Klumme

Mig Selv A/S

Arbejdsmarkedet tager i stigende grad udgangspunkt i den enkeltes ønsker. Det er herligt, men velfærdsstaten skal gentænkes inden for den nye ramme
Debat
19. januar 2015

For bare 20 år siden var det stort set kun kunstnere og leverandører af visse private serviceydelser og smalle luksusgoder, der havde udvalgte kunder. Det brede arbejdsmarked var forudsigeligt og stort set delt i to: det offentlige og det private. Det var også alfa og omega, at der var mange mennesker, der ønskede det samme. Uanset om der var tale om øl, yoghurt eller aviser. Mange kunder gav både stordriftsfordele og lavere priser. Og i det offentlige var universelle standardydelser nemme at administrere.

Sådan er det i stadig mindre grad. Det, som man i USA kalder the on demand economy, vokser med svimlende hast. Uber tilbyder taxakørsel med privatbilister. Start-ups som SpoonRocket og Seamless leverer individuelt designede måltider til døren i amerikanske storbyer. De henter maden på forskellige restauranter, hvilket f.eks. betyder, at man uden at betale mere kan spise og hygge sammen, uden at man dog nødvendigvis fortærer det samme; en kan få leveret sushi, to pasta og pizza, mens tre andre smovser i kinesisk og indisk mad. Det elsker klummeskriverens familie, idet den omfatter fire ret kræsne børn.

På en anden app, Instacart (forkortelse for kvik levering til din indkøbsvogn), kan man bestille dagligvarer og få dem leveret gratis inden for få timer uden at røre andet end den finger, der skal klikke ordren hjem. På Instacart kan man bestille økologiske mælkeprodukter fra Whole Foods og i samme ordre vælge billige standardvarer som køkkenruller og staniol fra den nærmeste Walmart. Metoden minder lidt om den noget dyrere danske mulighed nemlig.com, hvor man også kan købe varer til Netto-priser, samtidig med at man shopper dyr te fra Perch og chokolade fra Summerbird.

Gevinsten for en travl skribent som mig, der er velsignet med adskillige børn, er åbenbar. Og mulighederne er ikke i øvrigt begrænset til det huslige. Her i USA kan man også finde sin advokat eller vælge læge på samme skræddersyede, netbårne vis.

Den nye økonomi truer imidlertid en masse hæderkronede brancher og monopoler. Hvis freelancere kan levere lige så godt som fastansatte, hvorfor skal arbejdsgiverne så kere sig om pension og løn under sygdom? Hvis enhver whizzkid med en computer kan lave en film, hvorfor så hyre et dyrt filmselskab eller et pr-bureau? De samme kræfter, der har sluppet en individuel talentmasse løs, kan med andre ord ses som en fjende for både etablerede virksomheder og tunge, offentlige institutioner.

Men her er den gode nyhed: Jeg tror fuldt og fast på, at det med den rette følgelovgivning er muligt at få den nye økonomi til at sameksistere med de skandinaviske velfærdsmodell er, så man forhindrer både en ny type ulighed og galopperende miljøskader. Den skærpede konkurrence skal selvklart resultere i bedre kvalitet – ikke en usund konkurrence om bare at levere hurtigst og billigst – hvilket så i øvrigt heller ikke er det, forbrugerne ønsker.

Hvad kunne det nye så bestå i? Ja, f.eks. nytter det ikke noget – som tidsskriftet The Economist skrev i en artikel for to uger siden om fænomenet – at det offentlige stiller frie aktører ringere via skattelovgivningen, som man gør i det meste af Europa. Politikerne gør også klogt i at gentænke ydelser, der er kollektive, så pengene i stadig stigende grad følger borgerne, så disse selv kan vælge f.eks. børnepasning eller hjemmehjælp – som det allerede er tilfældet i flere danske kommuner i dag.

Læg mærke til, at mekanismen ikke skaber nye skel i samfundet, så længe alle har samme ret til at stemme med fødderne. Derimod kan konkurrencen bane vejen for mere effektive leverandører. Vel at mærke med overholdelsen af standarder, som politikerne fastlægger. Det samme med energi- og arbejdsmiljø. I øvrigt er den nye økonomi på mange måder mere grøn ende den tradtionelle. Uber giver f.eks. mulighed for en langt bedre udnyttelse af den private bilpark, end tilfældet er i dag.

Når trygge rammer er på plads, vil den enkelte få nye muligheder for at forvandle sig til brandet Mig selv A/S. Det vil selvklart ikke passe alle, men for mange kan det medføre langt mere frihed på fremtidens flydende, mere risikobetonede, men forhåbentlig også sjovere arbejdsmarked. Det er ikke så ringe endda.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Klummen er udtryk for forfatterens egen holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her