Læserbrev

Åbenhed om ændring af kanon

Debat
29. januar 2015

Christine Antorini (S), undervisningsminister, og Lise Vogt, formand for arbejdsgruppen for forenklede Fælles Mål for dansk

Peter Nielsen er kritisk over for både de ændringer, der er sket i litteraturkanonen, og den måde det er foregået på i sin artikel »Ny kanon« den 23. januar. Han mener, at ændringerne er lusket igennem. Det er nu ikke rigtigt.

Forslagene til ændringerne har været i offentlig høring, og alle interesserede har haft mulighed for at udtale sig. Der var mange høringssvar i forbindelse med ændringerne i Fælles Mål, hvor også kanonændringerne indgik, men ingen omhandlede de to navne, der er udskiftet i den obligatoriske del af litteraturkanonen.

Der er også gode begrundelser for de valgte ændringer. Erfaringerne med kanonlisten har vist, at nogle forfatterskaber er mere relevante i gymnasiet end i folkeskolen, og at der har manglet litteratur for de yngste elever. Denne kritik blev blandt andet rejst, da kanonlisten udkom i 2006. Med de nye ændringer er der udskiftet to forfatterskaber for den del af den obligatoriske kanonliste, som fremadrettet gælder folkeskolen. Der er således ikke længere en fælles kanonliste for folkeskolen og gymnasiet, selv om den overvejende del fortsat er fælles. På den vejledende liste for folkeskolen er fire forfatterskaber udskiftet. De nye er Amalie Skram, Astrid Lindgren, Thorbjørn Egner og Robert Storm Pedersen.

Nordisk fællesskab

Skrivergruppen har ønsket at bringe Tove Ditlevsen ind som en væsentlig kvindelig forfatter i folkeskolen. Derudover er Henrik Ibsen kommet med som en særdeles betydningsfuld nordisk forfatter og dramatiker med internationalt format. Klaus Rifbjerg og Martin A. Hansen er taget ud af kanonlisten for folkeskolen, men de er fortsat på listen for gymnasiet.

Peter Nielsen kritiserer også valget af Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner på den vejledende liste for folkeskolen. Men begge er væsentlige, nordiske børnebogsforfattere, der fungerer som inspirationskilde for den moderne børnelitteratur. Med dem tilgodeses indskoling og mellemtrin i højere grad end tidligere.

Der er samlet set kommet flere genrer, bedre historisk spredning og en markering af, at dansk litteratur er en del af et nordisk fællesskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her