Klumme

Forsmag på forbud

Limfjorden fik forsmag – nu får New York også lov at smage – men det taler vi ikke om. For det er forbudt, ironisk talt
27. januar 2015

Her til morgen – mandag morgen – lyder et ritzau-telegram: »Historisk voldsom snestorm truer New York: USA’s østkyst fra Philadelphia til Boston forbereder sig på snevejr, der kan blive det vildeste nogensinde. ’Det her kan meget vel blive den største snestorm i hele New Yorks historie,’ siger New Yorks borgmester, Bill de Blasio, om vejrvarslet. Den amerikanske vejrtjeneste, NWS, har ifølge Reuters kaldt det forestående vejr for en lammende og potentiel historisk snestorm. (…) ’Min besked til alle newyorkere er at forberede sig på noget, der er værre, end vi nogensinde tidligere har set,’ siger borgmesteren søndag ifølge CNN.«

Historien minder om en anden, fortalt for 14 dage siden af Danmarks Meteorologiske Instituts fortræffelige Niels Hansen og DMI’s oceanograf Kristine Madsen. Under overskriften »Limfjorden fik forsmag på fremtidens stormfloder«: »Søndagens stormflod satte rekorder for vandstanden flere steder i den vestlige del af Limfjorden. Årsagen var den fælles indsats fra de to mindre storme Dagmar og Egon, der ramte Danmark med blot halvandet døgns mellemrum. DMI har ikke tidligere registreret to storme så tæt på hinanden. Alligevel mener oceanograf Kristine Madsen, at de nye vandstandsrekorder står for fald i fremtiden. ’Havet stiger omkring Danmark på grund af den globale opvarmning. Og da stormfloder tager afsæt i den almindelige vandstand, skal der mindre og mindre til i fremtiden for at overgå en given rekord’, forklarer hun.«

»Et af de steder, der søndag kæmpede med stormfloden, var Lemvig. (…) Her steg vandet til rekordhøje 195 cm over normalen, og (...) de 195 cm var blot én cm fra at være en såkaldt 100-årshændelse; altså en vandstand, der kun forekommer én gang for hver 100. år med det nuværende havniveau.’ Lemvig er et af de steder, hvor det går stærkt. Stiger havet blot 10 cm, så kommer de 195 centimeter igen hvert 26. år. Stiger havet 20 centimeter, så kommer de igen hvert 9. år, og når havstigningen nærmer sig 30 centimeter, så sker det i praksis hver gang, det stormer en smule fra vest; dvs. hver andet år eller noget i den stil’, siger oceanografen. Danmarks øvrige kystbyer vil opleve samme tendens. ’De vandstande, vi i dag ser som ekstreme, bliver hverdagskost i forbindelse med storme selv med en begrænset havstigning omkring Danmark, og uden vi skruer på hverken stormhyppigheden eller stormstyrken,’ siger Kristine Madsen«.

»’Stigende global vandstand og dermed stigende hav omkring Danmark er en af de mere sikre forudsigelser fra FN’s klimapanel,’ forklarer Kristine Madsen. ’I øjeblikket stiger havet med ca. 3-4 millimeter om året omkring Danmark, og stigningen accelererer. Vores bedste bud er, at havet står 10 centimeter højere end i dag omkring år 2030, 20 centimeter højere engang i 2040’erne og 30 centimeter højere i 2050’erne.’ Hvor alvorlig havstigningen bliver længere frem i tiden, er i en vis udstrækning baseret på, hvor mange drivhusgasser vi fremover tilfører atmosfæren. Med en hurtig og effektiv global indsats kan stigningen i det 21. århundrede formentlig holdes på 30 centimeter, men fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende stigningen op over 1 meter.«

’Vi er ved at ødelægge vejret’

Altså: Vores sagkyndiges bedste bud er, at med det, som vi i dag udsætter naturen for med vores befolkningsvækst og økonomiske vækst og deraf følgende drivhusgasser, står havet 30 centimeter højere allerede i 2050’erne. Og når havstandsstigningen nærmer sig 30 centimeter, skal man regne med, at stormfloder, der tidligere kun indtraf hvert 100. år, begynder at indtræffe hvert andet år eller noget i den stil.

Det er der 35 år til.

Hvis vi vel at mærke allerede nu gennemfører en »hurtig og effektiv global indsats«, noterer DMI’s sagkyndige. For »fortsatte udledninger i det nuværende tempo kan måske sende havstandsstigningen op over en meter.«

Og så er det slet ikke til at tænke på hyppigheden og størrelsesordenen af de stormfloder, Limfjorden – med meget mere – kan regne med.

Det gjorde mit barnebarn alligevel forleden, da han skulle til fodbold og konstaterede, at vejret var alt for godt. Ikke til den udendørs fodbold, men i forhold til årstiden: »Fordi vi er ved at ødelægge vejret, morfar. Men jeg vil ikke tale om det, for jeg vil ikke dø.« Og det nåede vi så heldigvis lige at lade være med at tale om. Inden gråden havde taget over.

Historien svarer til den, som kollega Emil Rottbøll fortalte i avisens brevkasse 17. januar: »Min dreng på otte år er skrækslagen over udsigten til, at Jorden går under på grund af klimaforandringerne. Han har gået på en skole med fokus på klima, men jeg anede ikke, at det gik ham så meget på, før han pludselig på en rolig gåtur til kiosken spurgte mig, hvor mange år der egentligt går, før vi alle sammen dør.«

Men når kollega Kristian Villesen i lørdagsavisens Moderne Tider er lige ved at fordømme ironien til evig gråd og tænders gnidsel, fordi »i dag er det hele blevet meget mere alvorligt. I 90’erne var der ikke samme fokus på klimaforandringer f.eks.«, så er det dog værd at minde om, at vores statsminister i hverken sine åbnings- eller nytårstaler nævner disse klimaforandringer – ikke engang dem ved Limfjorden – med et ord.

Dog, det bliver sikkert meget anderledes, hvis vi efter årets folketingsvalg får en ny statsminister.

Hvis man stadig må være lidt ironisk. Her på falderebet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Nørgaard
  • Peter Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Jan Pedersen
  • John Fredsted
  • Niels Duus Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Rasmus Knus
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Peter Nørgaard, Peter Jensen, Kurt Nielsen, Jan Pedersen, John Fredsted, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Knus, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Først synes jeg lige, vi skal glæde os over Syrizas valgsejr. Den kan få en afsmittende politisk effekt helt her oppe nordpå. Den kunne måske få os til at tænke over, om vi ikke skulle lave en grøn blok i folketinget. En sort har der jo hele tiden været.

Nu ved jeg godt, at det ikke er let at lave afsmittende virkninger, især ikke når man er vaccineret imod dem. Grækerne har lidt meget, og mange har begået selvmord. Vi kan ikke sige, at nu lader vi som om, at vi også har det rigtig dårligt, og så handler vi ud fra det. Den går ikke. Vi må handle ud fra, at vi bliver holdt ret godt og ikke lider sult og nød. Arbejderpartier af alle mulige farver fra mørkerød til dybblå sørger for at der ikke bundfældes en revolutionær klasse her hos os. Et dansk Syriza skulle evt. bestå af voksne, modne og ansvarsbevidste borgere, der ikke brugte al deres tid på at grine af sig selv - og hvor mange er der så tilbage?

Mht. vandstandsstigningen er der ikke rigtigt nogen, der regner med den. Jo, forresten, der må være nogen, der laver hemmelige beregninger - så som långiverene. Kreditforeningerne ved allerede, hvilke huse de ikke skal lave 30-årrige lån på, ellers er de da dumme, og det står der ikke noget om i loven, at de skal være. De er dog så taktfulde ikke at fortælle om det. Der kunne blive ballade, hvis oplysningerne kom i de forkerte hænder. Panik eller hændervriden kunne opstå, og så er det bedre at lade som ingenting, så længe man kan det - af ren og skær hensyn. Politikerne gør det samme (tys, tys, børnene kunne høre det).

På den måde bliver vandstandsstigning forårsaget af vækst en velbevaret hemmelighed. Det står ganske vist i avisen, og der bliver talt om det, men intet gjort. Næh, hvad skulle man
også gøre? Vi kan da ikke lave om på alting bare på grund af lidt vand, en portion sne i New York eller hedebølge i Australien. Må vi lige være her. Hvad skulle der så ikke laves om på?

I det øjeblik et barn på 8 år aner uråd, eller en masse børn begynder at give udtryk for deres bange anelser, bliver det selvfølgelig noget andet, men der har vi heldigvis et system så snildt indrettet, at de vil få en diagnose ret tidligt i forløbet. Disse børn bliver reddet, idet deres frygt og angst bliver taget fra dem. Og vores økonomi bliver også reddet - grundlaget for alt og alle.

En del af os ved godt, at vi skal bevare vores frygt og angst og give udtryk for den fx her. På den måde bliver den gamle livstrussel en ven på en akavet måde. Helt sindssygt, men også livsbekræftende. Det er åbenbart, hvad der er tilbage til os.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

For nu lige at komme de sædvanlige 'realister' i forkøbet:

Mere ekstremt vejr er godt for BNP. Og så er der jo ikke nogen påviselig sammenhæng mellem ekstremt vejr og klimaforandringer. Faktisk har klimaet altid ændret sig, og det er latterligt at tro, at mennesket har noget med disse ændringer at gøre. Der er ikke sket nogen global temperaturstigning siden 1998, og selv hvis der er, er det faktisk en god ting, for vi er i virkeligheden på vej mod en ny istid! Klimaforskere ved ikke hvad de snakker om, og dem der gør, er enten købt og betalt af en 'grøn mafia', som i virkeligheden kun er interesseret i at sikre sig forskningsbevillinger til deres tåbelige hobby. Desuden er der alt for mange mennesker i verden, og flere kommer til, så det kan slet ikke betale sig at gøre noget som helst. Vi må i stedet bede de kulturfremmede om at blive hjemme og holde op med at producere så mange analfabetiske og dovne børn. De burde i stedet for ligge sig ned og dø, i den gode sags tjeneste. Hvis da ikke Bjørn Lomborg et al. skal kurere dem for malaria og give dem rent drikkevand, med anvendelsen af de midler som vi i stedet spilder på solceller og kæmpevindmøller, som fuldstændigt ødelægger udsigten og stilheden ved Hr og Fru Danmarks sommerhus. Og det duer bare ikke! For netop i det sommerhus sidder der måske lige nu en strateg og strategiserer en bæredygtig og uendeligt ubegrænset grøn vækststrategi, som nok skal holde skibet oven vande, mens matroserne maler byen rød!

Party on!

Ejvind Larsen, Rune Petersen, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

I 70-80'erne talte vi en del om risikoen for overbefolkning.
Ja, ikke de unge diskofile og yuppierne, naturligvis, men mange af vi andre gjorde.
Overbefolkningen havde skræmmende perspektiver. Og det har den stadig. Kina og Indien forsøgte at begrænse deres befolkningsvækst, og det var ikke kønt. Nødvendighed er ofte ikke særlig æstetisk.
Det er så svært at overbevise mennesker om, at de bliver nødt til at holde igen ift. egne lyster og tilskyndelser. Jeg kender voksne, veluddannede mennesker som helt åbenlyst ikke fatter, at deres 4-6 langdistance rejser om året er med til at indsnævre fremtidsmulighederne for deres egne børn og børnebørn.
Det er jo ikke DEM, som skal holde igen med hverken rejseaktivitererne, børneflokkene, importindkøbene eller noget.
Det er jo de andre, der skal styre sig.

Gert Selmer Jensen, Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Ulykker - dommedag - terrorisme og de offentlige udgifter!
Vi forbereder os, er stolte af klimaforskernes løsninger og de stadig kraftigere indhug i privatlivets fred - overvågning er nødvendig.
Bed os dog ikke om at spare på vores daglige biltransport, brug- og smid væk mentalitet eller de fuldstændig nødvendige indkøb af en overskudsproduktion af varer...
Lad kontanthjælpsmodtagerne, de ledige og pensionisterne (Vil De genoplives?) betale.
På den måde sikrer vi at alt er på skinner til næste generation, som er dygtige end nogensinde - og derfor i stand til at løse problemerne.

Ejvind Larsen, Jan Weis, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Om hundrede år vil kontanthjælpsmodtagere, ledige og pensionister fremstå som helte, fordi de på grund af deres lave forbrug og manglende arbejdsindsats ikke bidrog nævneværdigt til hverken den globale opvarmning eller finansieringen af krig.

Jens Thaarup Nyberg, Lasse Damgaard, Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Niels N: Ja, hvis vi ser det på den måde, er de største skadedyr dem, der tjener kassen. Dvs. at vi skal bort fra den sædvanlige sammenkædning af løn og arbejde. Der er nok dem, der vil sige, at den eneste drivkraft er penge, og hvis vi laver et samfund, hvor et menneskes værdi ikke måles på størrelsen af bankkontoen eller gælden, nå, ja, eller måles overhovedet, så er vi ude i utopien (intetsteds), og hvad skal vi så gøre?

Ejvind Larsen, Jan Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg plejer at sige, at der ikke sker en pind før vandet står højt i Københavns gader.
Altså; at der skal en større begivenhed til for at skabe det nødvendige moment.
Om det bliver vand i byens gader, et større malariaudbrud i Danmark eller pludselige og voldsomme flygtninge strømme pga. klimaet er svært at forudsige, men der sker ikke en pind før denne større begivenhed indtræffer, så kan vi hyle og pive alt det vi vil.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Uha, sikke et mod, du har, Torsten. For det kan vel ikke udelukkes, at nogle ikke fatter, at du er sarkastisk, men derimod tager din kommentar bogstavelig.

John Fredsted

Måske er børn uden magt, altså de rigtige børn, vores eneste håb, for hos børn med magt, altså de fysisk voksne, men tilsyneladende stadig mentalt barnagtigt tænkende, synes der ikke at være noget større håb at finde. Det bliver interessant at se, hvor mange klimaangste børn, der vil komme i årene fremover, og om disse børns reaktion mon kunne foranledige deres respektive forældre til at forandre forbrugsadfærd.

Men når for eksempel religiøse forældre kan få deres børn til at tro på religiøse absurditeter og selvmodsigelser, og tro på eksistensen af ikke-eksisterende entiteter, ja, så kunne man jo frygte, at det ikke ville være så meget sværere for forældre, religiøse som ikke-religiøse, at få deres børn overbevist om, at der ikke er nogen synderlig klimatrussel, hvis forældrene nu selv, som det synes at være tilfældet, måtte have dette behov for realitetsbenægtelse.

Niels-Simon Larsen

@Michael B: "...før...". Det pudsige er, at vandet d. 2/7 2011 stod ankelhøjt her i kvarteret, hvor jeg bor, men det er vel ikke højt nok. Så er det jeg spørger mig selv, hvad reaktionen havde været ved en vandstand på 30, 40 eller 50 cm? Er der en smertegrænse et sted, og hvad hedder den evt.? Der er jo ikke nævneværdige reaktioner i andre lande, der har oplevet det hidtil værste. Folk holder ikke op med at tro på Gud eller deres parti, når de er ude at svømme. Det er kun enkelte, der tager skeen i den anden hånd efter katastrofen.
I aften sender de på DrK kl. 21.40 Hitchocks film fra Auschwitz, og så kan man tænke lidt over det.

Ejvind Larsen, John Fredsted og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@John: Jeg læste en dag, at nogen var bange for, at al denne klimasnak kunne resultere i en slags børnekorstog. Det skulle ikke undre mig.
Grundlæggende kan man vende et pres udad eller indad. Børn er jo ikke sådan at dæmpe, med mindre man gør det ad medicinsk vej, og det gør man jo allerede. Ingen har styr på, hvad børn får af angstdæmpende medicin.

Day O!

Der kan I bare se, hvad al denne ’apokalypso-snak’ kan føre med sig, når nogen gør vore værgeløse mindre børn unødigt bange, det er ikke fair – håber ikke ungerne tage varig skade og blive miljøfanatikere …

Men det er helt i tråd med den herskende tidsånd, hvor der overalt skal produceres frygt for alt, markedsføres den ene kommercielle katastrofefilm efter den anden, og se nu bare, hvordan en, efter danske forhold, ganske gemen gennemsnitlig snestorm kan bringe verdens eneste stormagt i hysterisk angstmode og overbevist om en snarlig dommedag – i hvert fald i medierne …

Men havet omkring Danmark og gamle skippere lader sig ikke sådan bringe i ’hys’, sidst jeg var nede og se til båden i lystbådehavnen nåede vandspejlet stadig kun op til vandlinjen, hvorefter vi med beroliget patos kunne istemme -

Jylland mellem tommeflasker hvem skal rydde op i dem/ det skal såmænd Jens Vejmand hans liv var fuld af/ hønsefødder og gulerødder og halsen af en svane den der kysser pigerne/ han skal leve, han skal leve, han skal leve/ højt fra træets grønne top stråler juleglansen spillemand spil lystigt op nu begynder/ Ole’s nye autobil kører i timen 8 mil tøf, tøf hakkebøf, hakkebøf med/ ris, ras filliongongon vil du ha´den med eller uden ballon nej tak jeg bruger pessar jeg vil hellere ha`/ røde hvide farver vi skal ud og slås vi er fra Danmark og det er faktisk os/ vi skåler med vores venner og dem som vi kender og dem som vi ikke kender/ de går aldrig hjem, de går aldrig hjem når de først er kommet/ i en kælder sort som kul eller dybest nede/ i dalen en lille hytte lå der boede/ fader Abraham og fire sønner, fire sønner og fader Abraham og de åd kun lidt og de drak kun lidt men de/ sejled op af åen de sejled ned af/ havet omkring Danmark vort moderlige hav, hav, hav. og skål for satan, ned med lortet, og skidt med i morgen - Après nous, le déluge.

Den var måske nok lidt for infantil sarkastisk – så jeg omdefinerer den til bare at være lettere studentikos - men bortset fra dette sidespring er det også denne gang svært at være uenig med Ejvind Larsen … ;-)

Ejvind Larsen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Niels-Simon: Børnekorstog, ja, det ved jeg nu egentlig ikke. Men på den anden side, hvis ikke dem, der på nuværende tidspunkt er børn, på et eller tidspunkt i fremtiden, måske først som voksne, giver deres forældre en ordentlig skideballe og stiller dem til ansvar for de forbrydelser, de lige nu deltager i, så ser det sandelig dystert ud.

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Alt ting har en reaktionstid. Det samme har klimaet. Håber ikke det går hen at blive for sent. Dommedags uret er sat frem til få minutter i tolv allerede nu. Og ingen kender endnu det fulde konsekvenser, da der sikkert gemmer sig nogle selvforstærkende katalysator effekter på den skade klimaet allerede nu er påført. Måske tiden er ved at være moden til at besøge kirken noget oftere for håbets skyld - Hvem ved.

Niels-Simon Larsen

Begynder at læse klummen igen, men spørger straks mig selv, hvad det er jeg og vi skal gøre? I dag skal det være noget andet end i går, for nu er alt blevet værre for slet ikke at tænke på i morgen - .
Nogen bør hænge bjælden på kattens hale. Vi må også lade være med at gå uden om den varme grød, når det er den, vi skal ind til. Ind til centrum. Hvad bør man gøre? Her er nogle forslag, som ganske vist ikke er nye, vi har bare ikke gjort det godt nok, for hvis vi havde gjort det, så havde vi ikke befundet os i den sump af problemer, vi sidder i nu:
Vi skal:
- gå i kirke hver søndag kl. 10
- puste mere liv i DKP
- gå fra kødspisning, Go Vegan
- svinge Dankortet mere
- købe langskaftede gummistøvler, så vi ikke får våde fødder næste gang
- genlæse Johannes Åbenbaring og Kapitalen
- lave morgengymnastik evt. yoga
- ikke bidrage til befolkningstilvæksten
- ikke fortælle børn sandheden
- fortælle hinanden sandheden, den videnskabelige, den konstaterbare
- fortælle statsministeren sandheden, når vi møder hende

Der er altid noget, man kan gøre eller lade være med at gøre.

Niels-Simon - 'if you 'dont know what to do, d'ont do it' - men hvorfor kan du ikke anbefale min poesi af g.d. 17:37 ... ;-)

John Fredsted

@Herman Hansen: Jeg er enig med dig hele vejen, på nær sidste sætning (men den er måske ment i spøg, eller hvordan?). Jeg anser der ikke for at være mere håb at finde indenfor kirkemurene end udenfor. Snarere tværtimod, vil jeg mene, for kommer kirkegængere ikke netop i kirke for at blive beroliget, for at blive mentalt skærmet fra realiteterne?

Torsten Jacobsen

Hvad skal vi gøre, spørger Niels-Simon. Svaret er enkelt. Vi skal insistere på at italesætte solidaritet som det vigtigste parameter for trivsel, både på individ- og samfundsniveau.

Som det fremgik af mine links i debatten til sidste uges 'frie ord', så er der solid evidens for, at mennesker ikke kan opdeles i dem der er solidariske, og dem der ikke er det. Vi er alle splittet i dette helt grundlæggende menneskelige spørgsmål: 'Hvordan finder jeg den rette balance mellem selvrealisering og fællesskab, solidaritet og egoisme?'.

Spørgsmålet er grundlæggende for alle mennesker, fordi det ufravigeligt opstår som en del af vores udvikling. Mennesket fødes ind i verden i en tilstand af absolut afhængighed. Tilknytningen til en 'omsorgsfuld anden' er en forudsætning for liv, simpelthen, og som sådan er en etablering og opretholdelse af tilknytning hardwired ind i os. Det spæde barn har intet 'selv', ingen identitet. Det har kun en række medfødte behov, hvor behovet for tilknytning uden sammenligning er det vigtigste. Hvis spædbarnet ikke er knyttet til en omsorgsfuld anden, idéelt set moderen, dør det.

Gennem barnets modning til voksent individ sker der en gradvis selvstændiggørelse, barnet bliver i praksis gradvis uafhængigt af den 'omsorgsfulde anden'. Behovet for at realisere sig selv bliver stadig mere toneangivende. Med denne modning til et selvstændigt individ, opstår splittelsen mellem solidaritet (behovet for tilknytning) og egoisme (behovet for selvrealisering).

Vi lever i en kultur som dyrker selvrealiseringen ud over alle grænser. Men i den bevægelse ringeagtes vores mest fundamentale behov, behovet for tilknytning dvs. solidaritet, i tilsvarende grad. Hjertets balance forrykkes til fordel for en forestilling om uafhængighed og fravær af ansvar for noget, som ikke tjener direkte til at fremme egen selvrealisering.

Katastrofen er forestillingen om, at modningen til voksent individ er fuldendt, når et uafhængigt individ er færdigudviklet, typisk i midt-tyverne (vores kulturs fascination af ungdom er et slående eksempel og en konsekvens af denne katastrofe). Den sandhed der gradvist er ved at gå tabt er den, at først i en integration af behovene for solidaritet og selvrealisering, er modningen tilendebragt, og en basis for en realisering af det fulde menneskelige potentiale etableret. Denne modningens sidste fase, er det nogen af os beskriver som en åndelig modenhed. 'Åndelig', fordi det først og fremmest er åndelige (herunder religiøse) traditioner, som har beskæftiget sig med denne afgørende fase i menneskets udvikling.

Den gode nyhed er, at fordi behovet for tilknytning er hardwired ind i os, så kan vi ikke miste det. Vi mærker det intuitivt, selv når vi handler egennyttigt og usolidarisk. Den dårlige nyhed er, at vi lever i en kultur som dagligt latterliggør vores intuition, og som forsøger at distrahere os fra den. Derfor må vi, der ved bedre, gøre oprør og uden skam tale solidaritetens sag ved hver eneste lejlighed der byder sig. Også selv om vores ord i første omgang synes at være fuldstændig spildte. Det er de ikke, for de er sandheden. Intet mindre!

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Jan: Du er for kringlet. Derfor.
Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke tror, du er et godt menneske. Det tror jeg, du er, men der er for mange herresving over dit kunstløb, og det forvirrer mig. 'Apokalypsesnak' et et eksempel, for du bruger det nedsættende om, nå, ja, fx mig, der mener, at de sidste tider er nær - i hvert fald for dem, der lever i udsatte områder rundt omkring på Jorden. En dag her.
Lige sådan med de 'værgeløse'. Er det mig, der udsætter dem for farer, eller er de virkelig udsatte? Jeg har to børnebørn på 3 og 5 år. De får selvfølgelig ikke noget at vide endnu, men den store har spurgt et par gange om, hvor gammel jeg er. Da jeg sidst svarede, spurgte han: "Du dør ikke endnu, vel?" Børnene ved godt, hvor det snerper henad.
Jeg kan huske engang under krigen, at mine forældre tyssede på mig, da de stod bøjede over radioen. Vi kan ikke skjule ret meget over for børnene. De mærker vores angst. Børn husker også på en helt speciel måde, ofte en irriterende og ret afslørende måde. Da en af mine drenge var en attentyve år, og vi snakkede om fortiden, sagde han: "Nå, ja, men I var jo også altid imod". Nej, vi var for, men barnet havde opfattet vores kæmpen for dit og dat som noget, vi kæmpede imod, ofte fordi vi stod alene.

Det er højdramatisk det, der foregår nu, og det er det, fordi børn ser fjernsyn, og får de ikke lov til det af forældrene, ser deres kammerater det og giver det videre. Ulykker er godt fjernsyn, som det hedder, og børnene får det ind. Der er ikke voksne og modne mennesker nok til at stå børnene bi. De forrådes af umodne, fjantede og komplet overfladiske voksne. Det er der, det tragiske kommer ind.
Jeg vil jo ikke overlæsse mine børnebørn med klimaproblemer, men på et tidspunkt fanger de mig det ene ben, og så skal jeg svare. I begyndelsen af 70'erne underviste jeg efter en danskbog, hvor drivhuseffekten var omtalt. Det var lige før, jeg syntes, at det var for meget for eleverne, men det var jo post til tiden og vel ikke forkert i sig selv.

Hvor højt ligge din bolig over daglig vande? Har du dit på det tørre? Hvad med dine nærmeste? Hvad med din næste?

Dit vrøvlevers abonnerer jeg ikke på. Du vil nok synes, at jeg holder en stiv overlæbe her i trådene.
Ellers mener jeg ikke, jeg er sart og kan godt lide at se humor og alvor blandet.

Thomas Krogh, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Niels-Simon - tak for din redelige respons ...

Du har helt ret, der er visse ting tilbage, man i disse farlige 'Charlie Hebdo-tider' bør undlade at ironisere over - For det er forbudt, ironisk talt. - men jeg kan ikke holde det humørløse ud, og har aldrig kunnet det, uanset hvor sort det så ud - og det er min mors skyld det hele - men huskat Humor er, når man trods alt ler. ...

Anne Eriksen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
John Fredsted

@Torsten [13:53]: Jeg er enig med dig langt hen ad vejen, men jeg synes der mangler noget i "Med denne modning til et selvstændigt individ, opstår splittelsen mellem solidaritet (behovet for tilknytning) og egoisme (behovet for selvrealisering)."

Egoisme udspringer i mine øjne ikke kun af behovet for at realisere sig selv, men også af ønsket om at undgå at opleve ubehag. Sidstnævnte er i mine øjne ikke indeholdt i førstnævnte, i hvert fald ikke fuldt ud. Som jeg ser det, og som jeg tidligere har været inde på i andre tråde, så anser jeg grundlæggende det, vi kalder for civilisation, for at være et sæt spilleregler, der giver dem, der har indflydelse, og det vil nutidigt sige store dele af middelklassen og opefter, mulighed for at forsøge at tørre livets ubehag af på sine omgivelser. Det er i mine øjne dén forbrydelse, baseret på manglende mod til i solidaritet at bære livets grundvilkår, der skal påtales og pinagtigt udstilles.

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Er det ikke stadig sådan "af børn og fulde folk får man sandheden"?
Alt andet lige, så kan vi beholde "barnet" i os - eller vi kan prøve at postulere en moden voksenhed, der vægter selvrealisering på bekostning af behovet for tilknytning?

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Så vil jeg også snakke med om det psykologiske:
For mig at se er "solidaritet" ikke lig med "behov for tilknytning", og ikke en "hardwire" (kunne vi komme det nærmere med et dansk ord?) tilbage til spædbarnets eksistentielle behov for omsorgsfuld tilknytning til et voksent menneske. Solidaritet kan være på distance, behøver ikke at handle om tilknytning, men mere om opbakning, støtte, og - i trængte situationer - sammenhold. Solidaritet behøver ikke at give noget retur, det udspringer måske af følelser som retfærdighedssans og sympati, empati og tro på andres behov og bedste vel . Solidaritet er et godt ord at sætte op overfor egoisme, hvor det sidste efter min mening heller ikke bare handler om selvrealisering, men om at afskære sig selv fra almene sociale fornemmelser for, hvornår de andre også har det godt. Egoisme er måske tættere på spædbarnets behov, end solidaritet.

Jens Thaarup Nyberg, Anne Eriksen, Ejvind Larsen, John Fredsted og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon - hvis man kikker rigtigt efter, står der ikke 'apokalypsesnak', men 'apokalypsosnak' - med behørig reference til den fra vor barndom kendte 'slavesang' Day O! med Harry Belafonte om bananplukkere og bananaboats - hele morsomheden, eller det modsatte, alt som man ser det, er tænkt over fænomenet 'båd' - dog ikke Noas Ark - som også i sin tid blev opfundet som åndelig trøst for 'Vi de druknede' og alle ofrene for datidens angstmagere omme i kirken, men hvor vi i stedet sang - havet omkring Danmark vort moderlige hav, hav, hav., når turen gik ud over Bugten og alle altid var glade, som jeg husker det, hele tiden ...

En opgave til ungernes næste tværfaglige N/T- og sangtime …

Nu er klokken tre minutter i dommedag. - forlyder det fra sædvanligvis politisk-videnskabelig manipulerende kilder - problemet er bare, hvor langt er egentlig angstmagernes minutter, og er det bueminutter eller tidsminutter – but, please, send more money to the american BAS, urgent …

I 2012 kan vi læse, at der var 4 minutter igen, i 2014 3 minutter, og kan derfor beregne 2 minutter i 2016, 1 i 2018 og dommedag i 2020, hvis funktionen for den fantasifulde beregning ellers er lineær, hvilket vi egentlig heller ikke ved en bønne om …

http://www.b.dk/globalt/nu-er-klokken-tre-minutter-i-dommedag

Povl Dissing så dog sortere på sagen, for i 2012 havde han kun 25 minutter igen – gosh! – så skulle vi jo allerede være døde af angst, men Dissing har åbenbart stadig været i stand til at synge sangen – så kære Povl: hold ud, mand, syng for os …

https://www.youtube.com/watch?v=Plw5lCEzJxI

Niels-Simon Larsen

Jeg har ikke lyst til at lave pjat ud af Ejvinds klummer (Jan). Der er et mål med dem, synes jeg, og jeg har også et mål med mine indlæg. Det drejer sig i al sin enkelhed om at forstå, hvad der foregår i verden, i samfundet og i en selv. Det er ikke så enkelt endda.

Bliver man ældre og ældre, bliver der også flere og flere regnestykker, man gerne vil have til at gå op, men hvor mange gør det? For et par dage siden var det Auchwitz-dag og i den anledning viste man den film som Hitchcock m.fl. havde lavet om lejrene. Vist for første gang nu. Filmen blev gemt og glemt, fordi amerikanerne havde brug for de overlevende tyskeres gode humør, og så kunne man ikke vise sandheden om, hvad deres nazistiske opdragelse havde ført til. Der var ikke brug for sandheden, kan man sige.

På samme måde i dag med klimakatastroferne. Der er ikke brug for sandheden. Det vil dæmpe folks humør og købelyst. Derfor opfinder man ordet dommedagspræk.
Der har altid været det søde gys lige fra Eddaens tale om Fimbulvinteren, men nu er det sandt, og så har det ingen interesse.

Hørte en vittighed af Niels Hausgård: Et passagerskib er begyndt at trække vand ind. Styrmanden går til Kaptajnen og anbefaler, at man går i bådene. Kaptajnen svarer: "Ja, og nej, for jeg er bange for, at det vil gå ud over omsætningen i baren".

Det er sandheden om situationen lige nu. Regeringen er for svag til at stoppe væksten, politikerne for nervøse for genvalget og befolkningen for barnagtig.

70 år efter viste de så filmen om rydningen af Kz-lejrene. De døde bulldozet bort. Det er ganske lidt, vi har lært.
Det har taget os mange tusinde år at lære det, vi indtil nu har lært, og nu skal vi foretage et kvantespring i bevidsthedsudvikling på ganske få år for at undgå kollaps. Ikke et eneste af vores partier går klart ind for at nedsætte det materielle forbrug, det forbrug der er skadevolderen.

Anne-Marie Blæhr, Kurt Nielsen, Niels Duus Nielsen, John Fredsted, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ejvind Larsen

Tak, endnu engang, for kommentarerne. Nogle er man, naturligvis, mere med på end andre, men når alle anbefales, er det fordi ikke en eneste ikke siger mig noget.

Og måske er den sidste kommentar i denne tråd endda ikke denne her? ;-)

Torsten Jacobsen

Jan Weis,

Jeg synes du stirrer dig blind på de 'dommedagsscenarier', som visse stemmer (heriblandt undertegnedes) til tider kommer til at fremstille i lidt for forenklet form.

Dommedag er ikke lige rundt om hjørnet, lad os bare få det slået fast. Men klimaforandringerne har potentialet til at forværre en lang række af de mere nærværende problemer, som vi allerede slås med i dag: Folkevandringer, ulige fordeling af velstand og heraf følgende væbnede konflikter, terrortruslen ikke undtaget. Samtidig udspringer klimaproblemet direkte af den største katastrofe: Det kapitalistiske system, i sin nuværende form (måske i alle former?).

Når klimaforandringerne så får første prioritet på problemlisten, så skyldes det netop dette problems potentiale for at gøre de øvrige problemer så meget værre. Samtidig er der en mere universalistisk bekymring, som egentlig blot handler om det moralsk forkastelige i udelukkende at betragte vores fælles natur som en ressource der kan udnyttes. 'Hvor meget er en isbjørn værd?', kort sagt.

Alt dette ved du sikkert godt. Jeg kender dig som et intelligent menneske. Derfor undrer det mig, hvorfor du insisterer på at lave gæk med problemet (selv om også jeg sætter pris på Povl Dissing sådan en torsdag morgen). For det er jo ikke bare sjov og ballade, eller grin i stedet for tårer. Din lille bemærkning om de 'politisk-videnskabelige manipulerede kilder' synes at rumme en større alvor?

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon – noget jeg slet ikke kan finde tilnærmelsesvis ædrueligt, er at tale om ’klimakatastroferne’ og Holocaust i samme åndedrag – her må det snappe over for dig, kære ven, og når du hele tiden taler om ’skadevolderen’ er os alle, retter du bager for smed – denne kapitalistiske, jeg havde nær sagt ’fascistiske æstetik’, som de har sørget for efterhånden gennemsyrer alt og alle bliver vores endeligt, hvis ikke dens proselytter bliver stoppet, inkl. alle ’de købte’ politikere …

@Torsten – du glemmer f.eks. multiresistente bakterier, overbefolkningen, krigstrusler, atombomber osv. – men misforstå mig ikke, vi er også udsatte for vedvarende påvirkninger fra menneskeskabt manipulation med de faktiske forhold, der i allerhøjeste grad trænger til at blive afsløret som ren propaganda for at kunne nå ind til de belastbare videnskabelige resultater, som ikke er politisk inficerede, og foreslå realistiske tekniske løsninger – heri ligger den virkelige udfordring …

Denne hang til at ’lave gæk’ med alt og alle er for øvrigt en gammel ’68-er svaghed; Dissing hentyder i sin sang til datidens diktatorer vi stadig en nogen, der kan huske, forbrydere der hængte sine politiske modstandere – vel stadig et aktuelt tema alt for mange steder i denne verden, hvor dumhed ser ud til at være den eneste vækstgenerator med profitpotentiale … ;-)

Torsten Jacobsen

Jan Weis,

At dumheden ikke synes at være underlagt 'grænser for vækst' er vist desværre sandt. :)

Jeg finder det interessant når du taler om 'realistiske tekniske løsninger'. Som det formodentlig fremgår af mine til tider esoteriske 'løsningsforslag' (alt det bavl om psykologi og åndelighed), så er jeg ikke af den overbevisning at problemerne kan løses med bedre teknik. Men hvis jeg nu leger med, og vi antager at der findes realistiske tekniske løsninger - hvori består så denne realisme? Hvad er det for 'virkelige' forhold, som en sådan teknisk løsning må forholde sig til og indpasses i?

@Torsten – hvis jeg kendte til de kommende tekniske løsninger, ville du være den første til at blive oplyst – men se indtil da f.eks. Ulriks link ovenfor, som trods alt i sin mindre skala udstråler en vis portion realisme …

Men problemet stikker meget dybere end som så – der må præsteres ikke mindre end en slags ’Umwertung aller Werte’ (F. Nietzsche) - en allerede hundrede år gammel filosofisk og moralsk erkendelse om datidens 'virkelige' forhold, stort set stadig gældende …

Derfor bliver det også ekstremt interessant at følge den nyvalgte græske ’Lead Engineer’ i forsøget på at bryde op i hele denne ynkelige indavlshob af fallerede kyniske politikere i EU med denne farlige og efterhånden kroniske neoliberale pest, de har nedbrudt enhver anstændighed med over for alt for mange fattiggjorte europæere, der har bedre fortjent, og disse nye trusler om ufredelige tilstande i Europa ved at skabe nye fjendebilleder efter transatlantisk tvungen inspiration …

Vi må se, om han også har haft tid til at skaffe sig en klimapolitik, hvilket desværre nok først kommer i anden række på to-do-listen – men her vil DK givetvis kunne bidrage i påkommende tilfælde …

Jens Thaarup Nyberg, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

John Fredsted,

Når jeg ikke uden videre vil knytte begrebet egoisme til 'ønsket om at undgå ubehag', så skyldes det at frygten for oplevelse af smerte, altså en manglende evne til at se livet i øjnene som det er, ikke er et frit valg, men derimod resultatet af uhensigtsmæssige indtryk (eller en mangel på nødvendige indtryk) under individets udvikling. Barnet er ekstremt sårbart, og hvis dette ikke respekteres og mødes med passende omsorg, etableres der psykiske forsvarsmekanismer, som beskyttelse mod for smertefulde indtryk. Læg i denne forbindelse mærke til, hvordan begrebet 'sårbarhed' i vores kultur har primært negative konnotationer. Sårbarhed forveksles med svaghed, hvilket i sig selv er en forbrydelse mod menneskeheden, ikke mindst mod menneskenes børn.

Egoisme forbinder jeg med handlinger og værdier der bevidst er rettet mod egennytte (jagt på status, magt, penge, luksus), mens afvisningen af oplevet smerte (fysisk såvel som psykisk) som oftest er en ubevidst proces.

For mig giver det ikke mening at tale om egoisme, når individet end ikke har illusionen om at kunne vælge til eller fra.

"Men man har endnu aldrig set, at straf, hævn og forfølgelse har kunnet forvandle noget væsen, således at det derved, fra at tilhøre et lavere udviklingstrin er kommet til at tilhøre et højere udviklingstrin. Med straf og overlegen magt kan man naturligvis tvinge et menneske til at afstå fra sine eventuelle dødbringende handlinger, men dette sker ikke med det samme væsens frie vilje"

Lidt i relation til vor angst for terror og den politik, der synes at mennesket skal være under kontrol og unddrages friheden til at vælge. Hvor fremtidens politik globalt er former for kapitalisme (hvis man skal give den et navn) og fremmedgørelse via digitalisering.
Før mit vrøvl er teksten af Martinus...

Ejvind Larsen, ulrik mortensen, Kurt Nielsen, Jan Weis og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

"Skadevolderen". Lad os holde fast i begrebet. Bliver også kaldt "Ondets rod".

Den gamle leg: Hvem har bolden? Det har trolden! Hvem er trolden? Der er... - indeholder essensen af emnet, for den kan ikke leges, hvis der ikke er en 'trold'.

I vores politiske debatter kan der opstå tvivl om troldens navn. Når jeg hævder, at det er forbrugeren (overforbrugeren), bliver der ballade, for man kan ikke føre kamp mod alle, og det nemmeste er at udnævne 'kapitalisten', 'kapitalismen' til trold.

Kapitalismen blev afsløret af den skarpsindige analyse (marxismen). Den blev dernæst ført ud i livet af kommunistpartiet (vejen til socialismen).
Hurtigt opstod problemet om den rette vej. Trotskist måtte man ikke være, og sådan fortsatte det. Man kan godt sige, at den rene og eneste vej blev mudret totalt til, og i dag er alt ét stort pløre.

Hvad kommer al den snak vores tråd ved? Jo, for Jan, 'Store Claus' og 'Lille Claus' plus et par andre (jeg tror, de er med på en kigger), har stadig gemt den gamle facitliste. Skadevolderen er kapitalismen og ikke os alle. Hvis det skal være os alle, bliver de nemlig forpustede, inden de går i gang med opgaven.

Holocaust er for mig i mindre grad noget der var, som noget der er og noget, der kommer. Jeg holder mig til IPPC, Monbiot, og vores egen Jørgen og Ejvind. Klimaforbrydelserne er i gang, og de vil forværres. Er vi ikke enige om det?

Dem med den gamle røde facitliste, holder på deres: Afskaf kapitalismen, så kommer resten næsten af sig selv. Men nu sidder vi kønt i det, og inden nogle har bladret sig frem til det rigtige facit og blevet enige med nabofraktionerne, er vandet steget en meter i kælderen, taget fløjet af huset og kornpriserne stedet. Hvorfor? Fordi vi er nogle idioter alle sammen, der kunne have været blevet klogere, men ikke har villet. Om det kan nås endnu, ved jeg ikke, men vi kan prøve. Hvordan mor, vil nogen spørge. Jamen, det kan da ikke passe, at vi med vores høje uddannelsesniveau og almindelige dannelse og gud ved hvad ikke kan finde ud af de mest elementære ting. Begynd for fanden, og lad os ikke stå og vente på ordrer oppefra eller glo i sindssyge, gamle bøger efter nutidige løsninger.

Lise Lotte Rahbek

Begynd på hvad (for fanden) , Niels-Simon?

At undlade at overforbruge?
jamn det er jeg da, med politikernes hjælp i fuld færd med.
At huske naboerne på at huske at slukke lyset i køkkenet? Har jeg gjort, men de tror bare at det er for at være sur gammel dame, jeg siger det, og fordi lyset skinner ind i mit soveværelse, hvilket også er hammerirriterende.
Kompostere affaldet, genbruge det, jeg kan og sortere resten?
En løbende proces.

Hvad mere?

Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels-Simon, jeg er en af dem, der ikke helt har forladt, hvad du kalder "den røde facitliste". Men jeg er enig med dig i, at bare at afskaffe kapitalismen ikke er nok. Ikke bare fordi en nedbrydning af noget (lad falde, hvad ikke kan stå) skal følges af en opbygning af noget andet (et samfund vi bygger), men også - og nok især - fordi livet ikke kun består af økonomi.

Ifølge den vulgærmarxistiske facitliste er det nok at indføre planøkonomi, så vil menneskets indbyggede godhed (?!?) sørge for resten, og vi vil leve lykkeligt i tusind år. Men venstrefløjen (i hvert fald den mere oplyste del) har jo længe vidst, at dette var en grov forsimpling.

Problemet, som jeg ser det, er, at det eneste emne, hvor det er muligt at føre en meningsfuld dialog, som både højre- og venstrefløj finder væsentlig for udviklingen af fremtidens samfund, er emnet økonomi. Højrefløjen ønsker fx en værdidebat, men det gider venstrefløjen ikke rigtigt - ligesom venstrefløjen fx ønsker en debat om menneskeretighederne (eller rettere mangelen på samme), som højrefløjen ikke rigtig gider. Så det eneste, der er tilbage at diskutere, er økonomi.

Og kernen i dette problem er, at lærebøgerne i økonomi alle har som forudsætning, at der skal være vækst. Og så er vi tilbage hvor vi startede. Og så kan det være rigtig svært ikke at dele John Fredsteds ukuelige sortsyn.

PS: Apropos menneskerettigheder: Det forlyder, at FNs menneskerettighedskommision agter at undersøge om den britiske sanktionspolitik over for jobsøgende arbejdsløse (som i parentes bemærket minder meget om den danske - hvis du er for syg til at søge job bliver du sanktioneret) overtræder menneskerettighedkonventionen:

http://disabilitynewsservice.com/2014/08/uk-is-first-country-to-face-un-...

http://www.theguardian.com/society/2015/jan/27/mental-health-benefit-san...

Ejvind Larsen, John Fredsted, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels Nielsen skriver,
Problemet, som jeg ser det, er, at det eneste emne, hvor det er muligt at føre en meningsfuld dialog, som både højre- og venstrefløj finder væsentlig for udviklingen af fremtidens samfund, er emnet økonomi.

Ved første øjekast, måske. Men det skyldes jo ikke en enorm interesse for økonomi, sådan bredt i befolkningen. Der er det mere jordnære spørgsmål, som trænger sig på: 'Har jeg nok til dagen og vejen?', 'er systemet retfærdigt?', 'er mine fremtidsudsigter lyse eller mørke?', osv.

Økonomiske diskussioner er blot proxyer for disse egenlige grundspørgsmål. Og det væsentligste argument i en økonomisk diskussion er altid frygten for at gå glip af noget, for at miste noget. Der spilles her dygtigt på det fagfolk kalder 'loss aversion', dvs. menneskers generelle tendens til at vælge den handling der er forbundet med mindst risiko for tab. At de påståede tab i økonomiske diskussioner så blot er luftkasteller, baseret på fremskrivninger og mere eller mindre lødige modelberegninger, gør ikke den psykiske effekt mindre.

Så endnu et punkt til Niels-Simons 'to-do'-liste:
Undgå enhver diskussion om hvilken økonomisk model og strategi der er 'bedst', og drej i stedet for samtalen ind på de emner, der i virkeligheden betyder noget for mennesker.

Ejvind Larsen, John Fredsted, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Protest

Her ligger der så et enormt demokratisk og holdningsmæssigt oplysningsprojekt for Niels-Simon et al. og venter, nemlig at overbevise folk om, at de skal flytte deres stemme fra DF, De Fæle, til ElAl, Enhedslisten eller Alternativet – velvidende at holdninger, eller i dette eksempel mangel på samme, er noget af det vanskeligste at ændre, i stedet for disse evige neoreligiøst klingende messerier og svovlprædikerende salmer om ’påholdenhed’ som værn mod dårligt vejr, modvind på cykelstierne og kaotisk klima; i tidligere tider var det ’påholdenhed’ eller direkte forbud mod sex, nu er ’problemet’ for de særligt troende blevet copy-pasted over til især pøblens og neobolsjevikkernes i forvejen ret beskedne levemåde med lavt materielt forbrug og omløb i hovedet, men med den på kommer du garanteret ingen vegne – vi finder os nemlig ikke i at skulle leve på en sten bare fordi ’nogen’ igen er begyndt at råbe ’dommedag er nær’ – dén har vi ustandseligt måttet høre lige siden Moses krabbede ned fra Sinaibjerget med sine dræbende religiøse forbudsparagraffer og muslimernes idé om jagten på de 'vandtro' - vand! den er sku go' … ;-)

Ejvind Larsen, ulrik mortensen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Om hundrede år vil kontanthjælpsmodtagere, ledige og pensionister fremstå som helte, fordi de på grund af deres lave forbrug og manglende arbejdsindsats ikke bidrog nævneværdigt til hverken den globale opvarmning eller finansieringen af krig.

Hvor meget ævl kan man fyre af og endog blive krediteret derfor af mangeord Ejvind selv.
Hvad med storrygere, narkomaner og alkoholikere som dør tidligt skal de nu også have et storkors?

Gert Selmer Jensen

Flytrafik burde aldrig være blevet gjort til en discount-ting. Udover at flysikkerheden lider under det,
så sviner det helt absurd.! Hvilket ingen tænker over, deroppe i luften, på vej med deres badebold.!
Absolut et område hvor man virkelig kunne flytte på noget, klimamæssigt.
Vi snakker gigatons co2.!

Som tidligere rådgivende ingeniør kom det som noget af en overraskelse, at miljøbelastningen p.g.a. røgen fra krematorier, vi skulle levere et projekt til Sofia i Bulgarien finansieret af Svend Auken til forbrænding af farligt hospitalsaffald for den bulgarske miljøminister, er én af de helt store miljø syndere, men hvis man ikke synes det er noget at skrive hjem om, var nogle af vore andre projekter, hvor forbrænding indgik, nemlig affaldsforbrænding, kilder til væsentlig udslip af miljøgifte – hvorfor fabler de dér unævnelige miljøpaver og forskrækkede skolelærere aldrig om disse teknologiske miljøudfordringer, vi ingeniører klarede helt alene …

Os kan de ikke mere gøre forskrækkede - vi har været der ... ;-)

Gert Selmer Jensen

Jan Weis-16:50-
Sproglige studenter placerer, og ligestiller,alt, lige fra saltsyre, til dioxin, som miljøgifte, og er i
denne sammenhæng helt udenfor pædagogisk rækkevidde.
Men klimaspørgsmålet er vel en anden boldgade. (Drivhusgasser).?

Et projekt

Ejvind Larsen bedes tilgive, at der her kan meddeles flere oplevelser fra den virkelige ingeniørverden …

Ovennævnte forbrændingsanlæg til Sofia var en gave fra det danske miljøministerium til det bulgarske, for miljøministeren og hendes lægemand havde lagt mærke til, at sigøjnerne gik og rodede ude på byens ubeskyttede losseplads, hvor der også var smidt døde barnefostre og amputerede menneskelige lemmer fra hospitalerne i byen mellem almindeligt køkkenaffald, og det kunne hun og hendes mand som civiliserede folk naturligvis ikke blive ved med se på – det var kort efter kommunismens fald …

Aukens gave blev naturligvis modtaget med kyshånd, men da jeg blev sat på sagen som projektleder viste det sig hurtigt, at der i projektoverslaget ikke var indkalkuleret, at stedet var udlagt som jordskælvsområde, og under denne væsentlige mangel, som skyldtes dansk ukendskab til bygge forholdene i hele landet, som blev bekræftet under flere møder med de lokale og meget erfarne jordskælvsprofessorer på universitetet, ville man naturligvis ikke modtage ’gaven’ uden at byggeriet var jordskælvssikret – og i øvrigt havde man ikke tilstrækkeligt med uddannet personale til at drive et sådant ’farligt’ anlæg …

Heri støttede jeg ministeren under mere private sammenkomster, men da Greenpeace fik nys om skandalen og truede med at gå til pressen, begyndte bulgarerne at få iskolde fødder, hvilket projektlederen naturligvis også måtte tage hensyn til under adskillige korrespondancer med de vakse GP-folk, da han var enig i kritikken af den manglende jordskælvssikring og uddannelse, som blev efterkalkuleret til et ikke ringe beløb ingen ville betale, og slet ikke det danske miljøministerium, hvorefter bulgarerne stiltiende forhalede og efterhånden stoppede projektet efter min skjulte anbefaling – og tænk, jeg betalte med min stilling som udlånt projektleder i et i øvrigt tvivlsomt foretagende, viste det sig – men honoreringen fejlede bestemt ikke noget, dette miljøstøttemiljø har åbenbart midler nok til egetforbruget …

Efter det oplyste blev anlægget ikke bygget hverken i denne omgang eller senere …

Ejvind Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider