Læserbrev

Læserbreve

8. januar 2015

Tandregulering med omtanke

Lisa Bøge Christensen, København

Steen Pilemand kritiserer den 3. januar i »Kosmetisk bøjle for egen regning« mine udtalelser om, hvorfor staten skal betale for folks skønhedsidealer (»Munden fuld af kroner«, den 30. december). Jeg er velvidende om, at der foreligger visitationskriterier til ortodontisk behandling. Desuden har Sundhedsstyrelsen skønnet, at en behandlingsfrekvens på 25 procent af en årgang er et realistisk mål for tandreguleringsprocenten i kommunerne. Der er imidlertid mange kommuner, der har endnu højere behandlingsprocenter. Hensigten med mine udtalelser var at gøre opmærksom på, at hvis mindst hver fjerde barn skal have reguleret tænder for at undgå eksempelvis psykosociale problemer, så er der måske noget, der burde ændres.

Der kan sættes spørgsmålstegn ved den effekt, som tandregulering generelt har på den oralt betingede livskvalitet, idet der tilsyneladende er manglende evidens og modstridende fund vedrørende denne effekt. Det er desuden velkendt, at tandregulering udgør en stor del af den kommunale tandplejes budgetter, og det var mit ønske at påpege, at nogle af disse ressourcer måske kunne udnyttes anderledes inden for tandplejen. De kunne for eksempel gå til befolkningsgrupper, hvis tandsundhed er katastrofalt ringe på grund af blandt andet manglende ressourcer.

De glemte flygtninge

Kamma Ankjærø, Århus 

Hvorfor bliver de 122.000 danske børn i familier med alkoholproblemer aldrig nævnt, når statsministerens og dronningens nytårstaler godt kan handle om flygtninge? Børn i familier med alkoholproblemer lever hver dag i frygt for følgerne af det alkoholdiktatur, som forældrene ligger under for. Man kan med rette sammenligne børnenes situation med at være på flugt. Havde det ikke været en selvfølge, at dette katastrofalt store antal nødlidende, danske børn var blevet omtalt i dronningens og statsministerens nytårstaler på lige fod med andre nødlidende flygtninge?

Hvad er det for et Danmark, vi beder Gud om at bevare, og hvordan er det Danmark, vi kender og skal passe på? Det Danmark, vi kender i dag, har et alkoholmisbrug, der er landets største socialmedicinske problem, som hvert år koster samfundet milliarder. De 15-årige har europa-rekord i druk, og i udlandet taler man om at være drunk as a Dane. Dertil kommer de 122.000 børn, som får lov til at sejle deres egen sø. Burde Danmarks dronning og Danmarks statsminister ikke være de første til at tale de 122.000 danske børns sag?

Erfaring med praktisk arbejde

Sisse Carelse, forstander for Den Økologiske Produktionsskole

For tiden er der fokus på, at for mange unge vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsskoleuddannelse. Forklaringerne er mange: Det giver større prestige, for mange virker gymnasiet som det normale, og de unge kan desuden udskyde det egentlige uddannelsesvalg med tre år. For en 15-årig elev i 9. klasse kan dét at vælge en erhvervsuddannelse virke uoverskueligt. Har man kun ringe erfaring med praktiske erhverv og håndværk, er det nærliggende at tage ’default-valget’ at gå i gymnasiet.

Det er i praksis umuligt for de fleste unge at afprøve en interesse i håndværksfag, da adgangen til at gå på produktionsskole ikke er fri. Kun unge, der kvalificerer sig negativt – det vil sige vurderes til ikke at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse – kan få adgang.

På produktionsskolerne erfarer vi, at mange af de unge, der trods alt får lov at få erfaring med praktisk arbejde, finder interesse i faget og motivation til at tage en erhvervsuddannelse – også selvom de havde forestillet sig at gå gymnasievejen. At gøre valget af erhvervsuddannelse mere nærliggende for de unge kræver altså ikke blot, at disse uddannelser gives mere prestige, men også at de unge gives mulighed for at få erfaringer inden for de praktiske fag, så de har et reelt grundlag at vælge ud fra.

Danmark er et lukket land

Vesna Andersen, Nykøbing Falster

Kære Amanda Petersen. Din kommentar »Jeg vil bare gerne have besøg af min kæreste« den 5. januar er endnu et bevis på i hvor høj grad, vores land er blevet lukket om sig selv. Politikerne står nærmest i kø for at tækkes en vælgergruppe, som er imod globalisering. Vælgere, der er rædselsslagne ved tanken om, at Danmark kunne udvikle sig til et land, hvor folkeslag side om side kunne komme til at bo sammen i fred og fordragelighed. Denne vælgergruppe tror, at der i de danske gader flyder med mælk og honning, som alle andre bare venter på at slubre i sig.

Jeg har oplevet, at mine venner fra Rusland blev behandlet uværdigt, når de mødte op på den danske ambassade for at få visum, så de kunne besøge mig. Jeg føler med dig i din frustration over ikke at kunne få din kæreste på besøg. Vi andre føler os mere end velkomne, uanset hvor vi kommer i verden. Folk, der ingenting har, deler det sidste med os. Hvad byder vi andre, der vil besøge os?

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu