Kommentar

Skal vi holde de svage elever ude for de stærkes skyld?

Adgangskravet til gymnasiet bør være karakteren 4, mener Dansk Erhverv. Men hvorfor stoppe der? I en klasse med udelukkende 10- og 12-talselever vil den svageste gruppe stadig trække de stærkeste ned. Skal vi overveje at hæve gennemsnitskravet til 12?
Debat
26. januar 2015

For 10 dage siden tændte jeg for tv’et og så Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, argumentere for, at adgangskravet for at komme ind på en gymnasial uddannelse bør være mindst 4 i dansk og matematik fra folkeskolen (frem for 2, som regeringen foreslår i gymnasiereformen).

Det var hun kommet frem til på baggrund af interesseorganisationens undersøgelse, der kort sagt viser den, at tilstedeværelsen af 10 procent elever med gennemsnit på under 4 i dansk og matematik fra folkeskolen sænker de resterende elevers endelige studentereksamensgennemsnit med 0,2 point. Af hensyn til de stærke elever bør vi derfor – lød det fra Mette Fjord Sørensen – hæve gennemsnitskravet til 4.

Undersøgelsen opsummerer stort set alt, hvad jeg synes er grimt og forkert ved den måde, vi tænker på uddannelse og mennesker på. For det første viser den ikke noget nyt. Alle voksne kender intuitivt denne gruppesociale sammenhæng, og det har næppe taget Dansk Erhverv en halv time at formulere deres banale observation i et excelark.

Floskel af dimensioner

For selv om læreren prøver at tage hensyn til hver enkelt elev, kan det ikke overraske nogen, at undervisningen omtrentligt må planlægges ud fra klassens faglige gennemsnitsniveau. Så hvorfor i øvrigt stoppe ved 4? I en klasse med udelukkende 10- og 12-talselever gælder det fortsat, at den svageste gruppe trækker de stærkeste ned. Skal vi hæve gennemsnitskravet til 12? Har Dansk Erhverv tænkt fem sekunder over brugbarheden af deres tankegang? For det andet har vi allerede et system til at sortere, hvem der lukkes ind på gymnasiet. Det kaldes uddannelsesparathedsvurdering, og vi har alle været igennem det i 9. klasse. Vurderingen foretages af studievejlederen, der rent faktisk kender eleverne med alle deres håb og fejl og drømme og, nå ja, forskellige baggrunde. Det er et gyldigt standpunkt at ville begrænse optaget på gymnasiale uddannelser, men hvorfor ikke gøre det via det eksisterende system? Ens karakterer i folkeskolen er et udslag af mange forskellige faktorer, bl.a. sociale forhold, som man ikke kan tages hensyn til med et skarpt defineret gennemsnitskrav. At udelukke rigtige levende mennesker fra en hel kategori af videregående uddannelser på grund af et tal, de fik stemplet på sig som 14-15-årige børn, er efter min mening absurd.

For det tredje er overskriften på Dansk Erhvervs undersøgelse en floskel af dimensioner: ’Adgangskrav styrker fagligheden’. Det er en god overskrift, for det er svært at være uenig. Udsagnet er åbenlyst rigtigt nok, men det er samtidig noget vås, og den bagvedliggende tankegang er ækel. Det er rigtigt på samme måde, som det er rigtigt, at tvangsudsendelse af kontanthjælpsmodtagere vil sænke arbejdsløsheden. Det er en ikkeløsning på et reelt problem, for – som Mette Fjord Sørensen påpeger – er virkeligheden den, at to i teorien lige stærke elever på to forskellige gymnasier vil få forskellige gennemsnit alt efter deres klasses socioøkonomiske sammensætning.

Gymnasiet er dannende

Bevæbnet med denne viden kunne man give sig i kast med at mindske effekten af social baggrund og øge den sociale mobilitet på gymnasierne. Et andet navn til undersøgelsen kunne derfor være ’Bredt gymnasieoptag bryder med den sociale arv’. Tænk, hvad man kunne udrette med et sådant fokus som udgangspunkt. Det er to sider af samme sag, men Dansk Erhverv fokuserer ensidigt på, at en vis andel svage elever kan risikere at trække de stærkes gennemsnit en smule ned. Men det er nu engang ikke de stærke, vi skal være bekymret for. De skal nok klare sig igennem systemet.

For det fjerde skriver Dansk Erhverv, at gymnasiet er studieforberedende. Det er rigtigt, men gymnasiet er også meget andet. Om man vil det eller ej, er gymnasiet en dannende institution, hvor mennesker lærer at tale og tænke med og om andre mennesker. Hvis Dansk Erhvervs forslag gennemføres, svarer det til at fortælle de stærke elever, at hvis nogle er mindre begavede end dem selv, er det nemmest bare at sortere dem fra, for de gør ikke andet end at trække de stærke ned. Det svarer til at sige til de stærke, at hvis man er mindre privilegeret i kraft af sin sociale baggrund; eller måske har lidt store personlige tab i slutningen af sin skolegang; eller gennemgik en depression som følge af det tiltagende uddannelsespres; eller havde forældre, der drak og ikke kunne hjælpe med lektier; eller bare holdt sin kæft, fordi man blev mobbet – så er det bare synd.

Vigtigst af alt er det at sige til de stærke, at de intet har at lære af de svage. Intet kunne være mere forkert.

Thomas Jessen Bjerregaard studerer medicin og er pædagogmedhjælper

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glenn Lynge Andersen

Meget enig. Noget af det mest påfaldende ved hel debatten om karaktergennemsnit som adgangskrav i gymnasiet er, at ikke EN politiker har ulejliget sig med at foreslå, hvad de elever der IKKE skal i gymnasiet SÅ skal lave. På erhvervsuddannelserne vil man nemlig også lave optagelseskrav af præcis samme årsag, nemlig at man mener at de svage trækker de stærke ned.

Jesper Jepsen

Kunne der så komme et forslag fra debatøren til at løse problemerne omkring og efter gymnasiet?
Fakta er at alt for mange ikke får anden uddannelse end en studentereksamen, især glæder det for drengene. Fakta er at en del tager en erhvervs uddannelse EFTER studenter huen er i hus, ganske unødvendigt og der med spildt 3 år og en solidt portion penge.
Fakta er at gymnasiet ikke er dannede mere, de fag er simpelthen fjernet og erstattet af test og karakter jagt bla. for at kunne komme ind på debatørens eget studie.
Fakta er at 12 tals skalaen kun beviser at man kan lire pensum af og endda må man have huller i sin viden, intet vundet ved at vide mere end pensum.
Fakta er at den uddannelsesparathedsvurdering som gives intet er værd, men bestilt arbejde fra eleven og forældrene. Eller er ungdommen blevet så meget klogere over de sidste 50 år? eller er niveauet ikke bare blevet sænket for at kunne få den fine hue?

Kan det virkelig passe at 75% af ungdommen er så kloge i dag at studentereksamen er eneste rigtige? Hvordan har vi opnået at gå fra 10-15% af en årgang der var egnet til gymnasiet til nu 75% på 50-60 år? Nej ungdommen er ikke blevet SÅ meget klogere men kravene og niveauet på gymnasiet er blevet SÅ meget lavere.

Kravet for en studenter hue må være at man er blandt de 10-15% bedste og bogligt stærkeste i landet så hverken 2 eller 4 er nær nok. 7 burde være minimum.
Styrk så erhvervs uddannelserne så flere tager en praktisk vej inden de sætter sig bag et skrivebord og laver beregninger, tegner boliger m.m. Styrk HTX og andre studieretninger der kombinere praktisk arbejde og bøger. Gør som i Sverige lav en erhvervs uddannelse der både giver den praktiske viden og færdigheder med en viden på gymnasielt niveau.
Gør gymnasiet et sted for de 10-15% dygtigeste inden for det boglige og lad dem hæve niveauet både der og videre på universiteterne til gavn for alle.

På pinligste måde, udstiller denne udmærkede artikel landets dominerende udskillelses- eller klasse-mentalitet. Vi må spørge os selv, om vi vil have et sammenhængende samfund eller ikke, om vi vil genindføre klassesamfundet eller ikke. Lad os få diskussionen!

Kenneth Hansen

Dannelse før uddannelse.

stort bifald til Jesper Jepsen

Visse mennesker tror faktisk at det eneste sted, man kan få "dannelse" og selvrealisering er via det almene gymnasium og universitetet.

Intet kunne være mere forkert og intet kunne være dyrere