Kronik

Højrefløjen lider af ulighedsfornægtelse

Studie efter studie viser, at høj ulighed er skadeligt for samfundet. Imens klynger borgerlige politikere sig til gamle paroler om ulighedens påståede ’dynamik’
Et af højrefløjens absolutte yndlingsargumenter for at bremse kampen mod ulighed er, at ’verden da ville blive kedelig, hvis vi alle gik og lignende hinanden’. Argumentet er så komplet tåbeligt, at det samtidig forklarer roden til de borgerlige partiers misforståelse: De har ganske enkelt ikke forstået, hvad ulighed er. Det mener dagens kronikører.

Christian Lindgren

Debat
29. januar 2015

KRONIK

Efterhånden ligner debatten om ulighedens konsekvenser for samfundet mere og mere diskussionen om global opvarmning. Beviserne hober sig op, alt imens politikere fra Liberal Alliance, Venstre og Konservative klamrer sig til dårlige undskyldninger og uddateret økonomisk teori. Den politiske nedsmeltning begyndte for alvor, da daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), ytrede sin berygtede ros af ulighedens skønhed. Siden da er borgerlige meningsdannere nærmest snublet over hinanden for at afvise ulighedens negative effekt og fremhæve dens tvivlsomme, positive aspekter.

Senest er det en rapport fra organisationen OECD, der har fået højrefløjen til at stamme sig igennem det ene haltende argument efter det andet.

Rapporten konkluderer, at voksende økonomisk ulighed skader den økonomiske vækst, og dermed direkte hæmmer udviklingen. Samme økonomiske udvikling, som højrefløjen ellers påstår, udgør hjørnestenen i deres politik. Rapporten er hverken vag eller tvetydig: Væksten kunne f.eks. have været syv procentpoint højere i Norge, hvis ikke der havde været en vækst i indkomstuligheder over perioden 1985-2005. Også Danmark kunne have været mere velstående i dag, hvis uligheden ikke var vokset.

Endnu værre for højrefløjens hovedpine er det faktum, at OECD også konkluderer, at de bedste redskaber til at bekæmpe ulighed, og dermed skabe vækst, er omfordeling via skat og velfærd. Det er ikke nogen ny pointe. Faktisk har den længe været anerkendt af en del forskere i Skandinavien.

Alle skades af høj ulighed

Argumenter og klare analyse- resultater får dog ikke Lars Løkke Rasmussen (V) eller hans ligesindede til at ryste på hånden, når de presser på for nulvækst og lignende politiske tiltag, der vil øge uligheden. Liberal Alliance taler ligefrem om, at ulighed er et »sundhedstegn«. Dansk Folkeparti hævder ganske vist, at de vil bekæmpe uligheden, men det er tom snak fra et parti, der støtter en statsministerkandidat, hvis ypperligste formål er at gennemføre reformer, der vil øge den.

Sandheden er, at det nok er de færreste af os, der ville have noget imod, hvis alle blev rigere. Problemet opstår, når vi som samfund koncentrerer flere og flere penge hos nogle få i toppen og dermed får større og større afstand mellem top og bund. Når vi på denne måde flytter velstanden fra den brede befolkning til eliten, får det fatale konsekvenser for os alle. Selv de rigeste.

Indbyggere i lige samfund lever længere, og flere føler sig ved godt helbred. Det gælder for befolkningen over en bred kam. Et helt konkret eksempel er, at amerikanere fra stater med lav ulighed i gennemsnit lever fire år længere, end amerikanere fra stater med høj ulighed. Nyfødte har højere fødselsvægt og lavere dødelighed.

Psykiske sygdomme er sågar mindre udbredte i lige samfund, viser data fra WHO. At høj ulighed er skadeligt, bliver i højere og højere grad dokumenteret af forskningen og af virkelighedens realiteter. Skal der gå et årti med såkaldt ’skepsis’ – ligesom på klimaområdet – før højrefløjen bøjer sig for bevisbyrden?

Samfundets vaterpas

Debatten om ulighedens skadelige konsekvenser begyndte for alvor, da de to engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett udgav bogen The Spirit Level (Vaterpasset). Bogen viser, hvordan høj lighed er med til at skabe bedre samfund med lavere kriminalitet, god sundhed, højere tillid og meget andet.

Wilkinson og Picketts bog var i begyndelsen meget omdiskuteret. På trods af, at de meget omhyggeligt havde gjort brug af universelle databaser og bredt anerkendte metoder, skabte mange borgerlige sig nærmest, som om The Spirit Level var videnskabelig uredelig. Reel akademisk kritik var der forsvindende lidt af, og den, der var, blev besvaret effektivt og præcist af de to forfattere.

Så begyndte en bølge af studier at bekræfte Wilkinson og Picketts pointer. Den svenske forsker Bo Rothstein og hans kollega Eric Uslaner viste, at de skandinaviske samfund og deres ekstremt høje tillid var kædet sammen med ligheden i disse samfund. Selveste IMF, som ikke just har ry for at være røde lejesvende, fandt, at ulighed kunne lede til »lav og ubæredygtig vækst«. Standard & Poor’s, en af finansverdenens slemme drenge, er kommet frem til samme resultat og siger, at »indkomstulighed i USA lægger en dæmper på økonomisk vækst«.

En overvældende mængde af anerkendte institutioner, økonomer og samfundsforskere præsenterer beviser for ulighedens skadelige virkninger. De er så mange, at man hurtigt bliver rundtosset. Alle fra nobelprisvinderne Paul Krugman, Joseph Stiglitz og Robert Shiller til universitetsprofessorer som David Moss fra Harvard, John Taylor fra Stanford og den nu verdenskendte økonom Thomas Piketty fra Paris School of Economics.

Borgerlige misforståelser

Det er egentlig ikke så svært at forstå, at eksistensen af en veluddannet og købedygtig klasse af lønmodtagere skaber bedre forudsætninger for produktion og job, end når velstanden ophobes hos overklassen. Wilkinson siger om denne simple sandhed, at den er »åbenlys for os alle«. Det er de færreste moderne mennesker, der egentlig ønsker en tilbagevenden til de tider, hvor afstanden mellem samfundets top og bund var afsindig stor.

Alligevel holder borgerlige fra Venstre til Liberal Alliance hårdnakket fast i argumenter, der for længst er modbevist. Et af højrefløjens absolutte yndlingsargumenter for at bremse kampen mod ulighed er, at »verden da ville blive kedelig, hvis vi alle gik og lignende hinanden«. Argumentet er så komplet tåbeligt, at det samtidig forklarer roden til de borgerlige partiers misforståelse: De har ganske enkelt ikke forstået, hvad ulighed er.

Ingen – hverken forskere, økonomer eller venstrefløjen – har noget imod ulighed, hvis den henviser til, at nogle af os kan lide lakrids, og andre kan lide vingummi. Tværtimod har denne form for mangfoldighed oftest en positiv indvirkning på samfundet. Den ulighed, som er skadelig, består i, at de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Det er, når de magtfulde får mere magt, og de magtesløses stemmer forstummer. Diskussionen om ulighed handler om lige muligheder og økonomisk lighed. Hverken mere eller mindre.

Hvis nogle har markant flere penge end andre, så får de automatisk flere valgmuligheder, mere magt og mere indflydelse. Hvis ressourcer bliver koncentreret på få hænder, betyder det, at det store flertal af mennesker møder mure i stedet for muligheder.

Hvad er så forklaringen på, at så mange borgerlige klamrer sig til sidste århundredes ideer? Den er vel nok, at hvis Venstre, Konservative og Liberal Alliance skal fastholde deres tro på, at alle mennesker selv har gjort sig fortjent til deres plads i livet, så kan de ikke slippe de dårlige argumenter. Ligesom højrefløjen halter et skridt bagefter, hvad angår klimapolitik, skal vi nu vende os til, at de halter indtil flere skridt bagefter i diskussionen om ulighed.

På venstrefløjen må vi kæmpe med højrefløjens metaltræthed, indtil de giver sig. Ulighedens skadelige effekt på vores samfund er simpelthen for stor til, at forstokkede holdninger og forældet teori skal have lov til at blokere for løsningerne på samfundets udfordringer.

Som Richard Wilkinson sagde på en konferenceforelæsning for nylig: »Hvis amerikanere ønsker at udleve den amerikanske drøm, så burde de tage til Danmark.«

Pelle Dragsted er folketings-kandidat for Enhedslisten, og Casper Gronemann er cand.scient.adm. og medlem af Socialdemokraterne

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

EU trojkaen vil sælge Grækenland, fra havne til øer.

Børn ikke kommer til lægen, når de er syge, får ikke altid får nok mad, ikke har lys og varme, hvor de bor og forældrene er bange, et helt samfund, et helt land, der ikke får en chance i livet, hvor de ældre børn aldrig fik et arbejde, de fik en uddannelse, de aldrig fik brugt og nu er denne uddannelse forældet, der er intet håb om stiftelse af familie for de unge, der er ikke udsigt, til mad bolig, et værdigt liv og demokrati.

Grækenland er en del af fællesskabet, hvor man passer på hinanden.

EU trojkaen er mafia, ulighed er magt, magt til de få og underkastelse af befolkning.

PS. I Danmark er privatgælden gigantisk, hvis markedet mister tillid til dansk økonomi, kan Danmark blive de næste der bliver solgt, på samme måde, som Grækenland og Vest Ukraine.

Preben Jensen, Britta Hansen, Jan Weis, Rasmus Kongshøj, Kristian Nielsen, Michael Reves, Ole Hansen, Estermarie Mandelquist, Lars Jorgensen, Peter Jensen, Espen Bøgh, Erik Jensen , Janus Agerbo og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er svært at være uenig i artiklen.
Jeg tror dog ikke højrefløjen nogensinde vil ændre indstilling.
De har brug for at vide, at de i kraft af flere penge og mere magt er udvalgte til st styre samfundet og det er deres vælgere enige i.
sådan er det jo.

Gert Selmer Jensen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Torben Kjeldsen, Anne Eriksen, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Michael Reves, Dennis Berg, Carsten Søndergaard, Jakob Silberbrandt, Torben K L Jensen, Mette Hansen, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, Torben Nielsen, lars abildgaard, Svend Erik Sokkelund, curt jensen, Peter Jensen, Curt Sørensen, Claus Jensen, Espen Bøgh, Erik Jensen , Janus Agerbo, Rune Petersen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Tak for en god artikel. Rart at der er nogen på venstrefløjen, der vil tage kampen op mod højrefløjens hegemoni og stereotype diskurs på det økonomiske område.

Der er etableret så mange sandheder i folks bevidsthed hvad angår økonomien, at det er til at blive dårlig af. Jeg er helt enig i, at en del af problemet har rod i den manglende forståelse for, hvad der i sidste ende er gavnligt for folk selv. Hvis friheden til at handle, som det passer den enkelte begrænses, så er det jo én af de liberales kerneværdier, som i så fald skal revideres. Det er jo det samme som at sige, at liberalismen hviler på falske forudsætninger og at egoismen ikke fører det bedste samfund med sig til gavn for alle. Det er jo hele fundamentet for den liberale tankegang, der står på spil.

Se bare det første indlæg i denne debat fra Søren Van der Schleckel. Han har ganske simpelt ikke fattet sagens kerne og tror det handler om at indføre kommunisme! Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, men det er en skræmmeretorik, som lever i bedste velgående i USA. Her kan man se Tea Party medlemmer og andre, der råber "kommunisme", når Obama's sundhedsreform kommer på tale. Det er jo tragi-komisk, at mange af disse folk kommer fra marginaliserede lavindkomst-grupper, som man skulle tro ville kæmpe for større grad af social retfærdighed og økonomisk lighed. Men nej, de råber gladeligt og med stor indignation KOMMUNISME. Det er så himmelråbende tåbeligt og uintelligent og afsporer fuldstændig diskussionen uden at tage stilling til nogen af argumenterne i artiklen overhovedet.

Jeg kan godt forstå analogien med klima- og miljø-debatten. Den har højrefløjen efterhånden også taget til sig. Men jeg frygter, at det samme ikke vil ske med økonomien. Markedskræfternes frie spil er så fundamental for de liberale, og der er langt imellem de mere moderate af slagsen.

Preben Jensen, morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Torben Kjeldsen, Jørgen Steen Andersen, Elisabeth Andersen, Carina Cristina Haugaard, Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Carsten Søndergaard, Torben K L Jensen, Mette Hansen, Peter Hansen, John Victor Lorck, Lene Christensen, Estermarie Mandelquist, Svend Erik Sokkelund, curt jensen, Ole Henriksen, Philip B. Johnsen, Lars Lundberg, Lars Jorgensen, Lilli Wendt, Curt Sørensen, Erik Jensen , Rune Petersen, Woody Woodpecker, Lisbeth Raun, Benny Larsen, Jens Falkesgaard, Kim Øverup, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Et samfund med stor lighed har overskuddet og resourserne til at være inkluderende overfor de svagest stillede borger.

For en et samfund med stor ulighed gør det omvendte sig gældende.

Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Mette Hansen, Lene Christensen, Estermarie Mandelquist, Torben Nielsen, Svend Erik Sokkelund, curt jensen, Rune Petersen og jens rasmussen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

"Dansk Folkeparti hævder ganske vist, at de vil bekæmpe uligheden, men det er tom snak fra et parti, der støtter en statsministerkandidat, hvis ypperligste formål er at gennemføre reformer, der vil øge den."
Desværre kan man tilføje, at S,R,SF regeringen med støtte fra deres parlamentariske sikkerhedsnet også har forøget uligheden. Så hvor er det lige man skal stemme, hvis man er enig med Wilkinson og skribenterne?

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Dennis Berg, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Vivi Rindom, Peter Hansen, Olav Bo Hessellund, John Victor Lorck, Lene Christensen, Henrik Christensen, Sascha Olinsson, Svend Erik Sokkelund, Vibeke Hansen, Philip B. Johnsen, Martin Madsen, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Sune Olsen, Rune Petersen, Henrik Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Men det egentlige problem for samfundsudviklingen lige nu er vel, at ulighedsfornægtelsen har bredt sig til de socialdemokratiske partier i hele Vesten.

De danske socialdemokrater taler jo ikke mere og ulighed, men om 'lige muligheder' - i praksis er det slet ikke det samme.

Så hvad mener Casper Gronemann egentlig?

Britta Hansen, David Zennaro, Rasmus Kongshøj, Preben Haagensen, Ejvind Larsen, Dennis Berg, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Lene Christensen, Sascha Olinsson, lars abildgaard, curt jensen, Philip B. Johnsen, Lars Lundberg, Lars Jorgensen, Espen Bøgh, Torben Selch, Henrik Larsen og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
Casper Gronemann

Med hensyn til stigningen i ulighed under den nuværende regering, så er den altså ret svær at få øje på i forhold til de ting vi snakker om i artiklen. Uligheds relation til gode samfund er ikke så direkte, at bare uligheden stiger og falder lidt så påvirker det samfundet voldsomt.

Danmark har i det store hele et sundt niveau af lighed, og det skal vi blive ved med at have.

- Casper Gronemann

Og venstrefløjen lider af sandhedsfornægtelse, når det kommer til:
1) Økonomisk ulighed er ikke i sig selv et problem, hvis alle samlet set får det bedre (men det måler GINI jo ikke på)
2) Ulighed er IKKE kun et spørgsmål om økonomi
3) Udgangspuntet for debatten er en forfejlet og meget ensidig målemetode, hvorfor FN benytter en helt anden model, end OECD's GINI-model, nemlig Human Development Index (HDI) - http://hdr.undp.org/en/content/table-1-human-development-index-and-its-c...

Og selv hvis man fastholder GINI som højeste standard for videnskab, så læs denne lille tekst:

"Denmark’s progress in each of the HDI indicators. Between 1980 and 2012, Denmark’s life expectancy at birth increased by 4.7 years, mean years of schooling increased by 2.4 years and expected years of schooling increased by 3.4 years. Denmark’s GNI per capita increased by about 62 percent between 1980 and 2012."
(http://hdr.undp.org/sites/default/files/Country-Profiles/DNK.pdf)

Kristoffer Larsen

Bruger man OECD tal som skulle være bedre end Eurostats, er Danmark fortsat i top fire angående ulighed målt på Gini og der er stort set ikke sket en stigning i årtier i Danmark j.f. Økonomiministeriet.

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/04/cevea_analyse-misinfo...

Se side 10.

http://oim.dk/media/623533/Familiernes_Oekonomi_Fordeling_Fattigdom_og_I...

Omvendt hvad koster det i vækst og velstand når man har en af de højeste satser på aktieskat som j.f. Produktivtetskommissionen er hæmmende på væksten.

Matematisk set give det i første omgang alt andet lige en højere ulighed hvis man sænker den, men det giver også højere samlet BNP og velstand. Men lavere skat på aktieindkomst og lavere selskabsskat giver j.f. Finansministeriet højere produktivitet og højere løn der dermed også giver højere folkepension og andre lignende overførsler.

Kristoffer Larsen

Daniel Holm Hansen, middellevetid har vel stort set ikke nogen sammenhæng mellem BNP eller andre økonomiske faktorer når man sammenligner mellem udviklede økonomier. Så er det livsstil som tobak, alkohol, stillesidende arbejde, motion og spisevaner der er afgørende.

Kristoffer Larsen

I en åben og globaliseret verden vil de bedste alt andet lige øge deres værdi mere end gennemsnittet eller bunden. Det gælder fodboldspillere, kunstnere, de 5 % bedste på en årgang på universitet o.s.v. Omvendt kan skattehuller, skatterabater og skattely føre til grotesk kapitalkoncentration, mens almindelige lønmodtager som i USA dårligt nok kan få deres budget til at holde sammen fordi udgifterne til sundhedsforsikringer og uddannelser stiger massivt.

@Casper Cronemann: Med hensyn til stigningen i ulighed under den nuværende regering, så er den altså ret svær at få øje på i forhold til de ting vi snakker om i artiklen.

Har du set tal der viser at pensionister, dagpengemodtagere mm fratages ca 12.000kr årligt, når den nye skattereform er fuldt gennemført, muligt det ikke er noget i din optik, men...

Britta Hansen, David Zennaro, Rasmus Kongshøj og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Man kan så undre regeringen og venstrefløjen trods flertal indrømmer fradrag for renteudgifter på forbrugslån m.m. eller timandsprojekter med køb af solcelleanlæg og ejendomme i udlandet så man kan skubbe topskatten.

Har man flere børn i flokken, kan de tilhørende forældre bekræfte at familiehyggen ryger hvis Lise får en is, og Søren ikke får - så vil her påbegynde et oprør - oprøret varierer fra person til person - den tabte tid i sorger og rædsler påbegyndes - regningen op til flere gange dyrere end hvis man havde tænkt på Sørens behov fra starten -

morten Hansen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, curt jensen, Peter Hansen, Ole Hansen, Philip B. Johnsen, Torben Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Lars Jorgensen, Erik Jensen , Peter Wulff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Daniel Holm Hansen:
HDI-indekset kan ikke sammenlignes med ginikoefficienten, da det måler forskellige ting. Om noget skal man sammenholde HDI-indekset med BNP for at få et mere fyldestgørende mål for et lands udvikling (specielt for udviklingslande). Danmark scorer stadig højt, hvad enten man kigger på BNP per person eller HDI-indekset. Omvendt findes der andre lande, hvor høj BNP per person ikke afspejles i HDI-indekset (f.eks. Qatar).
Ginikoefficienten er et spredningsmål, som måler variationen inden for en population (ligesom variansen eller standardafvigelsen er spredningsmål). Den kan bruges til at måle indkomstfordelingen, men bliver også overført til andre områder som f.eks. formuefordeling og uddannelsesfordeling.
HDI-indekset sammenvægter tre mål i et geometrisk gennemsnit: forventet levetid, et mål for det nuværende uddannelsesniveau blandt voksne og forventet uddannelsesniveau for børn samt bruttonationalindkomsten per person. Det har intet at gøre med spredning af indkomst, da det er et mål, som kun kigger på gennemsnittet. Der findes dog et HDI-indeks, som justerer for ulighed i indeksets tre dimensioner, men det ulighedsjusterede indeks i sig selv siger intet om uligheden i et samfund.

Gert Selmer Jensen

Søren van der schleckel-9:14-
Har du overhovedet fattet et dug af, hvad der stod i artiklen.?

Torben K L Jensen, Rune Petersen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

" Ingen – hverken forskere, økonomer eller venstrefløjen – har noget imod ulighed, hvis den henviser til, at nogle af os kan lide lakrids, og andre kan lide vingummi."
Jeg synes altså, at alle skal spise lakrids. Det smager bedst. Og alle skal smage ligedan.
Spøg til side.
Lighed - absolut eller er en vis ulighed tilladt, kære kronikører.
Mellem Hansen og Jensen ? Mellem Hansen og Møller ? Mellem Jensen og stormogulerne ?
Mellem borgere og bankdirektører ? Mellem friværdiforvaltere og boligsikringsmodtagere ? Mellem jordejere og hjemløse ? Mellem kontanthjælpsmodtagere og departementschefer ? Mellem ambitiøse og livsnydere ? Mellem grådige og asketer ?
Hvad er budskabet egentlig.

"Kun psykopater kan ikke forstå fattiges problemer"
http://www.avisen.dk/kun-psykopater-kan-ikke-forstaa-fattiges-problemer_...

Jeg er ikke bange for psykopater..men jeg er ræd for hvad de stemmer.

Rasmus Kongshøj, Tue Romanow, lars abildgaard, Philip B. Johnsen, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Peter Hansen, Herman Hansen, Peter Wulff, Torben Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Keld Sandkvist og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Enig med artiklens forfatter.

Der hvor folk er mest lykkelige, er mindst kriminelle, er mest trygge, er der hvor uligheden er mindst.
Det er en gammel sandhed.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Gert Selmer Jensen, Jørgen Steen Andersen, Jakob Silberbrandt, Torben K L Jensen, Vivi Rindom, Peter Hansen, Ole Hansen, Herman Hansen, Lene Christensen, Janus Agerbo, Henrik Christensen, Svend Erik Sokkelund, Lars Lundberg og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Alle interesserede kan med fordel se disse to helt nye BBC-udsendelser om emnet. Det er dybt rystende, selv mange af de superrige kan forklare hvorfor det eroderer en civilisation når uligheden når nutidens højder. Danmark nævnes flere gange som et stadig sundt samfund, sørgeligt at opleve hvordan også vi smider guldet overbord…..
http://modkraft.dk/noter/se-dokumentarfilmen-de-super-rige-og-alle-os-andre

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Carsten Søndergaard, Peter Hansen, Lene Christensen, Janus Agerbo og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Casper Groneman lægger navn til i artiklen, at det er forstokket og misforstået at kalde ulighed et sundhedstegn.

Umiddelbart derefter kalder han den danske ulighed sund.

I samme artikel bliver der refereret til en rapport fra OECD med følgende ord:

"Også Danmark kunne have været mere velstående i dag, hvis uligheden ikke var vokset."

Men i sin kommentar argumenterer Casper Groneman alligevel for, at forskellen er ubetydelig. Altså at det er ubetydeligt, at hans egen regering ikke har optimeret velstand, lighed og velfærd.

Her ligger han på linje med CEPOS, som sidste år roste regeringen med følgende ord:

"Man må håbe Thorning-regeringens tilgang til ulighed vil dominere det kommende årti. Der er nemlig brug for yderligere reformer af skat og overførselsindkomster for at øge beskæftigelsen og væksten."

Disse selvmodsigelser er symptomatiske for den socialdemokratiske syge. Casper Groneman er uden tvivl velmenende, men befinder sig ikke i et naturligt match med Pelle Dragsted.

Han skulle hellere skrive et debatindlæg med Mads Lundby Hansen.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Carsten Mortensen, Dennis Berg, Jakob Silberbrandt, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Sascha Olinsson, Torben Nielsen, lars abildgaard og Peter Holten anbefalede denne kommentar

PS. Kommentarern, jeg refererer til, hvor den danske ulighed bliver kaldt "sund" er

Casper Gronemann
29. januar, 2015 - 14:29

Bent Nørgaard

@Leo M.
Teorier og lange analyser er gode og sjove i venners lag - men prøv dem lidt ude i virkeligheden.
Vis mig en samfundsmodel, der er mere lige end den skandinaviske! Du kan med garanti komme med et par kilometer bøger om hvordan det kunne være - hvis folk tænkte som dig - men det gør de ikke! Se på det hedengangne SF. Der var ikke grænser for hvad de kunne og ville lave om på. Så kom de i regering og skulle tage ansvar - og så blev den ballon stukket i stykker. Det ser ud til at rotterne også er på vej fra EL (IS). Ansvar og paroler hænger ikke sammen - og det kommer de aldrig til at gøre.

Problemet lige siden finanskrisen har været, at politikere både i DK og i EU i panik har kastet håndklædet i ringen og opført sig som blæk-indfedtede nærsynede bogholdere, der ikke selv tør sætte en dagsorden. Ingen visioner, ingen politiske mål, ingen strategier - intet, der kunne sætte gang i en positiv udvikling.

Politikerne er i stor stil blevet løbet om hjørner med af finansverdenen og de globale kapitalfunde, og de har intet gjort for at skære igennem eller dreje udviklingen ved hensigtsmæssige reguleringer og politikker. En deprimerende naivitet og total mangel på selvstændig dømmekraft kombineret med mangel på visioner og lederskab.

Sådan er det jo - siger bogholdere, mens de dukker sig og leder efter den manglende femøre i kolonnne 37

Kurt Nielsen, randi christiansen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Jørgen Steen Andersen, Elisabeth Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Hvad er budskabet egentlig.
Ja, hvem kan for klare dette kort, klart og præcist?

Som Richard Wilkinson sagde på en konferenceforelæsning for nylig: »Hvis amerikanere ønsker at udleve den amerikanske drøm, så burde de tage til Danmark.«

Dét er da en af de fedeste usandheder, jeg længe har hørt!

Hvad er det egentlig man mener med ulighed! Er det kun penge?
Vi bliver alle født med vidt forskellige gener og evner!
Selv om vi fik samme opvækstvilkår og samme sum årlig bruttoindtægt,
ville uligheden være der og udvikle sig!
Jeg tror desværre, at nogen har stirret sig blinde på et utopia!

Morten Pedersen

Ellen, når han siger »Hvis amerikanere ønsker at udleve den amerikanske drøm, så burde de tage til Danmark.« er det udfra graden af social mobilitet, altså drømmen om at man fra lavere middelklasse eller derunder kan tage turen op til højere middelklasse eller overklasse. Det er der langt flere eksempler på (relativt) i DK end i USA, derfor giver udsagnet mening. At vi alle er unikke på godt og ondt har intet med dette at gøre, jeg tror ingen plæderer for fuldstændig lighed / enshed. Men at graden af ulighed og muligheden for social mobilitet har at gøre med en befolknings livskvalitet, er for mig naturligt.

Britta Hansen, Rasmus Kongshøj, Leif Høybye, Elisabeth Andersen, Jakob Silberbrandt, Vivi Rindom, Ole Hansen, Sascha Olinsson, Carsten Hansen og Lars Lundberg anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Uligheden i Danmark er meget lav og den forskel som OECD kunne påvise i manglende vækst som følge af ulighed var begrænset, om overhovedet noget ubetydelig.

Se figur:

https://pbs.twimg.com/media/B4fqu4HCYAEKCgK.jpg:large

Den ulighed kunne måske have været mindsket eller fjernet om der var færre ufaglærte eller langtidsledige i Danmark.

Hvorfor skal man også vise fotos af tiggere o.s.v. når sådan et emne diskutteres. Det er useriøst.

OECD anbefaler heller ikke Danmark, at man skal sætte skatterne op. Tværtimod anbefaler man en højere grænse for topskat/lavere topskat.

Omvendt er der ikke økonomisk forskning der anbefaler lavere satser for kontanthjælpsmodtagere for, at få dem i arbejde.

Så hvorfor står der to grupper på hver sin side og kaster om sig med fraser og stråmænd.

Seneste har man set Venstre med deres forslag om håndværkerfradrag selvom det ikke vil nedbringe sort arbejde eller øge beskæftigelsen.

@Daniel Holm Hansen
"1) Økonomisk ulighed er ikke i sig selv et problem, hvis alle samlet set får det bedre (men det måler GINI jo ikke på)"

Du formulerer det som om det skulle være en "objektiv" sandhed!

Jeg er uenig. Alt er relativt. Jeg er ikke fortaler for, at vi skal øge uligheden i DK selvom det skulle betyde, at alle samlet fik det bedre. Det er et underligt pseudo-utilitaristisk argument.

Jeg mener, at vi skal reducere uligheden og forbedre vilkårene for de svagest stillede. Det er dem, der har mest behov for det, og jeg er også overbevist om, at det i sidste ende vil skabe et bedre samfund, som alle vil kunne "profitere" af - både økonomisk, socialt og kulturelt mv.

Så hvis du endelig vil gøre dig til utilitaristisk talsmand for, hvad der er det bedste for alle, så vil jeg mene, at det vil give mere mening, hvis du argumenterede for det modsatte.

Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er tydeligt, at mange her er i tvivl om kronikkens budskab.
Pelle Dragsted bedes derfor konkretisere, lidt mere end til slikhylden. Gerne begrænset til danske forhold.
Bare for ikke at blive overset eller buet ud.

Leo Nygaard:

Selvom tallet "mange" muligvis kommer lige efter 1, 2, er det tydeligvis kun de fjendligt indstillede, forsætligt uvidende kværulanter, der ikke magtede at læse og fortå artiklen.

Information: Det første indlæg var idiotisk, men ikke mere idiotisk end så mange andre og kun en anelse dårligere formuleret. og det indeholdt relevant links. Der var derfor ingen grund til at censurere det.

Leo, hvad er der i vejen med dette budskab:

Hvis ressourcerne bliver koncentreret på få hænder, betyder det, at det store flertal af mennesker møder mure i stedet for muligheder. ...og så er det oven i købet dokumenteret virkelighed.

...Dermed ikke være sagt, jeg synes artiklen kvalitetsmæssigt er særlig god, selvom "budskabet" er let nok at forstå. Så hvis det var det, du mente, er vi enige Leo Nygaard.

ellen nielsen

Diskussionen om ulighed handler om lige muligheder og økonomisk lighed. Hverken mere eller mindre.siger kronikørerne...

OK, så er det forstået....Diskussionen handler kun om to ting, hverken mere eller mindre...
så er debatten vist slut for mit vedkommende...spild af tid!

Morten Pedersen...
Tak for dit svar!

Leo, man kan måske sige at det ikke er et budskab 18:17, men en sandhed. Og så er opgaven at diskutere sig frem til hvordan denne sandhed får samfundet til at misvækste...

... stikordene er i mest vidtrækkende prioritet: Privatistedet for fælles ejendomsret, Konkurrence istedet for samarbejde, klassedeling istedet for samarbejde, dyrtid istedet for stabile priser, åger istedet for fælles investering, osv osv.

Bill (og Claus) - Ingenting, hvis du med resurser mener jord og naturresurser, som bør tilhøre fællesskabet.
Men hvis du mener penge - likvid kapital, produktionsmidler, indtjening i magtstillinger - friværdier i bygninger - pengepugende sindssyges von And beholdninger - internationale samfundsgenerende finansselskaber - osv - er det straks mere nuanceret.
Hvor mange er "få hænder" - hvor store enheder - hvad er deres skadevirkninger og hvem går det ud over og hvorfor.
Lego familiens formue generer mig ikke. Hvem generer den ? Vel kun socialister af ideologiske, principielle grunde.
Alt det skulle kronikken ha` handlet om.

Vi krydsede indlæg !

Kristoffer Larsen,
Hvad er det mon for en slags vækst som en høj aktieskat skal virke hæmmende på?

Det kan vel ikke være andet end vækst i profit på aktiegevinst, eller volumen af aktiehandler.
Det virker på mig som at blive overvægtig og fed på tomme kalorier, fra franskbrød og pasta.
Er det den slags vækst der skal redde vores samfund?

Jeg holder med Holten. Der synes ikke være grænser for hvor intelligent nogle få mennesker kan blive, men der er heller ingen grænser for hvor mange der kan være absolut dumme, ja decideret åndsvage.

At bruge grådighed som social drivkraft i et samfund og tro på grænseløs vækst må vel være toppen af dumheds-bjerget.

Peter Holten, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, lars abildgaard, Lars Riber , Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard, Søren Roepstorff, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Daniel Holm Hansen 'Sandhedsfornægtelse' skrives der 14:45
Det er tydeligt, at der er en afgrund mellem dit liv og børn med mug på madpakken.

Det burde være tydeligt for de fleste, at dansk EU økonomi og vækst, handler om socialt udsatte, skal være sultne nok til, at tage arbejde til sulteløn og det er i øvrigt deres egen skyld, at de er fattige, det er ny-liberalismens moderne sort, en afsked med velfærdssamfundet og indførsel af forsikringssamfundet.

Det kan virke meget dumt, når velfærdssamfundet til alle tider, har været en bedre langsigtet løsning, da det holder folkesundheden oppe og tilskynder til, at det er muligt for alle, at bryde negativ social arv og økonomisk en mere lukrativ løsning, men i dag er det, grådighed og kortsigtet gevinster der lokker mest, klimaforandringer og fattigdom, er problemer fremtidige generationer må finde løsninger på.

Jan Weis, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Ejvind Larsen, Torben Nielsen, Carsten Søndergaard og curt jensen anbefalede denne kommentar

Leo, kapitalisternes formuer må nok ses under ét. Kapitalistens formuer er dannet i et samarbejde mellem produktionsapparat, medarbejdere og samfund. Det typiske profitsplit i vores del af verden er 1/3 til ejeren og 2/3 til medarbejdere (hvoraf går 1/3 til samfundet i form af skat.) Hvorfor skal splittet ikke være anderledes? Nogle ganske få kapitalister har i dag en formue svarende til den samlede formue hos den fattigste 1/2 af jordens befolkning, og uligheden vokser hurtigere og hurtigere. Er det klogt at skrue samfundet sammen på den måde?

Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Lars Riber , Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek og curt jensen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard:

Kronikkens empiriske grundlag er ikke moralsk funderet. Undersøgelserne går ikke ud på, hvem der har fortjent hvad, eller hvam der har ondt bagi over hvem. De konstaterer over en bred kam, at hvis der er mindre afstand mellem Lego-direktører og rengøringskoner, asketer og grådige, ambitiøse og livsnydere, er det alt i alt bedre.

Er der en eller anden, forholdsvis beskeden ulighed, der er optimal? Muligvis. Det mener Socialdemokraten i foretagendet tydeligvis , idet han kalder Danmarks ulighed for sund, samtidig med, at han kalder sig selv venstrefløj og blæser til kamp mod den:

På venstrefløjen må vi kæmpe med højrefløjens metaltræthed, indtil de giver sig. Ulighedens skadelige effekt på vores samfund er simpelthen for stor til, at forstokkede holdninger og forældet teori skal have lov til at blokere for løsningerne på samfundets udfordringer.

Men budskabet er, at ulighed i sig selv ikke er tilstræbelsesværdigt for samfundet, at det er et onde, man skal søge at begrænse så meget som muligt, og at det ikke nødvendigvis er ødelæggende for økonomien at gøre det.

At der forekommer nogle ulighedsudsving, når denne eller hin vækstpolitik skal sættes i værk, er en anden sag, men der er det igen hensigtmæssigt, at samfundet bestræder sig på at begrænse effekten gennem velfærd og omfordeling.

Steffen Gliese, lars abildgaard, Torben Nielsen, Jakob Silberbrandt, Niels-Holger Nielsen, Carsten Søndergaard og curt jensen anbefalede denne kommentar

Højre- midt- og midt- venstre har utvivlsomt et par venner i det private erhvervsliv, som finansierer, styrer og støtter deres partipolitiske programmer og deres valgkampagner. Det har der været en hel del debat om for nogle år tilbage fra enhedslisten fx Søren Søndergaard. Der kom også nogle kritiske artikler i medierne der forlød at liberal alliance i virkeligheden var en "bank" osv.
Så mener jeg også at man skal lige tage den information med, at alle lovforslag skal forelægges statsrådet, hvilket vil sige Dronningen eller hendes embedsmænd afgør, hvilke lovforslag der kan tages til behandling til gennemførelse. Gad vide om Dronningen er venstre eller højre -orienteret?

Der er meget i dansk politik der er lidt hen i vejret, når vi nu bryster os med at det er et frit demokrati.. Jeg synes personligt ikke sådanne nogle ting burde kunne lade sig gøre, at folk med mange penge skal kunne finansierer politiske programmer i den såkaldt lovgivende magt. Det synes jeg er ret usmageligt.

Udover det er der, som bekendt, nogle overordnede problemer i den vestlige økonomis opbygning, der gør at vi nok ikke rigtig kommer ud af krisen, men at det går den anden vej. I sammenhæng med der er en del af de asiatiske lande, den russiske økonomi og en del andre lande er ved at give petrodollaren og de vestlige centralbanker et alternativ til at opsætte et nyt finansielt system.

Der er alle mulige tegn på at der vil blive skiftet gear, når muligheden byder sig, men modstanden fra vestlige økonomiske top og dens "økonomer" ( USA, Europa, Canada, Stor Britanien mm) er selvfølgelig voldsom stor, grænsende til hysterisk.
Når den vestlige økonomi er så udhulet som den er, mener jeg de får en tendens til at piske deres borgere for så mange penge (eller arbejdskraft) som overhovedet muligt og det gælder hele vejen rundt. Fra stat, kommune til erhverv. Pengene flås nærmest ud af hånden på os, det er nogen gange fuldkommen grotesk. I den proces kommer der naturligvis stor ulighed, da folk selvfølgelig falder omkuld i dette nærmest helt åbne røveri..

Claus . " ....men der er det igen hensigtmæssigt, at samfundet bestræder sig på at begrænse effekten gennem velfærd og omfordeling."
Og det er politikernes ansvar og videre til vælgernes udøvelse af demokratiet.
Når der skydes med spredehagl på 10 rige - eller 10.000 eller 100.000 - skyder man på de forkerte.
Det er ikke Lego, der skal vedtage højere kontanthjælp eller tilrettelægge omfordelingen.
Besynderligt, at de mange "fattige" ikke vælger andre end de blå "banditter".
Det er vel fordi de ikke er enige med Uenihedslisten.

Leo Nygaard:

Kronikken skød ikke på Lego eller på de rige i al almindelighed. Den er skrevet af to politikere og målet var derfor ikke overraskende deres fælles politiske modstandere, V, DF og LA. Det er forståeligt og legitimt, men måske en af grundene til, at artiklen på andre områder ikke blev så god.

I mellemtiden kan du glæde dig over, at der blev stemt mere på de røde end på de blå og sorte banditter i Grækenland for nylig.

Kurt Nielsen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Selv med min beskedne indtægt bor jeg (billigt) til leje op langs Strandvejen.. Mine 'rige' naboer taler pænt til mig og omvendt, og vi har det hyggeligt sammen. Men jeg må tilstå jeg smiler lidt lumskt hver gang jeg ser en i nabolaget der 'fører sig frem' i en ny megadyr bil... Så tænker jeg... Fedt for hende/ham, og tak for alle de 100 tusindvis af skattekroner du har spyttet i fælleskassen for at købe din fede bil.. Godt der er nogle rige i vores samfund, eller ville vi allesammen være fattige...

Ja, godt for grækerne og skidt for EU :-)
Men Danmark er ikke Grækenland.

Chris Green:

Det var dog en omstændelig måde at sige, du er på overførselsindkomst.

Leo Nygaard:

Træerne vokser ikke ind i himlen.

Endnu.

Sascha Olinsson

Hvad vestens og Danmarks politikere mener om ulighedens betydning for samfundet står jo tydeligt at aflæse i politikken om er blevet ført i disse kriseår. De rige syndere fester videre og alle os 99% andre betaler gildet. I DK er overførselsindkomster blevet sat ned, lønnen er trykket, sikkerhedsnettet og dermed vores mulighed for at stille krav til arbejdsmarkedet udhulet. I den anden ende har grænsen til topskatten fået sig et nøk opad og de store rige virksomheder har fået skattefradrag og ret til at forurene videre på vores alles bekostning. Hertil skal vi yderligere lægge at når offentlig trafik og el/varme/vand bliver dyrere er det uforholdsmæssigt hårdere for demm der tjener mindst...eller bare mindre. Alt i alt har denne krise vist at vi i DK som i resten af verden sidder med en regering der uden skrubler har smurt regningen af på middelklassen og nedefter. Man kan jo spørge sig selv hvad Thorning og Co mente at de sigtede efter når de fulgte Tysklands økonomiske politik- ihvertfald ikke øget lighed- det er jeg ret sikker på at de "working poor" i Tyskland kan skrive under på.

Peter Knap, Kurt Nielsen, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Vil forfatterne af artiklen så også anerkende OECDs anbefalinger om højere grænse for topskat og Produktividitetskommissionens om mindre skat på kapitalindkomst (selskabsskat/aktieindkomstskat)?

Eller handler det bare om højere skat på .... 'de rige' eller alle dem der går på arbejde.

@ Claus Jensen
29. januar, 2015 - 19:59

Chris Green:

Det var dog en omstændelig måde at sige, du er på overførselsindkomst.

**

Nej Claus, jeg er langt fra både overførselsindkomst eller topskat.. Men jeg kan ikke se problemet i at der bliver flere rige og færre fattige i vores samfund. I et historisk og globalt perspektiv har vi aldrig haft det bedre.

Sider