Kronik

Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole

Jeg har givet fortabt. Jeg har flyttet mine børn fra den multikulturelle folkeskole til naboskolen, hvor elevernes mellemmadder er smurt med leverpostej. Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid
Jeg har givet fortabt. Jeg har flyttet mine børn fra den multikulturelle folkeskole til naboskolen, hvor elevernes mellemmadder er smurt med leverpostej. Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid

Josephine Kyhn/iBureauet

Debat
17. januar 2015

KRONIK – I min del af Aalborg kan man vælge mellem to folkeskoler, der ligger tre kilometer fra hinanden. Den ene er næsten 100 procent dansk. Den anden har skoleklasser med langt over 50 procent børn af anden etnisk herkomst.

Og da mine tvillingepiger for fire år siden skulle begynde i 0. klasse, hørte vores distrikt til skolen med flest elever af anden etnisk herkomst end dansk, primært muslimer. I mine børns klasse udgjorde de omkring 70 procent.

Dengang var valget klart. Der var nemlig ingen faglig eller på anden vis legal begrundelse for at vælge en anden skole. Skolen klarede sig fint i alle test. Et fravalg ville derfor være hyklerisk. Et signal om, at man kan tillade sig at føle sig bedre udelukkende pga. sin hudfarve.

Jeg valgte at tro det bedste. Og det er som bekendt mere effektivt at følge en gammel dame over vejen end at sidde derhjemme bag ligusteren og elske menneskeheden. Pigerne kom af sted.

»Du bliver klogere,« pointerede erklærede nationalister og flæskestegsentusiaster i min omgangskreds over for mig med slet skjult fryd ved tanken om, at en hellig tosse ville blive flået ned fra sin høje hest.

Og ja – I fik ret. I fik mundgodt. Her ligger jeg på jorden med brækket vilje og blødende selvforståelse. Jeg blev vel klogere på en eller anden bizar måde, men jeg blev ikke bedre. Det gjorde verden heller ikke.

Tavshedens tyranni

Jeg har trukket frit skolevalgskortet og flyttet mine piger de få kilometer væk til en anden skole, hvor stort set alle børnene har mellemmadder med leverpostej med til frokost. Jeg har givet op over for at deltage aktivt i integration og en fælles fremtid i åben dialog: Det må de andre rode med.

Hvad gik galt i forhold til min noble intention, mit håb om fællesskab på tværs af kulturer?

Ikke det åbenlyse. Det faglige niveau var fint højt, og der var ikke værre kultursammenstød, end det kunne fikses med en lille tegning af en gris sat i frikadellerne på den årlige fællesbuffet. Og det er jo godt, eller?

Egentlig ikke.

Harmonien byggede på en usagt konvention om lukkethed. Om at muslimerne levede i deres lukkede verden, og vi danskere i vores. Jeg underkastede mig tavshedens tyranni for ikke at sige noget, der potentielt kunne opfattes som racistisk eller ikke-rummeligt. Og det kan rigtig meget, hvis man leder efter det.

I begyndelsen gik jeg med på det. Sagde lidt højere uhm-lyde til somaliske specialiteter på fællesbuffeten til sommerfesten, end de reelt berettigede til, mens jeg nærmest skammede mig over mit eget provinsielle frikadellefad. Men i længden er det uværdigt for alle. Silkehandsken måtte af, den gjorde håndfladen ubehagelig klam. Og uden handsken kan man meget bedre give et ligeværdigt, ærligt håndtryk.

Men selv beskedne forsøg på at tale om problemerne blev der slået ned på. Ikke af muslimerne – så langt nåede jeg ikke. For skoleledelsen og andre danske forældre smed fluks et lag teflon ud mellem dem og mig.

Korrekthedens krabask

Et konkret tilfælde var under et forældremøde, hvor der spredte sig en sitrende irritation i lokalet, fordi en arabisktalende mand øjensynligt valgte at afbryde skolelederen, mens han havde ordet. Da jeg bagefter forsigtigt spurgte hvorfor, fik jeg at vide, at han var tolk. Fint nok, sagde jeg. Men næste gang kunne I måske bare lige sige: »Jeg er tolk for én af mødrene, det er altså derfor, jeg forstyrrer skolelederens tale.« Så slipper vi for at sidde og blive forargede over, at en arabisk mand tilsyneladende ikke har respekt for skolelederen, ikke?

Der lå egentlig kun en praktisk anvisning i det fra min side, ikke en bebrejdelse eller en fordømmelse af, at moren ikke kunne dansk.

Alligevel sprang én af de danske mødre hen til mig med ild i øjnene og begyndte at give mig med den politisk korrekte krabask: Vi skal faktisk alle sammen være her, pointerede hun gentagne gange og med tiltagende skinger stemme.

Ja, netop.

Og det har jeg sådan set anerkendt hele vejen igennem. Men det bliver bare nemmere at få et fællesskab, hvis vi kan være åbne og turde snakke om emner, selv om de har konfliktpotentiale. Der er sådan set ikke et tåleligt alternativ i min verden. En politisk korrekt membran dæmper måske lyden nu, men spørgsmålene er der stadig, og uden dialog vokser frustrationerne og mistilliden.

Følte mig som en uartig pige

I en perfekt verden kunne jeg såmænd bare gå hen til den pågældende muslimske mor og med blid mimik og åbent hjerte høre hende, hvorfor hun ikke kan dansk til husbehov efter at have boet her i 15 år – når hun nu har børn, der skal leve og klare sig i Danmark.

Eller spørge den somaliske far, hvorfor hans datter ikke må komme på overnatning eller til fødselsdag hjemme hos mine piger, når de nu har fået sådan et varmt venskab i skolen? Og helt lavpraktisk om jeg må sige ja, hvis hun spørger mig, om hun må tage tørklædet af og få badedragt på, når de leger vandkamp?

Måske ville jeg endda få et helt fair svar, måske ikke. Måske ville jeg lære noget nyt, måske ville det gøre nas, eller vi ville forbande hinanden ind i hver sit helvede – uanset hvad ville det usagte ikke bare stå der og glo mellem os.

Desværre var det ikke muligt – den somaliske far sagde nej tak til kaffeslabberas. Jeg og mine børn trykkede næsen mod ruden ind til en parallelverden, hvor vi ikke forstod sproget og ikke måtte komme ind.

Og der var ikke meget hjælp at hente ved skoleledelsen.

På et tidspunkt blev klassens forældre indkaldt til et vigtigt forældremøde pr. mail, pr. sms, ansigt til ansigt og efterfølgende med personligt telefonopkald til dem, der ikke havde reageret.

Under halvdelen mødte op. Nogle gik i pausen, en enkelt sov. De muslimske forældre sad ved ét bord, de danske ved et andet. Fædrene hilste ikke, medmindre man virkelig stak sit lyserøde fjæs helt ind i deres intimsfære.

Og sådan var det hver gang. Også i forhold til fødselsdage i klassen eller andre fællesarrangementer.

Bagefter ringede jeg til skolelederen for at snakke om, hvordan klassens forældre i højere grad kunne se det her med at skabe en god klasse som en fællesopgave.

Så tog jeg en dyb indånding og påpegede, at det manglende engagement hovedsageligt fandtes hos de muslimske forældre.

Der blev der helt stille.

Så fik jeg en lang monolog om, at jeg faktisk ikke vidste, om de forældre havde PTSD, og den slags ikke var nemt for alle.

Det vidste jeg godt. Også, at det kan være svært for mig at sætte mig i deres sted, sagde jeg. Men jeg havde stadigvæk svært ved at tro, at både mor og far til alle klassens børn led af PTSD i en grad, at de ikke kunne møde op til et to-timers forældremøde hvert halve år?

Svaret blev leveret på en måde, så jeg følte mig som sådan en uartig pige, der i kådhed havde givet min lillebror buksevand. Det var tydeligvis mig og min spørgelyst, der var hovedproblemet.

Og så gav jeg op.

Noget, der på én gang føles meget rigtigt og meget forkert, men modstanden var for overvældende. Jeg blev nødt til at vælge en skolegang for mine børn, hvor forældrene kan samarbejde og snakke om forskelligheder. Jeg lod mig kyse af dem, der ikke vil udfordres verbalt. Jeg holdt op med at spørge for ikke at fremstå som racist, holdt kæft og tog hverken den nødvendige diskussion med muslimerne eller med de politisk korrekte danskere, der finder det vigtigere ikke at såre eller fornærme end at tage hul på en nødvendig diskussion.

Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid.

Det giver mig følelsen af, at jeg er med til at fore den offentlige debat med Rockwool, som til sidst vil klø så meget på så mange, at det hele eksploderer.

Det er følelsen af at have givet op på noget større end bare en skoleklasse.

Mette Kirstine Goddiksen er pressekonsulent og blogger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ahmed Mannouti

Peter Hansen

Jeg ved ikke helt om jeg forstår dig, men jeg tror du er inde på noget af det rigtige. Prøv at forklar!

Ahmed Mannouti

Peter Hansen

Jeg taler ikke om skoletradition men om videnskultur/tradition. Danske og asiatiske skoler er meget forskellige, men den protestantiske og konfutsianske videns- og læringskultur har mange overlap.

jens peter hansen

Hvad så med dem fra Sri Lanka, der er hinduer og dem fra Iran der er shia-muslimer, Ahmed Mannouti, de klarer sig også godt i skolesystemet. Er de nu også protestanter ? Hvad er det for en skole der skal fungere for at få palæstinensere, tyrkere og somaliere til at hæve sig over dumpegennemsnittet ?

ellen nielsen, Mihail Larsen, Kim Kristensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Nu har TV2 optaget sagen.
http://go.tv2.dk/2015-01-17-fortroed-den-multikulturelle-skole-derfor-ha...

Og igen, det er meget få ord om børnenes oplevelser og mange ord om hendes oplevelser.

Mikkel Madsen, Jan Hansen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar

Her er da et indlæg som kan give anledning til nuancer i en diskussion, det i sig selv er vel godt.
Personligt har jeg nu en alder som gør at problematikken ikke er aktuelt for mig, men jeg forsøger alligevel at tænke med. I mine øjne er den problematik her uhyre vigtig. Vi er og bliver multietnisk fra nu af, men med os blege som flertal et par generationer mere. Vi vil alle sammen det bedste for vores børn uanset, men kulturelt har vi vidt forskellige indgangsvinkler til autoriteter og hvad der er bedst. Der er også en verden til forskel på traditioner om man er opvokset på landet, i et akademisk kvarter udover de enkelte skolers forskellighed og ånd. Jeg har været pædagog i rigtigt mange år og oplevede så problematikken omkring de flersprogede i børnehaven og diskussioner om valg af skoler.I odense forsøgte og forsøger man at få en mere ligelig fordeling af børn med bl.a. muslimsk baggrund. Men hurtigt viste det sig at dobbeltmoralen har rigtig stærke kår ikke mindst blandt velhavende familier. I teorien og snakken snakkede de meget om at de "fremmede" børn skal spredes så de får en bedre chance, men hvis det så ramte deres skole, som før havde meget få fremmede børn, som skulle have flere af dem så var en vis herre løs. Vi havde problemer med at få muslimske forældre til at møde op til forældremøder, og jo de danske satte sig for sig selv og en af mine tætte muslimske forældre sagde det lige ud at han ikke gad så. For han ville gerne fællesskabet. Det at lade børn sove ude er en ny tradition for mange, så her er der helt sikkert et emne som er vigtig i fremtiden, men reelt set hvor mange "danske" sender deres børn ud til en muslimsk familie til overnatning? Jeg tror faktisk det er den vej vi skal, for gæstfriheden hos dem er da vist for det meste bedre end blandt os andre.

Mikkel Madsen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen, Jakob Trägårdh og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Skribenten er fra starten af meget skeptisk over for en skole, hvor elever med anden baggrund end dansk er i overtal. Desuden er hun omgivet af et omfelt, der fra starten gør kraftig modstand mod hendes beslutning om at lade hendes børn besøge netop denne fagligt set meget gode skole. Hun gør det bl.a. for at være 'god' og synes derfor at overvinde sin egen modstand for at efterleve en form for politisk korrekthed, hun egentlig ikke helhjertet står inde for (ellers var der ikke behov for at beskrive det som en 'god gerning').

Pigerne udviklede 'varme venskaber' (eller i det mindste et af slagsen). Det har de måttet opgive, fordi moren ikke har kunnet forlige sig med med de andre forældres adfærd og skolens måde at håndtere konflikter på.

Alligevel kan jeg godt følge skribentens behov for, at indgå i en god kommunikation med andre forældre i klassen og må konstatere, at der simpelthen i det daglige er for lidt (naturlig og utvunget) kontakt mellem de forskellige befolkningsgrupper i landet. Det samt en bedre informationspolitik fra skolens side (fx om kulturelle forskelle m.v.) og mindre ghettoisering ville sikkert gøre en forskel.

Mikkel Madsen, Christel Gruner-Olesen, Carsten Mortensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Desuden vil jeg kritisere artiklens overskrift. 'Jeg måtte opgive...' lyder, som om der er udøvet tvang. Derimod handler det om en beslutning, skribenten har taget. Derfor ville det være mere korrekt at skrive 'Jeg har valgt at opgive...' - en formulering, der katapulterer skribenten fra at være offer for noget der foregik på skolen til en kvinde, der foretager et bevidst valg.

Peter Andreasen, Christel Gruner-Olesen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar

Inkompatibilitet

I det stakkels danske skolevæsen under afvikling sidder man i saksen med 'aberne' på skuldrene, et håbløst projekt med såkaldt 'inklusion' af hvad som helst uden betingelser og med bind for øjnene - hvor man ude i erhvervslivet kan og må handle helt anderledes kontant …

I min tid som ingeniør i et større konsulentfirma i det liberale erhverv blev der ansat en medarbejder på normale danske betingelser (Funktionærloven), en ung mand fra de varme lande, vist nok med papir på en slags teknisk uddannelse fra Mellemøsten …

Ikke så lang tid efter begyndte nogen at lægge mærke til, at manden ikke var på sin pind om fredagen og adspurgt om grunden, kom der da også en slags forklaring, noget med, at han var optaget til anden side …

Da firmaet ikke havde til hensigt umiddelbart at indføre en firedagsuge, revidere sine strategiske planer, skabe rod i sit bogholderi, indføre særbehandling grundet religion og manden stadig ikke kunne se problemet og holdt på sit, måtte vejene skilles …

Hertil kan tilføjes, at firmaet havde ansat flere kolleger fra andre himmelstrøg, og det uden problemer, i det hele taget er de liberale erhverv kendetegnet ved internationale samarbejdsrelationer og mange nationaliteter …

Så meget for den 'protestantiske arbejdsmoral' ...

ellen nielsen, ulrik mortensen, Mihail Larsen, Preben Haagensen, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Folkeskolen er døende. Det er den fordi den, i modsætning til de blomsterne privatskoler, skal rumme alle. Det er simpelthen umuligt - og det bliver værre og værre dag for dag pga. den nye "reform". Inklusionen er en total fiasko - en stor spareøvelse. Hver gang et velfungerende barn forlader folkeskolen til fordel for en privatskolen, kommer der et inklusionskrævende barn ind i klassen - som så får et nyt barns forældre til at overveje at flytte deres barn!
Hvorfor gør man så ikke noget ved det? Grib i egen barm, hvor går dit barn i skolen.

Per Torbensen, ellen nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Ahmed Mannouti:

Manglende integration, også i skolen, er ikke blot et dansk fænomén. Prøv eksempelvis at læse denne artikel fra den Sri Lankanske avis 'The Nation', om end den ikke specifikt drejer sig om skoler, men er general:

http://www.nation.lk/edition/feature-issues/item/15383-devout-muslims%E2...

Det du ellers refererer til er også generelt, og ikke blot på skoleområdet. Islamisk mellemøstlig kultur føler sig trængt af globaliseringen, og det giver desværre nogle uheldige udslag indimellem. Lande som Indien, Kina, Thailand, Vietnam og Filippinerne og andre ikke-islamiske lande i Østen, eller i Sydamerika, er ikke udsat for de samme problemer med globaliseringen, og den deraf følgende 'modernisering' af samfundslivet, der kan være meget radikal i forhold til traditionel kultur. Man har heller ikke problemer i Mellemøsten når et drejer sig om den materielle side af globaliseringen, det er straks værre når man står overfor de immaterielle dele
af sagen. Og så glemmer man, eller vælger at se bort fra, at de to ting er sider af samme sag. Sådan lidt forenklet sagt.

Artiklen i linket ovenfor er fra et land der har været multi-kulti og -religiøst i mere end 100 år. Modsat hvad Danmark har været. Danmark har fra politisk hold åbenbart helt undladt at undersøge på forhånd, hvad indvandringen og et multi-kulti samfund egentlig betød for det eksisterende samfund. Eller også valgte politikerne at skubbe problemerne foran sig, og se tiden an. Resultatet er at man nu på 25.-30. år taler om manglende 'integration' - også i skolen. Uden at der er nogen der har et bud på hvordan man skal løse 'udfordringerne'. Men det er Danmark altså ikke ene om.

Carsten Hansen

I Berlin er der skoler der har forbudt alt andet end det tyske sprog indenfor skolens matrikel.
(Selvklart ikke i fremmedsprogsundervisningen).

Ikke at det har så meget med herværende artikel at gøre; Men som eksempel på at Danmark naturligvis ikke alene står med problemer rent integrationsmæssigt)

Ahmed Mannouti

Ole Olsen,

Selvfølgelig er det et integrationsproblem og selvfølgelig er det også noget man ser i andre lande med tilsvarende baggrund som Danmark. Du må ikke opfatte det som et forsøg på at afvise det. Men problemerne kan i meget høj grad føres tilbage til skolerne. Integration starter altid i skolen. Hvis det først skrider det, så bider problemerne sig selv i halen.

Natalie Megard

En meget vigtig kronik om det svære i at være multikulturel, selv når man meget gerne vil. Hvis det skal lykkes på skolerne, så skal der være en bevidst og åben politik omkring det. Hvordan fremmes dialogen, hvordan kan man tage eventuelle forståelsesproblemer op i fælleskab. ...osv. Det skal ledelsen tage på sig, fordi det gælder vores samfunds fremtid. Alt for mange har prøvet det , der beskrives her, hvor man må give op fordi man render panden mod en mur (inkl.mig som forældre til en søn på Blågård skole i Kbh). Det er uhyre vigtigt for vores samfund og dens videre udvikling at dem, som tror på det multikulturelle samfund, også får hjælp til at realisere dialogen. For den kommer ikke bare af sig selv, nogle må sørge for rammerne for en sådan reel dialog. Det er væsentligt. ...og så smerteligt at måtte give op!

ellen nielsen, Viggo Okholm, Ahmed Mannouti, Steffen Gliese og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Ahmed Mannouti:

Jeg er enig i at skolerne har en opgave i integrationsprocessen. Men vi kommer ikke uden om, at hjemmet, og her selvfølgelig opdragelsen, er nok vigtig efter min mening. Jeg er bare bange for, at man ofte oplever at hjem og skole ikke har samme mål og interesser. (Vi kan ikke generalisere, for selvfølgelig er det ikke et problem for/med alle indvandrere).

Danske politikere og myndigheder har nok tidligere (for 25-30 år siden) taget det for givet, at indvandrere som en selvfølgelighed integrerede sig i det danske samfund. Det gjorde danskere jo når de emigrerede til USA, Canada og Australien. Politikerne er nok blevet klogere nu.

Britt Kristensen, ellen nielsen, Morten Pedersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I linket til TV2 siger debattøren:

"- Grunden til, at jeg skrev indlægget, er faktisk, at jeg tog mig selv i ikke at gide deltage i debatten mere, fordi den er blevet så populistisk og ubehagelig. Vi bliver nødt til snakke om det her på en ordentlig måde - uden hverken at være for små, bange, bøvede, for verdensfjerne og moraliserende. Det er pissesvært. Men jeg frygter for alvor for fremtiden, hvis vi ikke tager den her svære og ærlige snak om, hvordan vi indretter os både med respekt for andre kulturer og danskhed, siger hun og fortsætter:

- Jeg fornemmer et ulmende had, og det gør mig ked af det. Måden a[t] begrænse det - er for mig at se - ved at tage livtag om problemerne ved at turde benævne dem på en ordentlig måde."

Gad vide hvor det så er, hun selv vælger at deltage i "den her svære og ærlige snak", som hun mener, at "vi bliver nødt til" at have, når det tilsyneladende ikke er her?

Det er ikke første gang, jeg har læst – og efterfølgende fulgt debatten til – et indlæg med opfordring til debat, men hvor oplægsholderen ikke selv har vist interesse for at deltage. Og det undrer mig. Hver gang.

Willy Johannsen

Lad det så blive sagt lige ud for engang skyld:

Debatten her er jo kattens evindelige vandring om den varme grød. Vi ved jo godt alle sammen, hvad der er den egentlige problematik. Jeg morede mig over at læse om den, i den ellers altid så politisk korrekte Lasse Ellegårds bog "Med gud i bagspejlet" (så vidt jeg husker titlen), hvor han ærligt nok citerer en taxachauffør i et af de lande, hvor de muslimske indvandrere kommer fra, på spørgsmålet om, hvorfor de egentlig kommer: "Arbeitsfrei Geld" - penge uden at skulle arbejde.

Det er ærlig snak, og hvem vil ikke gerne have den slags penge? Vores problem er, at vi giver dem det. Og at de ikke behøver at yde noget til gengæld. Hverken på arbejdsmarkedet eller i skolen. Og at de slipper godt fra det i 10 ud af 9 tilfælde. Hjulpet af nogle politisk korrekte danskere.

Alle os, der er eller har været i nærkontakt med indvandrere ved, at der er en afgrund til forskel på indvandrere. Vi kender alle de nationaliteter, som ALDRIG giver problemer. Og dem, der bogstaveligt talt ALTID gør det. Med meget få undtagelser. Der så triumferende bliver fremhævet af de politisk korrekte: Her kan I se. Det går jo den rigtige vej! Hvad det IKKE gør!

Det er den helt store løgn i dansk politik.

Per Torbensen, Britt Kristensen, Bent Nørgaard, Morten Pedersen, Ole Olsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Danmark, der tidligere var et meget "etnisk rent" land sammenlignet med de fleste andre lande er godt på vej mod at blive et multietnisk og multikulturelt samfund, og det skal vi ikke være spor kede af, tværtimod. Det er en rigdom som vi bare skal vænne os til som noget helt naturligt og også indse og høste fordelene ved. Og det er ikke så få endda, når man tænker efter. Det gør det naturligvis på lidt længere sigt også nemmere for Danmark og danskerne at begå sig internationalt i den store verden, at man ikke bærer rundt på diverse mere eller mindre racististisk betonede fordomme om de "fremmede" (muslimer eller ej). Jeg har ikke i øjeblikket selv børn i den skolepligtige alder, men havde jeg det og kunne vælge frit mellem at sætte familiens børn i enten en "leverpostejdansk" og en mere multikulturel skole, så ville jeg alt andet lige bestemt foretrække den multikulturelle.

Ahmed Mannouti - efter mange års arbejde som sprogskoleunderviser og senere gennem flere år kulturhusmedarbejder i et af de mest kendte multikulturelle områder i DK må jeg konstatere, at al integration begynder med den enkeltes ønske om og vilje til integration. det er ikke blot et spørgsmål om at "blive integreret". Det er også et spørgsmål om "at integrere sig" !
Jeg bliver nogle gange så uendeligt træt, når kommuner/folkeskoler/boligforeninger etc. skal bære al skylden for fejlslagen integration. Det handler altså om at gøre noget selv !!!!
Jeg havde engang en bosnisk kursis, der havde fattet ideen: hun og hende mand havde tidligere haft aquarier og dyrket aquarierfisk. Så fandt de - fordi undertegnede havde fortalt om "foreningsdanmark" og vist hvordan man finder rundt i "Velkommen til Odense" - frem til en forening af aqurie entusiater. Det er selvfølgeligt en ideel situation - men mindre kan også gøre det.
Generelt handler det om, hvorvidt man forventer at blive integreret - eller integrerer sig.
It's a twoway street som man så rammende siger i engelsketalende lande, der om nogen er vant til indvandring.

Kristian Rikard, Britt Kristensen, ellen nielsen, Jeppe Petersen, jens peter hansen, Kim Houmøller, Mihail Larsen og Bodil Waldstrøm anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Blaabjerg

Du skriver med den uerfarnes gode vilje. For ja, du vil naturligvis sende dine fremtidige børn i en multikulturel skole.

Men du forregner dig, når du tror, at det giver dem en bedre, international ballast i fremtiden. Det burde det logisk set gøre - og det er vel heller ikke helt umuligt, hvis en række forhold blev lavet om. Som det er nu, findes racismen blot med omvendt fortegn - som en fornægtelse af, at de mest fordomsfulde i skolen ikke er danskerne, men en bestemt etnisk-religiøs minoritet.

Som flere ovenfor har peget på, er det besynderligt, at næsten samtlige integrationsproblemer kan adresseres til muslimske børn og forældre. Andre etniske og religiøse mindretal lader sig assimilere uden de store problemer, ja, nogle af dem endda bedre end normaldanskerne.

Man kender den samme bias i andre lande, også USA, selv om Obama mener sig berettiget til at belære europæerne om, hvordan integration skal lykkes (150 år efter slaveriets ophævelse har USA fortsat ikke elimineret racismen, og de sorte - hvoraf en del efterhånden har søgt trøst i islam - udgør for en stor dels vedkommende det sociale og kulturelle lumpenproletariat).

Problemet forsvinder ikke, fordi det forties - i nogle tilfælde af naivt-idealistiske grunde.

Per Torbensen, Britt Kristensen, ellen nielsen, Bent Nørgaard, Hans Aagaard, Bodil Waldstrøm og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Ahmed Mannouti - Forkert! Integrationen begynder mellem ørerne og ikke kun i skolen. Vi forventer som Danskere "der betaler for musikken"at man efterlever de normer og regler der gælder i en dansk folkeskole. Det betyder at man kommer alle undervisningsdage, selv under muslimske højtider. Det kan godt være, at i mener det er ligegyldigt, om jeres børn kan klare sig og få en uddannelse. Men hvor længe tror du den går?

Dumhed

Det såkaldte antiterror-beredskab er tandløst og ikke effektivt nok over for den hjemmeavlede dumhed – det er øjensynligt ikke engang muligt for samfundet f.eks. at få lukket en århusiansk varmestue for hadprædikanter, få smidt en falleret boghandler med et par terrordomme i turbanen ud af landet eller få gjort kål på ’danskere’, der skyder på andre danskere i de varme lande, for ikke at tale om at få standset rekrutteringen af hjernevasket muslimsk kanonføde i de danske ghettoer – hvor er det den danske Folkeskole svigter i at bekæmpe decideret dumhed …

Søren Kristensen

Helt lavpraktisk. Hvis det skal give mening at tale om integration af børn af anden etnisk herkomst i folkeskolen, altså derhen at de skal adoptere danske værdier og ikke den anden vej rundt, hvordan skal det så kunne lykkes hvis der er 70 % i en klasse?

Britt Kristensen, ellen nielsen, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Britta Hansen, Mihail Larsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Franksmænd efter 130 år I nord afrika ingen af dem talte et ord arabisk eller local dialekt, et ord "lægen"på arabisk som hedder"toubib" næsten alle fransk mand kender det, jeg ved ikke hvorfor. jeg siger det Ikke for at retfærdiggøre noget somhelst, men alt er relativ som Einstein siger. Igen om sproget og parallelt samfund, jeg har selv rejset det spørgsmål med danskere, men jeg har fået det indtryk at mange ved det og det gør det med vilge. Jeg kan henvise til "bobi bar og palæet" og omkring er der mange bare, du kan ikke finde en eneste fremmed generelt og speciel af muslimsk oprindelse. Jeg siger oprindelse fordi de mener vi er al sammen automatiske troende,jeg for.ex. ateist siden jeg 18 år og det skete I land jeg kommer fra. Men det betyder noget altid, de fleste mener vi er allesammen ens og slet ikke ateister. Det er virkelig mange problemer og man skal tro at alle dansker har viden eller nogle tolerante; de er som alle folkeslag der foretrækker og være med dem som man plejer nemt at tale sammen med, ingen stor tanker eller nysgerrighed. Men velkommen er vi ikke længere siden de sidste 15-20 år . I de barer jeg talt om jeg kender I alt den tid nu er ikke mere velkommen, ateiste, drikker alkohol, legemeget, indvandre er indvandre. Det har ikke været sådan men det er blevet sådan. paralleltsamfund er også danskeres ansvar, jeg synes de finder sig godt idet.

Frem for artiklens gåen-på-æggeskaller og konstant indbyggede selvbebrejdelser, er her en mere ærlig beretning fra Vestegnen:

http://www.denoffentlige.dk/en-virkelig-beretning-om-livet-som-laerer

Britt Kristensen, ellen nielsen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Søren Blaabjerg

Det ville være godt hvis alle gjorde som du siger, men realiteten er en anden. Mange forældre vil gerne have to-sprogede og multikulturelle skoler og klasser men de fravælger alligevel bestemte fordelinger og grupper af indvandrere. Og med mine erfaringer kan jeg ikke fortænkte dem i det.

Bent Nørgaard, Steffen Gliese og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Herdis Weins og Kim Houmøller

Jeg har ikke sagt at ansvaret er folkeskolens alene, selvom problemet er der. Når jeg siger at der er kulturer og videnstraditioner der er sværere at integrere end andre, så er det ikke kun "danskernes" eller folkeskolens skyld. Jeg valgte selv at flytte fra Århus til Sønderjylland for at mine sønner kunne komme i skoler med en anden (og jeg tør næsten ikke sige det "bedre") fordeling af kulturer. Med stort held i øvrigt.

Men når i har valgt at indrette en folkeskole der er så ansvars- og konsekvensløs som dagens, så kan i ikke forvente at kulturer uden en protestantisk/konfusiansk (eller tilsvarende fx akademisk-iransk) videnskultur kommer til at fungere i den.

Jeg er ked af at det er sådan men kig indad.

Jeppe Petersen, Herdis Weins, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Danske politikere og myndigheder har nok tidligere (for 25-30 år siden) taget det for givet, at indvandrere som en selvfølgelighed integrerede sig i det danske samfund. Det gjorde danskere jo når de emigrerede til USA, Canada og Australien. Politikerne er nok blevet klogere nu."

Se, det er jo den store myte om de danske udvandrere til f,eks. Canada, Argentina, USA eller Australien. Men det er bestemt ikke sandheden. I USA boede danskerne dør og dør med hinanden. Og bosatte sig f.eks. i det sydlige Illinois, hvor landskabet lignede de bølgende kornmarker man kendte hjemmefra. Svenskerne og nordmændene bosatte sig f.eks. i Idaho eller Wisconsin, fordi landskabet der, med sine store grantræer, lignede det de kendte hjemmefra. Og i USA f.eks. dannede man hele byer, hvor danskerne boede. Og langt langt op i det århundrede taler man stadig dansk i f.eks. Elkhorn, se her: http://vimeo.com/73146820

Også i Argentia etablerede de danske udvandrere sig med egne skoler, egne foreninger og egne lokaler og lokal mad (fra Danmark). Det samme gjorde de danske udvandrere til Australien eller Canada. Og i USA, f.eks. i Chicago, er der stadig danske foreninger. Ja, selv i dag etablerer de danskere der tager til f.eks. Spanien egne skoler, egne foreninger, egne danske forretninger. Hvor de kan tale dansk. Fordi de fleste af dem ikke gider lære det (dejlige) spanske sprog....

Og som en af de personer der rent faktisk ved hvad jeg taler om, (underviser på et sprogcenter, hvor jeg underviser indvandrere i dansk sprog og kultur) har jeg aldrig mødt en araber, som ikke ville arbejde, aldrig mødt en tyrker som ikke ville lære, aldrig mødt en afrikaner, som ikke var villig til at lære. Tværtimod! Jeg har kun mødt tyrkere, arabere, somaliere, afrikanere, som alle var villige til at lære dansk, var og er dybt motiverede, og alle gerne ville have et arbejde. For nogle kan det være sværere, f.eks. en ældre somalisk dame på 50-55 år eller en ældre tyrkisk kvinde på samme alder. For andre, f.eks. unge tamiler på 30-35 år kan det være langt lettere at lære dansk og få et arbejde. Og det er meget meget lang tid siden at jeg har oplevet mine muslimske elever gå til fredagsbøn hver fredag.

De eneste personer jeg ikke har mødt så mange af er - palæstinensere. Og som jeg ser det har vi i DK et stort problem med at få palæstinenserne ordentligt integreret i det her samfund. Og det kan skyldes forskellige ting....bl.a. at de traumer som en palæstensisk far har, ja de bliver givet videre til børnene, i 3. eller 4.led, hvis ikke helt ned i 7.led...

Og man kan altså kun gøre noget selv, hvis man 1) er klar til det 2) har mentalt og psykisk overskud til det og 3) ikke hele tiden får at vide, at 'du er muslim, du er dum, skrid hjem til dit eget land' (selvom man er født i dette land, dette Danmark) og 4) får at vide hvilke muligheder der er for at f.eks. blive medlem af en forening, enten det nu er en forening af akvarieglade mennesker, mennesker der elsker at sy eller hækle, eller mennesker som godt kan lide at spille skak eller fodbold.

Integration begynder også med at vi her i DK tager imod f.eks. syriske flygtninge med åbent sind og åbent hjerte. Og ikke straks begynder at mistænkeliggøre alt og alle.....og stiller spørgsmålstegn ved alt.....og tror at fordi de måske er muslimer, så er de sådan og sådan....

Jeppe Petersen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen:

Foreslår du læser 'Danske i USA 1850-2000' fra Syddansk Universitetsforlag.

Jeg kender i øvrigt adskellige danske immigranter i USA, der allerede i 2. generation ikke kunne et ord dansk, og giftede sig ikke-skandinavisk.

Selv her på Information fornemmer jeg, at den håndsky og naive holdning der i årevis har præget debatten om indvandring er ved at ændre sig. Faktum er, at personer der bekender sig til Islam er sværere at integrere end andre. Deres overbevisninger er på stort set alle parametre forskellige fra de holdninger der haves af personer fra den vestlige kulturkreds. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i tankegangen hos en muslim og set Danmark med en muslims øjne. Rigtigt meget viker stødende, så meget at det kan undre, at de egentlig vil bo her i landet. Den positive udlægning af dette kan være, at de udviser tolerance overfor de etniske danskere, og den mindre positive, at velfærdsstatens rundhåndede uddeling af ydelser trods alt vægter tungest.

Selv her på Information fornemmer jeg, at den håndsky og naive holdning der i årevis har præget debatten om indvandring er ved at ændre sig. Faktum er, at personer der bekender sig til Islam er sværere at integrere end andre. Deres overbevisninger er på stort set alle parametre forskellige fra de holdninger der haves af personer fra den vestlige kulturkreds. Jeg har forsøgt at sætte mig ind i tankegangen hos en muslim og set Danmark med en muslims øjne. Rigtigt meget viker stødende, så meget at det kan undre, at de egentlig vil bo her i landet. Den positive udlægning af dette kan være, at de udviser tolerance overfor de etniske danskere, og den mindre positive, at velfærdsstatens rundhåndede uddeling af ydelser trods alt vægter tungest.

Ahmed Mannouti

Karsten Aaen

Jeg har også altid undret mig over dem der argumenterer imod ghettodannelse med at henvise til fx USA eller Canada. Alle indvandrergruppe dertil har nemlig også slået sig ned i ghettoer af den ene eller anden art. Jeg ser det heller ikke nødvendigvis som et problem. Den enes "ghetto" er den andens særlige distrikt eller kvarter med sin egen karakter og egenart. Problemet i Danmark er at jeres bistands- og velfærdssystem gør det muligt for mange at isolere sig i ghettoerne permanent uden konsekvenser af nogen art.

Så når du bruger sprogcentrene som eksempel skal du også være opmærksom på at dem du ser der, er dem der selv er motiveret for at komme der. Ikke om gruppen som helhed er motiveret eller ej. Jeg ved ikke om der findes nogen statistik for fremmøde og egen-motivation men hvis jeg skal gætte fra min egen erfaring er der også der en sammehæng mellem en kulturs lærings/videnstradition og det procentuelle engagement.

Da jeg flyttede til Sønderborg kom min ældste i en næsten ren etnisk dansk klasse med et par tyskere iøvrigt (det danske forhold til det tyske mindretal i Danmark undrer mig iøvrigt stadigt - en gruppe som er velintegreret meh hvis eksistens er stort set tiet ihjel. Svært at forstå for mig). Min yngste det samme, dog med også et par pragtfulde kosovoalbanske knægte. Jeg spurgte så skolelederen hvad hans erfaring var, og sagde at jeg ikke ville have et politisk korrekt svar eller et svar der var fortyndet fordi han vilel være høflig overfor mig. Han grinede lidt og sagde at rådt for usødet og med meget stor penselsstrøg var det ret enkelt. Problemet var ikke religion, det var kultur. Kosovoalbanere, tamiler, iranere (som der ikke er så mange af mere) og asiater var "nemme". Tyrkere "midt imellem", og jo længere over mod Anatolien de kom, jo sværere var det at integrere. De sværeste var nordafrikanerne, irakerne, somalierne (og afrikanere generelt) og palæstinenserne. Jeg ved ikke helt om man kan bruge det til ret meget, men jeg tror det er vigtigt at slå fast at problemet ikke er religion i sig selv.

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Jeppe Petersen, Bo Jørgensen, Morten Pedersen, Holger Madsen, Mihail Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

For at det ikke skal gå til i klynk det hele vil jeg godt fremhæve et eksempel her der kunne hjælpe. Jeg arbejder for tiden på universistet i Moskva, og min yngste går i den internationale skole der er knyttet til universitetet. Her er meget enkle regler for adfærd og ansvar. Første brud på en af skolens regler er det bortvisning i en uge. Ikke efter dagens afslutning eller efter snak emd skoleleder, men øjeblikkeligt! Anden gang i en måned og tredje gang er det ud. Ingen anker, ingen klynk, ingen advarsler, ingen diskussioner. Opdragelsen, skammen og ansvaret er forældre og elevs. DET VIRKER. Klasserne er velfungerende, der er ro og rytme i dagligdagen og kvaliteten af undervisningen er tårnhøj selvom det er den etnisk og religiøst mest diverse klasse tænkeligt.

Bo Jørgensen, Morten Pedersen, Bent Nørgaard, Søren Blaabjerg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ahmed Mannouti - du har fuldstændigt ret med hensyn til, at konsekvens og ansvar kunne der godt være mere af i nutidens folkeskole. Men en stor del af problemet er , at når skolerne vil sanktionere en elev, så bliver det ofte kraftigt modarbejdet af forældrene. Deres pode kan så sandeligt ikke have gjort noget forkert, næ det er de andre elevers/lærerens/skolens/samfundets skyld! Og her er der naturligvis tale ganske almindeligt lyserøde danske forældre - forældre med lidt mørkere hudfarve har som regel respekt for sanktioner for dårlig opførsel. Altså lige indtil de lære af de lyserøde forældre, at man ikke skal have respekt for skolen.

Britt Kristensen, Bent Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Subhana Ahmed

Vorherre bevares!

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor moderens bevæggrunde. Fagligheden var tilfredsstillende, de sociale relationer i klassen var problemfrie, men alligevel fravælger hun skolen.

Der er rod i prioriteterne.

Steffen Gliese

Ja, Venstre supermarkedstankegang og fritvalgsordninger har gjort det svært for os at opretholde et samfund med velfungerende etater.

Bent Nørgaard

Kære Ahmed. Du har fuldstændigt ret. Det er måden de fleste privatskoler fungere på. Når så eleven er permanent bortvist fra privatskolen (i dit tilfælde en international skole) får vi/påtvunget eleven i folkeskolen. Så har vi balladen. Så kører cirklen en gang til med udmeldelse af ressource stærke børn ect.

Hr. Ahmed Mannouti skriver indskudt (det danske forhold til det tyske mindretal i Danmark undrer mig iøvrigt stadigt - en gruppe som er velintegreret meh hvis eksistens er stort set tiet ihjel. Svært at forstå for mig).

Aldeles forkert!, men det kan igen ikke forventes, at en nylig tilflytter har nogen som helst professionel kompetence i at udtale sig ædrueligt om dette emne, og derfor burde afholde sig herfra, hertil kræves flere generationers tilknytning til landsdelen …

jens peter hansen

Da jeg flyttede til Sønderborg kom min ældste i en næsten ren etnisk dansk klasse med et par tyskere iøvrigt (det danske forhold til det tyske mindretal i Danmark undrer mig iøvrigt stadigt - en gruppe som er velintegreret meh hvis eksistens er stort set tiet ihjel. Svært at forstå for mig). Skrives der.
Det var ligegodt satans.
Jeg skriver lige nu speciale om det tyske mindretals skoler efter befrielsen. Hvis du undrer dig over det danske forhold til det tyske mindretal så skulle du måske læse lidt om hvordan mindretallet fra 1933 og til 1945 var fuldkommen nazificeret med spidsbukser, hitlerjugend, heil Hitler og kravet om at komme heim ins Reich. Efter at en stor del af de mandlige medlemmer havde siddet i Fårhuslejren et år eller to blev de alle lukket ud og i løbet af de næste år tog de gamle nazister fuldstændig magten i alle det tyske mindretals organisationer. Først inden for de sidste godt 20 år har mindretallet gjort op med sin nazistiske fortid, mange år efter at man gjorde det i Tyskland. I Sønderborg har en vis hr. Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti haft en enorm succes og trukket et mandet mere med ind i byrådet. Et eksempel på at det tyske mindretal, når det arbejder målrettet og er blevet frigjort fra sin belastede fortid også kan trække danske stemmer. Men det har sandt for dyden varet alt for længe inden mindretallet forholdt sig kritisk til sin brune fortid, hvor langt den overvejende del af mindretallet var overbeviste nationalsocialister.

Britta Hansen

Hvis ingen måtte kommentere noget, de måske ikke har haft chance for at studere i dybten igennem op til flere generationer, hr. Jan Weis, så ville der være temmelig tomt på disse sider.

Der er mig bekendt ingen, der forhindrer, at yderligere oplysninger om et bestemt emne tilføjes den generelle uvidenhed - så oplys os andre stakler, der ikke har de samme forudsætninger for en omfattende viden, så vores uundgåelige kommentarer opkvalificeres.

Ahmed Mannouti

Herdis Weins

Jeg forstår ikke hvorfor man ikke (vil) udstyre folkeskolen med samme ret som privatskolerne? Mit indtryk er da også at alle de der sender deres børn til privatskoler accepterer at der er regler der man ikke bryder. Jeg synes ikke man skal gøre folkeskolen til et sted hvor man ukritisk samler alle op, og jeg skal garantere dig for at hvis en af mine sønner var kommet hjem og sagde at han var blevet smidt ud af skolen permanent, så ville det ikke ske igen. Med sikkerhed.

I er alt for bange for at stille krav, og det eneste i får ud af det er at i ødelægger skolen for det store flertal der ikke har problemer med ordentlig opførsel.

ellen nielsen, Bo Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Og tak til Jens Peter Hansen for netop noget oplysning om det omtalte emne. Det er da værdifuld, at læse noget om.

Fr. Britta Hansen har da ingen problemer med at levere seriøse kommentarer baseret på viden, så hvorfor tage sådan på vej, når der er dømt 'misinformation' ... ;-)

Ahmed Mannouti - jeg deler tilfulde din undren, men det er jo en politisk beslutning, at folkeskolen SKAL kunne rumme alt og alle. Jeg undrer mig også over, at der ikke er flere skoleledere og lærere, der ikke skælder nogle af forældrene huden fuld. For guderne skal vide, at det ofte ikke er ungerne som sådan, den er gal med - deres opførsel afspejler blot forældrenes egen årlige opførsel og mangel på respekt for andre. Og jo - der bliver i de tilfælde afholdt møde efter møde efter møde efter ........ der bliver inddraget AKT-personale og lige meget hjælper det. På den ene side synes jeg, det kunne være en god ide, man sagde : Ok, nul skolegang indtil I har lært jeres unger at opføre sig ordentligt. Men på den anden side: det er lige præcist det, de ikke kan , fordi de selv er uden for pædagogisk rækkevidde. Her bør der så sættes ind med "familieterapi" - men hov, det koster penge. SUK - og som altid er det børnene, både de "umulige" unger og de andre elever der betaler prisen.

Jeppe Petersen, Steffen Gliese og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Jan Weiss og Jens Peter Hansen

jeg blev bekendt med de voldsomme følelser det her, selv 2 generationer efter afslutningen af krigen, provokerer. Jeg blev bare overrasket over det, da jeg fx købte en udgave af Der nordschleswiger. Jeg havde indtryk af at det dansk-tyske grænseforhold og så videre var ret problemfrit, så jeg var uforberedt på viden og reaktioner.

Generelt kan man sige (som vi også oplever i skolen hos DANSKE) forældre, at jo højere uddannelse forældre har, jo bedre klarer eleverne sig i skolen. Lad mig give et par eksempler: Somalierne er som regel analfaber, især de somaliske kvinder synes at være analfabeter. De har måske kun gået 1-3 år i skolen. Og måske har de kun gået der hver anden eller tredje dag. På det sprogcenter jeg arbejder på, arbejder DU1lærere (altså de lærere der arbejder med analfabeter) konsekvent med at lære eleverne, at man også skal have børnefødselsdag som fag i skolen, ikke kun dansk, matematik eller engelsk.

Og det undrer ikke mig, at jo længere man kommer over mod Anatolien i Tyrkiet, jo sværere er det for eleverne at lære. Eller at begå sig i den danske/europæiske skole. Fordi de fleste forældre som kommer fra Anatolien ikke har en uddannelse. Om dette kan forsikre sig ved at se dem fremragende tyske film Almanya - Velkommen til Tyskland. Netop derfor har elever, hvis forældre eller bedsteforældre kommer fra Anatolien svært ved at lære det de skal i DK eller i den europæiske skole, mener jeg. Fordi de ikke har nogen tradition for uddannelse. Og det er jo ikke deres skyld, at det er sådan. Dog vil jeg sige at mange af de her tyrkere fra Anatolien nu har været her i næsten 50 år, så de har børn og børnebørn. Og kigger man på deres børnebørn, så ser det ud til, at børnebørnene klarer sig godt - uddannelsesmæssigt. De bliver sosu-hjælpere, butiksansatte, kontorpersonale mm.

Jeg har haft tre-fire elever fra Afrika. De har allesammen haft en (højere) uddannelse. Og de havde nemt ved at lære. Og finde ud af hvordan det danske skolesystem er indrettet. Og så indrette sig efter. Grunden til at iranerne ikke laver ballade, eller vi hører sig meget til og om dem, er ganske enkelt den, at deres forældre havde en højere uddannelse, da de ankom til DK for cirka 30 år siden. Og har man en sådan ved man også hvor vigtig uddannelse er. Og denne viden giver man så direkte eller indirekte videre til sine sønner og døtre. Mange elever fra Somalia er som sagt analfabeter. Og deres børn har så gået i den danske skole. Og er nu på vej til at uddanne sig til sosu-hjælpere, til butiksansatte eller kontorpersonale. Eller smede, frisører, mekanikere mm.

Mange unge mennesker i DK, især dem der bor i Herning-Ikast området eller i området omkring Aalborg-Frederikshavn har præcis de samme problemer som de unge mennesker der har forældre som kommer fra bl.a. Somalia, Irak, og visse dele af Afrika. Fordi deres forældre ikke har en uddannelse eller f.eks. er ufaglærte som hele livet har arbejdet på en fabrik. Så jo, det handler måske nok om kultur, men ikke om det land, man kommer fra. Det handler altså, for mig at se, mere om hvilken skolekutur man har. Og hvor længe ens forældre har gået i skole....

Jeppe Petersen, Søren Blaabjerg, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu handler det jo ikke om Sønderjylland, men helt ærlig så er forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet vist så harmonisk som det kan være og et godt eksempel på en fredelig udvikling, skulle jeg mene. Mindretallene på hver side af grænsen får store beløb af kin-staterne så de kan holde skoler og børnehaver. Mange der intet har med danskhed eller tyskhed at gøre sender deres unger i disse skoler, da de har så flot en normering, betalt af henholdsvis skatteyderne i DK og i D, at de kan udkonkurrere de lokale skoler.

Torsten Jacobsen

Herdis Weins,

Jeg tror du rammer hovedet på sømmet:

På den ene side synes jeg, det kunne være en god ide, man sagde : Ok, nul skolegang indtil I har lært jeres unger at opføre sig ordentligt. Men på den anden side: det er lige præcist det, de ikke kan , fordi de selv er uden for pædagogisk rækkevidde. Her bør der så sættes ind med "familieterapi" - men hov, det koster penge. SUK - og som altid er det børnene, både de "umulige" unger og de andre elever der betaler prisen.

Jeg tror ikke at skolen kan fungere som 'opdrager' af børn, som har svært ved at afkode og følge de normer og regler, der gælder i en skole. For det er jo tilsyneladende et faktum, at nogle forældre ikke evner at giver deres børn en så tryg og sikker forankring i dagligdagens liv, at disse børn problemfrit kan deltage konstruktivt i skolens normale undervisning.

Hvad skal vi stille op med disse børn (og deres forældre)?

Hvis vi for et øjeblik glemmer feberdrømmene om at 'afskaffe'dem, gennem tvangsdeportationer og ved at stoppe tilstrømningen, så er der for mig at se kun tre muligheder tilbage:

At tolerere/ignorere dem bedst muligt de 9 år mareridtet (for alle parter) varer. Det kræver at skolens rammer gøres tilpas fleksible, således at kun de absolut værste 'tilfælde' ekskluderes gennem henvisning til andre skoletilbud. Det synes at være den kurs man har valgt mange steder. En dybt utilfredsstillende løsning, naturligvis, men da de stærkeste (både lærere og forældre/eleve)r kan flyde ovenpå og med strømmen over til privatskolerne, så aftager nødvendigheden og dermed drivkraften bag de smukke ord om inklusion, integration og trivsel jo lige så stille.

En anden mulighed er at iværksætte en omfattende og individuel helhedsplan for både elev og familie (din 'familieterapi'), i de tilfælde hvor barnets evne til at indpasse sig under skolens normer og regler er så ringe, at handling er påkrævet. Men som du rigtigt påpeger, så koster det jo penge. Sideløbende med en sådan individuel indsats, er det nødvendigt med en positiv social indsats bredt i nærområder, hvorfra der kan konstateres en stor frekvens af det vi med et slidt udtryk kalder for 'sociale tilfælde'. Også dette koster penge. Og riget fattes penge, jo. Samtidig med at der i befolkningen bredt synes at være en udpræget skepsis i forhold til 'behandlere', der bilder sig ind at 5-6 års studier ved universitetet eller på pædagogiske uddannelser, kan give dem en større indsigt i børn og unges behov, end Hr. og Fru. Danmark selv har tilegnet sig ved selv at have været børn engang.

En tredje mulighed er at insistere på at børn og forældre 'tager sig sammen'. Det er en nem og tilfredsstillende løsning. Den koster ingen penge, og forflytter hele ansvaret for alle problemer i skoleregi, til netop dem der dårligst kan bære det, og som dårligst kan svare for sig. Og så skal man ikke overse den ekstra sidegevinst: Den smålige forargelse over 'de andre, og deres børn'. Den er himmelsk!

Hr. Ahmed Mannouti – det har intet med følelser at gøre - det er bare ikke noget tema længere og har ikke været det de seneste mange år …

Ahmed Mannouti

Herdis Weins og Torsten Jacobsen

Meget fornuft, men i rammer begge ubevidst ind i det måske største problem af dem alle. Den evindelige "klientgørelse" af problemerne. Jeg ved ikke hvor meget terapi, besøg fra integrationskonsulenter og kontaktpersoner jeg oplevede i nabolaget da jeg boede i Århus men det var helt ekstremt. Og lige ud af sække - det hjælper stort set aldrig. Jo det kan kortvarigt hjælpe den enkelte familie, men bagsiden af medaljen er altid at man svækker familiens egne styrker og ender i samme konsekvens- og ansvarsfritagelse som vi ser i selve skolen.

Hvis jeg skal være fræk så vil jeg sige at den enkelte ting der vill gavne integrationen mest ville (efter at fjerne al kontanthjælp og genindføre ansvar og konsekvens i folkeskolen) være at fyre alle opsøgende integrationskonsulenter. Hver og en. Få ændret systemet så man kan søge hjælp selv, men drop nu den forbandede klient-gørelse og alt det lorte terapi der kun forlænger problemerne. I drømmer ikke om hvor store ressourcer der er i de familie- og nærmiljøer der er i det i kalder ghetto'erne og hvor store sejre og hvor meget ansvar det vil give de "svageste" familier at slippe for klientrollen.

Og overfører man det til folkeskolen og giver den enkelte skoleleder et mandat til at køre den lige så stramt som en privatskole, så man får lagt et ansvar på den enkelte elev og familie, så vil i opleve en opblomstring og en langt mere velfungerende skole. Efter DF er den største hindring for integration den danske formynder-terapi spændetrøje.

Jens Thaarup Nyberg, Nanna Wulff M., Jeppe Petersen, Bo Jørgensen, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Referat af samtale her i stuen:
Jeg: Har du læst "Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole" af Goddiksen
Min partner: Ja
Jeg: Hvad synes du?
Min partner: Jeg synes hun er useriøs
Jeg: Ja, det synes jeg også.

For lige at komme lidt mere kød på, så skelner vi herhjemme mellem:

1) Indvandrere her i landet: Integrationen er et fælles folkeligt problem og hvis den går for langsomt så må vi gøre mere. Og der skal være ro i skolen.

2) Indvandrere der vil til Danmark:
Jeg forundres altid over debatten om indvandrere. Man skulle tro vi står overfor et sammenbrud i værnet mod hungervandringen mod Europa. Men hvad er problemet? Der er rimelig godt styr på hvor mange der kommer ind:

Ikke-vestlige -----2013---------2014
Indvandrere:-- 266.666 ----276.230
Efterkommere: 123.614----128.027

3) Borgere i muhammedanske lande: Den muslimske underklasse skal have moralsk og politisk støtte til at vælte diktaturerne, men Vesten skal ikke fører krige i de muslimske lande og ikke indsætte deres egne diktatorer.

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Ahmed Mannouti anbefalede denne kommentar

Sider