Kommentar

Jeg vil bare gerne have besøg af min kæreste

Kan det virkelig være rigtigt, at min kæreste ikke må få turistvisum, blot fordi han er afrikaner? Er det så svært at fatte, at han gladeligt rejser hjem igen? At han faktisk foretrækker Zanzibar frem for Danmark?
5. januar 2015

Jeg undrer mig. Der er noget, jeg har virkelig svært ved at forstå. Det handler i og for sig om noget yderst personligt, men jeg har alligevel en fornemmelse af, at mange danskere kan relatere til det.

I foråret 2014 gik jeg på højskole og lavede frivilligt arbejde på Zanzibar, Tanzania, i lidt over fire måneder. Her oplevede jeg et kulturmøde ud over det sædvanlige – jeg udviklede venskaber og forhold, som jeg stadig holder ved lige, selv om jeg i dag befinder mig i Danmark, flere tusinde kilometer væk. Jeg fik en kæreste relativt tidligt i løbet af mit ophold. Han hedder Boyca, og vi har snart været sammen i omkring 10 måneder.

Efter mit højskoleophold har jeg været nede og bo hos ham i en kort periode, og nu vil jeg gerne have, at han får samme mulighed for at komme og besøge mig. Jeg vil gerne vise og lære ham noget om min kultur, så han ikke bare tror, at alle danskere er ligesom de yderst letpåklædte, velhavende, solslikkende og drinksglade turister, han hele tiden møder på Zanzibar.

Han skal ikke flytte hertil, han skal ikke arbejde her: Det eneste formål er, at vi kan være sammen, og at han kan se min verden, nu, hvor jeg har været så privilegeret at se og opleve så meget af hans – både på godt og ondt.

Mange spørger mig: Hvad så, når han kommer til Danmark og er her i 90 dage (hvilket er det maksimale for et turistvisum) og så skal rejse hjem igen – hvad gør I så?

Svaret er: Det er jeg helt sikker på, at vi finder ud af til den tid – lige nu vil jeg bare nyde de 90 dage, vi kan få sammen.

Men vi får ikke de 90 dage. Ambassaden afviser os af frygt for, at Boyca ikke vil rejse hjem igen.

Zanzibar er hans hjem

Danmark er et skønt land, og jeg er utrolig glad og stolt over at være opvokset her. Men Danmark er ikke perfekt, og det er ikke alle, som har et ønske om at bosætte sig her – selv om det kan være svært for nogen at tro.

Hvis blot ambassaden, der nægtede visummet, kunne se, hvilken udsigt Boyca vågner op til hver dag: de få hundrede meter, han har til den perfekte bountystrand, og hans øjne, der lyser op, når han om fredagen står med fødderne i sandet på den lokale strandbar og er med i en Dance Battle.

Så ville de måske indse, at han ingen ønsker har om at blive permanent i Danmark. Zanzibar er hans hjem. Men Danmark ville være en kæmpe oplevelse for ham, og det ville betyde meget for mig at være en del af hans kulturmøde.

Nok se, men ikke røre

Jeg er studerende, og i den forbindelse har jeg tit oplevet, at min uddannelsesinstitution og regeringen lægger stor vægt på globalisering. Jeg bliver stærkt opfordret til at tage dele af min uddannelse i udlandet, da jeg der vil kunne få andre perspektiver og kompetencer end i Danmark.

Men dette fokus på dannelse og fordelen ved at møde andre kulturer stemmer på ingen måde overens med den politik, der gør det ualmindeligt svært for visse udlændinge at komme til Danmark og opleve vores kultur. Og det gør det yderst vanskeligt at have et forhold til en person, der ikke er født inden for den gyldne ring bedre kendt som EU. Man kan tale om, at en ’nok se, men ikke røre’-politik bliver hevet ned over visse udlændinge og ned over befolkningen – ned over mig.

Træt af dobbeltmoral

Jeg har skrevet under på at være økonomisk ansvarlig for Boyca, hvis han skulle komme til Danmark. Hvis det kunne lade sig gøre, ville jeg med glæde bindes juridisk og hæfte med anselige bøder og dermed være personligt ansvarlig, hvis han ikke tager tilbage til sit hjem på Zanzibar, inden hans visum udløber. Jeg ved, at jeg er følelsesmæssigt påvirket af situationen, men som bundet af en kontrakt i dette regelbaserede samfund, burde der ikke kunne sås nogen tvivl om min oprigtighed.

Kan det virkelig være rigtigt, at min kæreste ikke må besøge mig i tre måneder? Kan det virkelig være rigtigt, at han ikke må få et turistvisum, blot fordi han er afrikaner?

Denne dobbeltmoral, der tillader danskere at rejse til nærmest alle lande i verdenen, mens vores grænser er lukkede for mange, er fuldstændig urimelig.

Amanda Petersen er studerende på Copenhagen Business School

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Olaf Tehrani
  • Jørgen Steen Andersen
Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Olaf Tehrani og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maja Spang-Hanssen

Åh Amanda, jeg føler med dig!!
Jeg er så heldig, at min gambianske kæreste har permanent opholdstilladelse i Tyskland, og derfor sagtens kan besøge mig i Danmark. Vores store problem nu er hvordan vi kan komme til at bo sammen her i Danmark som familie - jeg har nemlig begået den store synd at have været sygemeldt og på kontanthjælp i en periode, så familiesammenføring kan vi ikke få. Jeg har en lille datter med ham og en stor søn fra et tidligere forhold, så jeg kan heller ikke bare flytte til Tyskland.
Det er så hårdt at være tvunget til at leve adskilt fra den man elsker, bare fordi han har en forkert farve og et forkert pas. Jeg krydser fingre for at han får sit visum, så du kan vise ham vores land, der trods åndssvage politikere stadig kan være ganske dejligt.

lars abildgaard, Sascha Olinsson, Per Klüver, Olaf Tehrani, Wilhelm May, J M, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Amanda.
Der er visse lande - ikke specielt kun i Afrika - hvorfra det er vanskeligere at få tildelt turistvisum fra til DK.
Der ligger - så vidt jeg ved - seriøse begrundelser og erfaringer bag,
dog er disse mere generaliserende end individuelle!

Hvad står der præcist i afslaget - begrundelsen?

Per B Paulsen

Skulle det ikke være muligt, hvis han har en returbillet til Zanzibar, penge til ophold i Danmark, og en indbetaling på 50.000 kr. fra dig på en "sikkerhedskonto" (gammel pris) - eller er reglerne helt lavet om....

Desværre administrerer myndighederne, selvfølgelig på foranledning af politikerne, visumreglerne på en xenofobisk måde. Man kan vel ikke kalde det racistisk, men uanset hvad, er det uværdigt for en retsstat at opføre sig som Danmark gør.

De familiesplittende regler (og alle de andre afledte som den her nævnte) blev indført for 13-14 år siden, og aldrig afskaffet igen, selv om regeringen skiftede. Det var nok meget opportunt ikke at snakke så højt om det. Og nej - man kan ikke stille økonomisk sikkerhed længere.

Det grundlæggende problem er, at 80-90 % af folketingets medlemmer og 100 % af regeringens ministre ikke burde gives nogen former for magt. De vil simpelthen ikke fællesskabets bedste, og har absolut ingen former for personlig integritet, der kan styre deres beslutninger. Alt handler om personlig vinding, eller - i "bedste" fald - særinteresser for forskellige grupper. Hvordan vi får et bedre samfund lader til at være noget, meget få politikere tænker noget videre over.

Martin Lidegaard er nok det bedste eksempel på, hvordan magt og indflydelse meget hurtigt overtrumfer den integritet, man evt kunne starte ud med som politiker. Jeg forstår ikke, hvordan ham kan se sig selv i spejlet om morgenen.

I modsætning hertil mistænker jeg en politiker som Özlem Cekic for at være styret af et ønske om at gøre en positiv forskel i samfundet.

Amanda Petersen

Hej alle, jeg vil starte ud med at sige tak, fordi I har taget jeg tid til at læse min artikel, det betyder utrolig meget.

Hej Maja, jeg er ked af at høre det om din kæreste, det må være ekstra hårdt når man har børn indblandet i denne svære situation. Og jeg takker for din medfølelse.

Hej Else, begrundelsen lyder nognelunde på, at han ikke kunne fremvise beviser nok, der bandt ham til Zanzibar og de derfor så en risiko for at han ville blive i Danmark når hans visum udløb.
Men jeg rejser til Zanzibar igen i slutningen af denne måned, hvor vi vil prøve at søge igen og forhåbentlig har rigelig med dokumentation, selvom det ikke er noget man gør sig så meget i, i Afrika.

Per, svaret til dit spørgsmål er både ja og nej. Nej fordi at han udover de mange penge også skal have rigeligt med dokumentation som binder ham til Tanzania.
Og ja, hvis han og jeg havde de penge ville det nok være en del lettere, men da jeg er en 21-årig studerende, dog med et rimeligt studie-job, har jeg ikke mulighed for at ligge de penge. Men jeg har selvfølgelig nok til at forsørge os begge under hans ophold i Danmark.

Hej Morten
Hans navn er Boyca. Jeg retter dig ikke for at være uhøflig og vil med glæde besvare dit spørgsmål. Boyca har et arbejde som bartender og tjener på et hotel og de har givet ham lov og fri til at rejse i de 3 måneder. Det er lang tid at være væk, men det er også langt at rejse blot for nogle uger. Mange unge danskere rejser til udlandet i halve til hele år. Derudover vil jeg gerne have at han kan opleve Danmark ligesom jeg oplevede Tanzania, og dette kan heller ikke ske blot på nogle uger.

Jesper, jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal sige til din kommentar, men takker fordi du har gidet læse min artikel og gjort dig nogle tanker.

Esben, jeg deler dine udtryk om politik og syntes det skaber et meget godt billede af årsagerne til min kærestes afvisning.

Niels Duus Nielsen, Torben Nielsen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Forholdene er resultater af valg foretaget af formelle demokratiske flertal her i landet. Som sand veteran indenfor kritik af disse valg deler jeg evt. forargelse over situationen på dette område : 'dansk indvandrerpolitik', men artiklens ophav må nok leve med, at flertallet i dette forum opfatter det som pragmatisk ganske i sin orden siden 1983.
'Der har ikke været indvandring til Danmark siden 1972 og regeringen har ingen planer i den retning ! (løseligt citeret fra Poul Nyrup Rasmussen ved valget i 1998). Jeg tror faktisk ikke den sang har ændret sig afgørende.
Formalia er dejlige. Den koldeste kalkule ville her spørge : Sanktionerer Zanzibar med dødsstraffe ? For hvad ?

Der er ikke nogen dansk ambassade i Tanzania, så jeg gætter på, at det er den norske ambassade i Dar Es Salaam, der har givet afslag.

Norge har i modsætning til Danmark en restriktiv visumpraksis. Og når man søger visum via en norsk ambassade, så bliver ansøgningen behandlet efter deres praksis, også selvom rejsen går til Danmark.

I Danmark er Tanzania placeret i den såkaldte "turistlandegruppe", hvor alle som udgangspunkt kan få visum, med mindre særlige grunde taler imod det.

Så løsningen er faktisk yderst simpel og ligetil. Amandas kæreste skal bare aflevere en ny visumansøgning til en dansk ambassade. F.eks. den i nabolandet Kenya (Nairobi).