Læserbrev

Læserbreve

4. december 2014

Sanktioner – hvad nytter de?

Max Rimmer Larsen, Fredericia

Rusland og EU har det seneste halve år kastet sanktioner efter hinanden, men hvad nytter de? Vi prøver på at ramme Vladimir Putin og hans militær, men i stedet rammer vi alle dem, der allerede er undertrykt af Putins styre – vi rammer ikke Putin selv.

Hvad vi gør, er det samme, som Lenin gjorde i 1920’erne, hvor det sovjetiske styre beslaglagde borgernes korn for at øge eksporten til udlandet. Forskellen er blot, at det i stedet for det russiske styre er EU, der beslaglægger, og at arbejderne og arbejdsgiverne nu er frataget deres indtjening i stedet for deres korn. Målet er at presse Rusland til at stoppe sine militære indsatser i Ukraine. Interesserer det Putin? Nej, disse sanktioner vil bare få Putin til at bruge endnu mere korrupte metoder for at få penge til Ruslands militær.

Studerende må finde egne ben

Frederik Petersen, Frederiksberg

De studerende vil vises vejen, fordi de frygter at skulle finde deres egen. Fordi de er for utålmodige til at begive sig ud i undersøgelser, de ikke øjeblikkeligt kan drage nytte af. Fordi de besidder en vilje så svag, at den knuses under vægten af den teleologiske fordring om nytte.

Det er kriminelt at tænke selv. Det er en lov, som selv humanister i dag priser højt. De køber nyttens præmisser og tager sig tid til at værne om deres cv snarere end om klassikerne. Endnu inden de befolker universiteterne, har de travlt med at finde ud af, hvordan de hurtigst muligt kommer ud igen. De vil holde sig i gang, de vil være på vej videre, og i mellemtiden glemmer de at gøre, som de bør, der hvor de befinder sig. Og de peger fingre ad globaliseringen og de skiftende regeringer, som uagtet politisk kulør ønsker at forvrænge universiteterne til ukendelighed.

Men sandheden er også, at de ikke vil studere, og at de ikke eftertragter det liv, de har valgt. De vil hellere vise deres simple nytteværdi, og i denne bestræbelse tilføjer de næring til politikernes bestræbelser på at deformere det åndelige frirum, universitetet engang var.

Løgn om timeløn i industrien

Morten Skov Christiansen, formand LO Hovedstaden

I debatten efter DR-programmet Den dag de fremmede forsvandt den 1. december påstod Liberal Alliances Joachim B. Olsen, at timelønnen i industrien er 10 kroner lavere end dagpengesatsen udregnet pr. time.

Det er en decideret løgn, som udstiller højrefløjens desperate kamp for at hetze de ledige. At Joachim B. Olsen har en lemfældig omgang med sandheden, når det handler om de ledige i Danmark, er ingen overraskelse. Men mandag aften nåede han et nyt lavpunkt.

Industriens overenskomst er en såkaldt minimumsbetalingsoverenskomst, hvor overenskomsten fastsætter det absolutte minimum, man skal have for en præsteret arbejdstime – men hvor man lokalt forhandler den egentlige lønsats. Minimumsatsen i overenskomsten er 110,20 kroner pr. time. Det svarer til en månedsløn på 17.668,37 kroner. Den højeste dagpengesats er 17.658 kroner om måneden. Altså ikke 10 kroner højere end mindstelønnen i industrien.

Dagpengereglerne er skruet sådan sammen, at man højest kan få 90 procent af sin løn i dagpenge. Så uanset, hvordan Joachim B. Olsen vender og drejer det, så vil man aldrig kunne få mere i dagpenge end ved at tage et arbejde. Til den overenskomstbestemte timeløn på 110,20 kroner skal der tillægges 8 procent i arbejdsgiverbetalt pension, 12,5 procent i arbejdsgiverbetalt ferie, 1,3 procent i fritvalgs lønkonto – og ikke mindst den sjette ferieuge. Så der er en kæmpe gevinst ved at arbejde. Både for samfundet og for den enkelte arbejdsløse.

Det virker, som om Joachim B. Olsen og Liberal Alliance driver politik ud fra devisen om, at en løgn, når den gentages tilstrækkeligt mange gange, bliver til sandhed. Det skal de ikke have lov at slippe af sted med.

Anmeldere er historieløse

Ruth Dinesen, Glumsø

Tak til Anita Brask Rasmussen for hendes grundighed og ensidighed i gennemgangen af de otte afsnit af 1864 (»Hvad med eventyret?«, den 1. december). Filmen er en folkekomedie med flotte optrin, tydelige figurer og tyk romantik. At forfatterregissøren tilmed har et budskab, kan da ikke være negativt. Det er en form for engagement, der til stadighed efterlyses hos vores samtidige forfattere. Når det så endelig kommer tydeligt til udtryk – ja, så er det også galt.

Det kunne være interessant at henvise vores tydeligvis fagligt historieløse film- og teateranmeldere til Bertolt Brechts teaterteorier og teateropførelser. Han lægger ikke fingrene imellem for at få budskabet udbasuneret. Den grundlæggende teaterteori – distance til det viste – kunne stå lysende over den nutidsdimension, der ofte lægges Ole Bornedal til last. Claudia og Severin – og ikke Inge – er alle os nutidige, der skal se med egne øjne, at krig var, er og altid vil være noget svineri. Det totale forfald omkring dem, det nytteløse i den historiske indsigt – et tydeligt budskab, ja – og er det ikke, hvad vi efterlyser?

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per-Olof Johanssson

Gentagelse siges at fremme forståelsen:
"Løgn om timeløn i industrien
Morten Skov Christiansen, formand LO Hovedstaden
I debatten efter DR-programmet Den dag de fremmede forsvandt den 1. december påstod Liberal Alliances Joachim B. Olsen, at timelønnen i industrien er 10 kroner lavere end dagpengesatsen udregnet pr. time. Det er en decideret løgn, som udstiller højrefløjens desperate kamp for at hetze de ledige. At Joachim B. Olsen har en lemfældig omgang med sandheden, når det handler om de ledige i Danmark, er ingen overraskelse. Men mandag aften nåede han et nyt lavpunkt." Tak for det indlæg!