Kronik

Den oversete krise

Hvis tid er penge, hvad sker der så med tiden, når pengeøkonomien er i krise? Og kan man vækste tid?
Vi har det med at glemme, at kapitalisme og vækst kun er ismer eller mulige forklaringsmodeller og ikke naturlove – og uanset om man nu er tilhænger af væksttanken eller ej, er jeg nødt til at slå ét fast: Vi kan ikke vækste tid, mener kronikøren.

Vi har det med at glemme, at kapitalisme og vækst kun er ismer eller mulige forklaringsmodeller og ikke naturlove – og uanset om man nu er tilhænger af væksttanken eller ej, er jeg nødt til at slå ét fast: Vi kan ikke vækste tid, mener kronikøren.

Marco Cristofori

20. december 2014

»Husk at tid er penge,« skrev Benjamin Franklin i et brev til en ung handelsmand tilbage i 1748. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab for en moderne verdensborger. Tværtimod virker det næsten komisk for os, der er blevet vant til effektivisering, optimering og lean-strategier m.m.

I 1748 var udsagnet dog ikke selvindlysende. Tværtimod. Direkte at sætte lighedstegn mellem tid og penge var ganske kontroversielt. Bl.a. fordi begreberne tid og penge dækker over to vidt forskellige fænomener, som det i sagens natur ikke giver megen mening at sætte lighedstegn mellem.

Siden er udtrykket imidlertid blevet så udbredt, at vi i dag stort set ikke kan se det kontroversielle i det. Men hvis tid er penge, hvad sker der så med tiden, når pengeøkonomien er i krise?

Hvor lang er en halv time?

I dag betragter vi tiden som et abstrakt fænomen uden indhold eller kvalitative egenskaber. Tiden er en verdenstid, hvor alt sker i samme tid. Jeg er f.eks. pinligt bevidst om, at mens jeg sidder og skriver dette, fortsætter verden omkring mig i samme rasende tempo. Og kineserne holder ikke op med at arbejde på at overtage verdensmarkedet, fordi jeg tager mig en kaffepause. Tiden er knyttet til uret og kan, ligesom penge, måles og vejes og planlægges med.

Det virker måske ganske naturligt, men det er kun de sidste godt 200 år, vi har opfattet tiden på den måde. Tidligere (og til stadighed i visse natursamfund) kunne man ikke forestille sig tid som noget, der eksisterede i sig selv, endsige gik samtidig andre steder. Tiden knyttede sig til naturens rytmer. Varighed og tidspunkter kunne kun begribes i forhold til konkrete handlinger eller begivenheder, såsom en dagsrejse eller solnedgang.

Sådan opfatter børn det også, og derfor kan det være svært at forklare dem længden af en halv time, endsige hvad det vil sige at komme for sent.

Der er en del diskussion om, hvad der har forårsaget overgangen til denne abstrakte tidsopfattelse. I 1300-tallet begyndte mekaniske ure at blive udbredt i Europas klostre og handelsbyer. Indtil da havde tidsmålingen været baseret på solure. Det vil sige, at timerne ikke var lige lange om sommeren og om vinteren. Når det blev ændret, var det ikke for at opnå en mere rationel tid, men fordi det var for kompliceret at fremstille de prestigefyldte mekaniske ure med varierende timelængde. En time gik således fra at være en tolvtedel af den lyse dag til at være en firetyvendedel af et døgn, hvad der for datidens mennesker formodentlig har virket ligeså absurd, som det modsatte virker for os i dag.

Det var dog først, da urene blev mere præcise og samfundets krav til nøjagtighed ændrede sig, at urets standardiserede tid begyndte at få indflydelse på sindene.

Med den industrielle revolution, urbaniseringen, den øgede hastighed i transport og kommunikation og med videnskabernes rivende udvikling i 1800-tallet blev menneskets verden så kompleks, at der opstod et stigende behov for tidsorganisering.

Den abstrakte tidsopfattelse med dens målbarhed, præcision og mulighed for planlægning, er således både et produkt af denne øgede kompleksitet og hastighed, og samtidig også det, der muliggør den. Og når tiden er blevet adskilt fra rummet og handlingen og dermed tømt for konkret indhold, bliver den et mulighedsrum for andre ting. Det er her, pengene kommer ind i billedet.

Kan det betale sig?

Karl Marx gav allerede i 1867 kapitalismen æren for den ultimative tingsliggørelse af tiden, og efterhånden er kapitalismen og den kapitaliserede tid blevet en så naturlig del af vores verden, at vi, med Slavoj Zizeks ord, har nemmere ved f.eks. at forestille os alt livs ophør end en ophævelse af kapitalismen.

Denne binding til pengene medfører en særlig forvaltning af tiden, men pengenes konstante nærvær har også mere subtile konsekvenser. Den nobelprisvindende psykolog Daniel Kahneman forklarer i sin bestseller Thinking fast and slow fra 2011, hvordan økonomi påvirker os mentalt.

Bliver vi udsat for ord eller billeder, der knytter sig til penge, vil vi ifølge Kahneman reagere ved at være mere selvstændige og udholdende – og mindre tilbøjelige til at ville hjælpe andre. Den individualisme, penge fordrer, kommer også til udtryk i vores tidsopfattelse. Prøv at bemærke, hvor tit du nævner, om noget kan betale sig, eller hvor tit du overvejer, hvordan du får mest muligt ud af en given situation, f.eks. din weekend, din ferie, eller ventetiden i køen i supermarkedet. Vores tid er værdifuld, og vi kan altid sætte en timepris på den. Det er en af årsagerne til, at det at komme for sent, er en af de største forbrydelser, man kan begå. Det er nemlig det samme som at stjæle et andet menneskes tid.

Tiden er svøbt ind i økonomi. 25 timer i døgnet er et hyppigt ytret ønske. Dem, der ønsker sig det, ved selvfølgelig godt, at det er absurd. Men det undslipper de flestes opmærksomhed, at ønsket er et direkte produkt af væksttanken og sammenstillingen af tid og penge – og et godt eksempel på, hvorfor sammenstillingen er problematisk. For hvis vi havde 25 timer i døgnet, ville den samme mentalitet føre til, at vi ønskede os 26 timer i stedet osv.

Kan man vækste tid?

Vækst virker i kraft af, at folk ønsker sig mere. Evig vækst bygger på sin vis på tanken om, at universet og dermed stoffet er uendeligt. Men selv om universet er uendeligt, og tiden er relativ, og at vi faktisk ifølge fysikerne rejser en lille bitte smule i tid, hver gang vi bevæger os, må vi konstatere, at hvad vores eget liv angår, er ressourcerne begrænsede: Vores liv har en ende.

Vi kan ikke bevæge os så hurtigt, at vi faktisk vinder tid. Uanset hvor meget vi sparer eller investerer, drejer Jorden hverken hurtigere eller langsommere.

Men vi har det med at glemme, at kapitalisme og vækst kun er ismer eller mulige forklaringsmodeller og ikke naturlove – og uanset om man nu er tilhænger af væksttanken eller ej, er jeg nødt til at slå ét fast: Vi kan ikke vækste tid.

Sådan. Der blev det sagt. Vi kan løbe hurtigere. Vi kan effektivisere. Vi kan eliminere al spildtid og optimere både arbejdstid og fritid. Vi kan fylde vores tid til bristepunktet med gøremål for at kompensere for en fejlslagen økonomi og holde tanken om døden fra døren. Men vi kan ikke skabe mere tid. Og vores håbløse forsøg er desværre også medvirkende årsag til ’folkesygdommen’ stress.

Den tyske forfatter Michael Ende påpegede allerede i sin klassiker Momo fra 1973, at forsøger man at opspare tid, glemmer man at leve i nuet og mister det dermed. Af samme årsag giver alle vores tidsbesparende opfindelser os reelt ikke oplevelsen af, at vi får mere tid. For det er vores tidsopfattelse, den er gal med.

I århundreder var mottoet »Husk, at du skal dø« dominerende i åndslivet. At huske, at vores liv har en ende, kan hjælpe os til at værdsætte det og leve i nuet. Mottoet har vi imidlertid erstattet med Franklins »Husk, at tid er penge«. Men det, der for Franklin var et frigørende projekt, som havde til formål at forbedre menneskets vilkår gennem selvdisciplin, har i det nuværende vækstparadigme fået den modsatte effekt.

Vi kommer i eksistentiel konflikt med tiden, når vi reducerer vores forestilling om den til at handle om penge. Tid er penge. Men tid er især alt det, vi ikke kan få for penge.

Gertrude Kiel er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og forfatter. Hun har blandt andet skrevet bogen ’Tidsjagten’ på Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Karsten Kølliker
  • Lise Lotte Rahbek
Steffen Gliese, Karsten Kølliker og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gertrude Kiel tager fejl.
Tid er også relativt - Derfor kan man gøre med og opleve tid som man har lyst til.
Når jeg fx laver noget af ren interesse, flyver tiden afsted og kun søvnen sætter grænser.
Omvendt: hvis jeg laver noget jeg ikke gider, er tiden godtnok langsom.

Torben Arendal, curt jensen, Rune Petersen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Tid er det eneste, der er til salg. Det er også den eneste ugenskabelige værdi, og derfor i princippet noget, som slet ikke kan prissættes, og under alle omstændigheder ikke bare skal være til fals for ligegyldigt arbejde.

Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tanke-igangsættende artikel.
Tænk engang, at mennesket udveksler den tid, vi har fået i gave, med penge, til gengæld for at fremstille reklamer, slips og plastikdimsedutter, som ligger og flyder i verdenshavene,
og hvor både reklamerne, slipsene og de kulørte plastikdimser stjæler opmærksomheden hos de forbipasserede..
Det er ret svimlende at tænke over.

Michael Madsen, Torben Arendal, Dennis Berg, curt jensen, Rune Petersen, Ursula Nielsen, Torben Selch, Gert Selmer Jensen, lars abildgaard, Steffen Gliese og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Med udgangspunkt i Michael Ende’ Momo:
I Momo læste jeg, at tiden kan have fylde og mening, som når Momo lytter til nabolagets beboer og de derved oplever at blive klogere og begynder at tænke klogere tanker.

Gert Selmer Jensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I går gik hjemad over Knippelsbro. Uret på Tietgensbygningen i Børsgade, hvor bl.a. Dansk industri holder til, viste 8.10, mens uret på Christianskirken var gået i stå på 05.15 - eller 17.15. Et kontrollook på mobilen afslørede at den "rigtige" klokke var 12.35. Min svigerinde sige også at Denmark is going down the drain og jeg er efterhånden tilbøjelig til at give hende ret, selv om jeg lidt træt af at melde mig under fanerne hos den gruppe af indfødte, der kun leder efter noget at brokke sig over.

Tiden er "bare" den fjerde dimension, af det man kalder spacetime. Tiden går ingen vegne. Det som man kan sige "bevæger" sig er vores "bevidsthed". Den kan kun fornemme nutiden, men meget tyder på at fortid og fremtid eksisterer på samme måde som nutid.

Her er et program fra Nova, som beskriver nogle af de spøjse ting ved tid:

https://www.youtube.com/watch?v=_edqtoZI05w

Og sjovt nok, hører man ikke nogen videnskabsfolk sætte lighedstegn mellem tid og penge. Det er noget med nogle SI enheder som ikke passer helt. Hvad er iøvrigt SI enheden for penge?

Lise Lotte Rahbek

Nu vi er i det boglige hjørne, vil jeg gerne anbefale novellesamlingen: "Ikk Her, ikke nu" af J.B. Priestley.
Den fås måske kun antikvarisk, men der er nogle helt forjættende fortællinger om, hvordan mennesker udelukkende med penge og egennytte for øje stjæler tiden og livet fra helt ordinære men lige så værdifulde andres liv.
Menneskene har ikke lært en skuid de sidste 60 år, men træder vande. I langsom kviksand.

Michael Madsen, Dennis Berg, Anders Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det perspektiv vi ser på verden fra, det har indflydelse på hvordan vi dømmer disse ting. Samtidig med at vi længes efter en anden dagsorden end kapitalismens vækstfixering, så overser vi måske at vi stort set alle i Danmark ligger i top 10% af verdens befolkning vedrørende indkomst.
Det er da evident at det frie marked og kapitalismen har skabt helt grundlæggende goder som høj sundhedsstandard, elektrisk lys og nok mad til de fleste mennesker.
På den anden side er det også kapitalismen, vækstfilosofien og det frie marked som truer med at køre os lige ud over kanten af afgrunden.
Jeg ville sådan ønske at der opstod en vej ud af dette dilemma, som var overbevisende, og som tog i betragtning alt det vi har lært om den menneskelige natur.
Er der nogen her der har et bud på det?

Vibeke Hansen, Ursula Nielsen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Først og fremmest, Niels Monberg, skal man lade være med at tilskrive kapitalismen de fremskridt, vores del af verden har gennemgået. Hverken sundhedstilstanden, det elektriske lys eller den digitale kommunikation skyldes kapitalismen og markedet, men den fortsatte krig imod de fås privilegier, den offentlige forskning osv. osv. Og det gælder såmænd også de såkaldte "private" universiteter i USA.
Kapitalismen er demokratiets værste fjende, helt banalt ved at forføre folk væk fra de demokratiske processer og indflydelsen på udviklingen af det fælles, mere abstrakt ved at stjæle folks tid til at berige de få på de manges bekostning, dels som arbejdskraft til fordel for den besiddende, dels som forbruger, hvor man tager de penge tilbage, man har givet folk i løn.

Michael Madsen, Anders Kristensen, Ursula Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Før i tiden var det vel kapitalen der drev industrialiseringen og vækst uhæmmet fremad, mens det var arbejderbevægelsen og de fattige fæstebønders vej til byerne der med livet og indkomsten som indsats tilkæmpede sig en fordeling - der gør vi kunne fordele (noget af) profitten - til fælles goder og velfærd.

Der opleves jo stadigvæk global vækst, bare ikke på vore breddegrader. Forståelsen for dette, bl.a. gennem udvidelse af EU mod øst -samt finansiel støtte til at virksomheder kan flytte dertil - men noget tyder på det har været til gavn for kapitalen og fagbevægelsen har tabt terræn.

Kapitalen beholder udbyttet og mere til - imens fagbevægelsen har sat sig på numsen.

Med hensyn til tid - så er det jo paradoksalt at når arbejdspladserne spredes globalt, produktionen og service incl. det offentlige effektiviseres og robottificeres - skal den udfordring via enigt fodslaw på Christiansborg - vindes eller tilbage erobres via:

Længere arbejdsuge, forhøjet pensionsalder og væk med efterlønnen.

Hvorfor ikke dele gennemsnitslønnen lidt bedre - og dele arbejdsbyrden lidt bedre - så havde vi jo alle mere tid til at forbruge lidt mindre.

Steffen Gliese, Ellen Chakir, Anders Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henning Vinther Rasmusen

Synd at kronikken skæmmes af forfatterens manglende naturfaglige indsigt. Hun skriver fx: "Indtil da havde tidsmålingen været baseret på solure. Det vil sige, at timerne ikke var lige lange om sommeren og om vinteren. Når det blev ændret, var det ikke for at opnå en mere rationel tid, men fordi det var for kompliceret at fremstille de prestigefyldte mekaniske ure med varierende timelængde. En time gik således fra at være en tolvtedel af den lyse dag til at være en firetyvendedel af et døgn..." Det er ganske enkelt noget vrøvl. Timemarkeringerne på et solur er ikke inddelt som en tolvtedel af de lyse timer, og skyggen der viser tiden, bevæger sig med samme hastighed hele året. Det ville være temmelig kompliceret at fremstille et solur hvis afstanden mellem timemarkeringerne skulle ændres med årstiden.

Henning Vinther Rasmusen

Synd at kronikken skæmmes af forfatterens manglende naturfaglige indsigt. Hun skriver fx: "Indtil da havde tidsmålingen været baseret på solure. Det vil sige, at timerne ikke var lige lange om sommeren og om vinteren. Når det blev ændret, var det ikke for at opnå en mere rationel tid, men fordi det var for kompliceret at fremstille de prestigefyldte mekaniske ure med varierende timelængde. En time gik således fra at være en tolvtedel af den lyse dag til at være en firetyvendedel af et døgn..." Det er ganske enkelt noget vrøvl. Timemarkeringerne på et solur er ikke inddelt som en tolvtedel af de lyse timer, og skyggen der viser tiden, bevæger sig med samme hastighed hele året. Det ville være temmelig kompliceret at fremstille et solur hvis afstanden mellem timemarkeringerne skulle ændres med årstiden.

Morten Balling:
Uanset hvad sandheden måtte være (og jeg tror ikke på, at tidsrejser bliver muligt), så er tiden lige nu og her ikke bare en dimension, som du kan bevæge dig i, ligesom de tre andre. Og derfor går tiden for os.
En teori, som måske viser sig sand på et tidspunkt - eller måske ikke - ændrer ikke på vores nuværende virkelighed, hvor tiden er tabt for evigt, når den er gået.

Henning Vinther Rasmusen

Kære Rune Nielsen. Det der står på den danske Wikipedia, er desværre forkert. Læs den engelske udgave i stedet. Hvis jeg får tid en dag går jeg ind og retter det der står på den danske.

Kære Henning Vinther Rasmussen
Når jeg læser artiklens indhold om solure og efterfølgende læser din kommentar til inholdet om solure, ændrer det ikke det mindste på helhedsindtrykket af artiklen. Hvad der kan være forstyrrende på et budskab, er detaljerytteri der fjerner sig fra det overordnede budskab. Her er dit detaljerytteri ikke så forstyrrende, men havde det været et debatoplæg til livedebat og den slags detaljerytteri havde fået taletid, havde det været skæmmende og nedsat udbyttet for en sådan debat, hvis det fik lov at fylde. Medmindre man er solursentusiast.