Klumme

Klima? – Nej, lad os hellere snakke om vejret

Igennem mange år har det været interessant at iagttage, hvordan vejret er en god historie, mens klimaet tilsyneladende ikke er det. Sådan vil det fortsætte, til klimaet leverer de lokale cases, der gør sig godt på nyhedsfronten
17. december 2014

Vi journalister lider af en kollektiv, kronisk sygdom. Symptomerne er træthed, hovedpine, rastløshed og depression. Den rammer os, når der ikke kan presses en interessevækkende nyhed ud af en meget væsentlig problemstilling.

I min vennekreds har jeg garvede Mellemøstkorrespondenter, der i en menneskealder har skrevet om Israel og palæstinenserne, men som til sidst opgav fagområdet, fordi det kun bød på en håbløs fortsættelse af den samme problemstilling. En af mange årsager til, at danske medier i stigende grad reducerer antallet af journalister med et bestemt og afgrænset fagområde, er, at mange fagområder trods deres store væsentlighed, sjældent skaber nyheder, og så ender det med at være for dyrt at bruge kræfterne der.

Men ét fagområde er i konstant vækst. Ikke mindst på tv, som bruger store summer på det. Her blomstrer mange fagjournalister dagligt – og naturen forsyner dem hver dag med nyheder, indimellem ovenikøbet med breaking news.

Vejrjournalisterne er nutidens heldigste journalister. Hvis solen skinner flere dage i træk, er der hedebølge. Hvis den skinner for længe, truer tørken. Hvis det regner for meget, er det en god historie. Hvis det regner for lidt, er høsten i fare. Hvis DMI varsler storm, for slet ikke at tale om orkan, er det en tophistorie i flere dage, før den rammer landet, hvilket årets første storm, Alexander, var et godt eksempel på. I formiddagsaviserne kunne man på et interaktivt kort følge stormens forventede rute gennem landet.

Forbrugerjournalistik af bedste skuffe, menneskeligt relevant, vidunderlig nyhedssjournalistik, fordi der var risiko for den store katastrofe, konstant og kontant opdatering til sidste pust.

Vejret er det fremherskende samtaleemne overalt. Og derfor helt ubestrideligt en god nyhedshistorie. De, der fortæller om det på tv, bliver stjerner. Peter Tanev, Anja Fonseca, Henrik Voldborg i sine hjemmestrikkede sweatre, Nina Bendixen og Mikkel Fønsskov – og ikke mindst Jesper Theilgaard, der er blevet så stort et brand, at han blev sendt til det netop overståede klimatopmøde, COP 20, i Perus hovedstad, Lima. Herfra skulle meteorologen gøre rede for den langsigtede globale vejrudsigt (som kom til at stå lidt i skyggen af ikkeorkanen Alexander) mens kollegaen fra TV 2, Svenning Dalgaard, der i årevis har dækket klimakonferencer kompetent, fik tid og plads.

Andetsteds i dagens avis kan man læse om danske mediers indimellem sporadiske dækning af topmødet. Igennem mange år har det været interessant at iagttage det forhold, at vejret er en god historie, mens klimaet tilsyneladende ikke er det.

I begyndelsen var klimadækningen generelt præget af den konflikt, der er en hovedingrediens i journalistikken.

Konflikten mellem lidt nørdede klimapessimistiske videnskabsfolk og de såkaldte klimaskeptikere, der ligesom vor lokale Bjørn Lomborg hentede en del af deres finansiering fra energisektoren.

Nu er balancen tippet, skeptikerne er mere eller mindre fejet til side af forskningsbaserede beregninger. Klimaforandringerne er et uomgængeligt faktum, konflikten er nu af global økonomisk og politisk karakter.

Mellem så store kræfter som u-lande mod nogle i-lande, vækst kontra ikke-vækst, velstand mod fattigdom med milliardstore fossilbaserede globale erhvervsinteresser som aktive aktører.

Det komplicerede spil præger konferencer, topmøder, tænketanke og globale energigiganter.

Det præger hver eneste sætning i slutdokumenter. Aldrig før i den nyere verdenshistorie har så meget stået på spil. I princippet burde forsiden ryddes gang på gang, og det største og vigtigste medie, tv, burde sætte alle sejl til. Eller bare bruge lige så mange journalistiske ressourcer på klimaet, som man bruger på vejret.

Men det er mere end svært. Vejret er lige uden for døren, klimaudviklingen har endnu ikke skabt de lokale cases, som gør sig godt i tv-nyhedsudsendelserne. Ja, det er synd for isbjørnene, men det er meget værre for ham, der så sit sommerhus styrte i Vesterhavet under den store storm sidste år. Eller dem af os i det indre København, der fik kældrene oversvømmet i sommeren 2012. Men det var jo vejrets skyld, ikke klimaets.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egne holdninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Bruus
  • Peter Knap
  • Benno Hansen
  • morten Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • Niels-Simon Larsen
Michael Bruus, Peter Knap, Benno Hansen, morten Hansen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det går igen i interviews, hvor ingen almindelige mennesker taler om klimaet. Der må vel være nogle en dag, der bryder igennem muren. Det har der måske allerede været - de er bare blevet klippet bort.

Niels-Simon Larsen

Der er også det mærkelige ved det, at vejret kan man bruge til noget: "Skal vi tage i skoven på søndag eller på museum?" Klimaet ikke udover at skræmme nogle: "Fremtiden ser ikke lys ud for dig eller dine børn".
En overhængende fare er vi tilbøjelige til at se bort fra, og som børn tit sagde for sjov for en generation siden: "Det skal du bare glemme".

Hvordan folk i ansvarsfulde stillinger ser væk fra ansvaret er så luset, som det overhovedet kan være. Politikerne giver dem lov til det og vælgerne beder politikerne om at gøre det. Ansvarsløshed fra gulv til loft.
Der skal nogle flere Krasnik'er frem på skærmen.

Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg næsten synes, at det var synd for dig Lasse Jensen. Men egentlig så giver vel tørken indenfor mikrofonholderjournalistikken så til gengæld rigtig god plads til at lave researchjournalistik. Hvis jeg ikke har misforstået det totalt, så er det vel en af dine spidskompetencer? Så det vil jeg da se frem til.

Niels-Simon Larsen

Krasnik er jo jøde.

Troels Brøgger

@Ole Reslow
Det er synd for isbjørnene fordi der er mindre og mindre is, hvilket gør deres jagt meget besværligere da de ikke er så gode til at jage i vand som fra is. Derfor kan de risikere at sulte ihjel i kulden.

Nicolai Skjoldby

Det skyldes vel, at mange mennesker, i modsætning til de fleste journalister, har gennemskuet grunden til at klimahysterikerne bliver mere og mere skingre i deres dommadagsprofetier: Temperaturen er ikke steget i 18 år iflg de mest præcise satelitmålinger, IPCCs modeller bruger en co2-følsomhed der er 40% højere end den nyeste forskning viser, alle klimamodeller viser langt højere temperaturer end den virkelige verden, verdens samlede isareal er idag, december 2014, 650.000 km2 større end normen (i antarktis over norm, i arktis ubetydeligt under), isvolumen vender tilbage i arktis, isbjørne stortrives, der er flere end for 40 år siden, og alle nedgange i enkelte populationer har vist sig at være forbundet med for MEGET forårsis (så sælerne, isbjørnenes føde, ikke kommer op og yngler).
Så efter hysterisk at have skreget ULVEN KOMMER!!! i 40 år, baseret på computernørders for længst falcificerede modeller, kan det vel ikke undre at dette budskab ikke kan sælge daglige aviser. Især ikke, når virkeligheden viser sig overhovedet ikke at stemme overens med modellerne.

@Troels Brøgger:
Isbjørnen jager ikke på isen året rundt, kun i vinter- og forårsmånederne. Så snart sælungerne er i stand til at svømme (omkring maj-juni) forlader sælerne isen. Men bjørnene jager også på land (rensdyr, moskusokser, fugle osv) og i vandet (svømmefugle). Desuden æder de ådsler af havpattedyr, som er skyllet i land.
Der lever isbjørne langs Hudsonbugten, som jo er isfri det meste af året.
Bestanden er steget fra ca 5-10000 i 1950'erne til 20-25000 nu.

http://www.ibtimes.com/polar-bear-population-higher-20th-century-somethi...