Høje overførsler er et slag i ansigtet på lavtlønnede

Kære venstrefløj: vi lavtlønnede arbejder kun sjældent for fornøjelsens skyld, eller fordi det giver os identitet. Vi knokler for at tjene penge. Derfor er de høje overførselsindkomster en hån mod vores daglige indsats
Hvorfor skulle vi stemme på såkaldte arbejderpartier, der ikke kan se problemet i, at lavtlønnede ingen økonomisk gevinst har ved at tage på arbejde, spørger kronikøren. Helle Thorning-Schmidt besøgte Bilka i Ishøj sidste mandag og talte og krammede butikspersonalet.

Hvorfor skulle vi stemme på såkaldte arbejderpartier, der ikke kan se problemet i, at lavtlønnede ingen økonomisk gevinst har ved at tage på arbejde, spørger kronikøren. Helle Thorning-Schmidt besøgte Bilka i Ishøj sidste mandag og talte og krammede butikspersonalet.

Linda Johansen
13. januar 2015

KRONIK

Jeg er lavtlønnet. Og jeg er faktisk glad for debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde i stedet for at modtage overførselsindkomst.

Jeg har længe været frustreret over de mange (vellønnede) politikere og journalister, som – bl.a. i denne avis – har udtalt sig om, at vi lavtlønnede hellere end gerne vil arbejde, selv om det knapt kan betale sig for os.

Personligt kender jeg i hvert fald ikke nogen af de mennesker, de snakker om: Mennesker, der ligefrem anser deres lavtlønnede job som et velgørenheds- eller identitetsprojekt.

Tværtimod er langt størstedelen af de lavtlønnede, jeg kender, tiltagende desillusionerede, arrige og ikke mindst demotiverede over, at deres løn konkurrerer med overførselsindkomster og endda bliver væsentlig overgået af f.eks. førtidspensionen. De opfatter det som en hån mod måden, de ernærer dem selv på – uden at de er usolidariske egoister af den grund.

Arbejder på trods

Sagen er, at størstedelen af Danmarks lavtlønnede arbejder på trods. På trods af at det ikke kan betale sig. På trods af at det er blevet æreløst. På trods af at man føler sig til grin, når man modtager sin løn. På trods af at vores job bliver kaldt ’skodjob’ eller ’lortejob’.

Derfor vil jeg gerne byde de mange godhjertede politikere, der vælger at nedgradere mit job til velgørenhed eller et identitetsprojekt, velkommen til min virkelighed: En virkelighed, hvor lavtlønnet arbejde typisk er hårdt og i bedre fald uinteressant eller ensformigt.

Lavtlønnet arbejde er noget, man tager for ikke at ramme bunden – og typisk først, når alle andre muligheder er udtømte. Som regel er det lovning på et øget rådighedsbeløb, man motiveres af. Ikke altid, men som oftest. Vi kan med andre ord ikke bare forvente, at menneskers pligtfølelse alene gør arbejdet.

Tredjerangsborger

Det burde føles som et skulderklap at få et hvilket som helst job. Det burde i hvert fald ikke føles som en straf. Man burde sige ’juhuu!’, når man får et job? Og ikke ’åh nej, så kan jeg ikke betale mine regninger!’ Det er indlysende, at det burde være sådan.

Alligevel bliver venstrefløjen – efterhånden som rygmarvsreaktion – ved med at forsvare overførselsindkomster, der er så høje, at de konkurrerer eller sågar overgår min løn. Så høje, at det efterhånden føles som en lussing, når jeg modtager min løn. Det hænger ikke sammen.

Det er, som om vi i dag står med et polariseret politisk miljø, hvor højrefløjen overvejende jagter stemmer hos alle ’vinderne’, magthaverne og de rigeste i samfundet, hvorimod venstrefløjen efterhånden kun tilgodeser de dårligst stillede.

Den polarisering har haft store konsekvenser for mig: Jeg arbejder på kanten af arbejdsmarkedet, hvor lønnen er lav, rettighederne mangelfulde, og det ikke altid er lige sjovt at tage på arbejde.

Jeg har blandt andet haft et ustabilt vikararbejde til en minimumsløn i en voldsramt socialpsykiatri. Det holdt hurtigt op: Rent ud sagt, fordi jeg ikke havde lyst til at dø – og da slet ikke for en løn, som var dårligere end de dagpenge, jeg modtog på daværende tidspunkt.

Efterfølgende har jeg arbejdet i et andet tvivlsomt erhverv: Nemlig som handicaphjælper – et kommunalt arbejde, der er plaget af ringe lønvilkår og elendige rettigheder, som forringes for hver dag, der går.

Men de kritisable arbejdsforhold overgår ikke mine frustrationer over, at jeg gang på gang har måttet erkende, at jeg – som er i arbejde – har færre rettigheder og et markant lavere rådighedsbeløb end de svage og uarbejdsdygtige borgere, jeg har arbejdet med.

Her taler vi ikke bare om, at min løn er i konkurrence med overførselsindkomster. Nej, den er helt og aldeles udkonkurreret. Det ville aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kunne betale sig for en førtidspensionist at fravælge sin førtidspension og få sig et lavtlønnet job.

Dét, som provokerer mig mest, er, at jeg, som del af det arbejdende folk, skal føle mig som en tredjerangsborger over for andenrangsborgere, som ikke har et arbejde.

Hvordan har Velfærdsdanmark i sin vildeste fantasi forestillet sig, at denne bagvendte form for ulighed skulle give mening? At jeg – som er i arbejde – skal kæmpe med en presset økonomi, mens disse passiviserede borgere har en anstændig, hvis ikke ligefrem god økonomi?

Tilskud til de passive

Jeg siger ikke, at jeg er imod førtidspensionen som sådan. Jeg siger heller ikke, at udsatte grupper bør være dårligt stillede. Jeg mener derimod, at de svageste samfundsgrupper skal have hjælp til at leve et nogenlunde anstændigt liv. Jeg mener, at vi bør hjælpe, ikke hetze, hvis de selv har viljen til et bedre liv.

Jeg er også helt med på, at en del af forklaringen på min situation er, at de højtlønnede rager til sig på bekostning af de lavtlønnede, hvorved der så småt (gen)indføres slavetilstande inden for lavtlønsområdet – bl.a. trumfet igennem af overspillet utilitarisme, der proklamerer, at udviklingen gavner os alle. Men når det er sagt, ændrer det ikke på, at de offentlige budgetter er under pres: bl.a. fordi vi har vanvittigt mange parkerede borgere på førtidspension (p.t. 230.000), hvoriblandt alt for mange lider af en kombination af ensomhed, eksklusion og ondt i livet – ikke livsinvaliderende psykiatriske sygdomme.

Modsat disse mennesker, så arbejder jeg mellem 34 og 35 timer i ugen. Jeg arbejder stort set alle hverdage, men får alligevel kun udbetalt gennemsnitligt 11.500 kr. om måneden. Det er et minimalt højere beløb, end dengang jeg modtog dagpenge på dimittendsats. Så intet juhuu! der.

Dagpenge er typisk højere end min løn, men varierer. Førtidspensionen er i de fleste tilfælde endnu højere. Dertil kommer særdeles lukrativ boligstøtte og andre tilskud, tillæg og rabatter for det ene og det andet. Nogle gange følger der også løn fra skånejob med. Jeg har ikke en chance for at nå op i nærheden af den indkomst, selv om jeg arbejder og bidrager til samfundet. Er det virkelig fair?

Joachim B. Olsen vinder

Er det bare mig, der klynker? Er jeg ond over for samfundets udsatte? Eller er jeg bare misundelig? Overbevis mig gerne, hvis du mener, at jeg tager fejl!

Indtil det sker, kan jeg garantere for, at for hver gang venstrefløjen udelukkende lefler for de svageste i samfundet eller atter vælger at feje diskussionen om overførslernes størrelse ind under gulvtæppet, så vil arbejderklassen – eller dét, som politikerne er begyndt at kalde ’den almindelige dansker’ – glide ud af hænderne på dem. Det er rent guf for Liberal Alliances Joachim B. Olsen. Derfor bør venstrefløjspartierne spørge sig selv, hvorfor i alverden arbejderklassen skulle stemme på dem, når deres politik udelukkende er rettet mod de, der står uden for arbejdsmarkedet. Hvad med alle vi lavtlønnede, som efterhånden ikke får noget ud af at gå på arbejde?

Hvorfor skulle vi stemme på såkaldte arbejderpartier, der ikke kan se problemet i, at lavtlønnede ingen økonomisk gevinst har ved at tage på arbejde? Er det solidaritet? Nej, det er sgu en hån mod vores daglige indsats.

I dag er det kun højrefløjen, der har sat disse problemer på dagsordenen. Lars Løkke Rasmussens løsningsforslag går på fastsættelse af et kontanthjælpsloft og skattelettelser til lavtlønnede.

Dansk Folkeparti har lugtet lunten og vil øge lønningerne for plejepersonale. Hvad har venstrefløjspartierne konkret tænkt sig at gøre – altså udover at kæmpe kampen mod dårligt arbejdsmiljø og løndumping? Ingenting, lader det til.

Dennis Larsen er akademisk proletar

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen

Dennis Larsen........nu som akademisk proletar.

Ja hvor dybt skal man synke, før man begynder at sparke nedad?

Da jeg selv som ung stod i lære som håndværker, bad jeg min mester om at anskaffe en værkstedshund - så lærlingene også havde "nogen" at sparke til!

Tingene har ikke ændret sig meget synes det som om, når skribenten har så meget imod især mennesker på førtidspension.
Desuden er overførsels indkomsterne generelt for høje og Joachim B. & Co. er redningen - vrøvl.

Havde været rart at vide hvorfor skribenten er havnet som akademisk proletar?
Manglende netværk, misbrug, psykiske problemer, eller slet og ret utilstrækkelighed, eller helt banalt jobmangel?

Arbejde som handicaphjælper er overenskomstdækket af FOA og 3F (LOBPA), med en timeløn for uuddannede på imellem 116,30 og 122,35kr. Der er tillæg for arbejde på ubekvemme tidspunter på hhv. 28 og 50% oveni. Typisk et arbejde som løftes af studerende, foruden sosu- hjælpere/assistenter, som for en lidt højere løn fordi de har en relevant uddannelse.

Arbejdet med pædagogisk arbejde på psykiatriske institutioner er ikke for hvem som helst. Til gengæld

Brugerbillede for John Christensen

Til gengæld svært at gennemskue hvad lønnen er, idet der er flere forskellige overenskomster - og specialinstitutioner. Ved sidstnævnte kan selv ufaglærte med de rette skills i personligheden tjene en god løn.

Synd at Dennis Larsen stiller op i LA' s hylekor.
Ingen får noget godt ud af at de udstødte blot bliver fattigere.

Få dig hellere et netværk der kan åbne en dør til bedre jobs, end dem du hidtil selv har opnået.

Jeg har selv på disse sider advaret om, at mange akademikere vil havne i proletariats lignende vilkår - på et prekært arbejsmarked!

Saml hellere kræfterne og bekæmp nedskæringer og forringelser af vores vilkår. De bevarer ligesom ikke sig selv!

God dag der ude

Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, det ville være interessant at høre, hvorfor Dennis Larsen er endt som akademisk proletar. Måske er han identisk med den film- og mediestuderende, der ikke kunne andet end klynke og absolut bare tog arbejdsløshedstallet for gode varer - selvom det reelt dækker over mindre end 100 ledige på landsplan. Man kan ikke bruge arbejdsløshedsstatistik som en sovepude som akademiker, man er uddannet til selvstændig tankevirksomhed og har forhåbentlig da både faglige interesser og specialviden, som man kan bringe i spil. Verden er fuld af akademiske tidsskrifter, så hvis man har noget på hjerte, må man jo bare finde på noget at skrive om. Man må instrumentalisere sin faglighed.

Brugerbillede for Marianne Christensen

Hvad er skribentens begrundelse for trods alt at tage et lavtlønsarbejde.

Han angiver selv 2 grunde:

For ikke at ramme bunden.
For at tjene penge.

Dermed har han haft et valg, som mange på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.m. Ikke har haft, og han har valgt arbejdet. Han er heller ikke så syg, at han kan blive førtidspensioneret.
Der skal også en hel del til. Jeg tror ikke på at nogen ville vælge at have en alvorlig kronisk sygdom for at slippe for at arbejde.

Han vil med andre ord ikke i deres sted.

Og han skal jo heller ikke glemme at mange på dagpenge og sygedagpenge har arbejdet i mange år - måske som rengøringsassistenter med nedslidning til følge- og at de gennem skatterne har været med til at betale hans lange akademiske uddannelse.

Så alt i alt synes jeg han skulle sparke opad i stedet for at kræve at forholdene for de svageste forværres.

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Denne artikel er et bevis på at v ikke har et samfund hvor der er forståelse over for den situaton politikkerne har skabt. Med at gøre alle med over 2 års ledighed til sociale klienter.
Hvorfor de er let at gøre til prygle genstande for angsten for selv at komme i klientfælden. Hvilket indebærer at venstrefløjen glemmer hvad der er kampen for et bedre samfund er at sikre at lavtlønsarbejderne får bedre løn og arbejdsvilkår. Så øverste gruppe og bureaukraterne ikke æder sig federe og fede ved at venstrefløjen lefler for argumenterne at arbejdsløshedsunderstøttelsen i de to år er for høj. Fordi man kan få nogle forarmede folk fra Østeuropa til at gå langt lavere i løn end folk på danske overenskomster og danske aftaler om sundhed sikkerhed mm.

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Ja nævnte artikel er et eksempel på at fremme angst som redskab for selvdestruktionen og leflen for overklassen og bureaukraternes hærgen i det danske samfund som kun har til resultat støre ulighed i samfundet, og fratage arbejderklassen mulighed for at gøre sig selv til middelklasse, som ellers har været det bærende i velfærdssamfundet. Nu sker der det at arbejderklassen med de her synspunkter gør mange af sine medlemmer til medlem af nederste kasse med den ulighed og armod det fører med sig. Ikke mindst for næstegeneration.

Brugerbillede for Carsten Mortensen

Akademiker? Hold da fast....nu forstår jeg bedre Ventres krav om højere karakterer.

I stedet for fokus på førtidspensionister og andre handicappede kan jeg varmt anbefale Dennis at gå ind i fagpolitisk kamp med øje for dem der virkelig scorer kassen. De trænger til 'træskoen'.
Dér er der penge at hente.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg synes der går flere ting galt i ræssonementet i skriveriet:

1. Hvorfor slår Dennis Larsen på førtidspensionisterne, som for så godt som alles vedkommende er pensionerede fordi de ikke KAN arbejde og har helbredsmæssige problemer, som Dennis Larsen ikke selv nævner, at han har-
istedet for på den samfundsudvikling, som hædrer de velhavende og sparker til syge og de, som der bare ikke er jobs til?
Han taler om at førtidspensionisterne bare har ondt i livet. Aha. Er Dennis Larsen da uddannet til at diagnosticere 230.000 mennesker, han aldrig har mødt? Det var da ligegodt.. besynderligt.

2. Jeg kender ikke Dennis Larsens alder, men noget tyder på, at han er relativt ung, når han har kræfter til og bliver tilbudt fysiske hårde job. Det er ikke alle 'overførselindkostmodtagere', som er unge og stærke og konkurrencedygtige.
Jeg kender heller ikke Dennis Larsens akademiske uddannelse, men måske kunne han i en ledig stund kigge lidt på de gængse modeller om 'udbud og efterspørgsel' og hvad det gør ved lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

3. Konkurrencen om det Dennis Larsen selv beskriver som 'skodjobs' er voldsomt stor. Mange politikere lider af den vrangforestilling, at syge, gamle, studerende, udlændinge, krigsflygtninge, løntilskudsarbejdere og alskens godtfolk skal konkurrere om de lavtløns- og lavstatusjobs, der nu er. De kalder det 'arbejdudbud', og det betyder kort fortalt, at jo flere der er om at konkurrere om disse jobs, jo lavere er lønnen. Jvf. ovenfor nævnte realitet om 'udbud og efterspørgsel'.

4. Dennis Larsen nævner at han har modtaget dimmitendsatsen for nyuddannede akademikere i a-kassen og at det var næsten lige så meget, som han kunne få ud af at arbejde i et 'skodjob'.
Så fjerner vi da bare dimmitendsatsen.
- Eller hvad?

5. Dennis Larsen er selv med til at tale de jobs ned, som han arbejder i.

.. jeg er ikke færdig, men teksten vokser jo ud over alle bredder..

Brugerbillede for Laust Holst

Kære Dennis Larsen, hvor fik du mon din akademiske uddannelse, der forudsætter et minimum af kendskab til videnskabelig metode? Bliver der mere til rådighed for dig, tror du, hvis overførselsindkomsterne sættes ned? Kan du bedre klare dig for din nuværende løn, hvis andre skal klare sig for ligeså lidt? Kan du virkelig overbevise dig selv om at fx Joachim B. Olsen, der stort set ALTID har været på overførsel, ganske vist i den meget høje ende, vil gøre noget for mennesker med lave indkomster? Hvis han ville, arbejdede han for at mennesker som du kan have et anstændigt levegrundlag!

Brugerbillede for Niels Nielsen

Ole Vagn Christensen - du har fat i noget der.

Da jeg var ung i tresserne og halvfjerdserne, havde vi en underklasse i DK, der overvejende bestod af medlemmer af arbejderklassen, plus et par deklasserede småborgere og andre pjalteproletarer. Den daværende arbejderklasse havde oplevet krise og krig, og var ret enige med sig selv om, at nu ville de have en velfærdsstat. Og det fik de.

I dag, halvtreds år senere, har arbejderklassens velfærdsstat gjort det muligt for arbejderne at gøre sig selv til middelklasse - altså medlemmer af borgerskabet (ejere af egen bolig, aktiespekulanter med egne pensionsmidler osv.). Underklassen i dag består derfor af fortrinsvis lavtlønnede og arbejdsløse uden tilknytning til arbejdsmarkedet - plus de uundgåelige pjalteproletarer.

Forskellen er, at hvor arbejderklassen dengang var organiseret og båret af et fælles virke ud fra en fælles ide: "Sammen er vi stærke", er det i dag de middelklassegjorte forhenværende arbejdere, der er medlemmmer af disse tidligere frontorganisationer. Kun de lavtlønnede er tilbage i underklassen, og deres organisationer er alle medlemmer af den samme klub som de højtlønnedes organisationer. Resten af underklassen - jeg formoder det store flertal - er i dag proletarer som mig.

At det overhovedet var muligt at danne en velfærdsstat, skyldtes, at de "stærke" arbejdere - altså dem, der fik en relativt god løn og levede under relativt ordnede forhold - var i stand til at se ud over deres egen næsetip og støtte aktivt op om projektet, selv om de egentlig allerede havde deres på det tørre.

Middelklassen har aldrig været i stand til at se ud over egen næsetip. Læs blot artiklen øverst her på siden, "skrevet af en proletar":

"Jeg er også helt med på, at en del af forklaringen på min situation er, at de højtlønnede rager til sig på bekostning af de lavtlønnede, hvorved der så småt (gen)indføres slavetilstande inden for lavtlønsområdet" - skriver vores akademiske pjalteproletar.

Jamen kære ven, du har erkendt problemet, hvilket som bekendt er den halve løsning. Men den kognitive dissonans er åbenbart for stærk for dig, siden du omgående forlader denne indsigt og i stedet melder dig ind i de etableredes hylekor og sparker nedad.

Forstår du virkelig ikke, at den nye underklasses funktion netop er, at gøre sådan nogen som dig bange for at ende i deres situation? Så du føler, at du bliver nødt til at knokle endnu mere, for endnu mindre i løn? Har du ikke forstået, at ved at sænke understøttelsen giver du blot arbejdsgiverne yderligere et incitament til at trykke lønnen endnu længere ned, indtil den igen er "for tæt" på understøttelsen.

Jeg er et arbejdsløst medlem af arbejderklassen, så for mig ligger løsningen da lige for: Er understøttelsen og kontanthjælpen for tæt på mindstelønnen? Jamen - så sæt dog mindstelønnen op.

Brugerbillede for Ib Hansen

Hvis du vil se, hvem der nyder godt af samfundets arbejde, skulle du nok lige vende dit blik mod Saxo Bank-partiet. Eller har du nogensinde tænkt over, hvor meget de hundrede små mennesker, der ejer lige så meget som ½-delen af jordens befolkning har knoklet. For øvrigt koster fattigdom flere penge p.g.a. kriminalitet, sygdom og den slags.

Brugerbillede for Regnar Hansen

Jeg kan regne ud du arbejder til ca. 115 kr. før skat (minimallønnen). Det er styrkeforhold der afgører løn og arbejdsvikår, det kan du og dine kollegaer ændre. Socialeydelser er politisk bestemt, ledige kan ligesom ikke strejke.
Kan en akademisk proletar ikke kan gennemskue dette. Intiligens er heller ikke det der præger LA mest.

Brugerbillede for Trine Schmidt Nielsen

Jeg vil medgive dig, Dennis Larsen, at der er behov for større fokus på vikar- og lavtlønsområdet og en anerkendelse af det bidrag, de yder til samfundet.
Jeg vil også medgive dig, at det er et problem, at så mange står uden for arbejdsmarkedet. Både for dem, der har de fysiske og psykiske ressourcer til at varetage et arbejde, men ikke kan finde et, og for samfundsøkonomien.

Men jeg undrer mig over, at du ikke vender din frustration mod de mange vellønnede politikere og journalister, der hylder uligheden og den stærkes ret, og som ikke vil røre en finger for, at lavtlønnede får bedre løn- og arbejdsvilkår. Men som tværtimod går ind for færre restriktioner og regler på området.
IKke mindst når du selv mener, at "højtlønnede rager til sig på bekostning af de lavtlønnede, hvorved der så småt (gen)indføres slavetilstande inden for lavtlønsområdet".

Jeg undrer mig ligeledes over, at du kan have de holdninger, du giver udtryk for i artiklen, hvis du vitterligt har erfaring med at arbejde med det, du selv betegner som "svage og uarbejdsdygtige borgere".
Mener du virkelig, at det eneste, disse mennesker mangler for at kunne forsørge sig selv er "viljen til et bedre liv"?
Er du helt uvidende om de krav, der stilles på arbejdsmarkedet i dag?
Det er ikke det store bud efter borgere med den ene eller anden form for skavank i et konkurrencesamfund. Derimod er der stor efterspørgsel efter "robust" arbejdskraft.
Borgere med "ikke livsinvaliderende psykiatriske sygdomme" får derfor ikke lettere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi man forringer deres ydelser. Løsningen er ikke at straffe dem økonomisk, men at arbejde for et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle.

Det er muligt, at du ved at udtrykke sin støtte til LA kan sikre dig selv en plads på solsiden.
Men at tro, at en stemme på Liberal Alliance eller et andet højrefløjsparti vil sikre bedre forhold for de lavtlønnede generelt og bringe de på overførselsindkomster i arbejde, er hovedrystende naivt.

Brugerbillede for Claus Jensen

Dennis Larsen:

Har din Chefpsykolog ikke fortalt dig, at din identitet ikke ligger i lønnens størrelse, men i at vide, du ikke er en nasser? Vi skal alle starte på nederste trin og arbejde os op. Der findes ikke den millionær i dag, der ikke har tilbragt sin glade ungdom med at køre med morgenaviser og brugt de overskydende sider til at holde sig varm om natten efter at tørret bagdel med dem først.

Så løft hovedet, ret det stolte blik stift mod stipendiet til skrivekurset på Cepos-akademiet og lad venstrefløjen om at være misundelige på andre.

Brugerbillede for henrik hansen

"Vi knokler for at tjene penge. Derfor er de høje overførselsindkomster en hån mod vores daglige indsats"....."Jeg har blandt andet haft et ustabilt vikararbejde til en minimumsløn i en voldsramt socialpsykiatri. Det holdt hurtigt op: Rent ud sagt, fordi jeg ikke havde lyst til at dø"...

Sikken en selvmodsigelse! Men det virker i det neoliberale Europa, hvor de dårligst stillede grupper er splittede i atomer.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Alle mullionærer starter i lavtlønsjobs,og helst noget med aviser, som Claus Jensen siger. Det er ganske vist..
Og hvis vi drejer overskriften , så står der: "Lave overførsler er et slag i ansigtet på højtlønnede". Eller hvad med: "Lavtlønnede antager de får højere løn, når førtidspensionister får en lussing".
Absurditeternes holdeplads.

Brugerbillede for Karen Helle Grue

Hvordan kan det være, at du, Dennis, synes, at overførselsindkomsterne skal ned. Ville det ikke være bedre, hvis de lave lønninger kom op?
Det er jo sådan, Danmark og tilsvarende lande har opnået en rimelig lighed og et ret velfungerende velfærdssystem.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Jeg kan regne ud du arbejder til ca. 115 kr. før skat (minimallønnen). "

I så fald svarer det til kr. 18.400 om måneden, som kan sammenlignes med førtidspension for enlige på kr. 17.925 i 2015.

"Personligt kender jeg i hvert fald ikke nogen af de mennesker, de snakker om: Mennesker, der ligefrem anser deres lavtlønnede job som et velgørenheds- eller identitetsprojekt."

Nej, de opdager jo nok først, når de ikke er i beskæftigelse, hvad de så savner. Ikke mindst mistes samvær med kolleger og følelsen af at gøre nytte. En fordel ved lav løn er i øvrigt, at tabet ved arbejdsløshed er lav. Som bekendt er der en grænse for, hvor meget der kan udbetales i dagpenge, og kontanthjælp kan kun blive større, hvis der kan findes tillæg nok.

Brugerbillede for Brian Jensen

Der er noget Dennis Larsen ikke har forstået.
De laveste lønninger vil altid ligge lige omkring de lave overførsler.
Også hvis de blev sænket.

Dennis er blevet offer for højrefløjens spin, for at sænke arbejdsgivernes udgifter til løn. Dennis burde istedet argumentere for at få overførslerne op, hvis han selv vil have mere I løn.

Brugerbillede for Knud  Damgaard

Nu sparker du nedad?
Det er det er nok mest brugte kommentar når nogen taler overførselsindkomst. Men det handler ikke om placering af fod i rumpe – det handler om fornuft.
Der er syge, gamle og dem som ikke kan have et normalt job, dem skal vi hjælpe, men der er også et stort antal på kontanthjælp, en hjælp som ikke bør være varig og noget der budgetteres med, men være en midlertidig løsning.
Hver gang nogen nævner det, får de at vide at de sparker nedad!
Men det er jo helt forkert!
Vender man det på hovedet, så er det at vi har så mange på varig hjælp netop at sparke nedad.

Vi fastholder folk i deres mindreværd uden et aktivt erhvervsliv og de sociale fordele, som man opnår hvis man bidrager til egen forsørgelse og er ude blandt kolleger.
Vi har masser job som bliver besat af udlændinge, der kommer herop fordi det er gode penge, det er jobs som danskere ikke gider, kan eller må tage. Problemet er ikke østarbejderen som kommer og arbejder, problemet er danskeren som ikke tager et job til 120 kroner i timen.
I store dele af Hotel branchen har man opgivet at ansætte danske servicearbejdere, de er ustabile og de sygemelder de sig efter få dage og ingen orker at tage chancen og det er efterhånden også begyndt at brede sig til hele detailbranchen i storbyerne.

Diverse beskæftigelses tiltag er penge ud af vinduet, vel og mærke, dine og mine penge, og der bliver ikke fulgt ordentligt op på dem og de ender uden effekt og med ydmygelse af de ledige under vejs.
Vi skal sænke skatten og hæve lønmodtagerfradraget og derved øge lysten til at tage et job – hvis vi gør det kan vi vende skuden og gøre det muligt at leve en normal tilværelse for en almindelig indkomst – og så kan vi få arbejdspladser tilbage til Danmark.
For det er vigtigt at vi er konkurrence dygtige; - lige nu ser vi at mange virksomheder lukker – dine og mine arbejdspladser forsvinder.
Som det er nu er Regeringer og senest ”arbejder-regeringen” i gang med at lænse os via afgifter og skatter og det er at sparke nedad!

Husk på at alle afgifter rammer på bundlinien hos private og arbejdsgivere. Det er jo netop almindelige den skatteyder som afregner og det er den almindelige dansker, dig og mig det rammer når vi skal betale de socialt forvridende afgifter og de skjulte skatter.
En lønmodtager med parcelhus skal spare sig igennem tilværelsen og lige om hjørnet – forvente er stigning i grundskylden, så den sidste ledige tusindlap forsvinder.
Indførelse af beskæftigelses forsøg, kontrol af arbejde, arbejdspladser etc. øger statens udgifter og mindsker vores frihed. Giv os en platform at agere på, hvor vi sammen og hver for sig kan skabe et Danmark som vi er stolte af - et Danmark hvor vi sparker på mål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for hans lemming

Dennis,
du skulle jo nok ikke have brugt Joakim Olsen/LA som reference i dit indlæg, hvis du havde noget håb om, at nogen herinde ville tage din beretning/frustration alvorligt: som du kan se af de ærede kommentatores svar, så har du dermed stemplet dig selv som naiv, åbenbart i psykologisk behandling (eller burde være det), næppe har nogen (rigtig!!) akademisk uddannelse, kun er ude på at sparke på dem som allerede ligger ned og så naturligvis er i lommen på Cepos/SaxoBank - jeg synes faktisk flere af kommentarerne er direkte nedladende og modbydelige (hvem sagde "tonen").
Du er simpelthen bare ikke hallal!
Jeg synes du stiller nogle interessante spørgsmål til venstrefløjen, som - jo også i min optik -burde være bland dem, som støtter netop "sådan en" som dig: en mand, der tager sit ansvar alvorligt, ikke vil ligge samfundet (dvs. alle os andre inkl. mine ærede med-kommentatorer herinde) til last, men tager tørnen derude (evt. mangelfuld akademisk uddannelse til trods).
Du beskriver din virkelighed, men - som du kan se - er det alene dig, der er noget galt med!
Jeg kender ikke svaret på dine problemstillinger - og du får næppe heller nogen reelle reflektioner over det samfundsmæssige (og personlige!!) dilemma, du beskriver, herinde. Du er allerede afskrevet som persona non grata og vil - i bedste fald - blive tiet ihjel.
tsk, tsk, tsk......

Brugerbillede for hans lemming

@borge rahbech,
super - lad os få nogle tal på bordet, så har noget konkret at arbejde ud fra:
Tager vi udgangpunkt i dine beregninger af månedlig bruttoindkomst - hvor Dennis så antages at tjene godt 500/md ved at arbejde, så prøv lige at lave en berening af skat (og AM, som pensionisten jo undgår):
Dermed bliver netto om året 153.356 for pensionisten og 149.629 for "Dennis" (Kbh., ingen øvrige indkomster/fradrag etc. Gå selv ind på SKAT.dk og leg med tallene)
OK - d'herrer og damer: har Dennis eller har Dennis ikke en pointe?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Sten Victor:
Jeg tror ikke det kan være redaktionen ubekendt, at som et stykke oprigtig bekendelslitteratur, når dette indlæg ikke læserfavoritter som "Ringmuskel i Udu" til ballehøjde, men vi røde skal jo have vores ugentlige luns råt kød at sætte tændernei, og det fås nok ikke bedre fra den kant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trine Schmidt Nielsen

Knud Damgaard, du skriver: "Vi fastholder folk i deres mindreværd uden et aktivt erhvervsliv og de sociale fordele, som man opnår hvis man bidrager til egen forsørgelse og er ude blandt kolleger".

Hvad der giver selvværd hænger i høj grad sammen med samfundets forventninger og normer.
De senere år er "Arbejde" blevet fremhævet af partier på begge fløje som stort set den eneste måde, mennesker kan yde deres bidrag til samfundet på, og omtalen af mennesker på overførselsindkomst har været meget negativ.
Det er den retorik, som skaber mindreværd hos dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Ikke dét, at de ikke har et arbejde. Mange af dem bidrager til samfundet på andre måder fx i deres familier eller lokalområde, men det er bare ikke bidrag, som værdisættes på samme måde som et arbejdsbidrag.

Brugerbillede for Ole Vagn Christensen

Tak Niels.
Angående dine sidste bemærkninger i dit svar til mig må jeg ikke have udtalt mig klart.
Hvorfor er uligheden steget og hvordan skaber vi flere og flere pjalte proletarer. Hvorfor glider flere og flere fra middelklassen til laveste klasse og til fattigdommen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Knud Damgaard:

Du har, lidt uheldigt, misforstået det hele. At sparke nedad betyder, at man lægger hele skylden for ondet hos de lavestlønnede og de svageste, sådan som du gør her, hvor du også er upatriotisk ved at fremhæve andre nationaliteters bedre arbejdsmoral:

Problemet er ikke østarbejderen som kommer og arbejder, problemet er danskeren som ikke tager et job til 120 kroner i timen.I store dele af Hotel branchen har man opgivet at ansætte danske servicearbejdere, de er ustabile og de sygemelder de sig efter få dage og ingen orker at tage chancen og det er efterhånden også begyndt at brede sig til hele detailbranchen i storbyerne.

meD den holdning burde du trække dig fra dansk politik og flytte til Polen.

Brugerbillede for Marianne Christensen

Manden har ikke en pointe.

Han har en fremtid fordi han er ung. Langt de fleste i alle aldre har haft skodjobs indtil de fik fodfæste på arbejdsmarkedet. Det arbejdsgiverne helst vil ansætte er unge mænd på 35 år.

Størstedelen af de mennesker han vil give dårligere vilkår har ingen fremtid. De er enten syge - det er jo specielt de syge hans misundelse gælder- eller også har de gået ledige så længe at ingen vil ansætte dem, og følgelig efter 2 år ender på kontanthjælp.
Derudover sendes de ud i endnu værre skodjob end dem Dennis har VALGT. Tilmed uden det tæller som arbejde.

De mister herudover basale rettigheder. Eksempelvis snupper staten arven fra farmand og lottogevinsten. Jeg forstår godt Dennis kalder det bunden, Men at han ønsker at gøre deres forhold endnu dårligere og at han forarges over at andre kæmper for de allersvageste i samfundet er mig en gåde.

Det må vi vel selv om:-)

Brugerbillede for Leif Høybye

Hej Dennis - jeg blev hamrende vred på dig, da jeg læste dit indlæg. Jeg ved ikke rigtig, hvad du vil med det. Hænge mennesker på overførselsindkomster ud - eller fremhæve dig selv.
Som pensionist er jeg på overførselsoverenskomst. Jeg klager ikke - for jeg har mere end folkepensionen og kan klare mig, men fra 1. januar i år sørger staten også for, at nogle af mine penge bliver overført til mennesker i arbejde. Jeg er vred over, at jeg skal betale mere i skat, for at jer, der har arbejde, kan få en skattelettelse. Ikke på dig, men på en regering, der beskytter de velhavende til hver en tid, og lader dem med de laveste indkomster slås indbyrdes. Du hopper på den - og nu er jeg også hoppet på den.

Brugerbillede for Carsten Ulendorf

Jeg er ganske forbløffet over den hårde medfart, som mange giver Dennis' indlæg. Han tillader sig blot at gøre opmærksom på, at han ville have forventet, at samfundet belønnede en arbejdsindsats en smule højere end en 0-indsats ... det så være sig pga. manglende arbejde, et handicap, eller andet.

Det tror jeg da egentlig, de fleste danskere ville have forventet. Og han påpeger, at et lavtlønsjob ikke leverer den store forskel på selvværdet og identiteten, selvom politikerne tit fremhæver det modsatte argument. Det har jeg ikke tænkt over før, men når Dennis nævner det, kan jeg da godt forstå, at der kan være jobs, som handler om ren overlevelse og ikke om alle de fine ord.

Hvem er I, som angriber Dennis SÅ hårdt?
Jeg kan fornemme, at nogle af jer føler, I er i bunden af samfundet. Men det lyder også som mange af jer tilhører den veluddannede middelklassen. Og det er jo i virkeligheden JER, der skal punge ud for, at der bliver flere penge til de svageste.

Jo - selvfølgelig skal vi tage fra de rigeste, men det er jo kun symbolsk. Hvis det skal batte noget, skal vi have fat i den store middelklasse ... dem, der har kæmpet sig til et ganske behageligt liv med egen bolig, sommerferie, vinterferie, et par biler, osv.
I arbejder uden tvivl super hårdt og føler derfor ikke, I skylder nogen noget. Men hvis ikke I punger ud, bliver puljen til de dårligst stillede ikke større. Efter min mening kan vi ikke blot omfordele os ud af dette med eksisterende midler.

Husk: Hver gang man peger på andre, er der tre fingre, der peger tilbage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Gad vist hvad kronikøren synes om den undergravende løndumping gennem oversvømmelse af billig og ofte uorganiseret arbejdskraft øst europære på det danske arbejdsmarked repræsentere frem for at føle sådan en harme overfor syge og ledige.

Personlig har jeg "knoklet" (for nu at bruge tiden udtryk for arbejde) i snart 40 år og har ALDRIG følt mig generet af hverken kontanthjælp sat eller dagpenge sats. Tværtimod har jeg ALTID og oprigtigt følt det har været dem vel ondt. Harme og forargelse af den slags høre til der, hvor de er skabt, nemlig under jorden ved fanden selv.

Det undre mig i øvrigt, at en så velformulerende og trods alt tænkende menneske befinder sig i et lavtlønsjob eftersom han tydeligvis er kvalificeret til langt mere – Det lugter lidt af en journaliststuderende i studiejob efter skole, samt bestilt arbejde fra De Radikale Venstre og Liberal Alliance til at skabe splid og forargelse i det danske samfund på linje med de to kendisser med kunstner navne ”kontanthjælp Carina” og ”dovne Robert” i bedste Hollywood stil.

- Godt forsøgt Morten Østergaard med din propagandaplan, men du er gennemskuet.

Brugerbillede for randi christiansen

Bare noget, jeg ikke helt forstår : hvilken interesse kan dennis have i, at overførselsindkomsterne forringes? Andet end at han måske får kortvarig lindring for sin frustration? Som det kan undre, at han ikke er bedre til at gennemskue årsagen til. Løn-og arbejdsvilkår for lavtlønsområdet er en fornærmelse, men at reagere med, at et af de få tilbageværende, endnu ikke helt sønderbombede områder derfor skal forringes yderligere for at komme på niveau i stedet for den indlysende løsning : at hæve mindstelønnen - er et synspunkt, som det er temmelig ufatteligt at mennesker, der gerne vil anses for intelligente, frivilligt bekender sig til. Og det er svært at se som andet end dumhed og/eller korruption = betalt af den pengemagt, hvis tilsyneladende eneste fokus er at udsulte/udkonkurrere alle omkring sig.

Overførselsindkomsterne er fastsat udfra minimale satser ifht overlevelse - hvad skulle det dog hjælpe dennis, at disse mennesker bliver endnu mere marginaliserede? Og hvorfor kan han ikke se, at indsatsen for at udligne dette misforhold imellem mindsreløn og ovrførsler er at kæmpe for bedre løn og arbejdsforhold for lavtlønsområdet - ikke at tage fra dem, der har mindst. Studenterhuen trykker - desværre ligefra den ene ende af det politike spekter til det andet.

Brugerbillede for Claus Jensen

Carsten Ulendorf:

Dennis er ikke dummere end, at han allerede burde kende 'venstrefløjens' (for det er jo ikke alle politikere han stiller til ansvar) svar på sine spørgsmål.

Det at han (forhåbentlig) alligevel spiller dum og omhyggeligt undgår andet end at udspy de sædvanlige klicheer, hvis ikke direkte usandheder - som en politiker fra LA i øvrigt med det samme ankom og amplificerede i kommentarsporet - skulle være rigeligt begrundelse for ikke at tage hverken ham eller indlægget alvorligt.

Ang. 'venstrefløjens' svar på Dennis Larsens overspillede naiviteter, hvis han oprigtigt er interesseret i dem, kan han blot læse et par indlæg af vores debattørvenner Peter Hansen og Rasmus Kongshøj, som har formuleret det smukt, pædagogisk og aldeles uimodsagt mindst hundrede gange i disse spalter.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth

Kære Dennis Larsen.
Vær forvisset om, at presset på overførselsindkomsterne vil tage til - især efter et regeringsskifte. Når overførselsindkomsterne falder, vil din lille løn følge med nedad. Formålet med at reducere overførselsindkomsterne er nemlig ikke blot at reducere statens udgifter, men at få lønnen - især den i bunden - til at falde. Hvis du gider at undersøge det, kan du ret nemt finde statistisk belæg for, at en reduktion af overførselsindkomsterne altid ret hurtigt efterfølges af en reduktion i de laveste indkomster.
Vær også forvisset om, at lønnen i toppen vil stige, og at beskatningen af toplønningerne vil falde (muligvis efterfulgt af mere skat til dig). I DK ligger en topdirektørs årsløn på omkring 20-30 mill. kr plus forskellige bonusordninger såsom aktieoptioner. Efter en international målestok er dette ikke alarmerende højt, men danske toplønningerne vil følge den internationale trend: Opad. Hvis du ikke tror på mig, så læs Thomas Pikkety's Capital in the Twenty-First Century.
Jeg tror dog ikke, at du skal regne med, at du får det bedre rent psykologisk, når alle os i bunden bliver fattigere, bl.a. fordi en eller anden regering - blå eller rød - har opnået folkelig opbakning til at øge fattigdommen. En sådan opbakning kommer i stand, når dem i bunden ikke har andet i hovedet end at sparke nedad og ignorere de virkelige problemer. Som f.eks. stigende segregering på alle områder mellem top og bund i vores samfund.

Brugerbillede for randi christiansen

Hvor har de parkeret hjernen? Tror de, vi er født i går og tørret på kakkelovnen i nat? Nok derfor uddannelsessystemet også skal smadres, så folk ikke lærer eller har overskud til at tænke selv, men for at overleve må piske rundt i hamsterhjulet på pengemagtens og konkurrencesamfundets betingelser. Del og hersk - fungerer som regel - især hvis mennesker holdes hen i uvidenhed. Bedraget er gennemskuet.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Morten Vesterbro-Hansen.

Fakta er, at mindstelønningerne er næsten lige så lave som understøttelsen. Jeg ser ingen her i kommentarsporet, der benægter disse fakta.

Det er en ideologisk bestemt holdning, at mindstelønnen skal være højere end understøttelsen. Jeg ser ingen her i kommentarsporet, der benægter denne ideologiske holdning.

Det er en anden ideologisk holdning, at forskellen mellem mindsteløn og understøttelse skal tilvejebringes ved at sænke understøttelsen. Det er her slaget står - vi er mange, der er uenige, og som i stedet abonnerer på den ideologiske holdning, at det er mindstelønnen, der skal sættes op.

Så kære Morten, før du kloger dig (eller dummer dig, alt efter politisk synspunkt) med forskellen mellem fup og fakta bør du sætte dig lidt mere ind i, hvad der er ideologi, og hvad der er fakta.

Brugerbillede for Benny  Larsen

Faktuelle fejl, førtidspensionisten er max 80% af dagpengebeløbet for gifte/samboende.
Fp udløser ikke andre sociale tillæg, eks boligsikring gives efter husstandsindkomst, gælder også fripladser mm.
Alt dette kan man blive meget klogere på ved at benytte borger.dk / beregn din pension.
Debat indlægget har en kvalitet, ja undskyld mangel på menneske syn man ellers ser på 180 grader, der sparkes nemlig også ukritisk på førtidspensionister, eller andre på ufrivillig overførselsindkomst.

Sider