Læserbrev

Læserbreve

Debat
23. december 2014

Har DPU glemt pædagogikken?

Lærke Grandjean VUC-lærer

Leder på DPU Claus Holm skriver i Information den 19. december det akademisk højtflyvende Erasmus Montanus-indlæg »Udsatte børn skal presses til et bedre liv«, hvor han på forsøger at bevise, at udsatte børn kan blive konkurrenceduelige, hvis de blot udsættes for den nye konkurrencestatspædagogik, som DPU står parat til at levere. Men har man glemt den forskning, der viser det modsatte?

Tidligere forskning om social arv afvises, for nu kan den amerikanske statistiker og filosof Ncholas Nassim Taleb bevise, at skrøbelige børn kan kompensere ved at blive presset. DPU-ledelsen må have fået julefrokosten helt galt i halsen.

Udsatte børn og unge skal helt modsat mødes med omsorg samt en opmuntrende eksistentiel pædagogik, det skaber tilværelsesvindere. Den store pædagogiske kunst er at nå de udsatte børn og få deres tillid. Og det har hverken med statistik eller forventningspres at gøre.

Hvorfor smide forskningen om social arv ud med badevandet? Hvor er fornemmelsen for virkelighedens pædagogik på pædagogikkens højborg, DPU?

TrygFonden er demokratisk

Kent Petersen, formand for Finansforbundet

Den 19. december kunne man i Information læse det skingre indlæg »Grådighed truer trygheden« af Jonas Bjørn Jensen. På baggrund af en række misforståelser og sammenblandinger handler indlægget om grådighed kontra velgørenhed i det kommende repræsentantskabsvalg til TryghedsGruppen i Region Hovedstaden. Lad mig gøre det helt klart for Jonas Bjørn Jensen og de policehavere i Tryg og pensionsopsparere i Nordea Liv & Pension, der skal stemme til repræsentantskabsvalget: Der er forskel på TryghedsGruppen og TrygFonden.

Fonden laver en masse fornuftige og nyttige projekter for de cirka 500 millioner kroner, der årligt doneres via TryghedsGruppen. Det svarer til under to procent af samlede pengetank. Og en kritisk tilgang til forvaltningen af formuen betyder ikke, at TrygFonden skal lukkes. Det er kapitalen i TryghedsGruppen, der er sagens kerne. Den kommer fra medlemmerne, og det bør de samme medlemmer også kunne mærke – også gennem mere reel gennemsigtighed. Det er et spørgsmål om rimelighed og demokrati. Ikke om grådighed.

Naturen er ikke et museum

Kirsten Brosbøl (S), miljøminister

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet skriver i indlægget »Sommerfugle visner i Finansministeriet pangerhænder« i Information fredag den 12. december om sin bekymring for biodiversiteten i vores natur. Jeg deler bekymringen for biodiversiteten og den store uddøen af arter. Derfor prioriterer jeg også naturen og beskyttelsen af dyrearter højt.

Den største årsag til tilbagegang for arterne globalt og nationalt er ganske rigtigt tab af levesteder. Naturplan Danmark er regeringens strategi for, hvordan vi vil standse tilbagegangen i arterne frem mod 2020. Regeringen vil blandt andet forbedre levesteder for vilde dyr og planter. Vi vil skabe 25.000 hektar ny natur i Danmark og binde den eksisterende natur bedre sammen.

Med Naturplan Danmark har regeringen fra 2016-2018 afsat 195 millioner kroner, og med finansloven for 2015 har regeringen sammen med Enhedslisten og SF afsat yderligere over 100 millioner kroner til naturindsatser i 2015-2018. Dermed følger regeringen op på anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen, som påpegede, at der er behov for både mere og bedre natur i Danmark samt bedre sammenhæng i naturen. Det skal give dyr og planter flere levesteder og mere plads til at sprede sig.

Men og her deler vandene sig nok en smule naturen skal ikke være et museum. Naturen skal bruges. Beskyttelse og benyttelse skal gå hånd i hånd. Det skal være muligt at cykle, ride og gå tur i naturen, og man skal kunne overnatte i shelters, se på fugle, fiske og flyve med drage. Hvis ikke man kommer ud i naturen, hvordan skal man så nogensinde lære at passe på den? Biodiversiteten ligger mit hjerte nær, og for mig er det centralt at finde en balanceret tilgang, hvor indsatserne går hånd i hånd.

En ny radikal humanisme?

Finn Rudaizky, medlem af borgerrepræsentationen (DF)

Den radikale leder, Morten Østergaard (RV), åbner op for en mere traditionel kurs i forhold til de syriske asylansøgere. Kun fremtiden kan afgøre, om han har ret i, at de ikke forsvarligt kan sendes tilbage inden for et overskueligt tidsrum. Men måske skulle Morten Østergaard, mens han er ved at genopbygge sit partis idealer, også revurdere sin holdning til de mange, som i SR-regeringens tid uden egen skyld er røget igennem velfærdssamfundets sikkerhedsnet.

Hidtil har de radikale blokeret for ændringer af blandt andet dagpengeregler til gavn for ledige og andre pressede på arbejdsmarkedet. Lad os høre om den nye radikale humanisme også omfatter danske medborgere i nød?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her