Kronik

Sofie Carsten Nielsen, ved du, hvorfor er himlen blå?

Vi taler mindre og mindre om de store spørgsmål, selv om vi mere end nogensinde har mulighed for og frihed til at diskutere dem. I stedet går det hele op i vækst og leverpostejmadder til dem, der står tidligt op. Sofie Carsten Nielsen, hvorfor vil du inficere universitetsverdenen med den sygdom?
Vi taler mindre og mindre om de store spørgsmål, selv om vi mere end nogensinde har mulighed for og frihed til at diskutere dem. I stedet går det hele op i vækst og leverpostejmadder til dem, der står tidligt op. Sofie Carsten Nielsen, hvorfor vil du inficere universitetsverdenen med den sygdom?

iBureauet/Mia Mottelson

5. december 2014

Kære Sofie Carsten Nielsen. I dag så jeg et stjerneskud. Det var slet ikke noget, jeg havde forventet. Det havde regnet kraftigt, og himlen var dækket af tykke skyer. Men ikke desto mindre var der et hul i det ellers tunge skydække, og i denne stribe klar himmel faldt altså en sten ned fra himlen.

Min oplevelse er ikke unik. Mennesker har så tit kigget op i natten og set et lille glimt. Det særlige ved min oplevelse er nok nærmere, at jeg har en idé om, hvad det var, jeg så – nemlig en sten fra det ydre rum brænde op i Jordens atmosfære. Den viden kan jeg takke alle de undrende mennesker, der har kigget op før mig, for.

Faktisk var det min egen undren, som i sin tid fik mig til at søge ind på fysikstudiet. Spørgsmål så umiddelbart simple som: »Hvorfor er himlen blå?« og »hvorfor lyser stjernerne?« var simpelthen så spændende, at jeg ikke kunne lade være med at følge min nysgerrighed.

Nogle gange har jeg tænkt, at jeg burde blive ingeniør i stedet. Og de spiller da bestemt en vigtig rolle i vores samfund. Men, Sofie, det gør den blå himmel også.

Mod til den vovede vej

Verden stopper hverken ved den blå himmel eller ved stjerneskud. Og masser af andre fag står klar til at tage over, hvor fysik slipper. Og som fysik er studiet af disse fag ikke bare store spørgsmål, det er også en systematisk, gennemstruktureret tilgang til spørgsmålene, hvor analytisk og seriøs tænkning anvendes i forsøget på at besvare dem.

Og nu hvor viden, forståelse og erkendelse netop er noget, vi mennesker ønsker, er det mig uforståeligt, at den slags prioriteres lavere og lavere i det danske samfund. Læs f.eks. kommissoriet for regeringens kvalitetsudvalg. Det nævner end ikke, at vi mennesker søger viden og erkendelse, fordi det har værdi i sig selv, og fordi det betyder noget for os. I stedet nævnes jobmuligheder, arbejdsmarked og erhvervsliv. Ikke fordi jeg synes, det er irrelevant. Slet ikke! Det er bare meget langt fra hele historien.

Og kvalitetsudvalget er ikke alene om den tilgang. Vi taler mindre og mindre om de store spørgsmål, selv om vi mere end nogensinde har mulighed for og frihed til at diskutere dem. I stedet går det hele op i vækst og leverpostejmadder til dem, der står tidligt op.

Men viden og erkendelse er vigtig for alle mennesker. Både dem, der smører leverpostejmadder en tidlig morgen, og dem, der ikke gør. Lad os derfor turde vælge viden og erkendelse, og lad os dele den med hinanden. Lad os forfølge de spørgsmål, som alle mennesker søger svar på! Spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er smukt og afskyeligt, og hvorfor himlen er blå. For i sidste ende er alt dette langt vigtigere end hurtig vækst og erhvervsrelevans.

Så kære Sofie! Lad os tænke stort, højt og frit. Lad os være drevet af vores nysgerrighed og ikke af regneark. Lad mig kunne kigge op på stjerneskuddene og beskæftige mig med kvantemekaniske beregninger uden at skulle skamme mig over, at jeg valgte fysikstudiet og ikke ingeniørstudiet.

Så kort sagt: Hold universiteterne fri af fremdrift og ugennemtænkte dimensioneringer, og lad os i stedet love hinanden, at universiteterne kan være steder, hvor folk kan blive dannet og uddannet i de store og små spørgsmål, og hvorfra de forsigtige svar og overvejelser, vi i skrivende stund har på disse spørgsmål, kan sive ud til resten af samfundet. Lad universitetet være et sted, hvor man tør gå den vovede vej uden at skulle frygte uoverkommelige konsekvenser. Lad mig turde vælge kurset i kvantefeltteori frem for det i elektronik, selv om jeg måske ikke består førstnævnte i første forsøg.

Nysgerrig på verden

Og mon ikke der også kunne klemmes lidt vækst ud af denne form for tankevirksomhed. Den romantiske Ørsted, kendt for opdagelsen af elektromagnetismen, havde næppe forestillet sig, at han ved at følge sine ideer om helhed og ånd i naturen ville lægge kimen til det elektriske samfund. Den videbegærlige Hertz havde nok heller ikke forestillet sig, at hans forsøg med elektromagnetiske bølger ville skabe forudsætningerne for hele det informationssamfund, vi har i dag. Og Hertz og Ørsted er blot to af enormt mange eksempler på, at den frie tanke kan føre mange uforudsete ting med sig.

Det samme kan et omskifteligt uddannelsesforløb. Her kan alle danskeres yndlingsvidenskabsmand, Niels Bohr, nævnes. Efter sigende begyndte Bohr med at læse filosofi og matematik og skiftede først senere til fysik, som han nu er verdenskendt for. Ikke noget Bohr kunne have gjort under fremdriftsreformen, hvor skift af fag og studier undervejs er ganske besværligt. Desuden blev Bohr ikke kandidat på fem år. Men hvordan havde verden i dag set ud uden Bohr? Den havde nok været helt anderledes. Bohrs ideer og den efterfølgende udvikling af dem, i dag kendt som kvantemekanik, har allerede haft enorm praktisk betydning for vores samfund. Elektronik, stråleterapi, kemisk og biokemisk industri er bare få eksempler på områder, som er blevet udviklet voldsomt takket være Bohr og hans ligemænds ideer. Alle ideer, der blev udviklet, fordi mennesker var nysgerrige på verden. Ikke på erhvervslivet.

Og naturvidenskaben er bestemt ikke ene om dette bidrag. Humaniora er mindst lige så vigtig for vores samfund. Hvad er et højteknologisk samfund uden en forståelse for, hvem vi er, hvordan vi tænker, og hvordan vi skal leve og tænke sammen? Hvad er et samfund med hurtig kommunikation uden kunst, kultur og gode historier at dele?

Jeg tror, det er et fattigt samfund. Fattigt på alle parametre.

Tal med os, Sofie

Hverken naturvidenskaben eller ingeniørvidenskaben kan stå alene. Naturvidenskaben kan måske fortælle dig, at mennesket blev til for hundrede tusinde år siden, men den kan ikke fortælle dig, hvad du skal stille op med denne viden. Den tilvejebringer fakta, og derefter har den brug for andres hjælp. Heldigvis står en masse humanistiske fag klar til at hjælpe med, hvad vi skal stille op med denne viden om mennesker. Og tak for det!

Eller hvad med ingeniøren, der udvikler et produkt, som gør tilværelsen lettere for en borger i Danmark, men som forurener under produktionen i Kina. Ja, her er det vigtigt og aktuelt at have et kendskab til både etik og kultur. For hvem har ansvaret, når en dansker køber et produkt, der har forurenet langt borte? Forbrugeren? Importøren? Producenten? Også her kan humaniora byde ind. Og det var blot nogle få eksempler på områder, hvor humaniora har stor relevans.

Så hvad tænker du, Sofie? Hvor vil du hen? Jeg tror, du er på vej i den gale retning. En retning vi fortryder, vi udstak, når vi tænker tilbage senere hen. Vi er mange, som gerne vil kende mere til dine tanker. Hvad er dit syn på videnskaben og dens berettigelse? Synes du, det er vigtigt at tænke over livet og dets mening? Over hvorfor himlen er blå og stjerner lyser?

Jeg tror, vi gør bedst i at give unversiteterne frihed og lade dem forske og undervise i de ting, vi dybest set alle finder væsentlige og interessante. Så skal billige iPads, store fladskærme og alt det andet, du ønsker dig af vores samfund, nok følge med som det tynde øl.

Men kom og mød os, Sofie. Vi er mange, som gerne vil tale, men som ikke bliver hørt. For hende, der skal høre os, tager sig ikke tid. Hun gemmer sig bag embedsfolk, kommissioner og rektorater. Kom ud af busken og mød os i en diskussion af det, som er væsentligt.

Laurits Støvring Andreasen er fysikstuderende ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Jens Falkesgaard
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Katrine Visby
  • Jørgen Steen Andersen
  • Søren Roepstorff
  • Dennis Berg
  • Nicolai Niemeyer
  • Curt Sørensen
  • Line Sabroe
  • Jan Weis
  • Mihail Larsen
  • Erik Karlsen
  • Leif Koldkjær
  • Brian Jensen
  • Thomas Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Henrik Christensen
  • Ulla Holger
  • Morten Kjeldgaard
  • Benno Hansen
  • Ole Henriksen
  • odd bjertnes
  • lars abildgaard
  • Torben Kjeldsen
  • Olav Bo Hessellund
  • Nis Sørensen
  • Helge Rasmussen
  • Mads Olsen
  • Gert Selmer Jensen
  • Britt Kristensen
  • Toke Andersen
  • Carsten Mortensen
  • Anne Eriksen
  • Steffen Gliese
  • Slettet Bruger
  • Jesper Nielsen
  • Bodil Waldstrøm
  • Janus Agerbo
  • Lise Lotte Rahbek
  • Søren Pold
  • Torsten Jacobsen
morten Hansen, Jens Falkesgaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Katrine Visby, Jørgen Steen Andersen, Søren Roepstorff, Dennis Berg, Nicolai Niemeyer, Curt Sørensen, Line Sabroe, Jan Weis, Mihail Larsen, Erik Karlsen, Leif Koldkjær, Brian Jensen, Thomas Jensen, Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen, Ulla Holger, Morten Kjeldgaard, Benno Hansen, Ole Henriksen, odd bjertnes, lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Olav Bo Hessellund, Nis Sørensen, Helge Rasmussen, Mads Olsen, Gert Selmer Jensen, Britt Kristensen, Toke Andersen, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Slettet Bruger, Jesper Nielsen, Bodil Waldstrøm, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Søren Pold og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

...vækst og leverpostejmadder til dem, der står tidligt op. Så kort kan årsberetningen for 2014 skrives.

Dennis Berg, Karsten Aaen, Rune Petersen, lars abildgaard, Leif Høybye, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Jesper Nielsen, Janus Agerbo, Massimo Fiorentino og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fuldkommen banalt hvad vesten har levet på i 2.500 år eller mere. At det skal være nødvendigt at lære en MINISTER 1. time den første dag på et gymnasium er uhyrligt. Er der virkelig nu så lidt prestige i politik?

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Bente Petersen anbefalede denne kommentar
Bjarke Lindsø Andersen

Velskrevet og fremragende. Det viser, hvor vigtig betænkningstid er i kampens hede.

morten Hansen, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar

OM UDDANNELSE til hvad, hvordan og hvorfor
Tak Laurits !
Igaar udsendte Jan Oberg an lignende efterlysining https://mail.google.com/mail/u/0/#inbox/14a15cc85edbaa52
''Macro perspectives on our world"
om:
At universities - we don't have multiversities - students are disciplined to concentrate on one school of thought, focus on a case and stick to their limited academic territory.

Politicians generally don't operate with macro perspectives - rather with quick fixes at worst and four-year periods at best.''
-
Jeg har et eksemple fra min egen nysgerrige soegen for svar om hvorfor det og det og det.
-
Oprindeligt uddannet som designer paa tysk textil ingenieur skole, endte jeg med a lave socialt arbejde i 35 lande ... og kom hjem til DK med nogle spoergsmaal om sundhed.
1- Hvor faar vi mennesker vor energi fra... 2- hvad faar os til at miste vor energi (forgiftning, stress) og 3- hvordan faar vi vor energi tilbage ... med andre ord det her har at goere med godt helbred kropsligt, mentalt og aandeligt.
-
Saa jeg begyndte at studere paa et af vores universiteter troede svarene var at finde i molekulaer biologi og bio kemi.... fandt hurtigt ud af, at det gik ikke nok i dybden - hoppede af og studerer nu selv... det har taget mig til mange spaendende emner !!! Det er helt klart at FYSIK, er der, jeg har fundet de bedste svar... saa nu studere jeg alt hvad jeg kan inden for 'moderne fysik ', biologi as needed og saa ogsaa oestens filosofi... de oestlige filossoffer har jo faktisk haft svar paa alt det der i 12.000 aar.
-
Jeg fandt svarene paa mine 3 spoergsmaal hos Max Planck, far til kvante fysikken , svaret er i hans ligning Energi = h*f . hvor h er hans konstant og f er frekvensen....
og det betyder simpelthen at vores energi er direkte proportional med den frekvens vi lever ved (eller paa eller med).
jo hoejere frekvens = jo mere energi
jo lavere frekvens =jo mindre energi
-
Saa, hvad betyder det saa?
Det betyder, at for at faa en befolkning, der har meget energi og er sunde og raske, maa vi satse paa at hoejne frekvensen... dvs glaede himanden - lade hinanden og os selv goere det, vi gerne vil, studere det vi vil, uddanne os til det vi vil arbejde med, det vi gerne vil opnaa og det betyder vi hellere maa tage hensyn til hinanden og behandle andre som vi gerne selv vil behandles - elske, og vise vi elsker, vor naere... nyde den blaa himmel.. og stjernene... og solen - og de groenne traer og marker og blomster og bier og havet og og og og... aabne oejnene og se verden ... ikke bare se paa alle de grusomme billeder vi faar serveret hver dag paa TV og i aviser af doede, af krig... for det er trods alt og heldigvis, kun en meget lille del af hele verden... men aabne oejnene og se paa alt det skoenne vi har her i verden og glaede os over alt det vi har at glaede os over. Jo mere glaede vi har jo mere energi har vi og jo sundere er vi... jo mindre syge bliver vi og jo hurtigere faar vi det bedre naar vi bliver syge... .... jo faerre laeger behoever vi og jo faerre "behandlere" behoever vi... WOW !!!!
-
OKAY - saa hvad har det at goere med det Lauritz siger og vores uddannelses "system" ? Well... havde jeg ikke hoppet fra, havde jeg maaske aldrig fundet svarene paa mine 3 spoergsmaal - - hvem har hoert om et universitets studie, der lod den studerende, fra den foerste dag, lede efter og finde ud af helt bestemte svar og tillade, at den studerende hopper fra molekulaer biologi og biokemi over til 'bare' biologi, og saa til fysik, og gaar i dybden, og studerer biophotons og coherenz i flere maaneder og morphic resonans og tillader at den studerende laeser de samme tekster maaske 3 - 4 - 5 gange... kun for at opdage, at hver gang var der nye ting i teksten som hun/han ikke havde set (forstaaet) foer... og giver den studenrende tid til at taenke sig om og stille spoergsmaalene "hvad betyder alt det her" og "hvad er det, jeg ikke forstaar, som jeg nu maa finde ud af" og saa lade den studerende bruge nogen maaneder paa at find ud af "det" ....
-
KORT SAGT... GIVER DEN STUDENRENDE TID TIL AT STUDERE?
-
Mit indtryk er, at paa uni drejer det sig om at uddanne folk, der kan hoppe ind i industrien og fylde et job forsvarligt og "forske" i noget industrien vil have forsket i ... Altsaa produktion. Resultatet er generelt, at den studenrende faar et overfladisk kendskab til forskelligt, nogen fundamental viden relevant for et job ... saa hjulene holdes igang og ... der er saa eksamin og tester cirka hveranden maaned og det drejer sig meget om at klare disse tester... og efter 3 aar har den studerende et bevis paa alt det her.... hvis de er heldige saa kan de stadig huske , hvad de gerne vil undersoege naermere og det goer de saa de flg 2 aar og laver deres "Master"... baseret paa den viden de fik lov til at snuse til paa Bachelor studiet... Dette gaelder for det naturvidenskabelige studie - for laege studiet - og psykologi studiet ... osv
-
Er de blevet ret meget klogere ? gladere ? sundere ? vil de fungere bedre som mennesker ? - vaere bedre aegtefaeller ? - bedre foraeldre ? mere engageret i verdens problemer ? bedre udrustet til at leve et liv, der er vaerd at leve ? paa langt sigt er de blever beriget og er Danmark beriget ?
-
Jeg blev uddannet til at bestride et teknisk job... jeg arbejdede i dank industri i 2 aar saa stak jeg af... min tekniske industriuddannelese kom mig tilgode i mit sociale arbejde for de foerste 17 aar... de naeste 23 aar blev jeg bare bedre og bedre til det "sociale"... livets universitet laerte mig en masse, man ikke kan laese i boeger !!!! 35 lande - hver med mange forskellige kuluturer - der bare understreger, hvor meget vi trods alt har tilfaelles som mennesker. Jeg tror jeg fik et 12 tal i at klare mig ude i den store verden og hjaelpe rigtigt mange mennesker blive gladere og faa et bedre helbred og et bedre liv. Jeg blev beriget og det gjorde mange andre ogsaa.
-
Jeg laerte det er vigtigt (vitalt vigtigt) at have viljen til at hjaelpe mennesker, vaere nysgerrig, vaere staedig, at goere hvad jeg syntes var rigtigt og vigtigt og at lytte til andre, hvad de havde at sige, vaere venlig og at taenke over livet's mening, stille spoergnsmaal om mange ting, der var "vedtaget at saadan er det bare" Ja men hvorfor "er det bare saadan"... er det nu rigtigt ?
-
Som de siger i partikkel fysikken... ALT ER INTER RELATED
-
Alt har at goere med alt
-
Alle de mennesker, der bliver slaaet ihjel, har noget at goere med dig og mig
-
Alle de kemikalier, der bruges i verden idag, har noget at goer med dig og mig, vores helbred, krop, sind og aand... noget at goere med vores jord, skove, have, det vand vi drikker - vore gener og vores boerns gener og hormoner, deres fremtid, vores Jord, maaske vores sol system ... maaske hele universet...
-
Alle de smil vi smiler... lyser op og giver os energi.
-
Vores smil er afgoerende for hvordan verden bliver for os levende vaesener fremover.
-

Søren Roepstorff, Jan Weis, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Helge Rasmussen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Det blå kommer vist af at denne del af farvespektret brydes først og højest oppe i atmosfæren. Den når os om dagen, hvor den røde ende brydes tættest ved jorden og derfor fylder mindre i det synlige lys - eller noget i den retning, men det var vist ikke det der var meningen.

Nøwte betyder nysgerrig på midtjysk dialekt, hvis noget sådant ellers findes endnu.

Nu ved Laurits jo ikke, om ikke Ørsted og Bohr var nået endnu længere, hvis de havde været ansporet af fremdriftsreformen... men det er vist heller ikke pointen. Pointen må være et spørgsmål - hvad lever vi for?

Det er sympatisk at Laurits ønsker at vide, hvad Sofie tænker. Selv er jeg revnende ligeglad. Blot ville jeg ønske mig, at hun gebærdede sig med større ydmyghed.

Mon ikke bare at Sofie Carsten Nielsen måske behøver lidt længere tid til at opdage himlen og andre gode ting, uden at hun forhåbentlig bærer ved til flere skadelige tiltag?

Gert Selmer Jensen

S.C.N. Opdager slet ingen ting.! Jeg tror hun ser det som en styrke.!

Jens Falkesgaard, Søren Roepstorff, Henrik Christensen, Lennart Kampmann, Jens Illum og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Universiteterne har aldrig levet i en osteklokke, eftersom det var dem, der var tættest på sandheden, Finn Andersen.

Torben Kjeldsen

Det må være uvidenhed i anden potens eller mere fra ikke bare en minister, men fra mange når man forstiller sig at universitet skal som dominerende forestilling underligges en tvang hvor produktion og økonomisk her nu værdi skal bestemme Det kan vil siges kort. Et universitet burde være et sted som skaber ny viden og kritisk viden af alt, fx også magten i et samfund eller dets økonomiske grundlag osv. Der findes faktisk studier der viser at et samfunds første tegn på degenerering begynder når man baserer regulering og styring på populisme , pragmatisme og snævre cost benefit interesser

morten Hansen, Jens Falkesgaard, Søren Roepstorff, Gert Selmer Jensen, Per Dørup Jensen, Sven Elming, Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Om markedsgørelsen af vores uddannelsessystem kan også læses i denne seks år gamle Information-artikel: "Tænk i stedet for Køb" http://www.information.dk/163630

Er bange for, at Laurits Andreasens appel til Sofie Carsten Nielsen, er udsigtsløs. Hun er oppe imod stærkere kræfter end selv en minister kan bekæmpe - selv hvis hun havde viljen.

morten Hansen, Jens Falkesgaard, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

@Evald

Noget i den retning, ja :-)

Og i øvrigt den samme grund til at solned- og opgange er røde. Her vil lyset fra solen tilbagelægge en meget større afstand gennem atmosfæren end om dagen, før det når vore øjne - og demed vil en stor del af det blå lys være spredt bort, efterladende det røde.

/O

Henning Søndergaard

Ja, Helge Sanders faktura-forskning har sejret ad helvedes til.

morten Hansen, Jens Falkesgaard, Gert Selmer Jensen, Erik Karlsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Problemet er for mig ganske grundlæggende.

Vi kan godt have nogle af de skarpeste hjerner til at sidde og tænke store tanker, uforstyrret af dagligdagen.

Vi kan også godt sende 50% af en ungdomsårgang på videregående uddannelse.

Men vi kan ikke lade 50% af en årgang være uforstyrret af dagligdagen.

I takt med at universiteterne er gået fra elite til folkeeje er behovet for anvendelse af uddannelsen steget.

Måske er eliteforløb for de virkelig talentfulde - uden de nye pålagte krav - og masseuddannelse af en ordentlig kvalitet til os almindelige dødelige vejen frem?

Christian De Thurah

Jeg er fuldstændig enig med dig , den uddannelses- og forskningspolitik, der har været ført de sidste mange år, er fuldstændig tonedøv. Jeg er derimod ikke så vild med din overskrift, den trænger til et grammatisk (humanistisk) service-tjek.

Men det er heller ikke rigtigt, Finn Andersen. Akademisk arbejde er ved Gud meget mere end at sidde ved sin skrivebord og læse, notere, skrive, eller sidde på læsesal og gøre det samme. Akademisk arbejde udfolder sig i omgangen med verden hele tiden, det er en modus vivendi, og det er alt det, der sker i verden, der gerne skulle finde vej ind i noterne og det, der læses. Som bekendt fik vi nogle af vore væsentligste indsigter fra iagttagelsen af et æbles fald og et lynnedslag i en drage.

Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er desuden en forkert fremstilling af en akademisk karriere, som jo i høj grad altid har afleveret de fleste kandidater til undervisning og anden embedsudøvelse, herunder ikke mindst i den kommercielle del af akademia. Den universitære forskning har været langt den mindste del af efterspørgslen.

Godt set og godt sagt, Laurits.

Universiteter er, som så mange andre institutioner i dette samfund, overtaget af en hoben bureaukrater som med standardiseret middelmådighed for öje partout skal konverterer hele forretningen til en pölsefabrik hvor alt der bliver puttet ind i den ene ende kommer ud som et färdigt produkt. Og hvor der ifölge maskinens virkemåde ikke er mulighed for forsinkelser.
Man kläber titler på studenter der er kommet gennem eksaminer de ifölge politisk direktiv ikke kan dumpe til.

Dystopi? Nej, desvärre. Taxameterordningen disciplinerer i fälleskab studenter og institutet, fakulteter og universitetsledelser. Undervisere og forskere, ofte de samme personer, bliver holdt i snor med kravet om at de skaffer eksterne midler for overhovedet får muligheden for at udföre deres arbejde. Midler hvoraf en stor del tilfalder selvsamme bureaukrater (naturligvis,
hvem forventede andet? Spörgsmålet er bare om det er baksheesh eller protection money.)

Studenter og forskere er blever overheadgenererende enheder der skal sikre at det stadig tykkere lag af bureaukrater kan leve som det passer sig for folk der har tilranet sig privilegiet at diktere arbejdsbetingelser og -former for de mennesker der rent faktisk udförer arbejdet på universiteterne. Hårdt tänkende skal erstattes af teambuildingövelser, konsulenter og indkvoterede politisk korrekte medlemmer af stadig större og mere ineffektive forskningsenheder hvor arbejdet udföres af begynderne mens de erfarne skal skrive alt flere ansögninger om forskningmidler.

Det ser rigtigt godt ud på papiret at vi nu producerer så-og-så mange flere kandidater og Ph.D. grader end sidste år og at andelen af kvinder i forskerstillinger nu er så meget större end under den forrige regering og blablabla. Det er måltal som en standard politiker og ikke mindst välgerne kan forstå. At det ikke giver plads til hverken en ny Newton eller Nobelpriser behöver vi ikke bekymre os om. Effekterne ser vi först om tyve år og så er vi jo alle rykket videre til et andet
resortområde hvor vi kan udfolde vores talenter.

Bortset fra naturligvis en fysiker eller to som må leve med makvärket.
Laurits, du er velkommen til at komme forbi mit kontor hvis du vil diskutere hvad der skal göres.

Jens Falkesgaard, Ole Henriksen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"som maksimum arbejdede 10-15 timer om ugen"

Finn,
nu er dit skræmmende eksempel jo ikke ensbetydende med, at alle universitetsansatte arbejder på den måde. Mine egne tidligere undervisere og vejledere arbejdede normalt langt mere end 37 timer om ugen - ikke ved at sidde bag et skrivebord hele tiden, men med forskning og undervisning.

Jens Falkesgaard, Per Torbensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Den eksterne finansiering er fuldkommen imod universitetets formål, som er en sikring under staten, som garanterer den frie, uhildede forskning.

Jens Falkesgaard, Brian Jensen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Dér, hvor alting går galt i vores samfund, er, at politikerne ikke erkender deres opgave med at sikre de samfundsbærende aktiviteter, før de sikrer folk muligheden for at købe 200 m2 hus.

Jens Falkesgaard og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar

Det ville måske være mere intellektuelt udfordrende og trods alt et tegn på en vis bagvedliggende intelligens eller i det mindste en form for videnskabelig oplysthed, muligvis kun med baggrund i en rudimentær leksikal viden, hvis den ungdommelige minister kunne give et bud på - hvorfor nattehimlen er mørk – når nu alle disse myriader af stjerner lyser …

For øvrigt skal hun ikke hæfte sig alt for meget ved beskrivelsen af ingeniører – den er yderst tendentiøs og må være skrevet af nogen uden faktuel viden om, hvad ingeniørerne egentlig beskæftiger sig med …

Jens Falkesgaard, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Brian Jensen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Der er denne mærkelige angst for, at vi skal sakke bagud i et ikke-eksisterende kapløb med andre lande. Som det er klart, selv for et barn, vil lande, der befinder sig økonomisk dårligere, uvilkårligt have en større vækst, når de bevæger sig henimod bare at kunne løse problemer, vi overkom for hundrede år siden.
Omvendt er det med os og flere andre vestlige samfund, at vi kunne trænge til en slankekur, hvor forbruget går ned, sådan som det jo gør, fordi folk reelt set ikke har fornuftige ting at bruge penge på - man behøver blot at gennemse julekatalogerne for at forstå, at der er alt for mange kroner, der kan bruges til at købe ikke blot unødvendige ting, men også unødvendige ting til priser, de kun kan koste, fordi kunderne har for mange penge.

Lise Lotte Rahbek, Gert Selmer Jensen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jan Weis-
Det må da siges at være en akademisk "sviner", men jeg er helt enig.!
Tror du hun, og andre formørkede politikere, læser disse kommentarer.?
Jeg håber i hvert fald de gør.

Vi skal være sjæl-løse automater, der betaler skat, føjer teknokratiet og ikke forholder os kritisk til systemet. Og vi skal slet ikke stille store spørgsmål om livet og ånden - for det kan man alligevel ikke se på Bruttonationalproduktet.

Michael Kongstad Nielsen

Der er noget ved artiklens overskrift, der generer mig. En lille bitte ting - men er ordstillingen ikke forkert? Skal der ikke byttes om på "himlen" og "er", så teksten bliver: " Sofie Carsten Nielsen, ved du, hvorfor himlen er blå?".

Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Det er rigtigt gurglet, Ulrik, så Sofie Carsten Nielsen kan nu slappe helt af og bare læse på lektien, men man fristes alligevel til at fyre denne her af – sagt af en intelligent mand, der går for at vide alt om universet, men givetvis ikke er helt på det rene med sundhedstilstanden i den danske universitetsverden og dog ikke har vanskeligheder med at løse Einsteins feltligninger med særlige definerede begyndelsesbetingelser eller forstå kvantefysikkens tankevækkende og gådefulde implikationer for Sofies verden og de maxwellske ligningers umådelige matematiske skønhed ikke at forglemme -

While physics and mathematics may tell us how the universe began, they are not much use in predicting human behavior because there are far too many equations to solve. I'm no better than anyone else at understanding what makes people tick, particularly women. - Stephen Hawking.

Michael Kongstad Nielsen

Hvem har noget imod, at natten er mørk? Det ville da tage en del af eventyret væk, hvis ikke.
Fysikerne og matematikerne har det sikkert ligeså, de er jo også en slags mennesker. Midnatssol er kun sporadisk sjovt, det lange mørke invaliderende, vekselvirkningen derimod løfter op. Hvis Sofie mangler en ide, kunne hun prøve at kigge på Sofies Verden:
http://www.gucca.dk/sofies-verden-bog-p166538?gclid=CPzWwLCTt8ICFYLhcgod...

Selvom det er et velskrevet indlæg, er det desværre et mere i bunken af dem, der bidrager til at se verden sort/hvidt: Enten er "den frie tanke" tilladt på universiteterne, eller også er den ikke; enten er dannelse et mål i sig selv, eller er alt erhvervsrettet; enten er et universitet fuldstændig frit til at agere som det vil, eller også er det overstyret af DJØF'ere, som ikke forstår sig på andet end excelark og vækst. Slap af!!! Den fri tanke, dannelsesaspektet, alt det som mine kolleger på universitetet fabler om og har kært, uddør ikke med de forestående reformer. Det er en justering, ikke en afmontering af al dannelse.