Kommentar

Hvem skal styre de virksomheder, vi selv ejer?

Repræsentantskaber i andelsselskaber, der er ejet af kunderne, er overtaget af magteliten. Derfor er der meget på spil i forbindelse med valgene i Tryghedsgruppen, Nykredit og pensionskasserne: Formår de folkelige kræfter, at tilkæmpe sig kollektiv ejendomsret over formuerne, fastholder dem etablerede elite sin magt eller vinder liberalisterne med deres frie markedslogik og individuelle ejendomsret?
Debat
23. januar 2015

Skal store formuer tjene fællesskabet eller ende i private lommer? Kampen om dette spørgsmål foregår lige nu i store pengetanke ejet af selskaber og foreninger, der er under demokratisk kontrol af medlemmerne. I Nykredit begynder valget i februar, og i Tryghedsgruppen, der ejer hovedparten af TRYG og styrer TrygFonden, er valget i fuld gang. Alle 370.000 forsikrede i TRYG eller Nordea kan stemme frem til den 3. februar.

Kampen afspejler brydningslinjer mellem socialistiske og liberalistiske principper. På den liberalistiske fløj arbejdes der for, at Tryghedsgruppen opløses, og formuen fordeles mellem medlemmerne. Pengene har det bedst i borgernes lommer.

Heroverfor står det socialistiske princip om, at værdierne tilfalder fællesskabet. Man kan ikke legitimt argumentere for, at formuen tilhører de nuværende medlemmer, for den er bygget op igennem generationer.

Kamp til stregen

Mellem disse to principper er der tre klare grupperinger: Den gamle og konservative, den oprørske og liberale og den nye og sociale fløj.

I tidligere tider herskede de konservative. Der var ikke kampvalg til repræsentantskabspladserne, og en række direktører og landmænd styrede egenrådigt TRYG. De påbegyndte det almennyttige sigte med TrygFonden, hvilket førte til et liberalt oprør i Tryghedsgruppen, der ejer hovedparten af TRYG. TrygFondens donationer blev set som tyveri. De liberale forsøgte – blandt andet gennem en retssag – at få individuelt krav på formuen. Det mislykkedes dog i 2010, og i dag har fløjen udviklet sig til en gruppe, der i højere grad har økonomiske interesser i at tømme selskabet. De idealistiske liberalister ser ud til at være erstattet af repræsentanter for store virksomheder, særligt organiseret i Dansk Aktionærforening.

Denne gruppe får dog kamp til stregen ved valget, der blev skudt i gang den 20. januar. Den kendte debattør Lars Olsen er repræsentant for fløjen, der i højere grad tilsværger sig de socialistiske principper, ligesom tidligere formand for Danske Studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen, og socialdemokraten Jonas Bjørn udgør kernen. De to sidstnævnte har organiseret sig i kampagnen Bevar TrygFonden og har fået opbakning fra flere fra den konservative fløj og de uorganiserede på den øvrige sociale fløj.

Den nye sociale fløj udmærker sig ved, at den består af fortrinsvis unge, der er langt fra magteliten i Danmark, og dermed har en helt anden baggrund end både liberalisterne og de konservative.

Men fløjene går på tværs af klassiske partiskel. På den sociale fløj finder vi således et venstre-byrådsmedlem fra Næstved, mens Jonas Bjørn er i konflikt med partifællen Mette Reismann, der har meldt ud, at »pengene har det bedst i medlemmernes lommer«. Venstrefløjsadvokaten Knud Foldschack har forbindelser til folkene omkring Dansk Aktionærforening og har endnu ikke meldt ud, hvor han står, og han har endnu ikke underskrevet erklæringen om at bevare TrygFonden, som den sociale fløj har udsendt til alle kandidater.

Et folkeligt oprør

Netværksdata over den danske magtelite viser, at de 70 medlemmer af Tryghedsgruppens repræsentantskaber er tæt forbundet med andre magtmennesker i 101 andre bestyrelser, fonde, råd og nævn. Resultatet er, at der lige nu ikke er én eneste person under 40 år i Tryghedsgruppens repræsentantskab i Hovedstaden. I Københavnsområdet sidder der nu seks direktører, to medlemmer af Dansk Aktionærforening, et par politikere, en håndfuld kendisser og flere professionelle bestyrelsesmedlemmer. De har hverken indsigt i vilkårene for almindelige lønmodtagere, i utrygheden blandt de mange uden for arbejdsmarkedet og i de udfordringer, unge møder i deres hverdag. Sådan ser det også ud i Nykredits repræsentantskab, hvor de 90 medlemmer af Nykredits repræsentantskab er forbundet til 194 magtnetværk og oprøret ligeledes ulmer.

Men det behøver ikke at være sådan. I FDB har man sikret sig et bredt repræsentantskab. De 126 medlemmer af FDBs repræsentantskab når kun ud til 10 magtnetværk. Organisationen kan både drives professionelt og have et repræsentantskab, der afspejler medlemsskaren.

Det er netop i de demokratiske sammenslutninger, hvor magteliten sidder stærkest, at der i dag er oprør. Både fra en liberal fløj og nu også fra en social fløj. Det allermest interessante er derfor fremvæksten af den sociale fløj i Tryghedsgruppen. En gruppe, der ikke blot holdningsmæssigt, men også socialt udgør en helt anden klasse af mennesker end de to øvrige grupperinger.

Nøgen ejendomsret

Tryghedsvalget er derfor en kamp mellem en række kendte grupperinger og ideologier i det danske politiske landskab. Det ejendommelige er dog, at den liberale fløj har ændret sig. Kapitalkræfterne har løsrevet sig fra det sociale ansvar og den forståelse for sociale behov, som har kendetegnet erhvervslivets inderkreds i velfærdsstatens velmagtsdage. I stedet står den nøgne ejendomsret tilbage som eneste argument fra den liberalistiske selskabstømmerfløj. Det bliver interessant at følge debatterne i både Tryghedsgruppen, Nykredit og pensionskasserne. Formår de folkelige kræfter at tilkæmpe sig kollektiv ejendomsret over formuerne, fastholder den etablerede elite sin magt eller vinder liberalisterne med deres frie markedslogik og individuelle ejendomsret?

Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard er begge sociologer ved Københavns Universitet. De er medlemmer af Selskabet for Kritisk Samfundsforskning, et netværk af unge akademikere, der ønsker at bruge samfundsforskningen til at stille spørgsmål ved det aktuelle samfund og dets udvikling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her