Kronik

I et lige samfund er ingen fredet på forhånd

Identitetspolitikkens kritik af Charlie Hebdos tegninger genindfører i lighedens navn hudfarve, etnicitet og køn som kriterier for, hvem der må komme til orde om hvad i den offentlige debat. Men derved opgiver den i praksis lighedstanken
’Der findes racisme, sexisme og forskelsbehandling, men ikke desto mindre har vi stadig som samfund det ideal, at alle bør behandles lige,’ siger dagens kronikør.

Miguel Gutierrez

Debat
28. januar 2015

KRONIK – For nylig påpegede ekstern lektor Dennis Meyhoff Brink i Information, at den identitetsdyrkende del af venstrefløjen går helt galt i byen, når den beskylder Charlie Hebdos tegninger for at være båret af både racisme, islamofobi og homofobi. Men hvordan kan det være, at et velkendt venstreorienteret og magtkritisk magasin som Charlie Hebdo overhovedet bliver skydeskive for sådanne anklager? Hvis man skal svare på det, er det nødvendigt at forstå identitetspolitikkens fejlslutninger.

På modkraft.dk slår Bue Rübner Hansen kategorisk fast, at det hverken er »sjovt eller sofistikeret, når hvide mænd gør grin med muslimske autoritetspersoner; det gøres langt bedre af eksempelvis muslimske kvinder«, og i forlængelse heraf supplerer Michael Nebeling Petersen i Information: »Når heteroseksuelle tegnere gør grin med homoseksualitet, bliver det aldrig satire for mig.«

En nærlæsning af sådanne passager afslører kernen i den identitetspolitiske tankegang: Det er selve det faktum, at Charlie Hebdos redaktion bestod af hvide, sekulære – eller i hvert fald ikkemuslimske – og, så vidt vides, heteroseksuelle mænd, der gør, at deres satiretegninger af f.eks. profeten Muhammed er racistiske, islamofobiske og homofobiske. Det er med andre ord ikke tegningerne i sig selv, der udløser disse diskvalificerende betegnelser, men derimod tegnernes hudfarve, køn, seksualitet og (manglende) religiøse tilhørsforhold.

Med andre ord en omvendt racistisk og sexistisk argumentation, der i sin logik ligner den måde, hvorpå kvinder i den offentlige debat bliver udskammet på grund af deres køn, som f.eks. DR2-dokumentarserien Ti stille kvinde for nylig viste. En sådan identitetsreduktionistisk logik siger, at dit køn, din hudfarve og din seksuelle orientering afgør, hvad du må sige hvornår. Og hvis du alligevel siger noget, må du indstille dig på, at du bliver bedømt – ikke på, hvad du har tegnet eller skrevet som sådan – men først og fremmest på, hvilken identitetskategori du som afsender kan presses ind i. I lighedens navn bliver alle på paradoksal vis tvunget ind i adskilte identitetsgrupperinger.

Identitetsmæssigt tunnelsyn

Det triste ved denne tankegang er, at den i udgangspunktet fornuftige idé om, at enhver udtalelse/holdning skal ses i sin kontekst (hvem taler, hvor og hvornår) er blevet til et identitetsmæssigt tunnelsyn stift rettet mod hudfarve, køn og seksualitet som enerådende parametre for, hvordan man forstår, taler og tænker om verden.

Ifølge den doktrinære identitetslogik er vi alle fanget i hver vores etniske, kønsmæssige eller seksuelle kategori, og resten af verden skal derfor indordne sig på en måde, så man undgår at blive krænket ud fra disse parametre. Det er et verdensbillede, der har inddelt virkeligheden i på forhånd fastlagte kasser, hvor nogle pr. definition er undertrykte og udsatte ofre, mens andre alene qua deres hudfarve, køn og seksualitet (først og fremmest hvide heteroseksuelle mænd, men muligvis også andre i såkaldt privilegerede positioner) er rubriceret som privilegerede undertrykkere.

Det er selvfølgelig indlysende rigtigt, at ens køn, kulturelle tilhørsforhold, seksuelle orientering osv. influerer på, hvordan man tænker og udtrykker sig. Men vores verdensforståelser er altid formet af et dialektisk samspil mellem individuelle erfaringer og fælles socialt skabte betingelser. Identitetspolitikken gør imidlertid de sociale betingelser til en enerådende instans, der menes at determinere, hvem du er, og hvordan resten af verden vil se på dig.

Dette snævre ideologiske fokus overser for det første, at disse betingelser ikke er enerådende – de indvirker på min horisont på linje med andre og måske lige så vigtige aspekter af det at være mig: mine personlige erfaringer og interesser, indflydelse fra venner, familie, rejser, uddannelse, job … (fortsæt selv listen).

For det andet er identiteter og spørgsmålet om minoritet/majoritet, magt/afmagt variable i forhold til kontekster. Som Rune Lykkeberg for nylig fremhævede i Politiken (den 17. januar), kan man som f.eks. imam være en marginaliseret minoritet i det danske samfund, men en magtfuld autoritet i lokalsamfundet. Eller som etnisk dansk mand ansat i børnehave kan man være en kønsmæssig minoritet i arbejdssammenhæng, men en del af en national majoritet på samfundsplan osv. Identiteter er fleksible og indlejret i mange forskellige strukturer.

Privilegeret sprogpoliti

For det tredje fortaber identitetspolitikken sig i et ideal om en form for renhed i sprog- og symbolverdenen, der vil bortradere alle former for race- og kønsmæssige stereotyper og potentielt krænkende sproglige og billedlige udtryk ud fra en idé om, at virkeligheden skabes gennem sprog og symboler. Risikoen er her, at det venstreorienterede projekt reduceres til et privilegeret sprogpoliti, hvis sprogfiksering risikerer at overse mere konkrete former for undertrykkelse, f.eks. i form af social og økonomisk ulighed. For det fjerde gør identitetspolitikken vores sociale vilkår til en ideologi og opgiver dermed lighedstanken.

Som mennesker kan vi reflektere over både vores egen og andres situation og derigennem også bestræbe os på at forstå andre, der ser anderledes ud, lever på en helt anden måde og har haft helt andre betingelser i livet. Og vi kan vel at mærke indrette en stat, der som princip har at bestræbe sig på at se og behandle alle som ligeværdige borgere – frem for først og fremmest at se dem som identitetsgrupper (hvide, sorte, kristne, muslimer, mænd, kvinder, heteroseksuelle, homoseksuelle osv.). Det er selvfølgelig et ideal. Alle bliver ikke behandlet lige. Der findes racisme, sexisme og forskelsbehandling, men ikke desto mindre har vi stadig som samfund det ideal, at alle bør behandles lige.

Ingen er fredet på forhånd

Denne lighedstanke indbefatter også, at alle kan blive udsat for ytringer eller tegninger, der kan virke krænkende. Ingen er i princippet fredet på forhånd, men derfor kan man godt medtænke magtrelationer og konteksten – især hvis man husker at tage de identitetspolitiske briller af først. Satiren er historisk set en kritik af magten, og den tradition fører Charlie Heb-do videre. Her er konteksten vigtig, da Charlie Hebdo en del af en fransk tradition for uhæmmet satire med udgangspunkt i 1960’erne, der gør grin med alt og alle, og 70’ernes antiautoritære tradition.

Gennem tiden har det især været Front National (og i særdeleshed Le Pen-familien) og den katolske kirke, der er kommet under satirisk behandling (bladet har fået 20 sagsanlæg fra den katolske kirke og kun ét fra muslimske organisationer). Når Charlie Hebdos satiriske tegninger alligevel bliver udråbt som racistiske og islamofobiske overses denne kontekst fuldstændig. Kritik af religionen gøres lig med en forhånelse af bestemte befolkningsgrupper, der hermed tvinges ind i den grovkornede og krænkbare identitetsgruppe: muslimer.

Derudover blandes islamisme som ideologisk bevægelse sammen med det store flertal af moderate muslimer. Billedet er dog langt mere komplekst. Det er rigtigt, at mange muslimer er del af en udsat gruppe i det franske (og danske) samfund, men samtidig er islam også en global magtfaktor. Som en verdensreligion udøver islam magt, og islamisme som en forvrænget fundamentalistisk fortolkning af islam forvolder død, ødelæggelse og terror i store dele af verden. Alt dette reducerer identitetspolitikken til forhånelse af et mindretal i en snæver national kontekst.

Thomas Wiben Jensen er lektor ved Syddansk Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Det er at gå forvidt i at fabrikere undskyldninger for fascisme bare fordi den er klædt anderledes og har en anden og mørkere hudfarve - det er stadig for mig præcist den samme fascime og jeg har ikke tænkt mig at producere undskyldninger for nogen form for fascisme. Ikke på hvilkår!

Disse islamister er ikke stakler vi skal have ondt af -

randi christiansen

Jeg fabrikerer ikke undskyldninger for fascisme, fordi jeg prøver at forstå dens baggrund mere nuanceret end du. Virkelig uvederhæftig debatstil du dyrker, robert.

Robert Ørsted-Jensen

beklager men jeg har mener heller ikke der er behov for forståelse heller - og da slet ikke hvis forståelsen handler om at man skal mener at det er vores fejl - jeg har også meget svært ved at se at der skulle være noget uvederhæftigt i det.

randi christiansen

Det er uvederhæftigt, når du sidestiller undskyldninger og forsøg på at forstå og nuancere baggrundshistorien - ret ubegribeligt, at du som historiker ikke har det behov.

Og det er uvederhæftigt - eller bare dumt - at lade som om, det ikke er det, du gør

Robert Ørsted-Jensen

nej det er ikke uvederhæftigt - du optæder forstående og undskyldende - islamister er indine øjne børn vildført af det onde vesten

Robert: At forstå er ikke at acceptere eller undskylde
Du forveksler begreberne, det gør mange.
Det fik Lars von Trier at føle, da han kom til at sige, at han 'forstod' Hitler
Der er vel ikke noget forkert i at søge en forklaring på, at nogle unge muslimske mænd bliver tiltrukket af ekstrem islamisme, samtidig med man fordømmer deres adfærd?
Kun hvis man tror, man kan nå en tilbundsgående deterministisk forklaring. Altså at 'de handler sådan fordi de har gjort de og de erfaringer' underforstået: De kunne ikke handle anderledes, så ender 'forståelsen' med at blive en slags accept.
For uanset hvilke erfaringer man gør, har man altid muligheden for at vælge, og et ansvar for de valg man gør
Ikke alle unge mandlige muslimer ender som ekstreme fundamentalister - det er trods alt langt de færreste - uanset hvilke erfaringer, de har gjort, fordi de har truffet nogle andre valg
Vil vi den ekstreme islamisme til livs, må vi prøve at forstå, hvad der for nogle er det fasinerende ved den.

Robert Ørsted-Jensen

Det er tydeligt at det mener du er undskyldelige forhold - affødt af muslimers undertrykkelse - og at det bør man have forståelse for.

Robert: Nej

randi christiansen

Man kan ikke diskutere seriøst med en person, der som du robert stædigt fastholder, at dine samtalepartnere siger og mener noget andet, end tilfældet er. Det er dybt uvederhæftigt, og du ender med at være lige nøjagtig så fundamentalistisk, som de islamister, du kritiserer. Du er det levende bevis på oscar wildes ord. God nat og sov godt.

Carsten Hansen

Randi C.

Pudsigt; Jeg mener det samme om dig som du mener om Robert (Og sikkert også mig).

Heldigvis ser det stærkt ud til at ytringsfrihedens forsvarere står stærkere end nogensinde.
Det næste der sker hvad ytringsfriheden angår, er nok at blasfemiparagraffen helt forsvinder.
(Hvilket de fleste socialister længe har ment skulle ske)

Jens Thaarup Nyberg

@Robert Ørsted-Jensen
02. februar, 2015 - 20:20
"Jens Thaarup Nyberg du mener altså at det er ok og at man skal bøje af for muslimsk fascisme selv i tilfældet Rusdie som havde jort intet for at provokere?"

Næh, men kan du selv stå til ansvar, hvis du siger noget upassende.
Rushdi skrev de Sataniske Vers.

Jens Thaarup Nyberg

@Robert Ørsted-Jensen
02. februar, 2015 - 20:20
"Jens Thaarup Nyberg du mener altså at det er ok og at man skal bøje af for muslimsk fascisme selv i tilfældet Rusdie som havde jort intet for at provokere?"

Næh, men kan du selv stå til ansvar, hvis du siger noget upassende.
Rushdi skrev de Sataniske Vers.

Carsten Hansen

Stå til ansvar" ?

Til ansvar overfor hvem ?

Robert Ørsted-Jensen

Jens
Ja Rusdie skrev De Sataniske Vers en roman om det at være muslimsk indvandrer i Eurpa - har du læst den? Hvis du har så vær venlig at forklare mig hvoi han skulle have forbrudt sig eller provokeret nogen?

Nej flere af jer her vil ikke bare gerne forstå, i udviser forståelse for, misforstået solidaritet med og promoverer og fabrikerer undskyldninger for - islamisk-fascisme - tendenser som er aldeles uacceptabele og skal og må bekæmpes.

Robert Ørsted-Jensen

jeg stå fast på Preben Wilhjelm position at blsfemi og rascisme paragraffen bør fjernes - man skal kun stå til regnskab fot opfordringer til vold og mord på ande

Robert: Det er lidt trættende at du fremturer med dine misfortolkninger.
Du vil eller kan ikke forstår forskellen på at 'forstå/forklare' og 'acceptere'
Fordi jeg kan forstå og forklare hvorfor Vesu går i udbrud betyder det ikke at jeg acceptere det eller bifalder eller undskylder Vesu

Robert Ørsted-Jensen

Du føler dig ramt Ole?Ole at forklae fænomener og indleve sig er intet mindre end en integreret del af mit erhverv. Jeg er bestemt meget opmærksom på forskellen, ligesom - da rascisme og britisk kolonialisme er mit forskningsområde - også er stærkt overfølsom over enhver antyning af generalisring og generaliserende tale - forudsætningen for fordomme og rascisme.

Carsten Hansen

Hvis nogen tror at islamismen eller islamistisk terror forsvinder "Bare alle begynder at tale pænt" er dog det mest naive man kan forestille sig.

Islamisterne har interesse i at blive provokeret. Det er det islamisterne lever af.
Og er der ikke en satirisk tegning, en rabiat kristen koran-afbrænder eller en Hedegaard/Wilders/Le Pen, så finder de noget andet at gå i krig for.

Og al den snak om "At Vesten er skyld i alt skidt her i verden" er vel mest u-nuancerede jeg længe har læst (Selv om afsenderen påstår at det er nuanceret).
For øvrigt tager de fleste muslimer afstand fra Islamismen og udtrykker afsky for islamisters handlinger og har ikke travlt med at beskylde Vesten for Islamismen.

Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden er at flere af jer ender i undskyldende selvudslettende forsvar for islamisme når i går i selvsving med forsvaret for de stakkels undertrykte muslimer og den i mange henseender yderst berettigede fordømmelse og kritik at mellemøstenpolitikken. Der er ingen tvivl om at forbryderisk mellemøstenpolitik har bidraget til de problemer vi har. Men det er stadigvæk ikke mere årsag eller mere undskyldning for islamisk fascisme end Verseillestraktatens forbryderiske idioti kan undskylde og frikende Tyskland og tysk kultur for hitlerismens forbrydelser.

Jens Thaarup Nyberg

@Carsten Hansen
02. februar, 2015 - 20:12
"Jens T.N.
De uroligheder er her allerede og har været det længe.
Theo van Gogh blev myrdet i 2004.
Jeres "Given efter for bøller" er beskæmmende.
..."

Tak; jeg kender mine bøller og bøllen i mig selv - bøller skal manipuleres, ikke provokeres.

Jens Thaarup Nyberg

@Robert Ørsted-Jensen
"Jens
Ja Rusdie skrev De Sataniske Vers en roman om det at være muslimsk indvandrer i Eurpa - har du læst den? Hvis du har så vær venlig at forklare mig hvoi han skulle have forbrudt sig eller provokeret nogen?"
Jeg forstod ikke rigtigt det store postyr med fatwa´en, men så, jeg heller ikke muslim.

"Nej flere af jer her vil ikke bare gerne forstå, i udviser forståelse for, misforstået solidaritet med og promoverer og fabrikerer undskyldninger for - islamisk-fascisme - ..."
Hvem fabrikerer og promoverer undskyldninger for, at islamiske fascister kan slå til i Europa -europæiske fascister ?

Carsten Hansen

Jens T.H.

Europæiske fascister.

Er det folkene fra Charlie Hebdo du tænker på ?

Robert Ørsted-Jensen

Jens Thaarup Nyberg

Nu er det heller ikke muligt jens, for en "muslim", at udstde en fatwa. Det kan kun deres velsituerede religiøse aristokrati i mellemøsten.

Der var næppe ret mange af de der "almindelige muslimer" i Europa og lille Danmark ikke mindst, som du og Randi excellerer i med jeres sympati, der bare så meget som vidste at ar Rusdie eksiserede.

Men sådanne detaljer og klasseforhold forstyrrer ikke din nattesøvn, forstår man.

Robert Ørsted-Jensen

Vi "helliggør, absoluterer " og gør "et mantra" af ytringsfriheden, fortæller den pæne borgerlige Niels Barfod os i en kronik for et par dages siden, helt i samme ånd som andre her på tråden. Emma Gad pænheden er pludselig kommet i højsædet nu efter klassebevidsthedens tidlige afgang ved døden.

Men man bør vel spørge, hvem er det han mener har forbrudt sig? Er det Salman Rusdie? Og hvem er det han har forbrudt sig imod.

Men er virkeligheden ikke snarere den at enten er der ytringsfrihed eller også er der ikke?

Barfod synes at mener at man kan ha en halv eller en kvart ytringsfrihed.
Temmelig absurd ide forekommer det mig.

Ddet næste spørgsmål - vi har at gøre med frihed her.
Hvordan vil Barfod undgå at de der andre folk går ud og anvender den der frihed?
Hvordan vil han sikre at kun en halv eller en kvart frihed anvendes?

Hvordan skal det gøres? Skal vi med genetisk kontrol undgår at der i femtiden fødes kunstnere som Jens Jørgen Thorsen eller måske bare en Klaus Rifbjerg?

Eller skal vi vende ryggen til og lade som om vi ikke ser noget når de og med dem folk der end ikke ønskede at provokere nogen - mejes ned med en kalashnikov eller får hovedet skåret af?

Hvordan forstiller Barfod og hans lige sig at pænhedsprogrammet velsignelser skal gennemføres. Det ikke mindst i en situation hvor religiøse totalitaristisk indstillede rigmænd og deres velfinancierede bødler drager rundt og med lys og lygte leder efter noget der kan fornærme dem? "Så de skupper hva - du vil slås forstå man" - men så er vi jo velsignet med folk som Jens Thaarup Nyberg, der ved hvodan man håndterer brunskjorte bøller af den art, man undlader bare at fornærme dem, eler sige demimod, forstås. Vi er fandeme kommet langt med den historiske hukommelser her i 2015.

Undskyld mig venner - det virker sgu ikke just gennemtænkt eller synderligt realistisk på mig det her program.

Men personligt vil jeg da meget gerne love at opføre mig ordentligt - men der er jo altid andre end lige mig til hey?

De borgerlige har jo altid omfavnet pænheden og det er jo så godt, og selv en gammel rebel kan jo blive helt pæn med årene - ved gud - sikke pænt vi dog ka få det allesammen - den rene idyl

Robert Ørsted-Jensen

på den anden side har ytringsfriheden jo aldrig været i høj kurs hos de borgerlige, så hva fanden, man bør vel ikke overraskes når der tales om "helliggørelse".

Steffen Gliese

Ole Falstoft, jeg tror nu faktisk, at man ender som terrorist, når man ikke mener, man har andre muligheder.

Robert Ørsted-Jensen

Åhh Peter der er mange andre muligheder - når alle muligheder render ud - man kan melder sig in i Nazi partiet, men kan også blive socialist - mulighederne er uendelige - når man ikke har andre muligheder - hvad med om vi overvejede at ophører med at fabrikere undskyldninger?

randi christiansen

Robert - må bare konstatere, at du snakker med dig selv.

randi christiansen

Terror og selvmordsbomber er, når man er løbet tør for gode ideer til forandring af en situation, der opleves som værende utålelig. Alt andet - fx socialisme, havde selvf været et mere konstruktivt valg - in casu naivt at forvente fra enhver.

Men det er selvf en både kompleks og krævende forståelse at møde sine omgivelser med, som det ikke er enhver beskåret at navigere lige så trygt i som i den vante komfortzone.

Philip B. Johnsen

Til alle jer, der marginalisere danskere, med anden hudfarve og religion, kalder dem for andengenerationsindvandrere, til racisterne og dem med de tildenserne, der ude!

Her er lidt at tænke over!

Fra link:

"Obama forsvarede både religions- og ytringsfriheden, da han i går holdt hovedtalen ved den årlige ‘National Prayer Breakfast’ på Hilton-hotellet i Washington D.C.

Men Barack Obama gav i tillæg en krads opsang til de, der krænker religiøse følelser i ytringsfrihedens navn i sine mest direkte bemærkninger om forholdet mellem religion og ytringsfrihed siden Charlie Hebdo-massakren.

Han understregede, at religionsfrihed og ytringsfrihed hænger tæt sammen i den amerikanske forfatning, og at man derfor ikke må indskrænke retten til at krænke religiøse følelser.

Men alle er forpligtede til at udvise omtanke, sagde Obama

»Når vi forsvarer en persons juridiske rettighed til at krænke en andens religion, er vi tilsvarende forpligtet til at bruge vores ytringsfrihed til at fordømme sådanne krænkelser. Og at stå skulder ved skulder med religiøse samfund, især religiøse mindretal, der er mål for sådanne angreb. Bare fordi man har ret til at sige noget, betyder det ikke, at vi andre ikke skal sige fra overfor dem, der vil krænke andre i ytringsfrihedens navn«, sagde Barack Obama til stor applaus fra de over 3.500 tilhørere."

Link: http://politiken.dk/udland/ECE2536977/obama-kraenkelse-af-religion-skal-...

"Men Barack Obama gav i tillæg en krads opsang til de, der krænker religiøse følelser i ytringsfrihedens navn i sine mest direkte bemærkninger om forholdet mellem religion og ytringsfrihed siden Charlie Hebdo-massakren."

Han kan få en spand at hoppe i. Religion er ikke anderledes end alle andre ideer om hvordan livet kan leves. Uanset om man så tror på krystaller, nisser, Helle Thorning, nudisme, numerologi, veganisme eller den store skildpadde. Alle må lide den tort at andre kan finde deres opfattelse af verden og livet fjollet og idiotisk.

Carsten Hansen, Robert Ørsted-Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg tillader mig at citere Ole Falstoft 28. januar, 2015 - 13:07

"På engelsk findes udtrykket 'the milk of human kindness'
Englændere lærer høflighed fra barnsben. Vi danskere elsker at opleve de venlige, hensynsfulde englændere. Det er muligt de tænker 'bonderøve' om os, men de holde det for sig selv.

De får en til at føle sig velkomme, inkluderet og respekteret
Den form for selvcensur er efter ytringsfriheds fundamentalisterne opfattelse utålelig."

God weekend med ytringsfrihed der ude.

Robert Ørsted-Jensen

Manglende religionskritik er en af kærnerne i USAs problemer og baggrund for landets ofte katastrofale udenrigspolitisk. Så det er ikke just et eksempel til efterfølgelse for nogen eller noget...

"...for min skyld kan folk tro, hvad de vil eller har behov for, så længe det er et privatanliggende og ikke påtvinges andre eller godtages som begrundelse for samfundsmæssige beslutninger....Begrænsningen af ytringsfrihedenaf hensyn til nogens tro er absurd og skadelig..." (Preben Wilhjelm)

Steffen Gliese

Jo, religion er afgørende anderledes end alle andre ideer om, hvordan verden er beskaffen - bl.a. ved at være den helt grundlæggende forståelse, som alle levedygtige samfund til dato er baseret på.

"- bl.a. ved at være den helt grundlæggende forståelse, som alle levedygtige samfund til dato er baseret på."

Nej, det er en grundlæggende misforståelse som samfund fejler deres eksistens på.

Robert Ørsted-Jensen

Problemet er netop Philip at dem der mejedes ned med skudsalver i Paris og dem der har været mest truet på livet (Salman Rusdie f.eks) - netop IKKE nærede noget ønske om at "krænke andre i ytringsfrihedens navn"

Philip B. Johnsen

Der er et klart billede i dag, det vides nøjagtigt, hvem det er der radikaliseres og drager i krig, det er marginaliserede unge på kant med det offentlige og loven, de er radikaliseringsparate, det er et socialt samfundsproblem, det er der, hvor sagen skal tages alvorligt, men det udfordre den generelle racisme og nedladne tone i blandt politikkere og borgere i almindelighed.

Danske børn med mørkere hudfarve end gennemsnittet, de er danskere og ikke andengenerationsindvandre eller indvandrerbørn begynd med, at opdrage politikerne, få dem til, at opføre sig anstændigt.

Hvad har de to forbrydere Charlie Hebdo, med kritik af politisk islam at gøre? Intet som helst?

Fordi det gentages bliver det ikke sant, sandheden er nok nærmere, at drengene Said og Cherif Kouachi er typiske for gruppen af radikaliserings parate i Frankrig, men også i resten af Europa, de er socialt marginaliserede, selvom de er franske, opfattede brødrene ikke helt franske, af det bedre borgerskab, de lever i en ghetto og kan ikke på egen hånd forventes, at bryde den sociale stigmatiserende arv.

Fælleskabet eller borgerne, skaber denne udelukkelse fra samfundet ved, at vælge politikkere, der puster til stigmatiseringen og private som offentlige arbejdsgiver uden for ghettoen, der ikke tør ansætte de udstøtte, af frygt for reaktionen fra de 'rigtige' franskmænd.

At stigmatiserede og marginaliserede unge, søger et idelogisk fælleskab der, ophøjer deres liv og sociale status og giver den en identitet, hvor de som mænd rangere højt og som religøse regel følgende højere, bør ikke komme bag på nogen.

I denne tråd forsøges det igen, at nedgøre deres tro, for mig af ubegribelige årsager, men for ikke, at blande mig i denne, for mig tåbelige diskusion, vil jeg til det kun tilføje, at så længe mennesker ikke bryder retssamfundets love, har de i reglen, forfatningsmæssig ret og 'frihed' i Europa til, at leve som det passer dem, med eller uden religion.

Ytringsfrihed er en frihedsrettighed!
God weekend (igen) med ytringsfrihed.

PS. Man gentager sig selv ofte, men det er ikke ligegyldig, hvad man siger.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg har sympati for dele af det du skriver Philip, men du blander ting sammen som der er behov for ikke at blande sammen.

Robert Ørsted-Jensen

Ingen forsøger her at nedgøre nogens tro - ikke det keg har bemærket Philip så det burde du finde nogle eksempler på. Men det er korrekt at der ikke er nogen religiøs tro som har lov at opretholde et krav på at blive beskyttet mod kritik. Tro er noget privat - ikke noget politisk - men vil det være også politisk - så vil og skal det udsættes for samme former krtik som enhver anden politisk ideologi skal og må finde sig i.

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, du må godt pege på et samfund, der har eksisteret i mere end 100 år, som ikke har baseret sig på grundlæggende opslutning om en fælles kult.

"Danske børn med mørkere hudfarve end gennemsnittet, de er danskere og ikke andengenerationsindvandre eller indvandrerbørn begynd med, at opdrage politikerne, få dem til, at opføre sig anstændigt."

Det skal du nok starte med at fortælle børnene. Min datter (som for øvrigt er kineser) blev i går tiltalt som "danskersvin" af en muslimsk pige der er født og opvokset i Danmark.

Philip B Johnsen (og Ole Falstoft):

"De får en til at føle sig velkomme, inkluderet og respekteret
Den form for selvcensur er efter ytringsfriheds fundamentalisterne opfattelse utålelig."

Udsagnet skyder helt ved siden af. Det bygger på en grel sammenblanding af begreber, ikke mindst af begreberne den offentlige og den private sfære, og politisk og kunstnerisk aktivitet med normal social menneskelig opførsel.

Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Tja, f.eks. den Nederlandske Republik. Allerede i slutningen af 1500-tallet fandt de der frem til at det var langt det gavnligste for dem ikke at have en statsreligion, fordi landet var en sammenslutning af vidt forskellige religiøse befolkningsgrupper. Og det var faktisk deres eksempel (og senere Englands og USAs) som har været udgangspunktet for den efterfølgende vestlige model, som (med få undtagelser) har tilladt religionspluralisme.

Steffen Gliese

Sune Olsen, det hollandske kongedømme er gennem-Calvinsk, der er en katolsk minoritet i syd, men det er så det!
Man kan nævne Frankrig, man kan nævne Tyrkiet - men ingen kan være i tvivl om, at den grundlæggende tankegang er hhv. kristen og muslimsk. Ser man derimod på Mellemøsten, så bygger den enorme uro på, at de religiøse kræfter er stærkt utilfredse med sækulariseringen, der trods alt foregår på det religiøse område - i modsætning til det ultrareaktionære politiske system.
Man kan pege på Schweiz, men her der netop tale om et edsforbund, hvor den religiøse tilslutning er regional.

Steffen Gliese

Og der er jo ikke tale om religionspluralisme, Sune Olsen! Der er tale om én dominerende religion, der tolererer mindre, uvæsentlige grupper.
Det eneste sted, hvor det nærmer sig fifty-fifty, er Belgien, og det giver jo også en gevaldig statslig sammensvejsning, ikke sandt?

Carsten Hansen

Hvornår går det mon op for folk at det Charlie Hebdo laver satire over, er Politisk Islam /islamisme ?

Lad være med at blande ovenstående med det at være muslim.
Det er generaliserende overfor den almindelige muslim og en grov nedgørelse ; Overhovedet ikke noget de almindelige muslimer har bedt om eller ønsker.

Ahmed Mannouti

Jeg forstår nu heller ikke udfaldene mod C.H. Der er ufatteligt meget der er langt værre.

Carsten Hansen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Der er ikke tvivl om at fremmedhad er et alvorligt og endog tiltagende problem (islamistisk vold har så sandelig ikke forbedret på dette), samt at Danmark har siddet på hænderne når det gælder forskelsbehandling og respektfuld integration og at der i mange år er forgået diskrimination på arbejdsmarkedet.

Charlie Hebdo lavede bare satiriske udfald mod islamismen og det må den finde sig i med værdighed da den netop stræber mod at være en politisk bevægelse. Ingen politisk bevægelse er hævet over kritik, sakastiske udfald og satire - heller ikke endog - hån og laterliggørelse.

Steffen Gliese

Jeg ved altså ikke, Robert, hvor den klare bevidsthed om ords dræbende magt er blevet af! Overalt bagatelliseres udsagn af den ene og anden art, og det er jo heller ikke særlig godt for politikken, at man ikke længere tilskriver det skrevne eller talte ord effekt. - Samtidig er det jo uddannelsesmæssigt gået den modsatte vej, hvor retorik er blevet et meget læst - og anvendt - fag. Der er en diskrepans her.
Selvfølgelig er det noget andet med politisk kamp end religion, jeg er glad for, at du anerkender det i dit seneste indlæg; men er det, vi kalder islamismen, ikke mere en decideret afpolitisering, for så vidt at den tilsyneladende vil afskaffe samfundsbeslutninger til fordel for et samfund baseret på fortolkningen af religiøst funderede retsregler? Den model kan man selvfølgelig udæske og lave satire over, problemet er bare, at faren for at ende i den idiotiske misforståelse er reel!
For mig at se er det med islamismen lidt som med kommunisternes tusindårsrige i øst: man nærer overdrevne positive forventninger, men det viser sig at være stik modsat - af mange forskellige grunde, som jeg som kristen meget let kan karakterisere som "manglende sagtmodighed" og som klassisk-sproglig student som den rene hybris.

Sider