Så er Pippi Langstrømpe-debatten også kommet til Danmark. Nu i form af Cirkelpigen og negerhoveder i lakridsposer. Ligesom Pippi Langstrømpes far ikke længere må have været negerkonge i Sydhavet, må vi ikke længere have en negerpige på kaffedåsen eller afrikanske negerhoveder i lakridsposerne.
I artiklen »Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer« i Information den 3. januar fremgår det, at avisens journalist har været i Irma og tale med en hollænder, Marjolijn Jacobsen, som synes, at Cirkelpigen minder hende om slaveri og plantager. Det understøttes af kulturforsker Mathias Danbolt, der blandt andet mener, at lakridserne Skipper Mix fra Haribo er et udtryk for »en ret pervers kolonialistisk fortælling« … Intet mindre. Endvidere viser nogle menneskers protester over, at Haribo tidligere har valgt at fjerne nogle af negerhovederne fra Skipper Mix, at mange danskere har en »selektiv bevidsthed« i forhold til kolonialisme og Danmarks rolle i den. En meget net og hurtig konklusion, som står til troende i artiklen, alene baseret på, at Danbolt siger det. Længere nede i artiklen mener Danbolt, at »kolonialismens magtforhold lever videre« i kraft af, at Cirkelpigen har fået en designpris. Virkelig? Lever kolonialismens magtforhold virkelig videre i en designpris til Cirkelpigen? Det kunne man godt tænke sig en mere konkret uddybning af, men man får den ikke rigtigt.
Til gengæld får man et flyvsk hint, idet Danbolt fastslår, at »danskerne mindes kolonitiden med nostalgi og stolthed og en patriotisk følelse.« Også dette kan altså uden videre konkluderes og være gældende for ’danskerne’ som helhed, uden andet grundlag end Danbolts udsagn om, at det viser lakridserne altså.
Endeløs refleksion
Et af problemerne med den politiske korrekthed er, at den tit kan komme til at blive en bekræftelse af den tankegang, den forestiller sig at angribe, i stedet for en afskaffelse af den. Den politiske korrektheds overfølsomhed kunne for så vidt lige så godt tolkes som værende i forlængelse af en racistisk tankegang, som et brud med den. Regner hvide mennesker sorte mennesker for så sårbare og overfølsomme, at de ikke kan tåle at høre ordet negerkonge i en gammel børnebog, eller at se et billede af en negerpige på en kaffedåse med et gammelt design?
Måske vil man senere indse dette problem, og til den tid skynde sig at skrive negerkonge i Pippi-bøgerne igen, eller laver negerhovedlakridser, for at vise, at vi nu er kommet så langt i erkendelsen af fortiden, at vi ikke længere vil slette sporene af den, men netop kigge på dem. Og senere igen kan vi måske indse, at det også var forkert, og at vi hellere må slette dem igen. Og sådan kan vi blive ved at flygte fra fortidens skygger, indtil livet bliver så krampagtigt, at vi slet ikke tør gøre noget som helst af frygt for eftertidens dom. Vidner f.eks. Cirkelpigen om en kolonitankegang i en eller anden grad? Ja, sikkert nok. Virker billedet i sig selv racistisk og nedgørende i forhold til det afbildede, f.eks. ved at karikere det? Næppe. Fremkalder det racistiske følelser at vise billedet i dag? Næppe heller. Er man stolt af kolonitiden, fordi man ikke ønsker Skipper Mix-lakridserne fjernet? Det kan vist godt kaldes en voldsom vurdering.
Samtidigt opererer man i den moderne politiske korrekthed med en ret ufleksibel opfattelse af billeder og symboler, nemlig at billeder og symboler har en fast defineret betydning, og ikke kan ændre sig over tid. Gjorde man ikke det, måtte man indrømme, at man godt kan se forskelligt på billeder og symboler, alt efter hvilken tid betragteren befinder sig i. Og så er det ikke så ganske givet, at Cirkelpigen betyder det i dag, som hun måske/måske ikke har betydet for årtier siden. Men så bliver kritikken jo også mere vanskelig.
Fotoshoppet fortid?
Marjolijn Jacobsen leverer også hovedkonklusionen i artiklen: »Jeg mener helt afgjort, at vi bør være kritiske over for design som cirkelpigen.« Spørgsmålet er så, hvad hun egentlig mener med det. Hvis hun bare mener, at vi skal være kritiske over for cirkelpigedesignet, så har hun jo ret. Man bør være kritisk over for alt. Hvis hun mener, at man skal fjerne designs som cirkelpigen, er det nok noget mere tvivlsomt, om hun har ret.
Hvordan forholder man sig egentlig bedst til fortiden? Det ligger underforstået i artiklen, at det gør man ved at slette noget af den. Altså ikke bare holde op med de praksisser (kolonialisme), som man ikke længere regner for tilladte, men også at slette hukommelsen om dem som levn i kulturen.
Egentlig leverer Danbolt selv skytset til en omvendt argumentation end artiklens, han citeres nemlig for, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner af racisme, stereotyper og magt. Hvis det ellers ikke er en kraftig indfortolkning af ens egen fortolkning, er det så ikke bedre, at beholde disse billeder, end at fjerne dem?
Man kan altså godt blive træt af den moderne tendens, hvor man kan få en hel civilisationskritik ud af selektivt udvalgte kaffedåser eller lakridsposer. Det er en meget hurtig genvej til meget vidtløftige konklusioner.
Thomas Dam Olsen er cand. mag. hist. og BA i filosofi
Endelig et fornuftigt menneske der bringer denne absurde debat ned på jorden igen. Tak...
Af hjertet tak !
Og så ville det klæde Information at være opmærksom, at forskning nogle gange godt kan være tænderskærende vrøvl pakket ind i akademiske modeord !
Sorry, glemte en vigtig tilføjelse, så jeg prøver igen
Af hjertet tak !
Og så ville det klæde Information at være opmærksom, at forskning nogle gange godt kan være tænderskærende vrøvl betænkelig uvidenhed pakket ind i akademiske modeord !
Jeg tillader mig at copy/paste min kommentar til et relateret debatindlæg 'Neger klinger af slaveri' af Usman Ahmed fredag d 9.
>>Jeg hader det rensede, historisk korrekte sprog. Fuck det tamme sensitive lort!
En homo er en homo og en neger en neger, indtil mennesket viser hvad det består af; godt, skidt eller som for de fleste af os - a bit of both;)
Jeg ved ikke om det er rigtigt at Neger klinger af slaveri og giver negative associationer til en stor del af verdens befolkning.
Det er vist mest et dansk ord med betydningen; sort. Som nævnt afledt fra latinsk sammen med mange andre ord i det danske vokabularium og i øvrigt kun brugt i sjældne vendinger af en meget lille relativt homogen og fredelig hvid befolkning.
Neger er et ord med begrænset æstetik men det er ikke direkte racistisk som Perker eller Nigger på engelsk. Det skal netop pakkes ind i "lille negermand", "dum som en neger" eller noget lignende klart nedsættende eller generaliserende for at virke racistisk.
Neger er ikke det fornærmende ord i de viste sætninger.
Sprogopfattelsen har måske ændret sig i den vestlige verden og ordet føles i dag akavet blandt mange berejste danskere og tilflyttere. Men der er betydelig social inerti i en sådan udvikling og langt fra alle er enige i relevansen. Undertegnede inkl.
Derfor, indtil en mere sensitiv dansk sprogbrug indfinder sig, kunne jeg måske råde vores kulørte venner til at dæmpe deres, nok så berettede nykker, hvis kontekst eller ordlyd ikke rummer et klart racistisk nedladende aspekt.
Det er utvivlsomt forskelligt, hvordan afrodanskere opfatter ordet neger, men jeg tvivler nu på, at man kan finde nogen, der ligefrem synes, deter et positivt ord. Her er, hvad African Empowerment Center mener om N-ordet. De er ikke i tvivl:
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCUQF...
Det var da nogle herligt naive kommentarer :).
jeg haster med at tilføje, at der skam ikke skal indlæses noget 'nedladende' i min brug af udtrykket 'naive'. I min forståelse er 'naivitet' et som udgangspunkt positivt term: 'Barnets naive uskyldighed'. 'Et af erfaringen uberørt, ukompliceret sind'. 'Kynismens venlige søster'. Selvfølgelig kan man, hvis man er tilpas sårbar og overfølsom, komme for skade at opfatte 'naivitet' som et udtryk, der betegner en mangel på omtanke, en manglende evne til at tænke sig ud af egen umiddelbar verdensforståelse, men sådan kan det jo være så svært med ord og betydninger af ord..
Helt enig!
/O
De politisk korrekte er kulturens svar på 'Børsens hysteriske kællinger'
/O
Man kan sige at det 'politisk korrekte' befinder sig i den milde ende af en identisk tankegang som efter sigende lå bag terrorhandlingen i Paris. Nemlig den magiske tankegang hvor ord og symboler ikke adskilles fra det de beskriver, men ses som værende en og samme virkelighed. Problemet udspringer af vort 'behov' for identifikation med noget som vi anser for større og mere holdbart end vor egen usikre eksistens. Derfor føler vi os naturligvis truet når det vi identificere os med udsættes for nedgørelse eller kritik og af samme grund er der heller ingen ende på det politisk korrekte projekt; idet der altid vil være eller opstå nye ord og symboler der skal luges ud i og rettes til.
I kraft af internationaliseringen forandres sproget og vores opfattelse af det, samt vores opfattelse af billeder, og det bliver man nødt til at anerkende.
Nu hvor mange europæiske politikere indikerer at de også tegner hånende og pornografiske billeder af Muhammad (og viser at vi skal stå sammen om at gøre det), vil danskerne føre an i kampen for anarkismen - de uhæmmede mediernes levebrød? Jeg er bange for at man nu vil lave endnu mere neger-opråb, muligvis efterfulgt af negerabekarikaturer og karikaturer af jødiske kapitalfondsforvaltere eller østeuropæere der drikker den danske arbejders blod. Men Islam og muslimerne vil sikkert stadigvæk være forrest i skudlinien. Selvfølgelig er det bevis på en primitiv debat - men pointen er jo at man så burde genkende dette, og forhindre at diskrimination og krænkelse af minoriteter bliver accepteret. Mht. dette opfatter jeg forfatterens idé, om at en evt. racisme skal forsvares for at støtte anti-racismen, som meget useriøs. (I det hele taget ville det være interresant at se hvordan pøblen f.eks. ville kunne repræsentere vores land i inernationale sammenhænge, men jeg vil helst ikke tænke på det endnu.)
Man kan evt. gå endnu længere med kritikken af Cirkelpigen. Man kan f.eks. notere at billedet er et symbol på FDB, hvilket enlig er en diskriminerende og fremmedfjendtlig organisation der hører til i andelsbevægelsen - en bevægelse der står for illegitim beskyttelse af danskerne fra udenlandske virksomheder og arbejdere. Det handler om at bruge udlandet til danskernes fordel, mens man samtidigt nægter de fremmede deres rettighed at handle og købe op i Danmark på lige vilkår. Efter min mening er det allerede et eksempel på "kolonialismens magtforhold"...
FDB gør også idag (ligesom mange andre private of offentlige arbejdsgivere) brug af slavearbejde.
Dansk Design Center bedriver statsstøtte af 'danske' produkter og hører til under den kulturpolitik som desværre stadigvæk findes: at de har givet en pris til et symbol på andelsbevægelsen er i sig selv bevis nok til at berettige sammenkoblingen med kolonialismen - og kritikken kunne sagtens være meget hårdere.
Hvis FDB havde lavet Hagekorspigen i stedet ville det nok have været nemmere at få det fjernet idag, da man opfatter det (og menneskerne der har gørt brug af symbolet) som krænkende. Hvis Cirkelpigen bl.a. pga. denne opmærksomhed bliver et nyt ikon på racisme, burde det dog bane vejen for at få det fjernet. Allerhelst burde vi opfatte FDB og DDC som krænkende og fjerne dem. Det er i hvert fald en positiv tanke at lade Cirkelpigen destruere disse - tænk hvilken symbolik der er dér!