Kommentar

Må vi få kammertonen, mand

Feministen blev vækket i mig, da jeg en hel aften lagde øre til otte mænds samtale om kvinder. Og da det efterfølgende gik op for mig, at jeg slet ikke havde lagt mærke til den grove tone – jeg har vænnet mig til den
Debat
18. december 2014

I denne søde juletid er en lille feminist blevet vækket i mig. Julefrokostsæsonen er i fuld gang, og med den følger aftener fyldt med store mængder fedtet mad, ekstra stærk juleøl og ikke mindst den klassiske danske snaps, der sender humøret i vejret og mundene på geled. I weekenden satte otte voksne og velklædte mænd sig til bords i den restaurant, hvor jeg arbejder. I takt med at flaskerne tømtes og røverhistorierne blev højere og vildere, kunne jeg ikke lade være med at lytte med fra baren. For intet emne blev berørt, uden en grov, sjofel tone og en kvinde var indblandet. Der var både hende gymnasieveninden, der havde givet to af de tilstedeværende mænd et blowjob på samme aften. Pigen på Roskilde Festival, som en anden angiveligt havde scoret ved at kalde »fisse«. Senere blev samtalen også drejet over på feminister, eller onanister, som jeg fandt ud af, at de åbenbart også kaldes – for de er jo bare kvinder, der er vrede over, at de ikke får noget pik.

Og vi grinede ude i køkkenet, blandt tjenere og kokke, for det var jo bare for sjov. Først senere gik det op for mig, at samtalen både var nedgørende, ydmygende og forargende, og at grunden til, at jeg først tænkte over det senere, var, at tonen slet ikke var fremmed for mig. Jeg har vænnet mig til den.

Det er jo bare for sjov

Jeg har siddet sammen med en flok drenge, der med stolthed i stemmen, snakker om piger, som var de med i en pornofilm. Haft venner der får high-fives og anerkendelse, fordi de har scoret mange piger i byen. Oplevet uretfærdige kommentarer til min veninde, fordi hun ikke havde barberet sine ben. Hørt sexhistorier en masse, og lagt ører til mange historier, hvor piger tilnærmelsesvist omtales som objekter. Ja, efterhånden har jeg hørt så meget, at jeg er blevet resistent over for den tone, der gennemsyrer min hverdag. Reagerer ikke, siger ikke noget igen. Det er jo bare for sjov.

Men hele situationen med otte granvoksne mænd, der stadig snakkede om kvinder, som var de lige kommet i puberteten, fik mig til at tænke over, hvorvidt retorikken blandt nogle grupper af drenge og mænd er med til at fastholde de gamle stereotyper – kvinden som objektet, manden som den overlegne – og derved sænke os i kampen om ligestillingen? Jeg blev overrasket over, at denne grove tone også (eller burde jeg sige stadig?) var til stede hos mænd i jakkesæt og slips. Mænd, som spiste og drak for 800 kroner hver til en julefrokost. Jeg blev overrasket over, at det er en tone, der går igen i alle lag af vores samfund – sociale, økonomiske, aldersmæssige.

I min hverdag ser jeg et mønster i den måde, kvinder omtales. Det er ingen hemmelighed, at det andet køn spiller en stor rolle i samtalen blandt både mænd og af kvinder. Men hvor kvinders samtale ofte drejer sig om mere eller mindre uskyldigt sladder, er der er en helt anden tendens blandt mænd. Har en kvinde scoret to mænd i byen på samme aften, er hun billig. Har en mand scoret to kvinder på samme aften, er han en helt.

Sprog skaber folk

Dermed ikke sagt, at alle mænd praktiserer nedladende retorik, men jeg tør vædde på, at alle drenge i det mindste har været vidne til denne tone. Og måske er bare dét ligeså slemt. Sproget er noget af det mest essentielle for mennesket. Vi er flokdyr, og når vi er i en gruppe, eller gerne vil være en del af en gruppe, spiller sproget en meget central rolle i forhold til, hvordan vi opnår bekræftelse. Vi tilpasser os alt efter, hvilken situation vi er i, og med hvilke mennesker vi omgås. Derfor findes der dialekter, interne jokes og slang – kommunikationen er essentiel for, at vi føler os tilknyttet hinanden, og for at opnå følelsen af respekt, succes og magt, men også venskab, tillid og kærlighed.

Har det slet ikke konsekvenser, når vores fællesskab bygger på en forkert sprogtone? Hvordan tager vi det med videre i de andre sociale arenaer, vi bevæger os rundt i? Mon ikke det afspejles i vores handlinger, selv om det bare begynder med at være en lille uskyldig vittighed?

Min lille feminist er blevet godt og grundigt træt af ’det er jo bare for sjov’-undskyldningen! Hvor er humoren i det ydmygende og krænkende? Sproget former os som mennesker, og derved også som folk – og jeg er begyndt at tvivle på Danmarks forspring i kønskampen.

Ligeløn og øremærkede bestyrelsespladser batter ikke det store, hvis kvindenedgørelsen stadig er temaet for mandefællesskabernes årlige julefrokoster og ugentlige byture.

Frida Rolskov Pedersen er tjener og studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kvinder og mænd er mange ting bl.a. objekter for begær og tilfredsstillelse.
Vi er også vidt forskellige. Tænker, føler, taler og opfører os forskelligt. Både internt og på tværs af køn - og heldigvis.
Forskellighed mellem kønnene vil helt naturligt finde sine stærkeste og mest eksklusive udtryk når vi færdes i kønsopdelte grupper, fx en flok drenge til en "herreaften".
Læg dertil at alkohol og anden kemi kan fremme et mere forplantningsorienteret fokus der yderligere reducerer normale sprog- og adfærdsmæssige hæmninger.
Dette vil ofte være trættende for udenforstående, af mange årsager men den kønspolitiske vinkel virker søgt.
Fx gælder det for både kvinder og mænd at vi er fordelt i den kendte klokkeform der viser den statistiske normalfordeling af alt fra intelligens til højde.
Normalfordeling betyder at omkring 80 % af alle mænd og kvinder befinder sig i gruppen af normalt til svært retarderede, hvor en hvis tendens til ureflekterede ytringer og overbevisninger må forventes.
Vi kan ikke automatisk gå ud fra at alle de omtalte mænd tilhører denne gruppe, andre faktorer som gruppedynamik og kultur spiller naturligvis ind, men rent statistisk virker det
sandsynligt.
Socioøkonomiske forhold, uniformering mv. spiller dog næppe den store rolle da en af kvaliteterne ved de fleste moderne samfund er at stor begavelse på ingen måde er en forudsætning for succes. Af denne grund kan store dele af den slips-bærende elite kategoriseres som intellektuelle amøber med tilhørende primitiv adfærd trods relativ stor magt og rigdom.

Lennart Kampmann

Er det satire?

med venlig hilsen
Lennart

Ja, og når kvinder sidder på samme måde og taler om mænd, så foregår det altid på en pæn, respektfuld, sober og velovervejet måde... eller hvad?

I er lige slemme som mændene! Men hvis en mand reagerede som Frida Rolskov Pedersen, hvis han overhørte en flok kvinder, der talte på samme måde, ja så vil han lige have vundet priset som årets pussy!

Lur mig, om ikke de mænd, som har stødt Frida Rolskov Pedersen på mancheterne, er totalt underdanige, når de kommer hjem til lillemor - men nu havde de lige en aften fri, og så skulle den da have lidt gas... Og det har de så sandelig fortjent!

Frida - du har åbenbart på grund af din unge alder aldrig været til en gedigen damefrokost, hvor omtalen af mænd ikke er meget anderledes. Jeg tror ikke, der er mange mænd, der ville befinde sig godt tilpas ved vittighederne. Og jo Frida - det er bare for sjov - vi elsker faktisk mændene.
P.S. Med hensyn til den hos nogle desværre stadigt eksisterende dobbeltmoral med hensyn til at det er ok for mænd at være promiskuøse, men ikke ok for kvinder, så er det sandeligt ikke en opfattelse, der kun trives blandt mænd. Her er kvinde desværre ofte kvinde værst.
P.P. S. Hold endeligt fast i din lille feminist. Den bør alle kvinder have, for det er stadigt "kvindefagene", der er dårligst lønnede, der er stadigt for langt mellem kvinder i de "tunge" bestyrelser, og der er stadigt mødrene, man først peger fingre af, hvis børnene kommer i vanskeligheder eller er misrøgtede, selv om der er en far i familien.

Var det ikke lidt mere spændende med sovekammertonen, frue ... ;-)