Læserbrev

Torturbødler går fri for straf

15. december 2014

Den omfattende rapport fra det amerikanske senat om CIA’s brug af tortur viser, at tortur var en del af USA’s erklærede kamp mod terror under præsident Bush. Senatsrapporten viser, at torturens omfang og karakter langt overgår, hvad indtil nu er kommet frem.

Obamas udmelding om, at de CIA-agenter, der har anvendt tortur og andre skrappe forhørsmetoder, ikke vil blive retsforfulgt, er ikke alene yderst beklagelig, men også konventionsstridig. Når torturbødler går fri for straf, er det som at give grønt lys for fortsat brug af tortur.

Beslutningen om straffrihed til CIA’s forhørsagenter er i klar modstrid med FN’s konvention mod tortur. Konventionen, som blev vedtaget for præcis 30 år siden, og som USA har ratificeret, pålægger landet at retsforfølge tortur. Konventionen slår samtidig fast, at der ikke er nogen undskyldning for tortur – ej heller hvis den er udført efter ordre ovenfra. Der kan ikke gives amnesti for tortur.

Obamas beslutning om, at CIA-agenter ikke bør straffes for hårdt, underminerer FN’s konvention mod tortur. Beslutningen er reelt en fortsættelse af forhenværende præsident Bushs forsøg på at udhule FN-konventionen.

Læg pres på USA

I stedet for straffrihed vil det være bedre at indlede en undersøgelse og efterforskning både af de politikere, der tilskyndede torturen, de embedsmænd, der godkendte torturen, de jurister, som retfærdiggjorde den, samt de torturbødler, der udførte den.Som tæt allieret bør Danmark opfordre Obama til, at USA efterlever FN’s konvention mod tortur – herunder retsforfølge enhver mistanke om tortur. En opfordring, som også straks lød fra FN’s særlige rapportør, da senatsrapporten kom ud. Danmarks traditionelle rolle som foregangsland mod tortur burde få udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til at foreslå USA at få lukket Guantanamo og igangsætte en egentlig undersøgelse af USA’s brug tortur for at få retsforfulgt de ansvarlige. Martin Lidegaard lancerede for nylig et globalt initiativ – ’en verden uden tortur’ – for at fremme FN’s konvention mod tortur.

Vi opfordrer Martin Lidegaard til at gøre det klart over for USA, at straffrihed for tortur er i strid med FN’s konvention og på ingen måde gavner ’en verden uden tortur’. Såfremt bødlerne ikke straffes er en verden uden tortur en illusion.

Bent Sørensen og Tue Magnussen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Martin Ammentorp
  • Ejvind Larsen
  • Steen Sohn
  • Erik Jensen
lars abildgaard, Martin Ammentorp, Ejvind Larsen, Steen Sohn og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se også denne erklæring initieret af Hans von Sponeck og Denis Halliday:

http://www.commondreams.org/views/2014/12/14/stop-torture-accountability...

- We, signatories from all parts of the world, therefore urge the US Government and its Attorney General, to start a judicial process with a sense of urgency in compliance with principles of equality before the law. If they fail to do so, other international bodies, such as the International Criminal Court, will have the obligation under international law to assure that justice is done.

http://www.brussellstribunal.org/article_view.asp?id=1954#.VI60bUl7xMs

Torben Lindegaard

Obama er ikke til ret meget.

Amerikanske torturbødler bliver ikke retsforfulgt.
Guantánamo består stadigvæk; mennesker kan se deres liv visne bort uden rettergang og dom.
USA myrder mennesker i de muslimske lande med droneangreb.