Læserbrev

Teknologi afkobler nærvær

Debat
30. december 2014

Den 4. december bragte Information et indlæg om, hvorvidt teknologien har gjort os asociale. »Er nærværet druknet i teknologi, eller har vi bare glemt, hvad nærvær er?« var overskriften. For mig at se er det tydeligt, at teknologien og onlineadfærd har en dårlig indflydelse på vores sociale relationer. Rigtigt mange – især unge – er blevet digitale enspændere.

At være nærværende er at være opmærksom og til stede. Hvis mobilen brummer i lommen, er man til stede, men ikke nærværende det sted, man fysisk befinder sig. Samvær og nærvær er to komponenter, der afgør, om socialiseringen lykkedes. Hvilket den i en digital sammenhæng ikke gør, fordi socialiseringen ganske enkelt ikke er inkorporeret i teknologien. På den måde bliver teknologien noget, der fjerner nærvær frem for at skabe det.

I dag vil nogle unge nok blive kategoriseret som socialt inkompetente, uden verbal intelligens og situationsfornemmelse. At være social betyder nemlig at være selskabelig. Og deltagelse på de sociale medier er ikke betinget af, at man kan finde ud af at være selskabelig.

Forleden så jeg fire unge sidde over for hinanden på en café, hver især dybt optaget af sin mobiltelefon. Et næsten identisk billede tegner sig i frokostpausen. Med teknologien i hånden florerer ensomheden. For selv om man sidder over for hinanden, er det et afkoblet nærvær.

Et andet eksempel, man med jævne mellemrum oplever, er de unge mødre, der smukke og smilende går med barnevognen og sms’er. Det er blevet et behov, som man ikke vidste, man havde, og var lykkelig foruden, og med ét fylder det alt i tilværelsen, og får man ikke tilstrækkelig digital stimuli, melder abstinenserne sig.

Ansigtsløst samfund

Online dyrker man en digital enspænderkultur, en misfostret socialisering, som samtiden bruger alt for lidt krudt på at ræsonnere over. Samfundet digitaliseres, og fremover vil al din kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Vi kender refrænet, men næppe konsekvenserne. Dem samler vi op på senere og evaluerer og konstaterer, at det menneskelige aspekt nok engang gik fløjten. Vi får det ansigtsløse samfund. Det er da næppe det, vi ønsker. Men det er det, vi tillader i et miks af afmagt og magelighed. Og nok engang overlader vi initiativet til pastoralmagtens forgodtbefindende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her