ryste på hovedet af - i stedet forsøgte at finde frem til magtrationaliteten i deres forskellige aktiviteter, så kunne det være at flere fik øjnene op for magtmisbruget og manipulationen. Så kunne debatten om det måske kvalificeres

I relation til denne her debat kunne det så f.eks. handle om at få nogle data på bordet om hvem der gør hvad og med hvilke konsekvenser. Herunder f.eks. at Mærsk fortsætter med at pumpe milliarder i efterforskning efter nye olieforekomster - uden at det når avisernes spalter (det firma er jo et nationalt klenodie!). Mærsk er vel kun lige oliemæssigt selvforsynende(?) og deres olieforbrug er taget ud af det danske CO2 regnskab, så vi kan indtage en pæn 1. plads som verdens mest energirigtige nation etc. etc.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

I fortsættelse af min kommentar fra i går, hvor jeg tillod mig at nævne Søren Kierkegaard, slog jeg lige efter og kom til at se en mulig sammenhæng:

I "Enten -Eller" lancerer Kierkegaard de 3 stadier (livsholdninger). Hvis man sammenligner med dagens situation, kunne de betyde:
1) Det æstetiske stadium, hvor umiddelbar sanselig nydelse er målet. Bestandigt jager man mod ny nydelse, men når ingen sammenhæng. Dette stadium kunne svare til forbrugsræset.
2) Det etiske stadium. Etikeren gør sin pligt, sætter sig i ansvar og bundethed - dette svarer til klima- og miljøforkæmpernes situation.
3) Det religiøse stadium. Nu bliver det svært - for det er jo toppen af Kierkegaard. Det religiøse er en privat, subjektiv tilstand hos Kierkegaard - ånd. Det etiske menneske indser sin utilstrækkelighed, slipper fornuften og det videnskabelige grundlag, og springer ud i det uvisse - "troen".

Nu er jeg sandt at sige ikke Kierkegaard-fan (eller kyndig), men måske skal 3. stadium indhentes, hvis man skal tro på Den Store Omstilling. Senere udvikles yderligere 3 stadier ( i alt 6), hvor et af dem er det humoristiske. - det går jeg meget ind for.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Kongstad: Uha, det religiøse stadium, hvor man "slipper fornuften og det videnskabelige grundlag, og springer ud i det uvisse". Jeg kan grundlæggende ikke se, at det skulle være nogen synderlig fordel i forhold til Den Store Omstilling.

Det, vi i mine øjne har brug for, er en fornuft, herunder videnskabelighed, guidet af hjertet (løseligt sagt): den varme, kærlige fornuft, i modsætning til den kølige, klinisk beregnende fornuft, der ligger bagved så meget ødelæggelse på denne planet. Tro i sig selv vil ikke flytte ret meget, og helt galt bliver det vist troen blive regulær religiøs.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror du har ret Fredsted, fornuften kan have følelser, eller være forbundet med følelser. Og så gælder det om at tage fat i den rette i hånd, den, man tror på. Tro kan ikke flytte noget - og dog. Det er gammel kendt, at tro kan flytte bjerge. Og placebo-forskningen viser, at tro kan helbrede. Men ok., Den Store Omstilling kræver mere vilje end tro, så troen forbliver en blind makker i det spil.

Niels-Simon Larsen

Lad os ikke glemme, at vi alle er troende - dog ikke gudstroende. Måske kan man bytte tro ud med at 'have tillid til'. Vi tror på demokratiet fx. Det gør alle ikke, så det er nødvendigt med en overbevisning her. Lidt finere kan man kalde det livsindstilling. På trods af alt ser man sådan og sådan på tingene.

Michael Kongstad Nielsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

'Blokadia' hedder det nye ord, som vi må tage i brug på et tidspunkt. Jeg har det fra Naomi Kleins, Intet bliver som før, som jeg sidder her og læser en lørdag aften. Hun skriver om blokader mod de store selskabers hærgen, der bliver lavet rundt omkring i verden. Det er ikke kun miljøforkæmperne, men alle, hvis jord bliver ødelagt af mineselskaberne, der er med.

Herhjemme vil Total i gang med frackingboringer. Hillerød byråd har forsigtigt sagt, at de lige vil se tiden an, men altså ikke er afvisende. Frederikshavn har givet bolden videre til regeringen.

Selvfølgelig skal de svin ikke have lov til at bore deres 'uskyldige' huller. Det skal forhindres på alle niveauer. Nordsøolien svækkes fra 2020, og så er man nødt til at finde noget andet, sagde Martin Lidegaard for nogen tid siden. Ha, ha. Hvad med at indrette os på et lavere sort energiniveau?
Blokadia.

Niels-Simon Larsen

Heartlandkonferencen i USA samler klimabenægterne en gang om året. Her samles de selvfølgelig ikke i usle lokaler. De mangler ikke noget. Olielobbyen betaler deres udgivelser og alt andet. Deres overmod, løgnagtighed og nedladenhed over for velmenende modstandere har ingen grænser. Naomi beskrevet dem som ondskabsfulde.
Når jeg tænker på de diskussioner, jeg har haft (og for nylig i en Jørgen Steen tråd) kan jeg godt genkende det.

I et andet kapitel fortæller hun om folkene bag geoengineering. Intelligente psykopater der vil lave store maskiner, som på forskellige måder kan skygge for solen samt lave om på klimaet. Alt sammen med frygtelige konsekvenser for uskyldige mennesker. De største pengemænd lader sig fascinere. I tilfældet Bill Gates ser man, hvordan en genial opfinder i næste øjeblik bare er en stor idiot.
Jeg synes, vores tid hærges af enstrengede folk, der via deres ene streng får indflydelse og magt, men sådan har det måske altid været? Vi dyrker det sublime og ser bort fra det bredt dannede. Det kulturelle menneske, som er i besiddelse af sund fornuft, duer åbenbart ikke til at smække op på forsiden.

Michael Kongstad Nielsen

"The Lima Call for Climate Action" blev en tynd kop the fordi - så vidt jeg forstår - de rige lande ikke ville sætte tal på, hvor meget de ville støtte de fattige lande med, hvorefter de fattige ikke ville sætte tal på, hvor meget de ville reducere drivhusgasserne med. Det er altså simpel købmandslogik, der skiller os fra "saving the world". Nå, men det var heldigvis ikke totalt sammenbrud. Nu må høre Jørgen Steens forklaring i morgen.

Niels-Simon Larsen, Jeg kan fornemme på det du skriver, at Naomi Klein er stadig usvækket og pågående, og jeg glæder mig til at komme igang med denne hendes seneste bog. Lige en lille ting til ovenstående: Bill Gates er ikke en genial opfinder. Han er en traditionel iværksætter (kapitalist), der kynisk udnyttede andres opfindelser, og som lod sig finansiere på falske grundlag. Du ved en af dem, der ødelægger ethvert åbent kreativt miljø, fjerner skaberglæde og ideudveksling, ved kynisk at gennemtrumfe deres egoistiske berigelsestrang, patentering og udkonkurrering.

Jeg kan forstå at du har hans historie tilgode ,-)

Nu skal jeg ikke lege Gates advokat, men jeg vil da gerne lige henlede opmærksomheden på Bill & Melinda Gates Foundation. Medmindre hans altruistiske adfærd her skulle være motiveret af ønsket om en Nobelpris for fred (som nogle vist har ham mistænkt for), så vægter det da så bestemt til den positive side i en samlet bedømmelse af manden.

Niels-Simon Larsen

Jeg ved ikke noget om Bill Gates ud over det mest banale. Naomi omtaler ham som en af dem, der lader sit hoved fordreje af styrvoltere, der kommer med dumme klimaløsninger.
Han gør sikkert også noget positivt (Johns link) med de penge, han har skaffet til veje på mere eller mindre skummel vis (Bill A's synspunkt). Så ikke mere om Gates herfra. Jo, det skulle lige være, at ingen må blive så rige som ham.

Så Lomborg i Deadline i går, og Krasnik var på arbejde. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ser vanvid i sådan en mands øjne. Han vil jo ikke høre på, hvad andre siger og vil forstå endnu mindre. For mig er han en af de moderne psykopater, der formår at holde sig oppe og fremme. Han går varmt ind for fracking nu, som notorisk er mindre forurenende, men han ser det ikke i sin rette sammenhæng: Ødelagte miljøer, kæmpe rørledninger og nedtrampede naturområder. Hele tiden har han undskyldninger og dårlige løsninger selv. Altid bliver det en forvirrende debat.

Jeg begriber ikke, at vi har givet Total lov til at bore på dansk jord. Det var Klimaminister M. Lidegaard, der stod for det - og regeringen og højrefløjen.

Når jeg lukker Naomis bog, lægger jeg hånden på den og siger et spontant, tak. Hvilket begavet og HUMANT menneske.

Når Lomborg toner frem på skærmen, så skifter jeg altid kanal af hensyn til mit blodtryk. Jeg finder det så ualmindeligt stødende, at han og hans ligesindede - og dem er der tilsyneladende mange af, i hvert fald i de højere socioøkonomiske luftlag - skal have lov til at lufte ideer, som jeg er sikker på vil føre til en dystopisk fremtid. Hvis bare de kunne afprøve deres tumpede ideer på deres helt egen planet, og så vi andre kunne få lov til at være i fred på vores. Men sådan er det desværre ikke, og sådan bliver det naturligvis heller aldrig.

Philip B. Johnsen

Produktivitetskommissionen skrev følgende til regeringen.
Danmark har valgt nogle klimapolitiske målsætninger, der er mere ambitiøse, end de interna- tionale aftaler forpligter os til. Det kan fordyre den danske energiproduktion – især på kort sigt. Virkningen på længere sigt vil blandt andet afhænge af den teknologiske udvikling og prisen på fossile brændsler og CO2-kvoter.

Link: http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf
Det beklagelige er, at hele omdrejningspunktet for klimapolitikken, handler om konkurence med, teknologiske udvikling og prisen på fossile brændsler, når det burde handle om udfasning og af, at få økonomi ud af olie, gas og kul sektoren.

Det er ikke et dansk problem, det er et globalt problem, med samme underliggende problemstillinger, som skatteunddragelse problematikkerne og politisk understøttelse af den organiseret kriminalitet Jean-Claude Juncke style.

Klimapolitikken der skal rede verden, er udfordret af international organiseret kriminalitet mafia, fossile brændsler sektoren betaler ikke for omkostningerne afbrændingen forårsager verden, at det ikke er ligetil, at straffe for denne kriminalitet, er kendetegnet for denne type kriminalitet, det gør det ikke lovligt.

Når olie, gas og kul mm. slår menneskeligheden ihjel, så er handelsværdien af olie, gas og kul irrelevant og bør eksproprieres, dette er force majeure olie, gas og kul sektoren truer, nationalt og internationalt, hele verdens befolkning på livet.

John Fredsted, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Når jeg fremhæver Bill Gates kapitalistiske metoder er det ikke en kritik af Bill Gates som person - han var blot på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og så gjorde han det enhver kapitalistspire ville gøre i hans sted. Min kritik er rettet mod systemet som muliggør udkonkurrering af konkurence. Systemkrik.

Niels-Simon Larsen

Jeg kan godt forstå, at mange ikke kan holde ud at se på Lomborg og hans ligesindede, men jeg har det sådan, at jeg ser på dem gennem mine psykologiske briller - ligesom jeg ser på forbrydere på forvaringsanstalten.
Når jeg læser indlæg fra benægterne, ser jeg på klicherne. Denne var der for nogle dage siden: Videnskaben har bevist..., eller IPPC siger det selv i deres rapport (at klimaet ikke bliver varmere). Det er mennesketyper, jeg ser. I filmen om Bjørn Lomborg, så man ham sammen med sin mor, som han havde et nært forhold til. Jeg tænkte på Freuds: "Den, der har været sin mors øjesten, vil altid føle sig som vinder". Ingen kan stoppe Bjørn. Han kommer ind som en hvirvelvind og fylder hele skærmen. Han griner ad os, der mener, at man skal lade olie og kul blive i jorden: "Det er der jo ingen, der vil", siger han sejrsikker.
Jeg ser benægterne som skolebørn, der sidder og regner i frikvartererne i stedet for at gå ud at lege, og sådan er de stadig. Åh, hvor vil de gerne have, at man giver dem ret i deres regnestykker. Det er det eneste, der betyder noget for dem. Mennesker regner de ikke med, dem der fx rammes af forurening.

John Fredsted

To ting:

Du skriver: '...henlede opmærksomheden på Bill & Melinda Gates Foundation. Medmindre hans altruistiske adfærd her skulle være motiveret af ønsket om en Nobelpris for fred (som nogle vist har ham mistænkt for), så vægter det da så bestemt til den positive side.'

Jeg er simpelt hen uenig: Dog er det sikkert et bedre system i USA end det, der er/ville være i et såkaldt velfærdssamfund som det danske: Hvis virksomhederne betaler skat - i stedet for at sende pengene i skattely - så bliver det en samfundspolitisk opgave at fordele pengene efter samfundets behov. Hvis pengene går til skattely, så bliver det pengenes ejer, der kommer til at afgøre, hvor behovet for velgørenhed er størst. Følgende link viser hvordan f.eks. danske fonde skævvrider det danske forskermiljø med deres 'gaver': http://www.ugebreveta4.dk/milliardfonde-kritiseres-for-at-stoette-egne-f...

Det var bare det til det :-)

Og du skriver: 'Hvis bare de kunne afprøve deres tumpede ideer på deres helt egen planet, og så vi andre kunne få lov til at være i fred på vores.

Måske er din drøm tættere på opfyldelse end du tror: Rumforskning mobiliseres pt. som aldrig før. Om kort tid vil der kunne oprettes selvforsynende levesteder på Mars. Tidshorisonten er: senest den dag, da Jorden bliver ubeboelig for mennesker (f.eks. p.gr.a. klimaforandringer. Hvem tror du så der har råd til at købe billet til den næste rumraket. Det eneste (bortset fra klimaproblematikken i sig selv), der generer mig ved den vision er, at jeg godt kunne tænke mig at se, hvad der ville komme ud af eksperimentet på Mars :-)

@Niels-Simon: "Jeg ser benægterne som skolebørn, der sidder og regner i frikvartererne i stedet for at gå ud at lege, og sådan er de stadig. Åh, hvor vil de gerne have, at man giver dem ret i deres regnestykker."

Jeg ser det noget nær lige modsat, tror jeg: Benægterne nægter at anerkende de regnestykker, som (klima)videnskaben har fremlagt. De vil meget hellere føre sig frem i skolegården, hvor de som ledere af flokke af bøller kan tryne blandt andet 'regnedrengene'.

@Kurt Nielsen: Du har bestemt en pointe, hvad skattely og privat velgørenhed angår. De overvejelser havde jeg ikke gjort mig. Mine overvejelser gik mere på personen Bill Gates.

Det med Mars hjælper ingenting, for det vil ikke gøre det muligt for ikke-aggressorerne at slippe for aggressorerne. Når jeg taler om to planeter, så tænker jeg på to verdener adskilt af så stor en afstand, at ingen teknologi nogensinde vil gøre det muligt at komme fra den ene til den anden, jvnf. en kommentar i et tidligere Frie Ord.

DR-Tekst TV, side 117, fra i dag:
NU GØR DANMARK KRAV PÅ NORDPOLEN
Danmark vil mandag eftermiddag blive det første land i verden, der forlanger fuldt ejerskab over Nordpolen. Det skriver Politiken. Det sker som del af et enormt landkrav på den arktiske havbund, som ifølge Danmark er en forlængelse af Grønland. Kravet om de 895.000 kvadratkilometer havbund svarer til mere end 20 gange Danmarks størrelse - og betyder, at Danmark vil trække den yderste grænse for kongeriget tværs over det Arktiske Hav og helt over til Ruslands 200-sømile-grænse. Dermed tager Danmark kappestriden op med Rusland og Canada. Begge de to store lande har gjort det til et politisk projekt.

DR-Tekst TV, side 118, fra i dag:
EKSPERT: DANSK KRAV HAR GOD CHANCE
Danmark afleverer mandag et krav til FN på 895.000 kvadratkilometer havbund ved Nordpolen. Samme område har blandt andet stormagterne Canada, Rusland og USA også gjort krav på dele af. Men det danske krav har gode chancer for at blive hørt, vurderer ekspert. "Jeg tror ikke, vi skal regne med at få fuldt hus, men dele af det er sandsynligt, siger Kristian Søby Kristensen, der er centerleder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet." Han understreger, at det ikke er selve Nordpolen, der diskuteres, men rettighederne til havbunden under. [min kursivering]

*****

Aggression, aggression, aggression. Det fører ingen vegne, jo ud over afgrunden. Kan det undre, at for eksempel COP-forhandlingerne i Lima lige er fejlet, når man - det vil sige alle særinteresser på denne planet - hele tiden, i hvert fald fordækt, forsøger at vinde, så andre kan tabe?

Jeg ser Bitch Sørensen's og Mogens Lykketoft's udmeldinger som tegn på en begyndende erkendelse hos dem, at den tro de har bygget en stor del af deres liv og karriere på, er falsk. Den slags tager tid at komme til rette med. For som det så rigtigt står: ’Ånden er redebon men kødet er skrøbeligt’. Så lad os se med velvilje på deres kamp mod kødet, og som de ’frelste’ huske at: ’Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse’ God Jul!

Spørgsmålet, der udestår er stadig - hvor substantiel og grundfæstet er de to herrers udmeldinger - især efter at f.eks. Mogens Lykketoft er blevet leder for FN's Generalforsamling i september 2015 - kan vi forvente en større revolution i denne fodslæbende organisation - så God Jul 2015 eller deromkring ...

Michael Kongstad Nielsen

Fredsted (13.42) - Der er tale om arktisk undergrund, som man kunne aftale at lade blive liggende i fred. Den mulighed foreligger stadig, da det er helt uafklaret, hvem der har rettighederne udenfor 200-sømilegrænsen. I gamle dage indtog den stærkeste magt bare et område, og sagde det var deres. Denne uciviliserede måde (som fx kolonisterne i USA anvendte) er vi nogenlunde ude af. Men hvis man ikke kan blive enige om at lade råstoffer være i fred, så er det vel bedre at aftale en fordeling af rettigheder, end at slås om dem.
Her taler vi om Lomonosov-Ryggen, se om Danmarks dokumentation:
http://a76.dk/greenland/north/
Ryggen ligger udenfor 200 sømil. Man kunne også tænke sig, at Kina eller andre ikke tilgrænsende stater ville melde deres interesse.