Klumme

Politi på anklagebænken

Det er nødvendigt at reformere USA’s politi. Og det handler om mere end racisme, for politiet er præget af kammerateri og en voldelig tradition
29. december 2014

Videokameraer er overalt i USA. Når jeg køber ind, går til fitness eller går hen over P-pladsen udenfor mine børns skole. Hvilket jeg som mange andre godt kan blive irriteret over. Men i de mange sager om mord begået af det amerikanske politi i 2014 har videooptagelser været nyttige uanset om de har været offentlige eller private.

Takket være en sådan ved hele verden nu, at Eric Garner – en harmløs, overvægtig afroamerikaner fra New York, hvis eneste forbrydelse var at sælge hælercigaretter på gaden – blev kvalt af en politibetjent, da han nægtede at lade sig kropsvisitere. Et par uger efter kunne chokerede tv-seere – herunder overtegnede – se en anden betjent fra sin bil skyde og dræbe Tamir Rice, en 12-årig sort dreng på en videoovervåget legeplads, fordi han gik rundt med et legetøjsgevær.

I august blev John Crawford, en tredje sort mand, dræbt i en Walmart, fordi en nervøs kunde havde ringet til alarmcentralen og fortalt, at der »går en mand rundt i butikken og peger på nogle legende børn med et gevær.« Her var der tale om et luftgevær, som butikken solgte, og som Crawford havde til hensigt at købe. Betjentene stormede butikken og skreg en advarsel til den intetanende mand, der ingen chance havde for at smide luftbøssen eller række hænderne op, for betjenten, der dræbte ham, skød to sekunder efter. Moderen til de legende børn døde af hjertestop i panikken.

Lignende episoder finder sted hver eneste dag i et af verdens mest voldelige lande, USA. Netop vold er et prisme, igennem hvilket man kan betragte de mange dokumenterede dødelige episoder i USA. Mange amerikanerne er slet ikke – som tidsskriftet The Economist skrev i december – klar over, hvor ekstremt et land de bebor: Én procent af befolkningen sidder bag tremmer – fem gange flere end i andre vestlige lande. 33 procent af USA’s afroamerikanere kommer på et eller andet tidspunkt i fængsel. Dommene er ofte årelange og drakoniske. Og hvor de fleste andre vestlige lande, herunder de skandinaviske, lægger vægt på forebyggelse og resocialisering, har dele af det amerikanske politi udviklet sig til rene paramilitære styrker med udstyr, der minder om borgerkrig. Sidste år dræbte politiet 485 mennesker. Til sammenligning blev der ikke dræbt en eneste borger af politiet i England og Wales i 2013.

Hvad kan man gøre? Præsident Obama har lige annonceret en arbejdsgruppe for at vende udviklingen, men et oplagt svar er at begrænse borgernes nemme adgang til våben. En af grundene til, at amerikanske betjente er tilbøjelige til at skyde først og tale bagefter, er, at så mange borgere i det land, jeg bor i, er bevæbnede til tænderne. Og det gælder naturligvis især forbryderne. Det er farligere at være strisser i Seattle end på Samsø.Præsidenten kunne også bede sin justitsminister om at stoppe militariseringen af politiet, herunder stoppe Pentagons salg af militært isenkram til samme.

Man kunne indføre obligatoriske kropskameraer til betjente; undersøgelser har vist, at det har en tendens til at lægge en dæmper på alles opførsel.

Men meget kunne også gøres på gadeplan De enkelte betjente arbejder ofte alene uden synlig ledelse eller strategier for lokalt politiarbejde, og det er sjældent, at der er etableret et samarbejde med frivillige organisationer i de farligste nabolag. Organisationskulturen i politiet er præget af kammerateri og en ’dem mod os’-kultur, hvor kolleger og overordnede dækker over forseelser. Hvilket igen betyder, at meget få betjente bliver tiltalt, straffet eller undersøgt overhovedet. Endelig findes der i mange politistyrker en voldelig tradition, ofte inspireret af militæret, hvor der rutinemæssigt bliver brugt fysisk vold over for civile, der ikke er voldelige, men f.eks. blot råber eller nægter at parere ordre. Det sidste har jeg været vidne til utallige gange i de mindre pæne områder i Washington DC.

Alt dette kan ikke ordnes med en rask politireform. Et omfattende lovarbejde i Justitsministeriet skal følges op af en lokal indsats i de mange politistyrker, der i dag arbejder i en giftig atmosfære i mange amerikanske storbyer. Man vil næppe komme på niveau med den ubevæbnede britiske Bobby eller danske socialpolitiske og forebyggende tiltag. Mindre kan gøre det – men noget må ske.

Annegrethe Rasmussen er korrespondent i Washington DC.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu