Læsetid 4 min.

Barfoed og brandstifterne

Niels Barfoed spørger, hvad den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed skal udmønte sig i. Svaret er ligetil: Den rettighed skal forsvares, ikke opgives
16. januar 2015

»Hvad mener Niels Barfoed, imamerne og hele holdet omkring Politiken, der skal gøres efter angrebet på Charlie Hebdo? Hvordan skal islam sejre, hvilket jo er og bliver endemålet?«

Sådan kunne vi spørge, hvis vi var lige så bizart demagogiske som Niels Barfoed i Information den 13. januar. Men er der brug for denne militans i debatten om politiske modstanderes rettigheder? Den franske filosof Pascal Bruckner spørger i Le Figaro den 7. januar: »Man har halshugget nogle af vores intellektuelle. Vi har været i krig i årevis, men over for radikal islam har vi udvist en forkastelig eftergivenhed. Det bliver meget interessant at se brudlinjerne i dagene, der kommer. Skal vi vædde på, at alle de forskellige kollaboratører vil tale for, at vi skal indskrænke ytringsfriheden?«

Det er de retoriske midler, der nu er kommet i brug. En urimelig overdrivelse, der kun tjener til at afvise den debat, som man tilsyneladende foregiver at gå ind i.

Ikke bare bundter Barfoed os sammen med en række meget forskellige debattører, han tilskriver os også helt vanvittige synspunkter – såsom udryddelsen af islam. Samtidig tilskriver han os støtte til forskellige internationale krige og mange andre mærkelige ting.

Barfoeds motiver

Hvad tjener denne overgeneralisering til, hvor man identificerer en række politiske modstandere med hinanden, og stiller dem til regnskab for helt urimelige beskyldninger? Er det panik ved håndvasken, fordi man godt ved, at man har snakket islamisterne efter munden og søgt fred med dem siden 2006 ved at argumentere for det rimelige i at renoncere på retsstatsprincipper om ytringsfrihed?

Lad os gætte. Det forekommer måske Barfoed nødvendigt for at beskytte sin egen meget svage position. Han mener ikke, at terrorangrebet mod Charlie Hebdo er noget særligt. Der er i hvert fald »vigtigere ting at tænke på«, skriver han.

Barfoed mener heller ikke, ytringsfriheden er truet – der er da heller næppe nogen i verden, der kunne finde på at true hans egne synspunkter, så fra hans helt egen udkigspost forekommer problemet overskueligt. Det er kun hans politiske modstandere, der er truet. Og derfor kvalificerer det ikke til at konkludere, at ytringsfriheden som sådan er truet, ifølge Barfoed. Det er allerhøjst nogle enkeltpersoner, der har det problem.

Mere end profetsatire

Barfoed spørger, hvad vi mener, der skal gøres. Men det har vi jo sagt (jvf. Jens-Martin Eriksen, Information fredag den 9. januar; Frederik Stjernfelt, Weekendavisen den 9. januar; Birgithe Kosovic, Politiken den 11. januar). Vi mener, at solidarisk gengivelse af karikaturer i vestlige medier ville have spredt truslen og have gjort det umuligt for islamisterne at udvælge Charlie Hebdo som offer. Det mener vi, er læren af denne massakre. Den er i realiteten et resultat af den politik, som Barfoed advokerer for i sit indlæg. Vi mener, at man skal danne en front mod islamismen. Vi peger på dette som en modforholdsregel mod de voldelige aggressioner fra civilsamfundet. Helt fredeligt.

Barfoeds indlæg tilbyder ikke selv det mindste forslag til, hvad man kan gøre. Det er skuffende, at en forhenværende PEN-præsident er så villig til at bøje sig og forkorte ytringsfriheden for sine politiske modstandere på Jyllands-Posten og på Charlie Hebdo. Han tror, det kan gøres ved at isolere »profetsatire«. I så fald vil Rushdies De sataniske vers være solgt til islamisterne efter 25 års forgæves kamp. Men de islamistiske trusler dækker mange andre ytringer end profetsatire, tag f.eks. Ibn Warraqs og Christoph Luxenbergs bøger, tag foredrag, tv-serier, film, forlæggere, forfattere, kunst og meget andet, der hver uge trues eller overfaldes og bringes til tavshed. Se hertil tidslinjen på fridebat.nu, der – desværre – handler om meget andet end karikaturer.

Der er ingen som helst grund til at tro, at islamisterne vil stoppe ved profetsatiren. Men hertil kommer, at Barfoeds forslag er upræcist og uprincipielt. Skal andre religioners profeter så også have særstatus? Skal Nordkorea have ret til at censurere amerikanske film, hvis de truer tilstrækkeligt? Hvad med den saudiske blogger Raif Badawi, der for et par dage siden fik de første 50 af 1.000 idømte piskeslag for »krænkelse af islam«? Vil Barfoed virkelig ofre ham for at få fred?

Voldsmandens veto

Barfoeds forslag vil sætte en forfærdelig præcedens: Når terrorister ser, at deres handlinger er effektive, lugter de blod og vil have mere. Det er Voldsmandens veto i sin mest radikale form. Et hvilket som helst voldeligt mindretal kan true sig til et veto mod rettigheder til andre i samfundet, som de er uenige med. Det kan ske pga. deres modstanderes race, køn eller politiske overbevisning.

Vi kan forhandle med dem, eventuelt give efter og indrømme dem ret på det, vi i første omgang tror er et begrænset område. Vi kan også bruge statsmagtens voldsapparat og borgernes civile modstand mod disse voldstrusler. Det er det sidste, vi taler for. Vi ønsker at bevare den demokratiske retsstat for alle borgere, også for vores politiske modstandere som Barfoed og islamisterne. Og vi mener ikke, som Barfoed, at dette fører til islams udslettelse. Det mener han tilsyneladende – ligesom islamisterne. Men det er for os at se febervildelser og panik. Det kan allerhøjest betyde, at Barfoed og islamisterne må modificere deres holdning. For andre har det ingen påtrængende betydning.

Barfoed spørger, hvad vi og andre mener.

Hvad vi mener er, at de elementære frihedsrettigheder er helt centrale for moderne, demokratiske samfund. Vi mener, disse rettigheder må forsvares og ikke opgives.

Frederik Stjernfelt er professor i videnskabsteori, idéhistorie og semiotik ved Københavns Universitet, Birgithe Kosovic er journalist og forfatter, og Jens-Martin Eriksen er forfatter Alle er de medlemmer af netværket Fri Debat

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Sune Olsen
    Sune Olsen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Anders  Hede
    Anders Hede
Mihail Larsen, Espen Bøgh, Sune Olsen, Jan Weis og Anders Hede anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Garp

Jo Barfod skulle have undladt sætningen i sit angreb, at hans modstanderes mål var at fjerne islam. Nu blev hele svadaen i dagens svar hængt op på dets modsætning og Barfods ærinde sidestillet med islamisternes.
Ud af debatten forsvandt muslimerne, der næppe blev nævnt en gang, sammen med et et egentligt svar.
Men at en enkelt pøbel bemærkning giver anledning til et gennemført pøbelsvar er såmænd ikke overraskende, når man har iagttaget det hysteriske niveau modparten med 'klakører' allerede havde skruet sig op i inden Barfods dumsmarte bemærkning!

Stig Bøg, Niels Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sten Stenbæk
Sten Stenbæk

Godt svar til Barfoed. En hvilken som helst gradbøjning af ytringsfriheden vil altid løbe ind i selvmodsigelser. I dag, 10 år efter muhammedtegningerne, fremstår Seidenfaden (og Barfoed) som usammenhængende og tvetungede. I dag skammer jeg mig over, som en rygmarvsreaktion, at have været på Politikens og den gode tones side. Det er på tide at stoppe tolerancen af intolerancen.

Jens Naldal, Preben Haagensen og Simon Bang anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinz Behncke
Heinz Behncke

Da Barfoed i sin tid støttede DDR-dissidenten Wolf Biermann, havde det ikke noget med ytringsfriheden at gøre? Eller var det kun en støtte til det han havde politiske sympatier for?
I så fald har han intet lært af sin egen historie med Biermann men fortsætter den bare.

Brugerbillede for Curt Sørensen
Curt Sørensen

Jeg skal ikke anfægte overhovedet nogens ret til at tegne tegninger, jeg undrer mig bare over begejstringen for at artikulere sig på et infantilt skolegårds niveau. Jeg foretrækker Diderot og Voltaire frem for Flemming Rose og Jyllandsposten. Jeg anfægter heller ikke ytringsfriheden per se, men kan sagtens se en række af dens faktiske begrænsninger i form af den eksisterende mediekoncentration, eksistensen af en medieelite, tiltagende statslig overvågning og kontrol, og dominerende ideologi o.a.. Frygten for jihad er kun en del af en langt mere omfattende begrænsning. Jeg mener også at den løbende diskussion må ses i en videre kontekst. Selve dagsordens fastsættelsen, kampen om hvilken politisk diskurs der skal gælde, er et vigtigt led i den generelle politiske kamp. Højrefløjen misbruger i disse år diskursen om ytringsfrihed til at dække over et langt videre fænomen og en en langt større trussel: Kapitalismens krise, den internationale ordens opløsning, og højreradikalismens genopståen og styrke over hele Europa. Uanset de afskyelige mord i Paris er det den snigende højreradikalisme og neofascisme ( men til forskel fra mellemkrigsårene med en demokratisk maske) og denne proces' videre konsekvenser, der udgør hovedtruslen i dag. Stjernfelt, Eriksen m.fl. reducerer det hele til en kamp for og imod ytringsfriheden, hvor de ser sig selv som de noble forsvarere af denne, samtidig med at de abstraherer fra en langt alvorligere trussel.

randi christiansen, Karen Grue, Karsten Aaen, Rune Petersen, Glenn Lynge Andersen, Tino Rozzo, Niels Nielsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Stjernfelt var i mange år min helt - et intellektuelt fyrtårn, som tænkte både dybe og nye tanker.

Men så en gang i halvfemserne fik han sig en kæphest, og siden har han blot gentaget sig de samme overfladiske stråmandsargumenter:

"Hvad vi mener er, at de elementære frihedsrettigheder er helt centrale for moderne, demokratiske samfund. Vi mener, disse rettigheder må forsvares og ikke opgives."

Hvem er det lige, der ønsker at opgive de elementære frihedsrettigheder? Er du holdt op med at banke din kone, Frederik?

Brugerbillede for Ole Falstoft

Og den eneste måde at forsvare disse elementære frihedsrettigheder er at trykke Mohammed tegningerne igen og igen? Jeg undrer mig over ar to intelektuelle kan være så ureflekteret

Karen Grue, Chris Green, Karsten Aaen, Rune Petersen, Trille Hassager og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen
Evald Mehlsen

Man bliver måske selv alene tilbage blandt en minoritet, hvis hele forsamlingen lader tingene skride 'peu om peu'.

En tidligere journalist ved Charlie Hebdo forsøgte iøvrigt forleden på Sky News iflg. France2 at vise den karikaturen med den tilgivende profet. Vi så hende blive afbrudt og seerne undskyldt. Altså som med Adam Holm på Deadline.

Tavshedens Tyranni af F.Rose bringer en udtalelse af Umberto Eco i erindring, hvoraf fremgår at ignorerer vi den islamiske verden, som jo nogen vælger at gøre, mister vi indsigten i dens kultur. Mange velbjergede vælger netop ikke at have med muslimer at gøre. Det har undersøgelser også herhjemme vist en klar tendens til.

Muslimer i Europa, Belgien fx., føler sig overset. Det kommer frem i netop disse dage. I Frankrig blev det forleden fremført i en debat på France24 at det landets myndigheder var mindst 5 dage om at tage vare på den muslimske befolkning, hvorimod jøderne fik beskyttelse samme dag som attentaterne fandt sted.

De bedrestilledes ligegyldighed kan være en medvirkende årsag til muslimernes usynlighed i mediebilledet. De bliver gidsler i debatten eller værre endnu et grundskud til republikkens billede af sig selv som landet hvor menneskerettighederne er formuleret og efterlevet.

Det skal ikke forklejne Charlie Hebdos nærmest egenhændige indsats, hvor de stod meget alene, før oplaget steg fra de sølle 50.000 eksemplarer til de 5.000.000 senest solgt hvortil kommer mindst 12.000.000 kr i ny kapital iflg. France2.

Forsamlingen glemte dem. Lad det ikke ske igen!

Brugerbillede for Ole Falstoft

De tre skribenter antyder at 'det skrider'. At dem der ikke 'står fast' som de selv d.v.s. ubetinget støtter deres holdning om at trykke Mohammed tegnerne igen og igen, giver efter for islamiske fundamentalister. Jeg tror jeg taler på manges vegne - sikkert også Barfods - når jeg kan forsikre dem om, at jeg ikke har ændret mening om denne sag siden 2006. Hvad jeg mente den gang mener jeg stadig: Jyllandspostenen 'stundt' var tåbeligt og unødvendigt.
Så der e ringne slingerne fra min side
Der skal selvfølgelig ikke renoncerer på retsprincipperne om ytringsfrihed -hvem har argumenteret for det? - det er blot en appel om at udtrykke sig med omtanke, men den slags argumenter har trange kår i dagens ophedede atmosfære

Karen Grue, Karsten Aaen, olivier goulin, Rune Petersen, Glenn Lynge Andersen, Trille Hassager og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen
Evald Mehlsen

Bjørn Bredal på Politiken afklarede på Deadline for nylig den oprindelige tvist mellem bladet og JP efter profettegningerne:

'Hån, spot og latterliggørelse' har sin rod i 1790'erne, hvor magten bredt set blev angrebet. Karikaturerne i JP stillede tingene på hovedet. Nu rettedes skytset mod et mindretal der fik læst og påskrevet om hvad de havde at finde sig i.

Siden JPs tegninger er der løbet en del vand i den arabiske ørken og at fastholde udgangspunktet i dag fører næppe debatten mange skridt videre. I udlandet kender man vist ikke meget til den disput. F.Rose blev i al fald ikke udspurgt nærmere, da han optrådte på France2 for nogle dage siden.

Ikke at den er uinteressant, men den har vist haft sin tid.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Hvis der er noget der truer vores retsprincipper i øjeblikket, er det de hardlinerpolitikere som taler om 'nødret' og som ser stort på magtens tre deling og ønsker at blande sig i domstolenes arbejde, som ønsker at give efterretningsvæsnet øget beføjelser uden et sekundt at have overvejet følgerne og effekterne af det . Det er bekymrende og burde optage os mere i denne sag end det gør. Hvad mener de tre forfattere om det? Er det efter deres mening ikke vigtigere end retten til at svine muslimer til?

Niels Nielsen, Bill Atkins, Karen Grue, Karsten Aaen, Rune Petersen, Steffen Gliese og Glenn Lynge Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Olesen
Karsten Olesen

Rusland, som har en lov mod "ophidselse til etnisk eller religiøst had", har advaret om, at spredning af tegningerne kan blive retsforfulgt:

"Russia's communications watchdog issued a formal warning to the country's media on Friday against publishing religious-themed cartoons, saying their publication could be classified as a crime."

"The publication in the media of religious-themed cartoons could be classified by Roskomnadzor

as offensive or degrading to members of religious denominations and organizations,

or as inciting national or religious hatred,

which is a direct violation of the laws on mass media and extremism,"

the federal agency said in its statement."

"The agency also said the publication of religion-themed satirical content contradicted "ethical and moral norms formed over a century of cohabitation" between people of different backgrounds and faiths in Russia."

http://www.themoscowtimes.com/news/article/media-watchdog-warns-charlie-...

Brugerbillede for Henrik Nielsen
Henrik Nielsen

Hvis en flok hvidhudede nazister havde begået massemord på en avisredaktion, fordi de følte sig krænket over en tegning, er der næppe mange af Informations læsere der ville have haft sympati for dem, men når hudfarven er en lysebrun nuance, stiller sagen sig anderledes for mange af Islams nyttige idioter blandt Informations læsere. Den gennemsnitlige informationslæser stiller gerne op og forsvarer massemordere, hvis blot de tilhører en gruppe, man har besluttet sig for at betragte som ofre i en eller anden sammenhæng.

Mads Østergaard, Preben Haagensen og Kristoffer Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Henrik: Hvor i himlens navn har du mødt sympati med morderne mod Charlie Hebdo? De nyttige idioter skal du finde et andet sted

Niels Nielsen, randi christiansen, Bill Atkins, Chris Green, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Henrik Nielsen:

Nazisterne ER jo ofre. Ofre for løgnen om Holoc... Nåh nej, det må man jo ikke sige, så kommer man i fængsel, eller bliver fyret af Charlie Hebdo. http://anonhq.com/charlie-hebdo-fired-anti-semitic-cartoonist-ridiculing...
http://www.theguardian.com/world/2006/feb/21/thefarright.highereducation

Stjernfelt et al. hellere end gerne må organisere en bred front af medier, som fremviser Profeten, mens han bliver røvpulet, hvis de samtidig organiserer en kampagne af billeder, der fremviser holocaustofre, der røvpuler hinanden i gaskamre, der er indrettet som hoteller, mens deres medjøder tager sig godt betalt i entreindtægter.

Begge dele må være lige utålelige angreb på ytringsfriheden for Stjernfelt.

Og mens vi er ved det, hvor er Stjenfelts harme over, at der ikke er en bred front i pressen med tegneserier på forsiden med danske toppolitikere, topfolk i ehverslivet og kronede hoveder, som bliver røvpulet af saudiarabiske imamer og kinesiske kommisarer, mens de ser på, at bloggere bliver pisket?

Nu (2013) besøger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og en række danske virksomheder Saudi Arabien på det første ministerledede erhvervsfremstød til landet siden 2003.
Besøget er dermed også det første, siden Muhammedkrisen for alvor tog fart i begyndelsen af 2006, hvor blandt andre Saudi Arabien gennemførte en omfattende boykot af danske varer på grund af de kontroversielle tegninger af profeten Muhammed.

Man læser rigtigt, Danmark boykottede ikke Saudiarabien for deres intolerance, det var omvendt. Og det var Danmark, der kom krybende med ballerne forsonligt spredt.

Lad os få en ægte bred front til forsvar for ytringsfriheden.

Niels Nielsen, randi christiansen, Bill Atkins, Karen Grue, Peter Poulsen, Michal Bagger, Martin Karlsson Pedersen, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Besynderligt - og ufredeligt - at succeskriteriet for en avis er, at genere så mange som muligt verden rundt. Og når det så lykkes - med dødelig udgang - står alverdens ledere i kø for at heppe.
Prøv at flytte tankegangen til det nære samfund med idealet : Hån, spot og latterliggørelse af din nabo, din grimme onkel, din chef, din syge moster - din avis !

Niels Nielsen, Per Torbensen, olivier goulin, Rune Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Engang fremførtes i Cirkusrevyen en såkaldt parodi på "protestsangeren Trille" af Grethe Mogensen. Bortset fra navnet var der slet ingen sammenhæng mellem Trille og parodi. Cirkusrevyen viste deres (mis)forståelse af hvordan en "kvindelig protestsanger" måtte være. Dansk humor i standardudførelse - umådelig kedelig. Og Trille var ellers nem at parodiere, hvilket hendes kollegaer da også jævnligt har vist langt bedre eksempler på, også når de optrådte sammen.

Nå, en dybt fortidig historie om at en parodi bliver bedst, hvis den rent faktisk fortæller noget ægte, nyt og interessant om den parodierede. Men i Danmark er det muntert nok, når en ellers så dygtig tegner som Kurt Westergaard tegner sin forestilling om en muslim - selv om resultatet mest ligner tilsvarende parodier fra Westergaards barndom, og meget lidt har at gøre med virkeligheden.

Og netop vor tids "religiøse" parodier peger for mig tilbage på Dirch Passers nummer med Ugandas daværende diktator Idi Amin. Her benyttes det givne frirum, at vi alle hadede Amin og hans brutale styre, til fem minutters generel tilsvining og nedgørelse af afrikanere - med nøjagtig de samme ting i fokus, der var "morsomme" under fx 1930ernes uhæmmede racisme. Dansk humor når den er mest dansk - DF-dansk.

Og det er naturligvis samme mekanik, der kører igen. For at sparke til diverse terrorister og diktatorer i muslimsk dominerede områder, er den eneste korrekt humanistiske strategi grundigt at pisse på den mest udbredte religion. Intet fokus på hvorledes magt altid misbruger tro og ideologi, men i stedet omhyggeligt at sørge for, at indbyggerne føler hvor meget vi afskyr deres personlige trosforhold. Og det er altså for at hjælpe dem. Fanden til verden, vi har skabt os...

Brugerbillede for Poul Genefke-Thye
Poul Genefke-Thye

Vi mener, at solidarisk gengivelse af karikaturer i vestlige medier ville have spredt truslen og have gjort det umuligt for islamisterne at udvælge Charlie Hebdo som offer.

Synspunktet har i længere tid været et mantra for ytringsfrihedsfundamentalisterne. Det forekommer at være et temmelig naivt synspunkt. Det ville ganske givet sprede truslen, men næppe gøre "...det umuligt for islamisterne at udvælge Charlie Hebdo som offer."
Tværtimod er der den risiko, at det vil blive et "tag-selv-bord" for terrorister, der så bare vil have langt flere mål.
Det er et ofte gentaget argument fra ytringsfrihedsfundamentalisterne, at hvis vi udøver selvcensur (eller måske omtanke?), har terroristerne vundet, men har de ikke allerede vundet en sejr?
Reaktionen på terrorhandlingerne har være indførelse af terrorlove og øget overvågning, og de modbydelige mord i Paris har rejst krav om yderligere tiltag i den retning. Alt dette betyder begrænsninger af borgerlige rettigheder, og - måske endnu værre - forringelser af retssikkerheden.
Er det ikke netop noget af det, terroristerne ønsker at opnå? Har de så ikke under alle omstændigheder vundet en sejr?
Så dette må være vores dilemma: hvilket onde skal vi vælge, begrænsning af borgerlige rettigheder og tab af retssikkerhed - eller at give afkald på at tegne nogle (selvfølgelig ikke alle) karrikaturer?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Tom Paamand, nu husker du ikke Trille-parodien særlig præcist - først havde Grethe Mogensen parodieret hende i Vinterrevyen på Amagerscenen i et nummer, hvor Grethe Sønck havde parodieret Lone Kellermann. Kellermann syntes, det var sjovt (og blev, i parentes bemærket engageret til sommerens Cirkusrevy), mens Trille følte sig trådt for når/misforstået. Jeg skal ikke kunne sige, hvad jeg ville tænke om nummeret fra Vinterrevyen i dag - de fire damer medvirkede i Kanal 22, og det er, hvis den stadig findes i DRs arkiv, den eneste optagelse, som vi imidlertid ikke har kunnet se siden.
Mens Kellermann altså scorede et engagement, bl.a. fordi hun tydeligvis hyggede sig med Sønck, endte Trille i en ny parodi, som imidlertid er kostelig morsom, fordi den går ud på, at "Trille parodierer Grethe Mogensen". Jeg kan den vist stadig udenad.

Brugerbillede for Ib Jørgensen
Ib Jørgensen

Det helt store problem er vel, at vi (med få undtagelser) lader karikaturtegnere om at bedrive den stærkt nødvendige religionskritik. Men hvor er de intellektuelle som vover at sige til muslimer, kristne og jøder: I må droppe jeres tro på en gud, den er unødvendig og i flere og flere tilfælde samfundsskadelig. Har de selv noget i klemme på den front?
www.dethellige.blogspot.dk

Brugerbillede for Ole  Olsen

'Hvad vi mener er, at de elementære frihedsrettigheder er helt centrale for moderne, demokratiske samfund. Vi mener, disse rettigheder må forsvares og ikke opgives.'

Så simpelt og rigtigt er det.

Mads Østergaard, Jan Weis og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Helt så simpelt er det ikke.
Af Charlie Hedbo-sagen kan vi lære, at tabuer skal gentages og gentages, også selv om det ikke er relevant for situationen: "Truslen mod vores demokrati kommer fra kapitalismen, og ikke islam."

En truende udemokratisk kapitalisme
http://www.information.dk/520971

randi christiansen, Steffen Gliese og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Ytringsfrihedsfundamentalisterne overser behændigt et afgørende faktum i denne sag : den vestlige verden, der nu rammes af terror, har selv skabt den. Da england, frankrig og rusland i 1916 med lineal delte mesopotamien imellem sig og dermed smadrede ældgamle kultursamfund, skabtes endnu et fundament for terrorisme. En boomerang, som de ansvarlige stater ikke vil tage ansvaret for. Terrorisme er sidste vanartede og desperate forsøg på at bekæmpe overgreb. Tilfredse mennesker, som har, hvad de skal bruge af livsfornødenheder, begår IKKE terror - og skulle det alligevel være tilfældet, vil det være i langt mindre målestok og være langt lettere at bekæmpe.

Terror er et symptom på fejlslagne stater, på fejlslagen statsadministration, som det ville være hensigtsmæssigt at placere i sin rette kontekst, i stedet for at sætte kikkerten for det blinde øje, og dermed give sit korrektiv det helt forkerte fokus.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Hjælper debatten?

Man kan blive både træt og optimistisk af at følge med i diskussionen af ytringsfrihed.

Træthed, fordi der - i al fald i Informations spalter - ikke synes at ske nogen ændring i positionerne. Trods langstrakte og ofte også kritisk reflekterede og argumenterede dueller mellem tilhængere og modstandere af ubetinget ytringsfrihed, så mener de samme personer stort set det samme fra gang til gang. Der synes altså ikke at være nogen virkning af debatten. Fronterne er lige så fastlåste som 1. verdenskrigs skyttegrave.

Optimisme (set fra mit synspunkt), fordi der i offentligheden vitterligt er sket en ændring. En dugfrisk meningsmåling siger, at den andel af befolkning, der bakker op om Jyllandspostens Muhammedtegninger er steget fra 43% i 2006 til 65% i dag, og at modstandernes andel tilsvarende er faldet fra 49% til 17%.

Det kan der være mange årsager til, bl.a. islamismens mere og mere uciviliserede og formørkede handlinger og tankegang på den internationale scene, men den hjemlige ændring havde næppe været så markant, hvis vi ikke sideløbende har haft en vedholdende debat i Danmark.

Jeg håber, dette skred i opinionen giver politikere og bladfolk mere rygrad til at forsvare ytringsfriheden, herunder retten til at karikere og satirisere. Men jeg håber OGSÅ, at der sker en større refleksion over, hvor al denne vrede kommer fra, og at der gøres noget mere effektivt og håndfast for at integrere den minoritet, det især drejer sig om - bl.a. i uddannelses-, arbejdsmarkeds- og boligpolitikken. Den liberale og multi-kulturalistiske og laissez-faire politik, hvor især politikere og den offentlige forvaltning har udvist en udpræget tilbøjelighed til ikke at kalde en spade for en spade, må ændres til noget mere målrettet og proaktivt.

Brugerbillede for Claus Jensen

De måling rider jo på bølgen af af Je suis Charlie, så måske tallene ikke er helt så markante om et par måneder, medmindre der bliver båret nyt ved til bålet.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Claus Jensen

Tror du virkelig, at islamisterne nu vil høre op med at "bære nyt ved til bålet"? Det ville da være dejligt.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Ok mihail, forsvare ytringsfriheden - jeg tror ikke, du kan finde nogen, som ikke synes, at det er en god ide - det store spgsm er bare hvordan? Træde på uhyrets hale og vække dets raseri eller forsøge sig med mere pædagogiske og diplomatiske tilgange, som måske ovenikøbet afspejler en reflekteret forståelse af årsagssammenhængene og viser vilje til at imødekomme de rimelige krav og forventninger, der er hos den del af den muslimske befolkning, som berettiget føler sig svigtet og berøvet deres medfødte rettigheder. Dette er en socioøkonomisk betinget konflikt, som benytter sig af religiøs terminologi. Det er ret utroligt, at problemets egl kerne til stadighed ignoreres - det ville selvf også betyde, at de ansvarlige skulle indrømme deres enorme skyld og påtage sig deres ansvar. Forsømmelsen er af dimensioner, som betyder, at freds-og forsoningsprocessen nok ikke klares på en eftermiddag - det er derfor påtrængende at få begyndt.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Randi

"Dette er en socioøkonomisk betinget konflikt, som benytter sig af religiøs terminologi."

Enig, skal vi så ikke være enige om at lægge religionen på hylden?

Så vil der blive meget bedre plads til at beskæftige sig med de socioøkonomiske problemer. Det vil i givet fald medføre en analyse, der ikke ustandseligt og ensidigt gør alle araberes problemer til Vestens skyld. Det vil også være en fordel for de frihedselskende arabere, hvis deres krav om demokrati og ordnede økonomiske forhold hele tiden skal spoleres af religiøse afledningsmanøvrer? Det er så herligt nemt for magthaverne at kortslutte kravene om demokrati ved at opildne til 'religiøs krig' mod de vantro (som Ægypten notorisk gjorde under Muhammed-krisen, men som også sker hver eneste dag i dag i flertallet af Mellemøstens lande.)

Brugerbillede for Bill Atkins

Der er meget i tegningsdebatten Mihail Larsen ikke forstår.

Danskerne bakker op om Muhammedtegninger
29. september 2010
http://www.information.dk/telegram/246128

Og det gør vi naturligvis også i dag. Det vi andre diskutere er om ytringsfriheden reelt er truet af truslerne fra en meget lille flok islamistiske tilhængere af tegningsforbudet, eller om vore informationskanaler bliver spammet af en hysterisk debat, så vi eksempelvis overser en humanitær katastrofe lige op og ned af EU's grænser?

PS. Jeg ved godt at Mihail bliver så træt i sit hoved, hvis man ser på holistisk på tingene, men sådan er verden nu engang skruet sammen.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Mihail - fik lige overset, at du dog taler om årsagssmhg - hvilket også må ske i international kontekst, hvis noget som helst skal rykke - palæstinakonflikten fx, og netop massive sociale indsatser. De ansvarlige har tilladt problemet at vokse til næsten uoverskuelige dimensioner - hvordan fx håndtere korrupte oliestaters undertrykkelse af egen befolkning, endelig gøre fremskridt i israel palæstinakonflikten, og hele retorikken omkring 'ondskabens akse' er så gennemført tåbelig og har haft så fatale konsekvenser, at man må korse sig.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Fronterne skærpes. Nogen synes det er godt andre - mig selv indbefattet - er mindre begejstret.
Hvor fører denne konfrontation hen? Hvordan skal vi på længere sigt finde ud af at leve sammen?
Er det kun muslimerne, der skal rette ind? Skal man tage hensyn til mindretallets afvigende normer?
Vi har alle vores grænser, men på den anden side tager vi jo daglig hensyn, overvejer vores ord , afholder os fra at sige ting etc. Det er problematiskt for nogle overhovedet at overveje den slags i denne sag.
Tegninger af Mohammed og Allah skal åbenbart trykkes igen og igen. Ikke fordi de udtrykker noget vigtigt. Men alene fordi de er blevet ikoner for at 'vi giver ikke efter for pres'. Kritik af fundamentalistisk islam kan jo udtrykkes på mange andre og mere præcise måder, hvor man ikke støder en masse mennesker fra sig, som i virkeligheden er enige i kritikken, men som ikke kan billige at man insisterer på at afbillede deres profet og Gud .
Jeg synes, det er en meget lille indrømmelse, der kræves af os, og jeg har meget svært at se, at det er en alvorlig begrænsning af ytringsfriheden, at vi afstår fra at bringe disse billeder.
Jeg synes også vi bør komme videre, men jeg er bange for at det ikke sker, så længe vi vedbliver med dette 'karikaturcirkus'

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Randi

Enig. Jeg har også selv i utallige indlæg understreget min kritik af (og foragt for) vores egne politikeres hændervridende og dobbeltmoralske og inkonsekvente holdning til Palæstina. Derfor glæder jeg mig også nu over, at der er en bevægelse i gang i EU (parlamentet mv.) i retning af en skærpelse af Israel-kritikken.

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Ole Falstorf

Jeg er sådan set også enig med dig - meget langt. Men jeg tvivler på, at det ændrer noget afgørende ved konflikten at droppe Muhammed-tegnngerne. Islamisterne har brug for en konflikt. Så finder de en anden måde at påstå, at vi 'krænker' islam.

Vi kunne ryste på hovedet og tænke, at det kun drejer sig om en lille gruppe tosser, der kan finde på at reagere så aggressivt. Men vi belæres tit og ofte om, at der bag tosser står 1,6 mia. frustrerede muslimer. Et ukendt antal af dem sympatiserer med tosserne. Derfor er vi nødt til at tage dem alvorligt.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Ja mihail, netop de arabiske staters politiske misbrug er også en del af den uhyggelige problematik, som vesten siden 1916 har skabt for sig selv. Man taler med to tunger, er umoralsk, ikke til at regne med, forfølger skruppelløst egne geopolitiske (olie)interesser, og er i det hele taget selv ansvarlig for, at det er muligt for nogen arabisk stat at skabe et fjendebillede som skalkeskjul for egne undladelsessynder. Hvordan adressere den komplicerede situation adekvat - ved at give korrupte arabiske politikere endnu mere brændstof til deres interne dobbeltspil og religiøse misbrug?

Brugerbillede for Bill Atkins

bag tosser står 1,6 mia. frustrerede muslimer. ..så lad os hjælpe dem at forstå hvori deres frustration opstår: umådelig fattigdom, diktatur, et konservativt præsteskab osv., istedet for at bombe dem fra luften, og bagefter håne deres håb på den uendelige primitive facon, som en stereotyp karikaturtegning er.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Mihail - "Men jeg tvivler på, at det ændrer noget afgørende ved konflikten at droppe Muhammed-tegnngerne. Islamisterne har brug for en konflikt. Så finder de en anden måde at påstå, at vi 'krænker' islam."

Det er en påstand, der kun underbygges af rushdie hændelsen, som blev passende håndteret og derfor ikke fik samme opildnende effekt som tegningerne. Sættes samtidig massivt ind med socioøkonomisk velvilje, vil man være nået langt. Og så naturligvis palæstina - en uomgængelig forbrydelse, som der ikke er nogen vej uden om at få løst.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Mihail: Det er ikke islamisterne jeg beder om at man tager hensyn til, men det store flertal at helt almindelige muslimer som ønsker at blive et accepteret del af det danske samfund. Vi skal selvfølgelig ikke give efter for fanatikere og folk der truer med vold

Brugerbillede for Jan Weis

Religion på hylden eller ej

Kun denne ene kommentar til Mihail: på den ene side plæderer du for, at religionen hører hjemme i det offentlige rum (nævnt i anden sammenhæng, JW) – men på den anden side kan vi ovenfor læse: Enig (Randi), skal vi så ikke være enige om at lægge religionen på hylden? …

Hvad mener du nu - både-og eller enten-eller? …

Brugerbillede for Mihail Larsen
Mihail Larsen

Religion i det offentlige rum

Jeg har skrevet mere udførligt om problemet i min bog om "De fire dimensioner" i kapitlerne om tolerance, det offentlige rum, det private rum og følelser. Men jeg gentager gerne et kort sammendrag.

Religion er kultur. Kultur er menneskers måde at forstå sig selv på og rummer deres basale værdier. Ethvert menneske og ethvert folk har ret til deres egen kultur - såvel privat som offentligt. Derfor er jeg også tilhænger af, at mennesker kan give udtryk for deres religiøse følelser i det offentlige rum. Lige som alle andre kan give udtryk for deres, herunder ikke-religiøse følelser.

Når kultur træder ind i det offentlige rum, møder den andre kulturer - andre mennesker, der også har ret til at have sådan én. Smag og behag er forskellig. Vi vil ikke have kulturel ensretning eller undertrykkelse. Religionsfrihed betyder også, at man må give udtryk for sine religiøse opfattelser.

Det betyder ikke, at vi er ligeglade. Smag og behag er forskellig - men de bør kunne diskuteres, i al fald, hvis de luftes offentligt. Synes vi, det er i orden, at der gøres (diskriminatorisk) forskel på mænd og kvinder? At piger ikke skal have en uddannelse? At sommerligt klædte piger i Danmark må finde sig i blive betegnede som 'ludere'. At børn må tæves af deres forældre? At bestemte hudfarver skal sidde bagerst i bussen eller tvinges til at bruge deres egne? At børn fra bestemte trossamfund ikke kan gå sikkert i skole uden at blive mobbet fra andre etniske børn? At børn giftes væk, før de selv er modne til at træffe deres egen afgørelse? At 'blandede ægteskaber' på tværs af etniske og religiøse grupper forbydes, chikaneres eller endog straffes? At religion ikke må kritiseres? At nogle tanker og kunstneriske udtryk forbydes. Etc. etc.

Nej vel? Så må vi vel også have lov til at udtrykke vores mishag? Herunder at gøre grin med hinanden. Enhver politiker, embedsmand, præst, forsker, billedkunstner, forfatter og skuespiller er potentielt udsat for hån, spot og latterliggørelse - i det offentlige rum. Derimod kan de med god ret kræve respekt for 'privatlivets fred', med mindre de pågældende personer ikke selv forstår at skelne mellem offentligt og privat og derfor gerne vil have offentligheden med til brylluppet men ikke til skilsmissen.

I de tilfælde, hvor tankerne, smagen og behaget går over til håndgribeligheder i form af trusler om vold, må der andre midler til. Først naturligvis en offentlig debat og kritik. Er det ikke tilstrækkeligt så ordensmagten, men også stimer af socialrådgivere, psykologer og pædagoger.

Når jeg i anden sammenhæng anbefaler at lægge religionen på hylden, så hænger det sammen med, at religiøse følelser har det med at spærre for almindelig sund fornuft. Hvis det reelle problem er sociale og økonomiske forhold, så hjælper det ikke noget på analysen, at oversætte den til religiøse begreber - tværtimod.

I Mellemøstens (og andre) tilfælde er der rigelig grund til at kritisere vestlig imperialisme, kapitalisme, kynisme og dobbeltmoral. Dét vil jeg også gerne deltage i. Men hvis det hele køres ind over en religiøs offermytologi (hvor nogle er alene gode, andre alene onde som en kamp mellem Gud og Satan, det hellige og det profane), så trænger diskussionen til en gang forudgående religionskritisk afvaskning. Ellers kan man ikke få øje på de VIRKELIGE problemer.

Brugerbillede for Jan Weis

Biologiens triumf

Så må man da bare håbe, at alle er enige om, hvornår der er tale om 'religiøse følelser' og/eller 'sund fornuft', og at de 'reelle problemer' som regel skyldes 'social-økonomiske forhold', som er nemme at angribe med vores vestlige analyseapparater - eller der ligefrem kun er tale om 'biologiske forhold', som en vis aktuel fransk forfatter M. Houellebecq, med tanke på en udbredt religion/ideologi, mener at have fundet ud af - "Biologien er stærkere end ideologierne" - og det skulle gælde for de fleste menneskelige aktiviteter lige fra onani og knepperi til klandannelse og æresdrab ... ;-)

Men så er vi jo igen ovre i den freudianske begrebsverden - men ham er der jo, efter sigende, ikke mere ret mange, der læser ...

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Jan, hvordan, man retter op på ødelæggelsen af de arabiske samfund begyndende i 1916, er svært at sige. En god start er nok, at palæstinensersne bliver kompenseret for deres lidelser og for ranet af deres land - fx får deres egen stat og ikke på israelske betingelser.

Brugerbillede for Jan Weis

Randi, ja, men det er heldigvis heller ikke op til os at spille belærende - også det må parterne selv snart se at finde ud af - uden vold, 'kompensation' eller ej ...

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Jan - hvor går egl grænsen mellem hån, spot og latterliggørelse overfor parter, som man ved - på nuværende stade i deres af vesten fckd up udvikling - ikke tåler det - og så belæringer?

Brugerbillede for Jan Weis

Randi- ved belæringer bør man altid først spørge, om delinkventerne vil acceptere at modtage en sådan - det kaldes høflighed ...

Det gør det høflige tyske tolipi som regel, når man bliver stoppet og ikke har husket sit udløbne pas, men ved med sig selv, at man stadig opholder sig inden for Schengen-zonen, og at det slet ikke er nok for BRD-ordensmagten at blive mindet om gældende regler - så det lyder i en venlig tone: 'wollen Sie eine Belehrung entgegennehmen?' - efter at de brutalt har scannet kørekortet ind i deres system og kikket nærmere på passagererne, hvoraf mor og søn er mørkhårede ... ;-)

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Så det bør man ikke ved provokationer, der ikke er formelt ulovlige - såsom fx hån, spot og latterliggørelse overfor sårbare delinkventer