Læsetid 3.8914285714286 min.

At tro på det uforklarlige

Nu om stunder taler man ikke om undere og mirakler, som var de viden, der kan respekteres. Kun det rationelle godtages. Det er en skam, for er det ikke fornuftigt at acceptere, at undere og åndelighed kan være veje til erkendelser, veje til nye ideer og løsninger på nogle af de store kriser, verden står midt i?
Kristne pilgrimme valfarter hele december måned til Fødselskirken i Bethlehem for at tænde julelys og bede på det sted, Jesus Kristus efter sigende blev født. Kirken er en af de ældste i verden og blev i 2012 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Kristne pilgrimme valfarter hele december måned til Fødselskirken i Bethlehem for at tænde julelys og bede på det sted, Jesus Kristus efter sigende blev født. Kirken er en af de ældste i verden og blev i 2012 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Mahmoud Illean
23. december 2014

Da jeg kom hjem fra Spanien, sagde jeg ikke ret meget til ret mange. Min mand, min mor og mine sønner fik en del at vide. Og en nær veninde, der har været præst. Over for alle andre tav jeg.

Det er ellers ikke, fordi jeg før har manglet ord, opvokset som jeg er i den højere røde mellemklasse med politisk aktive akademikerforældre, Information på langbordet, skolegang i 1970’erne på Bernadotteskolen med gedigen indføring i marxisme og senere en verdslig uddannelse som journalist med deraf følgende evigt fokus på konflikter og konkret bevisførelse for både synspunkter og hændelser.

Men nede i Spanien havde jeg siddet på en bænk og mødt Jesus. Jeg, der end ikke er konfirmeret og på det tidspunkt ikke kunne Fadervor, endsige trosbekendelsen. Jeg, der som de fleste fra mit segment havde parkeret tro som noget, der var fortid og for folk, der ikke vidste bedre og derfor blot blev forført af kirkens magt og vælde. Jeg, der som de fleste af min stand så ned på de mange, der formastede sig til at tro på noget, ingen kan bevise.

Chokket var enormt. Det enkeltmenneske, som har betydet mest for flest i den kultur, jeg er vokset op i, viste sig for mig i mere end et kvarter. Han stod som et hologram halvanden meter foran mig i fuld højde på fliserne i et sakristi i den spanske by Úbeda den 25. februar 2009. Mit syn viste Jesus på en grusvej nær Genesaret sø et års tid inden sin korsfæstelse. Jeg var ikke et sekund ramt af den tvivl, der ellers i alle andre minutter har været dominerende i mit liv. I stedet samtalte jeg roligt med ham på en sær, ordløs måde. Han talte aramæisk, fandt jeg ud af, da jeg senere hørte sproget på tv. Jeg forstod ikke ordene, men meningen var klar nok.

Da jeg kom hjem, begyndte alle spørgsmålene, samtidig med, at euforien rasede i mig. Jeg havde lyn ud fra mine fingre, tabte 15 kilo på få uger og fik at vide af venner og sønner, at der stod et lys omkring mig. Og ja, jeg forsøgte på alle måder at latterliggøre mig selv og affeje det hele som fantasi, men det skete. Og der er ingen lægelig forklaring, ej heller psykiatrisk, psykologisk, alkoholisk, hypnotisk eller andet. Jeg har undersøgt det. Tro mig. Det gør man, når man er udsat for sådan et møde. Hvordan jeg end vendte og drejede det, kunne jeg ikke undslå mig. Jeg havde mødt Jesus.

Nye erkendelser ad nye veje

En ting er, hvad mødet har betydet for mig. Og hvad det betød, at jeg mødte ham igen et år efter. Det er jeg stadig mere end fem år efter ved at finde ud af. Noget andet og voldsommere er, hvad det betyder for et samfund, at vi ikke kan tale om og tro på sådan noget, som er sket for mig.

Noget lignende er sket for andre også, lige siden Jesus blev født i morgen for cirka 2014 år siden, men stort set alle dem, der har vovet at kommunikere om åbenbaringer, syn og mirakler, har været nonner og munke eller andre fra kristne grupper, der har arbejdet i årevis for at komme nær Guds søn. Det havde jeg slet ikke. Jeg kendte ikke det kirkelige sprog og levede ikke med religionens ritualer. Jeg var ikke forberedt, ikke længelsfuld, men kunne blot nøgternt tage imod som et helt almindeligt, verdsligt menneske.

Men hvad med samfundet som sådan? Kan det tage imod denne nye vished? Kan man i dag acceptere et møde i familie med det mellem Maria og ærkeenglen Gabriel, der fortalte hende, at hun skulle føde Guds søn?

Jeg ved det ikke. Jeg bliver næppe brændt på et bål som en heks, men jeg negligeres sikkert hen i et hjørne for sære eksistenser. For jeg ved, at man nu om stunder ikke taler højt om undere og mirakler, som var det viden, der kan respekteres. Det er kun rationelt bevislige hændelser, der godtages. Handlinger, mennesket allerede i forvejen kan forstå og forklare.

Men måske ville det faktisk være fornuftigt at acceptere, at undere og andre lignende oplevelser kan være veje til erkendelser, veje til nye ideer og løsninger på nogle af de store kriser, verden står midt i. Menneskelige, miljømæssige og etiske udfordringer, som efter min overbevisning kræver en anden tilgang end den, der lige nu gribes til, som bare giver mere af det samme, fordi de udspringer af det system, der er problemet. Hvad med ydmygheden, omsorgen og kærligheden – det store håb, som vi bør leve af for vores børns skyld, men som mange er næsten forlegne over at tale om, som også Informations julekalender har vist.

Behov for næstekærlighed

Før mødet ville jeg have argumenteret imod, at Jesus på denne måde direkte kan kommunikere på tværs af årtusinder. Men nu ved jeg, det kan lade sig gøre, og min ydmyge respekt for andre menneskers erfaringer, viden, måder at lære, være og tænke på, er mangedoblet. Den respekt er udsat i et samfund, der mener at have retten på sin side og af andre udnævnes til at være en idealstat med lykkelige mennesker. Især, når vi bryster os af at have fjernet vores tro fra såvel det offentlige rum som vores stuer.

Man kan endda sige, at den protestantiske kirke har medvirket til at gøre den til tider fordømmende fornuft til religion med sit fokus på arbejde, det afdæmpede væsen og et roligt hverdagsfællesskab og dermed det driftssikre samfund. Protestantismen har haft stor værdi som grundlag for velfærdssamfundet, men nu må det være menneskeligt fornuftigt at fremhæve den egentlige mening med dén religion, som otte ud af ti danskere tilslutter sig ved at være medlemmer af folkekirken.

For i dag er de store ord om næstekærlighed slynget ud af effektivitetens hamsterhjul. Ethvert menneskes værdi måles alene i, hvad det kan yde af vækstfremmende arbejde. Selv de svageste hjælpes ikke, blot fordi de har behov. Alle er udsat for mantraet om noget for noget og risikerer at blive en byrde, når de bliver gamle. Og mennesker, der tror på det ufattelige, tier. For hvad er tro værd? Meditation og mindfulness er godt, det øger effektiviteten, men Jesus, hvad gør timer med ham dog godt for?

Stressende mangel på kontrol

Det er svært at argumentere imod den type effektivitet, hvis man ikke tør tro på, at hvert enkelt menneske har en værdi, alene fordi det eksisterer. Eller rettere, hvis man ikke ved, at vi er elsket, uanset hvem vi er. Det er så store ord, at der gik flere år, før jeg formulerede dem så råt som her. Men det var det, Jesus stod i bare tæer og fortalte mig. Så jeg ved det. Og når han gad vise sig for sådan en tidstypisk og dermed altid skeptisk normaldansker som mig, var det vel for at banke ind i hovedet på selv et simpelt nutidsmenneske, at Gud og hans søn er derude og kender og elsker os.

Og så var det vel for at bevise, at vi indeholder noget, vi ikke selv kan styre. Noget, som transcenderer uddannelse, køn, opvækst, national- og klassetilhørsforhold med mere. Noget, der ikke kan optjenes adgang til via karriere og knokleri. Noget, der kan komme til os, uafhængig af om vi forfremmes, tjener flere penge eller har den rette adresse eller tro. Noget, der er ude af vores hænder. Ude af vores kontrol. Dét er stressfremkaldende for mange at forestille sig. Så måske er det ikke sært, at de også beder sig selv tie stille, hvis ord og tanker om tro melder sig alt for klart.

Der er mange debatter at tage om troens rolle i Danmark anno 2015, og der tages lykkeligvis også flere og flere i de her år, men jeg vil have gang i den helt store samtale om, hvad Jesus har at sige om den måde, vi lever på i dag. Han sætter spørgsmålstegn ved selve meningen med det vækstsamfund, vi har skabt. Det er ikke en diskussion, der kun skal tages søndag formiddag i kirken. Alle debatter ville have godt af, at man tog Guds søn med som samtalepartner. Lad os finde modet til at gøre det.

Charlotte Rørth er journalist og forfatter. Hendes bog ’Jeg mødte Jesus’ udkommer på Informations Forlag den 30. januar 2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jørn Boye
    Jørn Boye
  • Brugerbillede for Esben  Lykke
    Esben Lykke
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Lykke Ravnager
    Lykke Ravnager
  • Brugerbillede for Finn Milo
    Finn Milo
  • Brugerbillede for Bo Jørgensen
    Bo Jørgensen
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for jørn andersen
    jørn andersen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Jørn Boye, Esben Lykke, Erik Karlsen, Britt Kristensen, Lykke Ravnager, Finn Milo, Bo Jørgensen, randi christiansen, jørn andersen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Toke Andersen

Kære Chalotte,
Det var ikke Jesus du så. Herom er der absolut ingen tvivl.
Men selvom menneskelig bevidsthed og neural funktion er fænomener vi stadig er meget langt fra at forstå er der heldigvis flere plausible forklaringer der ikke er så slemme igen.
Du har sandsynligvis oplevet en illusion produceret af din bevidsthed. Dette vil oftest være et produkt af mangel på søvn, et personligt traume eller begyndende menopause.
Enkelte oplever lignende syner som flashbacks der er produkter af eksperimenter med diverse psykedeliske stoffer.
Andre mere uheldige forklaringer kan være begyndende svulster i hjernen eller direkte forgiftning gennem diverse miljøgifte.
Der er dog ingen grund til at overveje de sidste muligheder for de første er grundigt afklaret.

Det eneste der er helt sikkert er at du ikke så Jesus. Han har været død i mere en 2000 år, hvis han da nogensinde har levet, hvilket stadig er et åbent spørgsmål.

Olaf Tehrani, Bent Gregersen, Carsten Pedersen, Ulrik Pagh, Ole Hansen, Henrik Nielsen, Morten Lind, vasili frang, Janus Agerbo, Morten Balling og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Vi lever i en åndeverden, hvor ånderne gladeligt udgiver sig for gud, Jesus, Buddha, Muhammed, Napoleon, Cæsar, Christian d. 4, og alt muligt andet.....før end mennesker begynder at blive lidt mere rationelle om hvad den åndelige dimension indeholder, så bliver menneskeheden ved med, at blive kørt rundt med uden, at vi kommer et skridt ud af stedet med at forstå den verden vi eksistere i....suk

Brugerbillede for odd bjertnes

Toke, du overser at Jesus er ikke bare en repræsentation af, men er faktisk: 'Kristus' - en repræsentation af den sande Gud, som absolut ikke er død. At 'Jesus lever' er nok en romantisk måde at sige noget på, dog ikke teologisk usandt. Og som videnskabelig strukturel teori for den alment menneskelige civilisatoriske monogud er treenigheden helt uden konkurrence. Resten derude af den slags er enten ren kommers, førerkult eller spøgelses-historier. .

Henrik Nielsen, Morten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Hvis vi kigger bare en lille smule ud over Danmarks grænser kan vi nu finde ret mange eksempler på, at folk accepterer religiøs åbenbaring som viden. Og helt ærligt, sporene skræmmer. Åbenbaring kan man modsat meninger og kendsgerninger ikke så godt diskutere (skønt teologer har forsøgt i århundreder), højst fortolke eller afvise.

Når irerne lader gravide kvinder dø fremfor at abortere dødsdømte fostre, er det netop med baggrund i den "viden" de har fra Jesus. Når uganderne (og så mange andre afrikanere) smider homoseksuelle i fængsel, er det fordi de "ved" fra Jesus, at det er nødvendigt. Og så videre, og så videre. Du kan så fremføre at den RIGTIGE Jesus, som viste sig for dig, ikke mener sådan noget, men diskussioner om religiøs viden bliver først for alvor grimme, når folk kalder hinandens Jesus'er (eller guder) forkerte -- så er det, at kætterbålene flammer op, og kanonerne taler. Når vi er holdt op med at gøre den slags ret meget herhjemme er det NETOP fordi vi har udelukket åbenbaring fra feltet "viden".

Amerikanerne er vældig religiøse. Russerne er vældig religiøse. Mellem os sagt ser det ikke ud til at deres respekt for Jesus og religiøs åbenbaring gør ret meget for at afhjælpe klodens problemer. Vi kan så sagtens blive enige om at verden i det store og hele ville være et bedre sted, hvis vi værdsatte mennesker mere for deres egenværdi og mindre for deres effektivitet; men jeg, overbevist ateist og humanist, er nået til den samme erkendelse uden at slå et slag om Jesus. Måske er det ikke Jesus der er svaret, så besnærende han end kan forekomme?

Carsten Pedersen, Henning Pedersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Henrik Nielsen, Morten Lind, Evald Mehlsen, Søren List, Morten Balling, Toke Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, Troels Ken Pedersen, der er ingen af disse eksempler, der henviser til åbenbaringer, kun tolkninger af teksterne på et yderst tvivlsomt grundlag.
Derfor er Charlotte Rørths åbenbaring så skøn: fordi den netop viser hen til en Kristus meget mere i familie med vores udogmatiske folkekirke, hvor en alkærlig Gud tilgiver mennesker deres eksistentielle skyld.

Jørn Boye, Britt Kristensen, Bo Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Biblen er ikke en manual - og hvis de virkelig skulle tage den alvorligt, dine religiøse mørkemænd, ville de ikke kunne støtte de samfund, hvori de lever.

Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
Troels Ken Pedersen

Peter Hansen: Jeg tror at du vil finde at rigtig mange af de folk, som udøver magt i Jesu navn, har en klar følelse af at have et personligt forhold til Gud og Jesus, og af biblen som netop åbenbaret sandhed, skrevet af hænder ført af Helligånden. Uanset at du ikke synes at deres åbenbaring er "rigtig" -- de har nok heller ikke nødvendigvis respekt for din, og det er jo netop problemet ved at tale på baggrund af religiøs "viden".

Og jeg kan næppe tro at du taler om den samme folkekirke som den Sørine Gotfredsen, Tidehverv, Indre Mission og kompagni også påberåber sig. Og dog er de ligeledes medlemmer af den, og taler for den.

Henning Pedersen, Kim Olsen, Christel Gruner-Olesen, Henrik Nielsen, Morten Lind, Sabine Behrmann, Morten Balling, Toke Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Tidehverv bestemt, men ikke Indre Mission, der jo netop har et meget bastant fundamentalistisk syn på "Skriften", der bare ikke er "Skriften", men menneskers vidnesbyrd om oplevelsen af Guds og Kristi virke. Det er i hvert fald, hvad den evangelisk-lutherske tro indebærer. Og også at evt. vildskud ikke betyder så meget, fordi det er tilgivelsen og den ubetingede kærlighed fra Gud til mennesker, der er det eneste, der betyder noget.

Jørn Boye, Bo Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

På en måde en meget smuk beretning om en personlig oplevelse, men hvorfor skal den ud til os andre og ud i samfundet? Du vil have den respekteret, og dermed visner den for mig til sidst. Vi behøver ikke en Jesus til at fortælle os, at vi skal passe klimaet. Det ved vi godt, men vi gider bare ikke, lige så lidt som vi vil lade være med at sætte CO2-belastende spotlys kirkerne.

Folk vil fortælle alle om alt i dag. Seksuelle oplevelser er toppen nu. Om lidt vil det være folks helt private oplevelser om deres møder med Jesus o.a. Bare folk kunne lære at holde deres bøtte og kæmpe for en bedre verden, så ville mange ting løse sig af sig selv.

Christel Gruner-Olesen, Morten Lind, Tino Rozzo, Poul Genefke-Thye, Toke Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Vorherrebevars
Det ville være fint om folk kunne holde deres åbenbaringer privat og for sig selv. Men nej det er netop aldrig muligt. Vi andre ikke mindst vore børn skal partut tvangsudskrives i Jesu og Muhammed og hvem det nu ers navn. Den slags kan ikke forblive privat det "glade" budskab skal spredes sammen med den krigeriske intolerance, fordømmelsen af os stakkels vantro som ikke mindst det nye testamente sender til helvedes pinsler og skaber grundlag for forfølgelse af. Religionen/troen er grundlaget for alle former for totalitarisme - ja religion var den første totalitarisme.

Klaus Ipsen, Hans Larsen, Claus Oreskov, Christel Gruner-Olesen, Morten Lind og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Niels-Simon Larsen, som det ser ud, er den mest fremkommelige taktik til nedbringelse af forbrug afledninger som denne, der flytter fokus fra butikkernes fremmedgørelse til det, der kun forbruger hjerneceller og kalorier.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Nysgerrighed og imødekommenhed mennesker i mellem er den bedste taktik imod indbyrdes kævl og strid.

Jørn Boye, Brian Larsen, randi christiansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Det uforklarlige bør forblive noget man holder for sig selv - ingen andre end dig selv kan bruge det til noget fornuftigt - og udspredning er forkyndelse og det burde du holde dig for god til

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

der er netop ingen nysgerrighed og imødekommelse i religion og åbenbaringer. Der er kun jeg har svar-på-alt attityder.

Religion anvendes til at få dig til at holde op med at stille spørgsmål og lade være med at være nysgerrig.

Jesper Hansen, Niels Møller Jensen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Amen, Marianne Bjerg - der er kun at tilføje, at teorier, der kun kan hænge sammen ved at udelukke store dele af folks erfaringsgrundlag, næppe er udtømmende.

Brugerbillede for Toke Andersen

Det er svært at blive klogere af fingerpeg og drilleri, det er sandt.
Men jeg sad sådan set helt uforvarende og læste min avis på en fridag og fik kaffen galt i halsen da jeg læste at en voksen(?) kvinde gudhjælpemig påstår at hun har set Jesus.
Det er alt, alt, alt for meget at forlange at vi ikke må sparke til bolden når den ligger lige til den gode fod.
Redaktøren burde måske nok have beskyttet Chalotte, Peter Holm og andre forvirrede mennesker mod at udstille deres tåbeligheder og misforståelser i et åbent forum hvor man med rimelighed må forvente at påstande underbygges hvis de skal tages seriøst.

Og her kommer vi tilbage til problemets kerne: Forventningen blandt religiøse, mystikere og andre med tvivlsomt greb om virkeligheden at den konstante strøm af ofte tåbelige, altid totalt virkelighedsfjerne påstande, grebet ud af luften om alt mellem himmel ord jord tages seriøst som forklaringsmodeller eller som interessante observationer.
Det er ikke en rimelig forventning, og urealistiske forventninger er som bekendt enhver skuffelses moder.

Klaus Ipsen, Olaf Tehrani, Carsten Pedersen, Jesper Hansen, erik winberg, Claus Oreskov, Morten Lind, vasili frang, Sune Olsen, Janus Agerbo, Bent Gregersen og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Jeg fordømmer ikke andre menneskers tro, hvorfor skulle jeg dog gøre det? Jeg er endog helt villig til at acceptere at damen her har set Jesus. Det tror jeg bestemt hun har. Men hvad kommer det os andre ved?

Og hvorfor vil hun debattere det "uforklarlige" når noget fundamentalt er uforklarligt er der jo for helbede ikke noget der kan diskutteres, det blir et trosspørgsmål og når det er det bør det forblive privat for man bør venligst lade være med at udbassunere sin tro.

Men hvis man insistere på at ville udbasunere sine åbenbaringer i det offentlige rum, så gør man sig selv til forkynder og så må man også være forberedet på at man begår en handling som fundamentalt er politiske hvorfor der frit bør og kan gøres grin med og laves karikaturtegninger af en selv og ens idoler (f.eks. af Jesus og Muhammed, Buddha etc). Der er sgu ingen forskel på at erklære sin tro på Stalin, Lenin, Henry George, Keynes, Grundtvig, Muhammed, Rudolph Steiner, Buddha eller Jesus, de har alle deres ophav i mennesker af kød og blod og forkyndelse af tro og tillid til deres evner og kunnen har i alle tilfælde politiske konskvenser som frit kan og skal kunne imødekommes med latterliggørelse. Kan man ikke tåle mosten må man holde det for sig selv.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Jeg mener at Charlotte og Pedter Holm har lige så meget ret til at udstille deres - i Tokes øjne - "tåbeligheder" - som Toke selv har og givet af og til gør.

Pointen er at man i et frit samfund kun har lov til at forkynde sin tro hvis man også vil acceptere at blive gjort til genstand for satire og latterligørelse for samme

Jørn Boye, Niels Møller Jensen, Kaj Spangenberg og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

Marianne - krige startes ikke i skyttegrave - de snarere ender i skyttegrave.

Alle krige jeg kan komme på startedes altid med tro.

Blind ukritisk tro og lydighed på Gud(er), Allah, føreren, den store ufejlbarlige leder, Kongen, Kejseren eller eller andre af gud eller troen/ideologien på den ufejlbarlige lære indsatte personer (lig med personer der ikke må latteliggøres eller kritiseres offentligt)

Brugerbillede for Kaj Spangenberg
Kaj Spangenberg

Herregud, den sande tro er jo troen på miraklet. Et fantasisyn? Hvad ved jeg, hvad ved vi om "Guds nåde"?
Selv er jeg meget rationel. Jeg tror ikke på det, der ikke kan ses, føles, bevises. Men hvad ved jeg i grunden?
Den katolske, konvertit og engelske forfatter G.K. Chesterton skrev engang en slags komedie med titlen "Magic", vist for herrens mange år siden på danske TV under titlen "Magi". Her optræder en troldmand, der laver alskens fupnumre, som husets rationelle gæst - just hjemkommen fra det rationelle USA - gennemskuer og afslører.
Indtil der sker noget uforklarligt, som den hjemkomne ikke kan gennemskue. "Fordi det er magi", fortæller troldmanden.
Den hjemkomne bliver syg af ikke at kunne forklare dette uforklarlige, men en læge i huset får troldmanden til at opsøge den syge og give ham en forklaring.
Noget senere kommer troldmanden tilbage og fortælle, at dem nys hjemkomne nu er rask.
"Hvad gjorde de?" spørger doktoren.
"Jeg gav en forklaring på, hvordan miraklet kunne være sket", svarer troldmanden.
"Giv mig den", siger doktoren.
"Nej," svarer troldmanden. "Får De min forklaring , så vil De bare sige: 'Ah ha, sådan var det!'. Men det var ikke sådan. Det var magi".
Sandt nok skal man ikke tro på mirakler. Der er blot det gode ved mirakler, at de faktiske sker engang imellem (lånt fra Frederik Dessau). Og et sådan mirakel kan udmærket være sket for Charlotte Rørht.
Det tror jeg, selv om jeg ikke tror (men heller ikke afviser, for hvodan skulle jeg dog det, når jeg ikke er altvidende og hverken kan bevise eller modbevise Guds og Jesu eksistens).

Jørn Boye, Arne Thomsen, morten Hansen, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

krige .. startedes altid med tro..
Undtagen de krige der startes på grund af imperialisme og fortrængning af rettigheder, oftest tager disse krige form af oprør, borgerkrige, væbnet opstand.

Brugerbillede for Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen

de krige var og er også baseret på tro Atkins, tro på at det mqn selv står får er bedre end alt andet. Det er lidt som dit elskede sovjet som i egen indbildning ikke opførte sig det mindste imperialistisk når de invaderede deres naboer, for i deres egen optik var de jo bannerfører for den rette lære.

Når man tror på noget og hænge ikoner på væggen (verdsligt eller religiøst - det er flintrende lige gyldigt) så mener man også at man har rettigheder der overskriver alle andre vantros rettigheder - er det måske ikke sandt?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Der er kun én ting, der fører til krige, og det er manglen på tro på Gud, men tro på sig selv. Krig er megalomani, frafald fra troen.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Uanset om man er "troende" eller "ikke-troende" , så er kristendommens centrale budskab om næstekærlighed og det enkelte menneskes værdi da værd at promovere ? Budskabet er lige godt uanset hvilken "indpakning" (religion /ideologi/tankegang) man anvender?

Og i øvrigt er noget af det væsentlige ved at være menneske vel, at man ikke bare er rationel , men også kan være irrationel, lade sig lede af følelser o s v.

Uden irrationalitet og følelser ville vi bare være en slags levende computere, der altid traf super fornuftige valg uden at lade sig vildlede af følelser og instinkter ?

(Dermed ikke sagt, at sund fornuft ikke er væsentlig i alle livets forhold - alting med måde og i rigtig "dosering".)

Artiklen er faktisk meget positiv, og det er modigt og meget fint, når nogen tør vedkende sig sine inderste følelser og tanker med fare for at blive latterliggjort af os andre "fornuftige".

Britt Kristensen, Jørn Boye, Arne Thomsen, Bo Jørgensen, Preben Haagensen, Karsten Aaen, Morten Pedersen, Johnny Hedegaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Hvorfor skal vi dog hele tiden høre om denne Jesus, hvis eksistens aldrig er blevet bevist?

Morten Lind, lars abildgaard og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael  Bruus

Charlotte Rørth fik ret, hendes oplevelser fik en noget blandet medfart.
Personligt tror jeg det er klogt at beholde dem for sig selv, i en indre skattekiste så de ikke bliver snavset til af mennesker som ikke selv har haft mystiske oplevelser, andre igen kan være afvisende fordi man kan komme til at fremstå som missionerende når man begynder at fortælle om sine oplevelser.

Men ellers er jeg helt enig, vi mangler åndeligheden i vores del af verden.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Arne Thomsen, Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Morten Pedersen, jørn andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Koloniernes befrielseskrige er eksempler på krige for basale rettigheder i eget land, og har intet med tro eller megalonomi at gøre, men derimod en trang til at kaste den hvide mands lænker af sig.

Brugerbillede for Martin Lund

Charlotte mødte Jesus i Spanien. En af mine kollegaer mødte Allah på ferie i Libanon og to gamle venner mødte Budda på ferier i Asien. Fortrækker guderne at opholde sig på feriestederne?

Asiya Andersen, Peter Wulff, Ulrik Pagh, Thomas Steensen, Claus Oreskov, Morten Lind, erik winberg, Morten Balling og Jesper Brink anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

De imperiale krige var jo det første forkerte skridt, Bill Atkins - det gør ikke de efterfølgende krige mere i orden. Nødvendige måske, men det er altså noget andet. Mennesket fejler, mennesket er fejlbarligt, fordi det ikke er Gud.

Brugerbillede for Tor Brandt

Hvorfor er ateister altid så vrede?

Den materielle videnskab har glemt at den selv bygger på metafysiske antagelser, som til enhver tid kan betvivles. Dermed har den selv antaget form af en dogmatisk tro. Ateisme er lige så meget en religion som alle andre religioner, og funderer sig som sådan på aksiomer som er mindst lige så skrå- og usikre som de mest bombastiske religioner.

Den eneste rationelt acceptable holdning at antage er en agnosticisme, hvor man forholder sig åbent overfor alle nye informationer. F.eks. har kvantefysikken gjort 'materien' aldeles spøgelsesagtig. Den påståede videnskabelige sikkerhed hvormed vi f.eks. kan sige "Det eneste der er helt sikkert er at du ikke så Jesus" (Toke Andersen, 23. december kl 11.47), funderer sig udelukkende på et mekanisk verdensbillede som blev afvist for over 100 år siden, hvilket tilsyneladende endnu ikke har nået at rodfæste sig rigtigt udenfor specialisternes kredse.

Jeg vil ikke afvise at religiøse åbenbaringer kan være neurale kortslutninger, men på den anden side er absolut ingen, med den viden vi har nu, i deres gode ret til at afvise at der virkelig skulle være tale om åndelige fænomener. Vi har ikke engang nogen adækvat definition af 'åndelig' at gå efter. Ligesom vi heller ikke har nogen adækvat definition af 'materie' til at bortforklare fænomener som rent materielle.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Ture Nilsson, Dan Johannesson, Arne Thomsen, Carsten Mortensen, Morten Lind, Olav Bo Hessellund, morten Hansen, Karsten Aaen, Kaj Spangenberg, Morten Pedersen, Jacob E.L Jensen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Marianne Bjerg

"Paradoksalt er det tilmed, at det er (natur)videnskaben der anvendes her i tråden som bevisførelse mod og som total afvisning af anderledes tænkende mennesker."

Videnskaben forsøger at forstå - religion har allerede svarene. Det er forskellen.
Hvis ikke modige folk gennem århundrederne havde taget kampen op, og insisteret på at vide - ikke tro. Ja, så ville vi stadig brænde folk for at vove at modsige sig biblen

Kristendommen ved allerede at gud skabte jorden på 6 dage. Tænk sig at kunne nøjes med sådan et svar. “hvordan opstod livet?” - “gud skabte det” - “nå ok, tak for svaret” (den går bare ikke vel…).

Lad folk tro hvad de vil - endelig. Men lad det ikke være noget vi skal tage særlige hensyn til som samfund.

Carsten Pedersen, Ulrik Pagh, Claus Oreskov, Morten Lind, Janus Agerbo, Hanne Ribens og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Folk må tro hvad de vil.

Problemet er når folk vil pådutte andre ens tro.
Her er kimen til strid og kævl.
Steen Sohn spørger: "Hvorfor skal vi dog hele tiden høre om denne Jesus, hvis eksistens aldrig er blevet bevist?"
Det samme spørgsmål kan stilles og Allah, Vishnu, Thor og alle de andre guder og deres profeter.

Verden ville blive et bedre sted hvis folk blot samlede sig i deres diverse tros-foreninger og dyrkede deres tro der. At ville udbrede deres tro til alle andre, er utidig indblanding i andres privatliv.
Hvad er det der driver troende til at blive flere og flere lige inden for deres tro ?

PS: Ateister er ikke vredere end andre mennesker generelt ( Som Tor plæderer for). Ateister ønsker blot ikke at religion skal udbredes til politik og/eller kastes i hovedet på folk der ikke er interesseret i religion.

Klaus Ipsen, Carsten Pedersen, Ulrik Pagh, Morten Lind, Sune Olsen og Laurids Hedaa anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen
Helene Kristensen

Hvad skal vi med tro, åndelighed, næstekærlighed osv osv- vi har den store gud midt iblandt os - Microsoft excel, hvori man kan indskrive alt, og få præcis det ud som man ønsker. Den der har excel har magten og æren.

Dan Johannesson, Morten Balling, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Carsten Hansen:
Men samtidig synes ateister også ofte at være meget optagede af at fænomener, som ikke passer ind i deres forældede mekaniske verdensbillede, for alt i verden ikke skal undersøges med videnskabelig åbenhed, men hellere hånes til døde.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Arne Thomsen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet er, at ateister har nogle forestillinger om tro og religion, der er fejlagtige. Troende er ikke dogmatikere som ateister åbenbart er det. Ingen har så fundamentalistisk en tro som ateister, der imod mangfoldige vidnesbyrd afviser det, deres tro ikke kan rumme.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Brian Larsen, Per Torbensen, Karsten Aaen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Hedegaard
Johnny Hedegaard

Niels-Simon Larsen skriver d. 23. december, 2014 - 23:33:
".......... Bare folk kunne lære at holde deres bøtte og kæmpe for en bedre verden, så ville mange ting løse sig af sig selv."

Det er jo en direkte selvmodsigelse at påstå, at hvis man kæmper tilstrækkeligt, løser mange ting sig selv. De løser sig jo netop ikke af sig selv, som du jo ganske rigtigt skriver. Der skal kæmpes.

Og hvad er en bedre verden? Er det en verden hvor der bevidstløst spenderes uanede mængder af penge på julegaver for at fejre fødselsdagen for en person som ingen tror på alligevel? (Ok, ret skal være ret...jeg går ud fra at kun få hér på debatsiden fejrer jul overhovedet, og nøjes med en leverpostejmad, og iøvrigt har takket nej til alle juleinvitationer).

Om Charlotte Rørth har mødt Jesus, aner vi andre dybest set ikke en pind om!
Logikken siger at hun ikke har. Men hvad er logik? Er det andet end teorier bygget over hvad vi VED, og deraf følger, hvad vi kan forestille os vil ske ud fra den viden. Og især hvad der ikke vil eller kan ske.
Men af og til er der nogen der oplever noget ingen eller få har oplevet før.
Nogle mennesker erhverver sig en viden ingen eller få andre har. Man kan henvise til Platon's "Hulelignelse" eller da nogle (i datidens øjne) fantaster påstod, at jorden er rund. Men nogen skal være de første. Men stakkels dem.
De blev hånet, afvist eller brændt på bålet.
I dag er bålet afskaffet.

Britt Kristensen, Jørn Boye, Arne Thomsen, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Den rationelle fejlslutning har flere menneskeliv på samvittigheden end samtlige religionskrige - tænk blot på, hvordan Foucault påviser udgrænsningen af alt det uforklarlige og ikke-cartesiske i lukkede institutioner. Og hvordan stalinismen dekreterede forvisning til arbejdslejr for at komme for sent.

Brugerbillede for Carsten Hansen

Tor Brandt skriver:

"Men samtidig synes ateister også ofte at være meget optagede af at fænomener, som ikke passer ind i deres forældede mekaniske verdensbillede, for alt i verden ikke skal undersøges med videnskabelig åbenhed, men hellere hånes til døde."

Ja se ; lige præcis sådan opfatter jeg mange troende ! Det kræver bare en lille omskrivning

"Men samtidig synes troender også ofte at være meget optagede af at fænomener, som ikke passer ind i deres forældede teistiske verdensbillede, for alt i verden ikke skal undersøges med videnskabelig åbenhed, men hellere hånes til døde.

Brugerbillede for Toke Andersen

Tro er fint, smukt endda i nogle udtryk og grundlæggende menneskeligt.
Organiseret tro, derimod, er blandt de absolut mest splidskabende, samfunds- og fællesskabs undergravende, individuelt fordummende og udviklingsmæssigt begrænsende, systemer i menneskehedens historie.

Carsten Pedersen, Peter Wulff, Arne Thomsen, Morten Lind og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

"Hvis ateisme er en tro, er det så en hobby ikke samle på frimærker?"

Olaf Tehrani, Carsten Pedersen, Henrik Okkels, Ulrik Pagh, Morten Lind, Sune Olsen, Vibeke Rasmussen, Søren List, Bent Gregersen, Morten Balling, Laurids Hedaa, Torben Kjeldsen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Peter Hansen.

tro nu hvad du vil og husk på at det kun er tro.
hvis du derimod vil udbrede din tro til andre, så er du på vildspor; For hvad rager din tro andre ?

Som ateist vil jeg frabede mig at få tro smidt i fjæset, når jeg bevæger mig ind på offentlige kontorer, institutioner og lære-anstalter.

hvad laver tro på disse steder ?.

Carsten Pedersen, Kim Olsen, Morten Lind, Robert Ørsted-Jensen, vasili frang, Bent Gregersen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Carsten Hansen:
Jeg har ikke som sådan talt for tro, men fremhæver blot agnosticisme som det rationelle alternativ til ateisme.
Skal din humoristiske omskrivning tages som udtryk for, at du accepterer at ateismen er ligeså irrationel som alle andre religioner?

Brugerbillede for Christian Yde

@Peter Hansen: Ah, nu skal du lige passe på at drage konklusioner på spuriøse sammenhænge! I øvrigt er jeg absolut ikke enig i, at det var Foucaults pointe.

Jeg har ligeledes svært ved dette citat: "Ingen har så fundamentalistisk en tro som ateister" - det er ikke værdigt for debatten at reducere ateister til troende og til en religion. Det er et absurd stråmandsargument som fordummer debatten.

Religion er netop en 'tro', som er i konkurrence med videnskaben om at forklare fænomener, herunder også et forsøg på at forklare meningen med livet (himlen/helvede, reinkarnation, etc). Religiøse søger ofte at forklare et fænomen med afsæt i egen religion uden at kunne reproducere fænomenet eller på anden måde rationelt at forklare det.

Ateisme er netop afvisningen af enhver religions forklaringer af disse fænomener, dog ofte uden at kunne direkte modbevise dem (kun skribentens eget vidneudsagn i ovenstående tilfælde kan stå vidnesbyrd om den faktiske hændelse, som med garanti ikke kan reproduceres).

Agnostikere stiller sig (desværre) stadig åbne og dermed sårbare overfor religionens kortslutninger - men som ateist må jeg erkende, at mange ting endnu er svære at forklare og de interessante er netop, at jo mere vi erkender i videnskaben jo mindre erkender vi også vi rent faktisk ved.

Niels Møller Jensen, Morten Lind og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tor Brandt

Carsten Hansen:
"Som ateist vil jeg frabede mig at få tro smidt i fjæset, når jeg bevæger mig ind på offentlige kontorer, institutioner og lære-anstalter."

Den lærdom, som læres på lære-anstalter, og som danner basis for kontorer og institutioner, er selv tro. Hvorledes skulle det ellers være tilfældet at videnskabelige 'fakta' er blevet revideret så mange gange i løbet af historien?
Jeg er fuldstændig enig i at religiøse dogmer ikke skal fremsættes som ubetvivlelige fakta. Men det skal metafysiske påstande som "der findes ingen Gud, uanset hvordan vi definerer 'Gud' " heller ikke. Efter min mening altså.

Britt Kristensen, Arne Thomsen, Morten Lind, Carsten Mortensen, Per Torbensen, jan bisp og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Sider