International kommentar

Al-Qaeda ønsker sig masseovergreb på muslimer

Al-Qaeda ville ikke hævne krænkede religiøse følelser med angrebet på Charlie Hebdo. Terroristernes strategiske mål er snarere at fremprovokere overgreb på Europas muslimer – for dermed bedre at kunne hverve proselytter
14. januar 2015

Islamistiske terroristers drab på medarbejdere på det respektløse satiriske ugemagasin Charlie Hebdo var for mig at se strategisk anslag, der først og fremmest sigter mod at polarisere den franske og europæiske offentlighed.

Terrorgrupper som al-Qaeda har det problem, at selv om deres rekrutteringspulje består af hele verdens muslimer, er det kun de færreste muslimer, der kan følge dem i deres terroristiske dagsorden. De færreste muslimer interesserer sig synderligt for i politik, og da slet ikke for politisk islam. Frankrig har 66 millioner indbyggere, heraf godt fem millioner med muslimsk baggrund. Men meningsmålinger viser, at kun godt en tredjedel af dem siger, at religion er meget vigtig for dem. Franske muslimer er vel nok den mest sekulært sindede muslimske folkegruppe i verden – de kan højest matches af muslimer i de tidligere sovjetrepublikker, der heller ikke er videre trospraktiserende.

Mange muslimske indvandrere kom i efterkrigstiden til Frankrig som gæstearbejdere, og deres uddannelsesniveau var som oftest beskedent. Anderledes forholder det sig med deres børnebørn, som mentalt befinder sig langt fra den mellemøstlige fundamentalisme og hellere dyrker en urban kosmopolitisk kultur med rap og raï, med overvældende flertal afviser vold som politisk kampmiddel og siger, at de er loyale over for Frankrig.

Al-Qaeda går efter at kolonisere de franske muslimer mentalt, men står over for en massiv mur af manglende interesse. Men kunne det lykkes at få de ikkemuslimske franskmænd til at forfølge og chikanere nationens muslimer, alene fordi de er muslimer, ville det måske blive muligt at skabe en fælles politisk identitet omkring muslimsk forurettelse over forfølgelse og diskrimination.

Polariseringstaktik

Samme taktik blev brugt af stalinister i begyndelsen af det 20. århundrede. Filosoffen Karl Popper beretter, hvordan han engang flirtede med marxismen i et halvt års tid i 1919, da han underviste på universitetet i Wien. Han forlod dog kommunistpartiet, da det gik op for ham, at grupper inden for partiet greb til ’falske flag’-operationer for at fremprovokere militante konfrontationer. Under en af disse, på Hörlgasse den 15. juni 1919, dræbte politiet otte socialistiske ungdomsaktivister. For de mest skruppelløse ’bolsjevikker’ – de, som siden blev stalinister – var det utåleligt, at så mange studerende og arbejdere ikke ville bistå dem med at omstyrte det borgerlige samfund. Derfor forekom det for nogle af dem ønskeligt at »skærpe modsætningerne mellem arbejde og kapital.«

De overfaldsmænd, der stod bag angrebet på Charlie Hebdo, talte fransk uden accent og har helt sikkert vidst, at de med deres aktion ville styrke Le Pen og det islamofobiske franske højre. Måske var deres hæslige politiske mord ikke så meget en religiøs protest mod forhånelse af muslimers vigtigste religiøse ikon, men mest af alt et forsøg på at provokere det europæiske samfund til at gribe til pogromer mod muslimske medborgere. I så fald ville al-Qaedas hverveofficerer nemlig få et langt mere taknemmeligt materiale at arbejde med.

Al-Qaeda i Mesopotamien, dengang ledet af Abu Musab al-Zarqawi, betjente sig af samme polariseringsstrategi i Irak med stor succes ved konstant at angribe shiitter og deres hellige symboler og dermed fremprovokere den etniske udrensning af en million sunnier fra Bagdad. Også under arvtagerorganisationen Islamisk Stat er polariseringen fortsat. I sidste ende har den brutale folkedrabsstategi givet bonus: IS omfatter i dag det meste af det sunniarabiske Irak, som har lidt så meget under shiitiske repressalier, at befolkningen selv har søgt beskyttelse hos den gruppe, der bevidst og systematisk gik efter at provokere shiitterne til modvold.

’At skærpe modsætningerne’ er således en yndet strategi for sociopater og totalitarister, der stiler efter at rive mennesker ud af deres almindelige sorgløshed og mobilisere deres energi og ressourcer til gavn for deres magtprætentioner.

Følg Norges eksempel

Eneste effektive svar på denne manipulationsstrategi (som storayatollah Ali Sistani forsøgte at fortælle de irakiske shiitter for et årti siden) er at modstå trangen til at holde en hel folkegruppe ansvarlig for handlinger foretaget af nogle få og at nægte at udføre identitetsspolitiske repressalier.

Hvad angår dem, der nu igen og igen kræver, at almindelig muslimer skal tage afstand fra handlinger begået af psykopater, der hævder at være deres trosfæller (i øvrigt ikke et krav, der nogensinde lyder over for kristne), er det værd at påpege, at angrebet omgående blev fordømt af al-Azhar-universitetet, den vigtigste højborg for sunnimuslimsk lærdom og fatwa. En fordømmelse er også kommet fra Den Arabiske Liga, der består af 22 stater med muslimsk folkeflertal.

Vi har et glimrende forbillede for, hvordan man skal reagere på en terroristisk provokation, der har til formål at skærpe modsætninger. Jeg tænker på Norge efter Anders Behring Breiviks massemord på unge norske socialdemokrater på Utøya. Den norske regering reagerede netop ikke ved at indlede en ’krig mod terror’. De retsforfulgte blot Breivik som simpel kriminel og stod på beundringsværdig vis fast demokratiets værdier.

Det meste af Frankrig vil også fortsat stå fast på de tilsvarende demokratiske værdier og på de menneskerettigheder, der har deres oprindelse i dette land. Men et hadefuldt og ikke så lille mindretal vil drage fordel af den bevidst polariserende ugerning til at presse deres egen dagsorden igennem. Europas fred og fremtid kan afhænge af, hvorvidt Marine Le Pens får lov til at blive mainstream. Ekstremisme næres kun ved andres ekstremisme. Og kun igennem en konsekvent fastholdelse af den gensidige tolerance kan vi bryde den onde cirkel og sejre over totalitaristerne.

Juan Cole er amerikansk mellemøstekspert

© Juan Cole og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Harder
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Aase Bak-Nielsen
  • Erik Jensen
Christian Harder, Jens Thaarup Nyberg, Aase Bak-Nielsen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu