Ikke alle får lov at være Charlie

’Je suis Charlie’-kampagnen – en protest mod vold og frygt – anvender tegninger, der danner basis for den racistiske vold, som arabisk udseende mænd og homoseksuelle underlægges hver dag. Hvordan skal de grupper dog kunne stille sig under demonstrationsbannere, der fornedrer deres kultur og seksualitet
Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, bliver det aldrig satire for mig som bøsse. Og jeg tvivler på, at det bliver satire for ikkehvide minoriteter, når hvide, mandlige franske tegnere underholder med racistiske stereotyper af muslimer som her på forsiden af Charlie Hebdo.

Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, bliver det aldrig satire for mig som bøsse. Og jeg tvivler på, at det bliver satire for ikkehvide minoriteter, når hvide, mandlige franske tegnere underholder med racistiske stereotyper af muslimer som her på forsiden af Charlie Hebdo.

Massimo Ferraro
10. januar 2015

Hvilken mærkelig følelse at se nyheder onsdag om det modbydelige angreb på Charlie Hebdo. Filmklippene fra angrebet er skræmmende. Billederne bliver hængende i mig. Hvor urimeligt! Ingen skal underlægges eller frygte for sådanne overfald.

Jeg føler mig som en af de ramte. På de sociale medier spredes det sorte billede med teksten »Je suis Charlie« da også hurtigt. Jeg tænker på, hvor magtfuld en demonstration det er, at alle står sammen på tværs af nationale, religiøse og politiske grænser: I det øjeblik er vi alle Charlie. Sorgen og frygten danner et affektivt fællesskab, der binder os sammen: Ingen skal underlægges vold eller frygt!

Nyhederne viser den store demonstration i Paris og demonstrationer i andre storbyer i Europa. Mange mennesker står stille med skilte. Mange af dem viser billeder og satiretegninger, der skildrer profeten Muhammed, som bliver ydmyget gennem homofobiske fremstillinger af fejlende maskulinitet: Profeten, der kysser en anden mand, involveret i analsex og lignende.

Det, der har trukket mig ind i fællesskabet, er pludselig ikke længere så stærkt. Det er minderne om at blive called out, fordi jeg er bøsse, til gengæld.

Jeg er blevet drillet med det i folkeskolen. Og jeg har taget min del af fnisen, tilråb, spyt og trusler foran min lejlighed, på Hovedbanegården, i Jylland, på Strøget. Til trods for at skammen over min homoseksualitet for længst er vendt til stolthed og måske endda styrke, tænker jeg stadig dagligt over, om jeg taler, sidder, går, griner eller cykler for bøsset.

Hvor mærkeligt at se en demonstration mod vold og frygt bruge netop de samme symboler, som mine overfaldsmænd anvender: Symboler, der aktivt understøtter den homofobi og latterliggørelse af ’fejlet’ maskulinitet, som fører til vold og hetz mod homoseksuelle i Paris.

På de sociale medier og på forskellige avisers sider på nettet spredes flere billeder. Jeg forstår ikke fransk, men ikonografien er klar. Stereotypiserende og latterliggørende billeder af muslimer er gennemgående og vedvarende.

Hvor mærkeligt at se, hvordan en protest mod vold og frygt anvender symboler og tegninger, der danner basis for den racistiske vold og konstante mistænkeliggørelse, som arabisk udseende mænd underlægges på gaden, i skolen, af politiet.

En journalist fortæller, at der stort set ikke er nogle muslimer til demonstrationen i Paris. No shit, Sherlock! Jeg ville også være ked af at stå under billeder, som ikke bare latterliggør min tro, men også aktivt anvender billeder, som fremstiller min race og mit udseende, som noget, man må være på vagt over for, holde øje med og slå ned, om nødvendigt.

Splittelsesstrategi lykkedes

Jeg tror ikke, at vi, der følte, »Vi er Charlie«, for alvor kan begribe den frygt og terror, som ofrene for angrebet på Charlie Hebdo oplevede, inden de døde.

Men jeg tror måske, at de, som kommer tættest på at kunne forstå, hvordan den frygt føles, er de ’arabisk udseende’ mænd (læs: brune mænd), der turde bevæge sig ud på gaderne i Paris efter angrebet. Med hele den parisiske politistyrke indkaldt til at jage terrorister i en kollektiv stemning af vrede, som vi har erfaring for medfører en voldsom stigning af vold mod arabisk udseende personer.

At få eller ingen arabisk udseende personer deltog i demonstrationen efter angrebet vidner om den vold og frygt, som arabisk udseende personer er underlagt. Hvor er det mærkeligt, at en protest mod vold og frygt kan anvende billeder og symboler, som indirekte og direkte medfører og understøtter den vold og frygt, andre er underlagt.

Den sorg, som danner et affektivt fællesskab i timerne og dagene efter det modbydelige angreb, tegner konturerne af, hvilke mennesker, der inviteres inden for i et fællesskab, og hvem, der skubbes udenfor. At stå inden for sorgens affektive fællesskab bliver til en del af den måde, hvorpå det nationale fællesskab skabes som et fællesskab hvorfra, bestemte kroppe allerede er udelukket.

I bedste fald kan det virke ironisk, at det netop er en del af terroristernes strategi: splittelsens strategi mellem franske muslimer og franske ikkemuslimer.

Effektiv fornedrelse

Flere medier skriver, at angrebet på Charlie Hebdo er et angreb på demokratiet og ytringsfriheden. Ingen tvivl om det. Det vil sidde i enhver journalist og tegner som en følelse eller tanke i lang tid fremover, at det her, det kan koste dig dit liv.

Der er mange, der kender til frygtens og normens subtile disciplineringer. Også jeg er et produkt af dem. Og måske netop derfor ser jeg en stærk sammenhæng mellem den frygt og disciplinering, som ekstremistiske terrorbevægelser underlægger politikere, journalister og skribenter, og den frygt og disciplinering, som muslimske mænd, homoseksuelle og andre minoriteter underlægges af majoritetens vedvarende krav og insisteren på at håne, latterliggøre og fornedre dem.

Jeg skriver ikke, at satiretegnere, Jyllands-Posten eller Charlie Hebdo skal have frataget deres grundlovssikrede rettigheder til at udgive deres tegninger, som kan virke fornedrende på minoriteter. Jeg skriver, at disse tegninger virker! Gennem fornedrelsen medvirker de aktivt til den vold og frygt, som minoriteter jævnligt erfarer. Og jeg og andre minoriteter har lov og ret til at svare på denne fornedrelse og kæmpe mod de stereotypier, uden at den kritik skal udråbes til censur.

Når der trækkes en linje mellem kritikker af racistiske og homofobiske billeder og symboler til terrorangrebet, som fremtrædende højrefløjsdebattører skriver dagen efter angrebet er det en usmagelig kommentar, som umuliggør mine muligheder for at forsvare mig selv mod den symbolske vold, der rammer mig og dem, som ligner mig.

Jeg deler den indædte modstand mod terrorangrebet på Charlie Hebdo, men lige så indædt spørger jeg: Hvordan skal jeg som bøsse kunne stille mig under skilte med homofobiske billeder? Hvordan skal jeg begribe og forholde mig til, at ytringsfriheden skal udkæmpes gennem symbolsk vold på mig og dem som ligner mig?

En af de dræbte politibetjente havde mellemøstlig baggrund. Jeg ved ikke, om hans familie er muslimer. Alligevel tænker jeg på, hvordan hans familie og nære for at sørge over deres søn skal gå i demonstration, som centreres omkring en ytringsfrihed, der måles på, hvor meget man kan fornedre muslimer, islam og mennesker med arabisk baggrund?

Voldens disciplinering

Det er mærkeligt, at ytringsfriheden ikke skal måles på, hvor meget magten tales imod, men på hvor meget fornedrelse og ydmygelse samfundets mest udsatte skal tåle.

Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, bliver det aldrig satire for mig. Og jeg tvivler på, at det bliver satire for ikkehvide minoriteter, når primært hvide, mandlige franske tegnere underholder med racistiske stereotyper af muslimer. For mig er det reproduktion af den magt, de har, og som jeg og andre minoriteter er underlagt.

Når journalister og tegnere nu oplever, hvordan frygt og (symbolsk) vold medfører disciplinering (det, som de kalder selvcensur), minder det om den frygt, ikkehvide minoriteter føler, når de mødes med mistænkelige blikke i S-toget eller af politiet. En disciplinering, som ændrer den måde, man sidder på, går på, kigger på, smiler på.

Jeg kender også til denne frygtens og ’voldens’ disciplinering: Når jeg tager tøj på om morgenen, tænker jeg stadig på Christian fra 5. klasse, der råbte: »femi-Michael«. Og så tager jeg nogle andre bukser på.

Hvis man sørger over angrebet i Paris, men af forskellige grunde ikke kan stå under Charlie Hebdos billeder, kan den sårbarhed måske danne muligheden for et andet affektivt fællesskab mellem os, som alt for godt kender frygtens politik og konsekvenser.

Michael Nebeling Petersen er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Teksten findes også på peculiar.dk

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Aase Bak-Nielsen

Ved politikerrunden i DR-TV torsdag aften om det modbydelige angreb på tegnere og journalister på det franske satireblad, var der ingen, der - på de to journalisters opfordring - ønskede en analyse af årsagerne til denne og lignende ugerninger. Thulesen Dahl sagde, at en analyse ville være det samme som en undskyldning, og alle de andre samtykkede stiltiende! Det kunne jo være, at en analyse kunne sætte en plet på ”os” – de rene, demokratiske vesterlændinge!
Flemming Rose, ansvarlig for JyllandsPostens Muhammedtegninger i 2005, erklærede, at ”hån, spot og latterliggørelse” er en naturlig del af demokratiets ytringsfrihed, og det må ”de andre” finde sig i. Hvorfor dog det? Tænk, om det var respekt for og dialog med dem, vi er uenige med og gerne vil påvirke, der var det grundlæggende i vores demokrati.
Måske er det årelang hån, spot og latterliggørelse, der får ”dem” til at koge over med vold og meningsløs skyderi. Det gælder både på det nære plan over for mindretal og globalt, hvor ”vi hvide kristne” tror, vi har ret over andre. Jvf George W Bush: ”Vi er de gode, derfor hader de os!”
Måske kunne vi trænge til en analyse af vores ”godhed” og de andres had. Måske kunne det lægge en dæmper på hadet mellem mennesker i stedet for den optrapning, der foregår nu.

Brugerbillede for Anders  Hede

Der er for mange der kaster sig over denne offerdyrkelse.

Profeten Muhammed er en kæmpe autoritet med over 1 mia under sig. Selvfølgelig skal man kunne lave satire og dermed religionskritik på ham, ligesom man skal og gør på paven, jesus, moses, etc.

Det man ikke bør er at lave karikaturer med stereotyper af en jøde, en muslim etc, men det er heller ikke mit indtryk at det sker.

Der er for mange der har fået religionskritikken galt i halsen og tror det er det samme som at svine minoriteter til. Det er det på ingen måde. Ikke som det er begået i Charlie hebdo hvor alle religiøse autoriter er blevet behandlet efter bedste satiriske tradition.

Brugerbillede for Benny Pedersen

At måle denne frihed på hvor meget der gøres grin med magten virker nytteløst når det var islam der blev brugt som undskyldning for at myrde 12 mennesker. Og selvom det gør ondt at blive spottet, i hvert fald ind imellem, har forfatteren vel forhåbentlig afstået fra at myrde nogen. Friheden til at slå med ord kan sagtens misbruges, men så er det heldigt at man kan slå igen...med ord, ikke med kugler! Denne artikel er endnu en politisering af en tragedie.

Brugerbillede for Trille  Hassager

Virkelig godt indlæg - artiklen er spot on på hvor kompleks problemstillingen er. Jeg vil heller aldrig stille mig under en tegning, der fremstiller NOGEN mennesker fornedrende, og som Michael Nebeling Petersen påpeger: Hvor grotesk er det ikke lige at lave satire over religiøs fanatisme ved hjælp af en fornedrelse af en ANDEN (minoritets-)gruppe i samfundet - de homoseksuelle. HA HA - ikke alene er han/hun fanatisk religiøs - han/hun er sgu også bøsse/lesbisk - klask og high five. Jeg har svært ved at sige, at kun 'perkere' må 'udsætte' 'perkere' for satire - kun homoseksuelle må udsætte andre homoseksuelle for satire... der er nuancer her. Men god satire er ikke stereotypiserende - den skal pege på HANDLINGEN - ikke på om det/de menneske(r), der udfører handlingen er det ene eller det andet. Så i mine øjne kan man sagtens støtte op om en sympati for Charlie Hedbo-ofrene, for uagtet at de, som jeg faktisk også mener de gør, tit har fremstillet (og udstillet) en gruppe mennesker på en bestemt (og stereotypiserende) måde, så kan man aldrig retfærdiggøre, at 'svaret' på sådanne handlinger, er vold, had, og drab.
Vi er MENNESKER, og nogle mennesker (IKKE (nødvendigvis) en hel gruppe) GØR nogle latterlige og forkastelige ting - fordøm det, lav satire over det - men ikke over DEM!

Brugerbillede for Nick Mogensen

Jeg mener, at artiklens præmis er tvivlsom. De to ulige størrelser gøres lige.

Det 'anderledes' står altid for skud i et eller andet omfang. Det religiøse er en selvvalgt (selvom man nok kan argumentere for, at det er svage subjekter, der er objekt for deres egen holdning, som bekender kulør til den slags nonsens) disposition. Og i denne religions navn begår man uhyrligheder.

Tabu og stigmatisering er altid aktuelle debatemner. Fanatisme er den grusomste vittighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Bak  Kristoffersen

Michael, der er ikke noget homofobisk i tegninger af mænd der kysser eller dyrker analsex. Det er dog homofobisk, hvis man ser på de billeder, og bliver provokeret. Det er den indlagte homofobi i modtageren, de spiller på og det er derfor at det virker.

Med hensyn til stereotyper, så forstærker du dem selv, når du beskriver at du prøver at undgå at gå på en "bøsset" måde, eller når du ikke vil tage nogle specifikke bukser på, fordi de er for "bøsset". Det eneste der adskiller bøsser fra heteroseksuelle, er, hvad der sker i soveværelset.

Brugerbillede for Martin Olsen

"Og jeg tvivler på, at det bliver satire for ikkehvide minoriteter, når hvide, mandlige franske tegnere underholder med racistiske stereotyper af muslimer som her på forsiden af Charlie Hebdo."

Lige en serviceoplysning, hvis der er andre, der har forlæst sig på queer-teori i stedet for at bruge tiden på mere fornuftige ting, såsom fremmedsprog: Teksten på den afbildede tegning lyder "Kærligheden, stærkere end hadet".

Tegningen forestiller to mennesker, der kysser hinanden. De virker glade for det begge to. Der er også tale om to mænd. Sådan noget virker helt sikkert umådeligt provokerende, hvis man er stærkt værdikonservativ. At det virker på samme måde på artklens forfatter er løjerligt.

Den ene mand er afbildet som muslim, den anden mand er afbildet som en repræsentant for Charlie Hebdo. Som sådan er det en meget repræsentativ tegning fra et blad, der stod bag antiracistiske arrangementer, og som var en skarp og konsekvent kritiker af Front Nationals verdensbillede.

Artiklen er blot endnu et i en hel række af debatindlæg fra de seneste dage, der behændigt ignorerer, hvad Charlie Hebdo egentlig stod for -- og forhåbentlig vil fortsætte med at stå for. Fælles for alle disse indlæg er en underliggende, men lidt luftig, beskyldning om, at de nok selv var lidt ude om det. At de var skyldige i en eller anden forstand. Og det er sikkert også en del nemmere end at skulle justere sit verdensbillede. Og betydeligt nemmere end at skulle gøre sig den intellektuelle anstrengelse at lære sig at læse fransk.

Brugerbillede for Peter Olesen

Mig bekendt, er Charlie Hebdo en venstreorienteret publikation, der har helliget betydeligt flere forsider og numre til satire over den katolske kirke og franske politikere, end til satire over muslimer.

At motiver og tekst kan være krænkende eller fornærmende for nogle, og sjove for andre, er jo satirens essens. At angribe denne grundpræmis, åbner en motorvej for frygtbaseret og/eller politisk korrekt (selv)censur i hele kunstens domæne. Næppe et ønskværdigt scenarie for samfund, baseret på Oplysningen og modernismen.

Hvad angår Charlie Hebdos postulerede homofobi, må jeg stille mig tvivlende, da en eventuel fobi slet ikke befinder sig på Hebdos side, men derimod på de karikeredes. Således er kunstneren dykket ned i de tegnedes værdi-reservoir, og har udvalgt et eller flere særligt ømme punkter, som kan medvirke til at sætte budskabet i relief.

Brugerbillede for Thomas Steensen

En af de første teorier (og nej, den er selvfølgelig ikke bekræftet) var, at angrebet bundede i specifikke tegninger, der var kritiske overfor IS/ISIL. Hvis ikke IS/ISIL er en magtfaktor af værste skuffe, som fortjener al den satiriske kritik, der overhovedet kan mønstres, så er der noget, jeg ikke forstår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

En af dem der har valgt at "være Charlie Hebdo", nemlig Hamburger Morgenpost, der genoptrykte Hebdo-tegninger, er blevet udsat for et brand-attentat.

Endnu er der ikke bekræftet en sammenhæng... meeen det er vel et kvalificeret gæt.

Der er ikke andet at gøre, end at fortsætte med satire over alle religioner.
-Ikke at lave satire over religioner/ideologier er et voldsomt tilbageskridt.
-At fritage én religion for satire, er et knæfald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Om ikke andet - en meget interessant debat. Hvor man skal passe på med at skrive hvad man egentlig mener om ytringsfriheden og ikkemindst dens forpligtelser. - men hvor jeg er enig med Trille Hassager at sagen pt. er utrolig kompleks.

Der er mange demonstrationer i Tyskland imod islamisme - og der mange demonstrationer af samme årsag imod fremmedhad.

Tegneren som Willem, som selv er tegner hos Hedbo og Liberation,skriver at han er ved at brække sig over alle de 'Je suis Charlie' der pludselig er kommet til, uden de aner hvad bladet står for. Men er selvfølgelig enig i at ytringsfriheden skal støttes.
http://www.avisen.dk/tegner-jeg-kaster-op-over-charlies-spontane-venner_...

Jeg mener bare der er 2 problemer - hvor det ene er højaktuelt idag. Nemlig det officielle magthaveri's udnyttelse af selfie-effekten.
Bl.a. 2 iden officielle deltagerliste til marchen af kendisser - her søndag:

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu
Den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman
http://www.information.dk/telegram/521098
Det virker grotesk - som en forskræmt ung mand i Paris fortalte en journalist fra Politiken

"»Jeg er ikke Charlie«, siger en 17-årig gymnasieelev af algerisk oprindelse, som Politiken møder på en burgerbar i Paris.

»Selvfølgelig er det horribelt at myrde folk. Enig. Men det er også horribelt, som Charlie Hebdo gjorde det, at spotte en religion og alle dem, der udøver den«.

Hans kammerater ser den anden vej. Nogle er uenige, men en anden tilføjer: »Hvem skriver om alle de moskeer, der i disse dage bliver udsat for hærværk. Og hvem har gået i protestmarch mod Israels mord på palæstinensiske børn?«.

Heri ligger også problem 2 - statsmagtens brug og fordrejning af satiren.

Jeg kan ikke undgå at se sammenligningen af disse karikaturer - uanset tekst
(da billeder fortæller mere end 1000 ord) at disse karikaturer minder mig om dem man så mod jøder i midt 1930'erne og frem i tyskland.

Tingene kan stik imod Hedbo's intention få den modsatte effekt. Nemlig at borgerne ikke aner hvad Hedbo egentlig er - ligesom folk i Pakistan vendte vrede mod Hedbo uden at ane noget om bladet eller indhold.

Jeg er meget nervøs på de fredelige muslimske borgere i Europa's vegne.

Heri i ligger også menneskers ønske om at finde prygelknaber - når krybben er tom. Økonomien presset og folk bliver desperate. Og det er tydeligt at overvågnings-systemet, Nato, USA samt medlems landene i 1-3-5-9 Eyes - labber det her i sig.

Brugerbillede for Tom Paamand

Engang i 80erne var der kulminestrejke i England. Af ret besynderlige årsager udviklede dette sig til renlivet klassekamp, hvor The Miners skulle fratages alle rettigheder, og ikke mindst respekt. Dette fik diverse bøssebevægelser til at se en klar forbindelse til denne kamp, og de gik hårdt ind med indsamlinger og støttefester. Noget af det smukkeste fra denne rå tid skete så - bøsserne vandt respekt hos minearbejderne. Senere marcherede fagforeningen forrest med musikkorps og faner i en parade for seksuelle mindretals rettigheder, og fik dette skrevet ind som et naturlig del af de sager, som fagforeningen kæmpede for!

I bakspejlet ser dette så nemt ud, men naturligvis var det også et kultursammenstød af dimensioner. Lidt lissom da anarkisterne i Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer holdt støttefest i Århus for minearbejderne. Jeg husker nogle ophedede diskussioner med de tilrejsende meget absolutte marxister, der ikke synes mine vittigheder var sjove: Hvorfor slås I for at komme i jorden før tid?

Selv med 80ernes på samme tid grænseløse og dybt provinsielle tidsånd, skulle der ikke meget til at provokere. To glade mænd på vej ned ad Strøget med hinanden i hænderne høstede blikke, bemærkninger og af til en hård skulder i forbifarten. Måske er det blevet nemmere i dag, men gnidningsløst er det ikke. Parolen lader også i dag til at være, at alle andre frit kan kysses i det åbne, men kun hvis du holder dig indenfor normerne. Ellers kan der fortsat falde brænde ned, hvis du er i de mindre oplyste gader.

Artiklens forfatter beskriver sin forståeligt fortsatte sårbarhed og selvdisciplinering, hvilket jo strider mod denne uges parole, om at også han burde opleve, at ytringsfrihed slet ikke må rumme forbehold. Men ligesom han bliver jeg irriteret over, at homofobiske tegninger åbenbart er politisk korrekte, bare andre mindretal også bliver kede af dem. Den viste forside er ret uskyldig, men blev som nævnt ved demonstrationerne fulgt op med plakater, der tydeligvis ikke var med kærlig hilsen til bøsserne - helt på samme måde som at DF kun støtter homoseksuelle i håb om at drille nogle indvandrere.

Der er ingen tvivl om, at disse tåbelige mord vil blive brugt til endnu mere disciplinering af borgerne, også her i Danmark. Folk med anden mellemøstlig tro end kristendom vil blive straffet hårdere, og have langt mindre ytringsfrihed, end os "andre". Og enhver der ikke fuldt retter ind, og støtter at mere vestlig totalitarisme er det korrekte svar på andres tilsvarende får at vide, at den slags kritik er støtte til terroristerne. Suk...

Brugerbillede for Gabor Budai

Nick Mogensen: udsagnet "Det religiøse er en selvvalgt [...] disposition" er muligvis gyldigt i det meste af Vesten, men ikke i nær samme grad i andre dele af verden, hvor det kan endog have særdeles alvorlige konsekvenser at forsøge at melde sig ud af (tros)fælleskabet. Dette kan man så have delte meninger om, men alle dem som er eller har været omfattet af disse vilkår vil ikke desto mindre have særdeles svært ved at grine af sig selv et stykke tid endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

At religion er selvvalgt er blot en umådelig dum floskel. Jeg har hverken valgt at få sjasket vand i mit babyhår, eller på alle andre måder at vokse op fuldt integreret i kulturkristen kontekst, men det skete. Senere kan jeg så forsøge at gøre oprør mod denne kulturelle ramme, som da jeg fx nægtede at lade mig konfirmere, men nogen nem kamp for et meget ungt menneske er dette ikke, når samtlige omkring dig lystigt spiller med på normerne.

Hvis jeg var vokset op i et område med anden religion og kultur, ville mit liv i bund og grund være præget af det. Havde jeg været pige i en kristen provins i Egypten, havde mine forældre omskåret mig med Bibelen i hånden, for sådan gør kærlige forældre lige der. Som ung dansk knægt kunne jeg i stedet lade håret gro, og hænge ud på Christiania og diverse bøssebarer. Forhåbentlig ville jeg lige så kreativt have drillet min omverden som muslim, buddhist eller whatever - men selvvalgt bliver vores kulturelle bagage aldrig.

Brugerbillede for Henrik Kristensen

Michael: Da To Russia With Love-kampagnen brugte et billede af Putin påtegnet make-up. Var det så også fordi man mente at det var fornedrende for en mand at bruge make-up, eller fordi feminine mænd går i mod Putins værdisystem? Med andre ord: Er det sikkert at tegningen af de kyssende er ment fornedrende, fordi tegneren synes, at det er en fornedrende situation? Kunne det tænkes, at tegneren vender islamistens homofobi mod ham selv. Motivet er kun fornedrende fordi islamisten opfatter det som fornedrende. Jeg synes ikke, at det er fornedrende, nærmere lidt frækt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

To ting, som faktisk desværre kan virke indbyrdes uforenelige - det siger bare noget om paradokset.
1) Det er en misforståelse, at det er mindre slet at håne et samlende symbol end konkrete, levende mennesker, der kan stå til regnskab for, hvad de har gjort eller mener - det er af den grund tværtimod en undertrykkelse, man ikke kan gøre kæmpe sig fri fra, når det, der forhånes, spottes og/eller latterliggøres er det, der symboliserer den tro, man har. Af præcis den grund blev en sådan praksis gjort strafbar i 1938, så man kunne ramme nazisterne, der brugte den jødiske tros symboler på at ramme i høj grad levende mennesker. Sådan som det sker med mindretal nu, der må leve med flertallets trang til at håne, spotte og latterliggøre mindretallet. For det er jo sådan, al satire er - forskellen er blot, om mindretallet er de uantastelige i toppen af samfundet, eller de minoriserede i bunden.
2) På samme tid er det derfor en mærkelig kamp at føre, at folk skal finde sig i noget som helst. Når det er med hån, spot og latterliggørelse for øje og ikke den kærligt-kyniske form, der rammer dem, der er indenfor kredsen, og som f.eks. kendetegnede den ældre græske komedie, der med sin revyagtige form gjorde sig lystig over forhold i staten, men også konkrete borgere, der havde haft næsen lidt for langt frem, herunder en velkendt mand med trang til sit eget køn, der år efter år har måttet døje grove vitser desangående; men det er en ondskabsfuldhed på skrømt i en forsamling, hvor alle er lige og ikke har noget at lade hinanden høre - så stik modsat det bedste eksempel, jeg kan finde på dansk grund: Johannes V. Jensens verbale overfald på Herman Bang i Politiken 1910.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Denne artikel anerkender i en bisætning muslimer som en race og konnoterer anerkendelsens indhold også til homoseksuelle. Denne tilgang er uomtvisteligt racistisk hvis begrebet overhovedet har nogen mening.
Svaret på 'Hvordan skal de grupper dog kunne stille sig under demonstrationsbannere, der fornedrer deres kultur og seksualitet' har med at gøre, at fællesskaber ikke kan agere og bevæge sig før interessegrupperinger skipper deres navle-beskuende vinklinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Snarere, Odd Bjertnes, handler det om at indse, at man indgår i mange forskellige grupperinger af vidt forskellig størrelse og derfor har forskellige kampe at kæmpe. Alle tilhører varierende grupper af mindretal, og det disse gruppers interesser, der fra begyndelsen fører til handling og bevægelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel E

Vi har jo allerede bestyttelse af ytringsfrihedens grænser igennem både injurier, chikane og racismeparagraffen i straffeloven. Ytringsfrihedens sekulere budskab at "alt er til debat" bliver desværre misfortået af denne skribent. Jeg vil først og fremmest sige, at jeg er enormt ked af pågældendes oplevelser. Det er skræmmende, at individer kan have så lidt respekt for hinanden - idioti kender desværre ingen grænser.
Men netop Charlie Hebdo provokerede alle, alt og alle! Mo, jesus, politikere, seksuelle og politiske orienteringer, på kryds og tværs af politiske og sociale skel blev ramt - alle. Groft og bramfrit. Men det jo NETOP hér ytringsfriheden, med førnævnte lovmæssige begrænsninger, står sin prøve. Alt er til debat, intet er over kritik og alle er udsat: Det sekulere samfund. Det har nogle konsekvenser ja, men historisk er dette samfund det mest tolerante, da det akkurat giver mulighed for, at vi alle kan tale og tænke frit over for hinanden og ikke kun i bestemte fora eller vores eget hoved, eller tilhørende en bestemt minoritet - vi må udsætte alle for kritik og satire, heldigvis!! Så vil gerne sige til Michael Nebeling Petersen, skønt hans ubehagelige personlige erfaringer og forståelige vrede, at netop DU ER CHARLIE - sådan som det er i et frit samfund, hvor også alle, hvis mulighederne er til det, kan komme i medierne med sine budskaber, ganske som din artikel er et bevis på. Oplysning vil altid, til alle tider, være bedre end forbud!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Artiklen kan have rod i den danske debat mellem JP og Politiken ifm. profettegningerne.

1790'erne var iflg. Bjørn Bredal årene hvor begrebet 'hån, spot og latterliggørelse' opstod. Dengang var den rettet mod adel, præst, konge mv. Altså mod magten bredt set. Ganske som Charlie Hebdo gør idag, men eftersom vi i Danmark kun har nogle mindretal at gå i rette med, vendtes formlen iflg. ham på hovedet, da JP ville belære muslimerne om hvad de havde at finde sig i.

Jeg tror man er nødt til at hæve sig lidt over det konkrete billede lige nu for ikke at forplumre problemstillingen. Demoen i Paris er i sit udgangspunkt fransk, men fordrer alles opbakning, hvis den skal give mening. Ellers er disse menneskers død bare meningsløs.

Selv præsidenten måtte jo finde sig i blive 'pisset af' så at sige. Det forhindrede ham ikke i tale til alle og iøvrigt bestod demoen og marchen af alle slags mennesker iflg France 2 som jeg selv fulgte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Jensen

Satire bygger på at overdrive realitet, at tænke realitet bare et lille stykke videre - til det bliver absurd. Det er denne spænding mellem realitet og absurditet, der gør at satire kan opfattes som sjovt.

At bare lave tegninger af homoseksuel adfærd er hverken satire eller sjovt (ej heller homofobisk). Men at lave en tegning, hvor magasinets tegner kysser en mand, der er genkendelig som konservativ muslim, er satire (og selvironi), fordi det er en absurd situation. For at kunne forstå det, skal man kende til det faktum, at homoseksuel adfærd bliver straffet i mange lande, der har islam som statsreligion - med fængsel eller også med døden. Derudover skal man også vide, at der findes i de vestlige samfund mange "religiøse" personer, der ikke bare ikke synes om bøsser, men aktivt krænker dem i offentligheden.

At gøre opmærksom på disse omstændigheder er alt andet end at krænke homoseksuelle - det er netop en måde at gøre opmærksom på den absurditet, at de bliver straffet og krænket. - man behøver ikke at finde al satire hylende komisk. Men man skulle dog være i stand til at forstå, hvad den vil sige. Det hat i det her tilfælde Michael Nebeling Petersen ikke kunnet, måske skulle han selv rejse til Qatar, Saudi-Arabien eller Iran...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Egon Jensen, hvis satiren ikke forstås (jeg forstod den nu godt og fandt den faktisk også morsom), har den vel forfejlet sit mål?
Vi lever jo nu med en hidtil ukendt flertydighed indenfor samfundene over hele verden - men derudover også en distribution til steder, som helt sikkert mangler forudsætningerne for at forstå konteksten.
Måske kronikøren bare er træt af at blive taget som gidsel af nogle hvide, heteroseksuelle, aldersstegne tegnere i et fiktivt tegnet univers, som ikke helt forstår, hvad der er på spil i forhold til majoritetssamfundet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

Charlie Hebdo vil det billige grin, men med deres insisteren på at gå efter magten og dens repræsentanter lige lukt ud i offentlige, franske rum søger de samtidig at holde dette rum frit.

Modpolen er politisk korrekthed som vi ser det i USA. Magasinets mest midaldrende mænd har det nok i generne. De elsker grov humor og lever man som dem i en gasovn, kammer det ind imellem over i platheder.

Det er så prisen. I den ideale af alle verdener, var vi alle lige. Mindretal fordrer beskyttelse, men ikke at blive holdt i hånden. Paris var den dag i høj grad også de unges by og Frankrig opfandt måske ikke frihedsrettighederne, men de formulerede dem.

Iran påstår ganske vist at deres stendokument på British Museum er verdens første skrevne individrettigheder. Det de ikke forstår er at skelne mellem individ og stat. Det er vel det frirum sagen drejer sig om og forleden var byerne symbolet på dette frirum.

Privatsfære og offentlig sfære er 2 størrelser der her kun kan udfoldes parallelt, men de findes begge samtidigt i den demokratiske lovgivning. Overlapning forgifter atmosfæren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for J Morten

Charlie Hebdo er en avis som bekæmper racisme og intolerance og skal forstås igennem fransk kultur.

I Frankrig har man gjort grin af religioner siden oplysningstiden og den franske revolution hvor ateisme, "libertinage" og fritækning blev til en del af fransk kultur.

Omkring 1905 især udkom der mange karikaturer mod religionerne da staten og kirken adskilles. Charlie Hebdo skal forstås i denne tradition.

Charlie Hebdo er i den franske Rabelais tradition + libertinage (seksuel frihed)/ fritænkning) + venstrefløj ideer + lidt fransk anarkisme (mod de religiøse, mod militæret, mod konservatisme og "les bourgeois") og er derfor også en arving af maj 68.

Denne tegning er en ældre tegning som udkom efter et lille attentat (ildbrand mod avisen midt i debatten omkring homo-ægteskab i Frankrig). Det er derfor 2 mænd kysser. "L'amour plus fort que la haine" betyder "Kærlighed er stærkere end had".
Det er et provokativ budskab for tolerance i debatten omkring ægteskab for homoseksuelle i Frankrig på den tid. Da det var især de religiøse der var imod homoægteskab. Der er også en karikatur der viser et religiøst symbol (profet) som kysser ytringsfriheden (tegneren).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael parly pedersen

Problemet med denne artikel er for mig at se, at der snakkes meget generelt og udflydende om nogle tegninger, som ikke bliver konkretiserede - vi har dem ikke i hånden og kan derfor ikke se og bedømme dem. Hvad er det for nogle tegninger der helt konkret menes er islamofobiske og hvilke menes at være homofobiske - foruden den på fotografiet over artiklen naturligvis. Det er vi i den grad nødt til at vide, hvis vi skal kunne tage stilling til rigtigheden eller usandheden i et givent udsagn om dem. Ellers kan debatten nemt blive for abstrakt og udflydende.

Oven over artiklen er der et billede af to mænd der snaver hinanden godt og grundigt - det så mundvandet driver ned af kinden. Homofobisk kan den vel næppe kaldes, da den gengiver to mænd i en hed omfavnelse. Teksten over tegningen siger endog: Kærlighed er stærkere end had. Men hvor om alt er, så postuleres der om tegningen, at den er udtryk for en racistisk stereotypisk fremstilling af muslimer. På hvilken måde er den det? Jeg kan da meget vel forstå, at det ikke er alle muslimske mænd der render rundt med hvid kalot på hovedet og som har mørkt skæg - jeg kan nu kun formode at det er en muslim på tegningen, men ved det ikke med sikkerhed, jeg går blot med på legen. Men jeg ser da alligevel til tider en del med et sådant udseende i kvarteret hvor jeg bor. Der eksisterer rent faktisk en hel del muslimer med nogenlunde den slags udseende, selvom muslimer naturligvis også går i jeans, læderjakke og tennissokker og Converse sko for eksempel, mange af dem naturligvis også i jækkesæt, kjoler og meget andet. Men hvordan kan man egentlig på en enkelt tegning med to personer forlange en gengivelse af et bredt udvalg af Europæere og muslimer - tegningen må da nødvendigvis være ret stereotyp i sagens natur. Det ligger vel også i ordet karikatur, at tingene er karikerede, altså forvrægede og overdrevet en hel del. Det er jo netop det der kan være en smule morsomt, som når man på teater overdriver en kendt persons træk i betydelig grad, så ingen skal være i tvivl om, hvem der er personen skal ligne. De fleste har formodentlig set Ulf Pilgaard når han spiller Dronning Margrethe, pulsende løs på en cigaret og med stærkt overdreven affekteret tale pladrer løs. Det er jo et lignede trick der også overdrives helt bevidst i karikaturtegninger, så ingen skal være det mindste i tvivl om, hvem det er tegningen egentlig skal forestille og omhandle. Det er et trick som de fleste mennesker er indforståede med. Alle ved jo godt, at her forsøger man at overdrive, og således med den viden i baghovedet, bliver det forhånende og nedgørende taget en del ud af tegningen eller tones ned i forhold til den personen man spiller på teater, da alle jo ved det er en forløjet overdrivelse. Jo vist, det kan da gøres mere eller mindre ondskabsfuldt, det indrømmer jeg. Men jeg synes virkelig ikke den tegning der findes på fotoet til artiklen virker ond.

Hvis man i en tegning ønsker at vise, at en person kommer fra det jødiske trossamfund og en anden på tegningen fra det romersk katolske trossamfund, så nytter det jo altså heller ikke, at de begge to har de samme jakkesæt på og ligner hinanden i hovedet. Så må man finde nogle ting at pynte dem med, som på en ganske tydelig måde viser deres religiøse tilknytning. For eksempel et kors om halsen eller et jødekalot (Kipa eller Keppish). Det naturligvis med mindre, at det er kendte religiøse skikkelser der gengives og tegneren er god til at tegne deres ansigtstræk. Nu kan en tegning i en anden sammenhæng naturligvis være behæftet med en særdeles ondskabsfuld tekst til tegningen. Og det er da naturligvis meget vigtigt i hvilken kontekst tegningen optræder. Bliver en tegning fulgt op af en særdeles ondskabsfuld tekst, hvor personen eller personerne på tegningen bliver grundigt tilsvinet, så forstærker det naturligvis udtrykket således, at det samlede udtryk kan dreje i en ganske ubehagelig retning, eller måske i en mere positiv retning, hvis der skrives noget positivt. Den slags ting skal naturligvis tages med i betragtning for at vurdere, hvad tegneren egentlig ønsker at fortælle

Michael Nebeling Petersen, noget ganske bemærkelsesværdigt er, at du i artiklen fortæller en lille historie om, at du til tider har været bekymret for, at du måske har gået, talt, cyklet, siddet eller grinet for bøsset. Hvad vil det sige? Prøver du her at fortælle, at du mener at alle bøsser har nogle ganske karakteristiske og stereotypiske træk - at der findes et bestemt kropsligt udtryk hos alle bøsser der kan kaldes bøsset? På en eller anden måde kommer det til at stå i modsætning til al din skriven om, at man ikke sådan bare kan tegne eller betragte mennesker som stereotyper. Du mener jo åbentbart selv, at der findes visse stereotypiske træk for visse mennesker. Det mener jeg faktisk også, selvom jeg ikke helt accepterer det der med at gå, tale eller sidde bøsset, da rigtig mange af de bøsser jeg kender både går, taler, sidder og griner på vidt forskellige måder. Jeg mener der findes mange forskellige grupperinger af bøsser, men ikke et særkende for alle bøsser der som sådan kan kaldes bøsset. Hvad fanden er det? svar udbedes.

For mig hersker der ingen tvivl om, at den kultur vi vokser op i og den kreds af venner og arbejdskammerater vi knytter os til, samt også tiden vi lever i og vores samlede omgivende miljø, i en ofte betydeliggrad præger vores måde at tale på, bevæge os på og klæde os på, det vil både sociologer. psykologer, og antropologer kunne skrive under på. Sært er det vel derfor ikke, at man i tegnede gengivelser af mennesker kan genkende noget karikeret. Karikerede udtryk findes også i den grad i ballet og operette, det så man for eksempel nemt kan ane hvem der er skurken og hvem der er helten

Noget ganske sært er der ved, at det ikke sjældent er sådan, at visse grupper der ofte skælder ud over andres stereotype fremstilling af dem, ofte selv godt kan lide at svælge i egen stereotyp selvfremstilling. Her til hører blandt andet en stor del bøsser. Dette er også tilfældet med visse religiøse grupper eller indvandrergrupperinger, faggrupper og rockergrupper for eksempel. Naturligvis fordi, at man ønsker at vise en stolhed over deres tilhørsforhold, faglige viden, styrke, stolthed og dybe og inderlige tro på Gud. Oftest er det udtrykt gennem påklædning og symboler. Prøv dog engang at erindre de punkerne der op gennem firserne gennem deres hår og påklædning ville udtrykke en bestemt livsstil eller tilgang til livet.

Ved Copenhagen Pride har jeg ofte været til stede og har fotograferet og deltaget. Tager man et blik på store dele af bøssers selvfremstilling til Priden, så gøres en stor del af dem ekstremt meget ud af ganske bestemte udtryk, fagter, påklædning osv. Jeg har som fotograf fotograferet Bøsserup Pigegarde, og jeg har hørt dem blive nøje instrueret i, hvordan de skal bevæge sig og optræde under Pridemarchen - eller hvad fanden vi nu skal kalde det, da man man måske ikke ligefrem marcher. Instruktionen bestod bl.a. i, at der skulle optrædes overdrevent feminint og gerne temmelig vulgært og ekstremt. Den skulle simpelthen have hele armen ud i det karikerede, blev der sagt, ingen skulle være i tvivl om bøssegardens svansede herkomst Kig også på begivenheden kaldet "Frøken Verden", en homo event som bl.a. har fundet sted i Den Grå Hal på Christiania - måske også andre steder, det ved jeg ikke noget om (både Bøsserup Pigarde og Frøken Verden kan Googles) Her fører bøsser sig frem i stærkt overdrevene skrud, hvor der ikke er sparet på pynten på nogen måde. Ganske ofte i tøj der en overdreven karikeret fremstillinger af noget såkaldt feminint eller overpyntet og strålende. Såkaldt skriver jeg fordi jeg ikke er sikker på, at kvinder synes det er specielt feminint. Tag også en kig på jødiske fundamentalistiske grupperinger i Israel, så vil man se mennesker iført en helt bestemt klædedragt med slangekrøller ned langs siden af tindingen og en meget karakteristisk hat. Lyt til hvordan nogle drenge fra indvandrergrupperinger til tider gør et stort nummer ud af, at fastholde et helt bestemt etno-slang og se hvordan nogle af dem holder sig til karakteristiske frisurer og lignende, som markerer deres gruppetilhørsforhold. Jeg har endog hørt nogle af dem skælde danskere ud for, at bruge etnoslang eller etno lekt, da de ikke selv var indvandrere - de ønskede af have deres særkende for sig selv. Ikke alle disse nævnte grupperinger klynger sig naturligvis til stereotype selvfremstillinger, men en hel del gør det uden tvivl. Det karikerede ved satire tegninger kommer jo ikke altid ud af ingenting. Hvis man tager sig en tur på Google og skriver Tom of Finland, vil man kunne finde billeder af den finske kunstner Touuko Laakson (Tom of Finland) og hans tegnede homoseksuelle selvforståelse. Udtrykket er kraftigt karikeret og maskulint, med en art militær uniformering bestående af sorte skaftestøvler, skrårem og lak og læderkasketter, blandt andet. Hans tegninger er verdensberømte og er endog udkommet på et finsk frimærke. De viser ofte den såkaldte læderbøsse, som er stolt over sit overdrevne maskuline udtryk og seksuelle udstråling - dog som jeg ser det, med et smil på læben og med en god portion selvironi. Det er den onde lyne mig karikerede fremstillinger, og jeg har aldrig hørt en bøsse beklage sig over dem, snarere tværtimod - hvad synes du om dem, Michael Nebeling Pedersen, er de onde stereotypiske fremstillinger af bøsser.

Hvis man selv dyrker et meget stereotypt kropsudtryk gennem fagter, stemmeføring og påklædning eller andet, så skal man passe meget på med, at beklage sig over at andre fremstiller en på tilsvarende måde gennem film, teater eller tegninger.

Michael Nebeling Pedersen, hvor har du egentlig det fra, at kun få eller ingen arabisk udseende personer deltog i demonstrationen, jeg har fået noget ganske andet at vide. Jeg har endog på TV set en hel del kvinder med karakteristiske muslimske tørklæder, sorte mænd og kvinder og andre gangbare arter af menneskeheden. Men hvor mange arabere der har deltaget får vi jo ikke sikkerhed for ved blot at kigge, da stereotyper jo ikke rigtig findes, og slet ikke ifølge dig, så hvordan skulle vi kunne få øje på dem. Men måske har der gået masser af arabere med i demonstrationen, de havde måske blot det samme tøj på, som alle mulige andre franskmænd - egentlig vil jeg tro det. Nå, men jeg nu helt med på, at man skal være meget påpasselig med, at betragte sine medmennesker som firkantede stereotyper. Jeg mener blot, at dine betragtninger og vurderinger er en smule ukorrekte, og at bladet Charlie Hebdo, men også karikaturtegninger i det hele taget er temmelige tegneserieagtige og derfor ikke kan vurderes gennem samme brille som en seriøs og gennemargumenteret kronik eller artikel i en avis eller tidsskrift.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Jeg vil også gerne føle mig som "Charlie", lave grin med alle, som bygger deres trosbekendelser på "zionisterne", med arabiske grundlag, som katolikker og muhamedanerne forsøger på hver sin mode at fortsætte. I en "globaliseret" verden er der ikke længere plads til oldtidens gamle religiøse "tosserier", men med viden om, ikke traditionel uvidenhed om, bør Eurofolket fortsætte.
Vi har fået de bedste muligheder for "viden om", så lad os nu også endelig bruge denne og ikke længere lade os forstyrre af fortidens religøse reklametosserier.

Det vi nu vil opleve, efter "terroist" angrebet i Frankrig, vil nok være zionisternes nye reklamer, folket som i grunden skabte ved hjælp af reklamer for at imødegå Romerriget, har skabt nutidens Europæiske religiøse tankegange.

Europafolket befinder sig i grunden i en sørgelig forfatning, diktatorisk styret af både politiske som religiøse "reklame fidusmagere", som kun kan opretholdes så længe fidusmagerne får "frit spil".

Her bør vi endelig sige " NOK er NOK", enevældens tid er forbi, politisk som religiøst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Michael p.p.
Jeg synes ellers at tegningerne bliver meget konkretiseret i artiklen, og jeg kan uden den mindste anstrengelse skabe mig et klart billede af dem ud fra beskrivelserne.
For mig set er det en kanongod artikel, hvilket efterhånden er ved at blive en sjældenhed her på det FiseFornemme Intelligentsiadagblad. (Wow, dette ord bliver sgu genkendt af stavekontrollen!)

Jeg er gammel nok til at huske hvordan muslimerne blev mobbet og jagtet i 60'ernes Frankrig, i sammenhæng med Algeriets frihedskamp/terrorisme. Selv om jeg var barn husker jeg de skræmmende billeder i aviserne hvor knippelsvingende mænd i uniformer med sjove hatte drev flokke af primært unge mænd fra kolonien/protektoratet igennem gaderne, med smil på læben.
Frankrigs anspændte forhold til det muslimske mindretal har en lang tradition og Frankrigs muslimer har ikke megen grund til at stole på deres kristne brødre. Derfor er det ganske ekstraordinært at der overhovedet har deltaget muslimer i disse demonstrationer.

I modsætning til dig, har jeg hørt mange homoseksuelle klage over stereotype
(ikke stereotypiske) fremstillinger af bøsser og anden diskriminering, både i nyere tid og for år siden. Det kommer vel også an på i hvilke kredse man bevæger sig. Også din kommentar oser af stereotype fremstillinger af bøsser bl.a. påstanden om at man selv dyrker et meget stereotypt kropsudtryk gennem fagter, stemmeføring og påklædning eller andet

At bøsser, jøder og andre minoriteter selv bruger stereotype karikaturer af deres egne subkulturer kan ses på samme måde som sorte kalder hinanden for "nigga", det giver ikke os andre ret til at kalde dem det samme. Dvs. en nedsættende betegnelse er kun nedsættende når den bliver brugt af en person der ser ned på andre, ud fra en magtposition. Massa - nigga, og ikke nigga - nigga.
Se evt. http://www.information.dk/520976

Man skal virkelig anstrenge sig med at argumentere for at Charlie Hedbos karikaturer af Islams helligste ikon, profeten Mohammed IKKE er krænkende for muslimer, bare man tænker sig lidt ind i sagen og undgår den populistiske fælde at Muslimernes harme over disse ekstremt nedsættende karikaturer skulle være en trussel mod vores ytringsfrihed. Det er i sig selv en meget stereotyp reaktion.
Det afskyelige massakre på Charlie Hedbo er derimod et direkte angreb på vores ytringsfrihed fordi selv om det kan diskuteres hvorvidt Charlie Hedbos brutale omgang med det muslimske mindretal har noget med ytringsfrihed at gøre, så HAR vi en lovsikret ret at ytre os på den måde.

"Vold virker ikke" er en stereotyp påstand som vores politikere elsker at bruge overfor voldelige demonstranter, selv om politikerne er de første der tyr til vold når de møder modstand. Det gør de fordi denne påstand er falsk. Vold virker. Både verbal og fysisk vold er meget effektive midler til at lamme modstanderen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Blaabjerg

Paradoksalt nok kan Chalie Hebdo-massakren på en gang ses som bladets ultimative triumf og muligvis samtidigt blive årsag til, at bladet har mistet sin eksistensberettigelse fremover. Hvorfor? Jo. En satire, der ikke bliver taget alvorligt og dermed vækker skarpe modreaktioner hos diverse autoriteter (heriblandt politiske såvel som religiøse autoriteter) er nærmest pr. defintion en fiasko. Modsat er et satireorgan, der bliver hjerteligt omfavnet af autoriteterne, som man så det med diverse statsoverhoveder gående arm i arm (heriblandt af alle zionisten Benyamin Netanyahu) i spidsen for en millionstor menneskemængde og bærende "Je suis Charlie"-skilte, nærmest en selvmodsigelse. Og hvem vil fremover gide købe et "satireorgan" i konformismens og magthavernes tjeneste, som dermed gives en kærkommen lejlighed til vammelt selvbehageligt at smykke sig med frisindets, tolerancens, og ytringfrihedens glorieglans.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Evald Mehlsen

AMALGAME

Fransk. Og var der eet ord udover ytringsfrihed, der hørtes under demoen i Paris, var det ordet sammenblanding.

Artiklen her gør netop det. Den sammenblander hvad den enkelte tager anstød af med retten til at støde andre men som ikke er rettet mod personer som sådan. Satiren er rettet mod dem der repræsenterer andre, dvs magthavere af enhver slags.

Derfor kan den franske præsident ikke påberåbe sig at være blevet krænket, når han 'pisses af' in effigie. Om plakten er anstødelig, er en anden snak.

Det samme må gælde profeten, men muslimer har ofte et nærmest storebroderagtigt forhold til deres gud. Islam har tillige i modsætning til Kristendommen ikke noget egentligt officielt, klerikalt hierarki der kan tale på muslimernes vegne. De, der findes, er nærmest selvudnævnte.

Derfor bl.a. rammer lynet direkte ned i det enkelte bedetæppe uden afledning og reaktionen lader ofte ikke vente på sig i form af spontane udtryk på gadeniveau.

Også det burde lidt fantasi kunne gøre fedt grin med. Det er muslimernes egen opgave at få lidt skik på deres religions hærgen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen

"Det er mærkeligt, at ytringsfriheden ikke skal måles på, hvor meget magten tales imod, men på hvor meget fornedrelse og ydmygelse samfundets mest udsatte skal tåle."

At fornedre og ydmyge ER at tale magten imod. "Samfundets mest udsatte"? Tror Michael N. Petersen på at de muslimer, der går ind for - i "mild" eller ekstrem grad - konsekvenser for blasfemi overfor deres tro, alle er "samfundets mest udsatte"? Er ISIS "samfundets mest udsatte"? Er de saudiske prinser? Er al-Queda samfundet mest udsatte, der har brug for respekt, forståelse, og vores forsvar? Nej, fordi de alle har magt. Meget, meget mere magt end selve den hvideste, hvide af kommentatorerne her.

Tror Michael N. Petersen kun på at "hvide", vestlige mænd kan have magt? Er tanken om at brune mennesker kan have magt fremmed for hr. Petersen? Kan de brune mennesker kun være ofre, der skal reddes og forsvares af... tja, hvide hr. Petersen, måske? (Ja beklager, men det kan være nødvendigt at sætte tingene på spidsen for at udfordre folks præmisser og - sommetider ubevidste - formodninger). Jeg håber selv at hr. Petersen kan forstå hvad den præmis kan have sit ophav i.

Er brugen af vold ikke magt? At man kan få folk til at tie ved trusler om vold, er det ikke magt? I så fald, anbefaler jeg fremover at droppe sammenligningen med en medfødt seksualitet og et sæt af idealer og dogmaer man skal vælge at tro på. Den dag de homoseksuelle har samme magt som fanatiske salafi-muslimske ledere rundt om i verden og den dag de fortæller alle andre at man ikke må gøre grin med..øhmm...."den homoseksuelle ideologi" (som ikke findes, men jeg følger såmend bare præmissens egen logik)... skal jeg da gladeligt marcherer sammen med folk, der gør stygt nar ad homoseksuelle. Den dag kommer dog aldrig, fordi:

Præmissen er irrationel fordi det at sammenligne en passiv, medfødt egenskab med en tilvalgt religion er ligeså tåbeligt som at sammenligne homoseksualitet med liberalisme og erklærer at man ikke må kritisere liberalisme, og lave grov satire over liberale værdier, fordi det er "racistisk" og fornedrende overfor liberale. At kalde satire, selv grov satire, af et sæt tanker, dogma og verdensbillede er det samme som f.eks "hate speech" eller racisme, er simpelthen noget vi er nødt til at gøre op med som samfund og som rationelle mennesker når det kommer til satire over ideer. Ideer skal altid udfordres. Alle og alles ideer. Og ser de magtfulde deres ideer for værende for ophøjet til at kunne blive udfordret, må selve deres formodning ikke bare udfordres, men undermineres.

"Jeg kender også til denne frygtens og ’voldens’ disciplinering: Når jeg tager tøj på om morgenen, tænker jeg stadig på Christian fra 5. klasse, der råbte: »femi-Michael«. Og så tager jeg nogle andre bukser på."

Forskellen mellem dit tilfælde, Michael, og den type drøvtyggende bonderøvsmuslimer der vil tæve, myrde og fængsle dem, der ikke betragter deres religion som noget helligt er at de bør "disciplineres" via "mobning". Der er intet galt i at prøve at disciplinere. Hvis der var, havde du ikke skrevet en artikel til Information.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sébastien Brossard-Busk

Michael Nebeling Petersen redegør udmærket for sine egne interesser. Men hans argumenter er irrelevante og bygger på uvidenhed.
Gennem de sidste 55 år har Charlie Hebdo bl.a. kæmpet for homoseksuelles rettigheder. En kamp, der har strakt sig fra1970’ernes meget konservative franske samfund frem til sidste år, da 800.000 personer demonstrerede i Paris mod homo-ægteskaber – og hvor fundamentalistiske katolikker, muslimer og jøder til lejligheden kunnes forenes om at hævde deres guds ord over demokratiets grundsætninger. Kan Michael Nebeling Petersen bedre nu gennemskue satiretegningen - som han tillader sig til at kommentere uden - hvad han selv indrømmer - at forstå nogetsomhelst af hvad teksten betyder -, der fremstiller en muslim og en Charlie-tegner, der kysser hinanden under overskriften: ”Kærlighed er stærkere end had”?
Hele deres liv har Charlies hold kæmpet, lidt og er nu døde for at forsvare alles ret til at udtrykke sig frit. Michael Nebeling Petersen skulle lade sig inspireret til at gøre en mere fornuftig brug af denne ytringsfrihed, som han blot har arvet fra andres kampe og lidelser.

Brugerbillede for Jonathan Mikkelsen

Sikke dog en omgang vås. Først og fremmest karikerer den homoseksualitet, fordi det for ANDRE mennesker er stødende - og i særdeleshed i den religiøse verden. Det har ikke en skid at gøre med at træde dig eller andre homoseksuelle over tæerne. Og hvis det havde - so what? Det er deres ret.

Du skriver, at der næsten ikke var nogen muslimer til demonstrationen og så "no shit, Sherlock". Tja, men der var en helvedes masse fra andre religioner, som bliver svinet lige nøjagtigt lige så slemt - og om muligt endnu mere. Du får det til at lyde som om, at Charlie Hedbo er et magasin, som kun angriber muslimer og homoseksuelle. Men i din iver efter at føle dig ramt, har du fuldstændig mistet overblikket - jeg vil gå så vidt som at sige, at du slet ikke har forstået noget som helst: Hos bladet er INTET helligt. Det skal derudover siges, at bladet altså - trods den stigende polarisering - indtil tidspunktet for terrorangrebet kun er trykt i 60.000 eksemplarer. Det er nok ikke ligefrem hos bladet, at hadet til muslimer og homoseksuelle er startet endsige eskaleret i Frankrig.

Brugerbillede for Erik Karlsen

Apropos den højt besungne ytringsfrihed:

Husker nogen her sætningen "I Iran har de Vogternes Råd, i Danmark har vi Dansk Folkeparti."

Hvem mon det var, der følte sig krænket og krævede både sætningen fjernet og en undskyldning givet? Ja, det var selvfølgelig en af ytringsfrihedens "fremmeste vogtere".

anbefalede denne kommentar