Kommentar

Automatisk tolkeasyl giver ingen mening

De afghanske tolke var fuldt klar over sikkerhedsrisikoen, da de påtog sig at arbejde for Danmark. De accepterede den helt frivilligt – ligesom vi danske soldater accepterer risikoen for at blive slået ihjel, når vi frivilligt drager i krig for at løse problemer i Afghanistan eller andre af verdens brændpunkter
12. januar 2015

Vi har en moralsk og professionel pligt til at hjælpe lokale tolke i Afghanistan, der er truet af Taleban, fordi de har arbejdet med de danske styrker. Men det vil være en fejl at tilbyde asyl til samtlige tolke, da vi også i fremtiden skal kunne ansætte lokale tolke i konfliktområder, hvor vi indsætter fredsbevarende danske styrker, uden at ansættelsen pr. automatik giver efterfølgende asyl til Danmark.

På baggrund af mine tre års tjeneste i Afghanistan, både som officer i Helmand-provinsen og som diplomat i Kabul, har jeg løbende kontakt til afghanske tolke. Mange af dem arbejder stadig for forsvaret eller internationale organisationer, og de accepterer truslen fra Taleban som en uundgåelig del af deres arbejde.

Den bedste tolk, som jeg arbejdede sammen med i min tid som officer i Helmand-provinsen, ’James’, følte sig således ofte udsat, når jeg havde ham med på patrulje eller til forhandlinger. Derfor brugte han aldrig sit rigtige afghanske navn, og han arbejdede kun i et område meget langt fra sin hjemstavn, hvor ingen kendte ham eller hans familie. Når jeg spurgte ham, hvorfor han accepterede arbejdsrisikoen ved at arbejde med de ’vantro’ danskere, svarede han, at det er, fordi han inderligt tror på et fredeligt og demokratisk Afghanistan uden Taleban – og fordi han fik en tårnhøj løn efter lokale forhold. Hans plan er at bruge opsparingen til videreuddannelse på et internationalt universitet i Pakistan. Kort sagt: Tolkene er klar over sikkerhedsrisikoen, når de påtager sig arbejdet, herunder at jobbet ikke pr. automatik giver efterfølgende asyl i Danmark. De accepterer dermed frivilligt en sikkerhedsrisiko i forbindelse med deres arbejde – ligesom vi danske soldater accepterer risikoen for at blive slået ihjel, når vi frivilligt drager i krig for at løse problemer i Afghanistan eller andre af verdens brændpunkter.

Mange tusinde sager

I Afghanistan er tolkene ikke den eneste udsatte gruppe, som Taleban ønsker at straffe. De afghanske sikkerhedsstyrker, som også modtager dansk træning og støtte, er ligeledes udsat. De og deres ofte fattige familier er faktisk langt mere udsatte end tolkene, som tit kommer fra veluddannede familier, der lever i forholdsvis sikre områder i Afghanistan. Hertil kommer de tusindvis af ansatte i afghanske ministerier og offentlige institutioner, som ligeledes er repræsentanter for det danskstøttede demokrati, som Taleban ønsker at destruere med vold og magt.

Hvis vi vælger at tilbyde asyl til tolkene, skal vi så også tilbyde asyl til alle afghanske sikkerhedsstyrker, som føler sig truet, fordi de har modtaget dansk støtte? I så fald taler vi om mange hundredtusindvis af afghanere eller mere – for ikke at tale om tusindvis af tolke og soldater fra Irak, Somalia og andre lande, hvor danske soldater har hjulpet eller stadig hjælper med at skabe fred. At give asyl til så mange mennesker vil være dybt urealistisk – og ikke i overensstemmelse med hensigten bag vores engagement, der bl.a. har til formål at løse konflikter lokalt i nærområderne, således at presset fra flygtningestrømmene mod Europa bliver formindsket.

Saglighed, tak

Når det er sagt, så har vi selvfølgelig en pligt til at holde forbindelse med vores tolke i Afghanistan. Derfor vedtog regeringen sammen med bl.a. Venstre i 2013 en tolkepakke, som har ført til, at mindst seks tolke, der blev vurderet til at være i særlig fare, fik asyl i Danmark. Mange andre afghanske tolke tilbydes desuden økonomisk støtte fra Danmark til uddannelse eller anden støtte, så de kan flytte deres familier til mere sikre områder i Afghanistan. Den seneste tid har debatten raset i diverse danske medier, hvor vores myndigheder bliver anklaget for ikke at tage ansvar for afghanske tolke, der var ansat før 2012, og som efterfølgende kontakter den danske stat og hævder at være truet af Taleban. Faktum er dog, at alle tolke, der har arbejdet med danske styrker, reelt har mulighed for at få visum til Danmark med henblik på at søge asyl – også de, der var ansat inden 2012. Det er imidlertid et kriterium, at tolken vitterligt er udsat og truet, hvilket beror på en konkret vurdering, som foretages af de danske myndigheder.

Jeg håber på den baggrund, at den danske politik på området fortsat vil være drevet af konkrete, saglige vurderinger således, at vi hjælper de særligt udsatte tolke – men også kun de, som rent faktisk er truet grundet deres arbejde.

Marcus Knuth har været udsendt til Afghanistan i flere omgange. Han er folketingskandidat for Venstre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu