Kommentar

Om nettets gnavpotter i den verbale gylletank

Folketingsvalget 2015 fortjener en bedre debat, som vi kan få, hvis mediehusene bruger skurebørsten mod de vrisne og humørforladte, der skræmmer eftertænksomheden ud af kommentatorsporene
Debat
5. januar 2015

Det er ret gammeldags at anråbe anstændigheden og bede den gøre sig gældende i den politiske debat, men da det nu er nytår og valgår, så indtager jeg det gammeldags synspunkt, at folketingsvalget hverken kræver krigens eller sportsverdenens ordvalg, men venlighed, menneskelighed, overbærenhed, imødekommenhed, hæderlighed og humor. Lidt mere grundighed er heller ikke at foragte. Nytårsønsket er med andre ord, at storsind og anerkendelse af de politiske modstandere nyder fremme, at det politiske indhold får et løft og det personlige fnidder et dyk, så valgdagen kan blive demokratiets festdag.

Der er ikke mange dage imellem, at vi får at vide at valgkampen bliver blodig, og så må vi selv vælge om det er en antydning af krig eller boksekamp. Vi kan ryste på hovedet og ikke gøre meget ved det, men vi kunne jo spørge den, der lover os en blodig valgkamp, hvad m/k har tænkt sig at gøre for at undgå det. Måske skulle valgkampsdækningen have sin egen rubrik med dagens oversigt over, hvem der er gået efter personen i stedet for efter det politiske indhold. Et anmeldersystem med Grundtvig-buster med fem til det indsigtsfulde og anstændige og 1 til den parlamentariker, der kalder sin politiske modstander for en spade. Jeg sender også en kærlig nytårshilsen til det folketingsmedlem, som sidst i det gamle år kom galt af sted med at sige noget helt forkert, der måtte rulles baglæns. Det blev ikke undskyldt, men begrundet med, at den pågældende dagligt skulle besvare 20 henvendelser fra medierne.

Selv de skruppelløse spindoktorer bør vi ønske et langt liv – helst uden for Christiansborg. Det er ikke fornuftigt at beskæftige mennesker, der arbejder efter en lærebog, hvor det står på første side, at hvis man kommer i vanskelighederne, begynder man med at angribe kritikernes troværdighed. Jeg tror på, at en partileder kan vinde på at holde lidt disciplin i rækkerne, på at pålægge sin spindoktor at virke som en åben kilde, at lægge navn til alle handlinger og sige til den, der løber stærkere end kendsgerningerne eller kalder et menneske for en spade, at sådan er vi ikke i det her parti. Som det fremgår, er den sidste demokratiromantiker ikke død endnu.

Ikke censur, tværtimod

Så lad mig nu holde mig til et område, hvor tingene med sikkerhed kan blive bedre. Trådene eller kommentatorsporene, der følger efter artikler eller indslag, er blevet til verbale gylletanke. Tonen er ofte rå og hjerteløs, vrissen, humørforladt og værst af alt hadefuld. Nedrighed sat i system, knapt er fortællingen ude, før den er motivfortolket og motivforvansket, hvorefter aktørerne fortæller hinanden, hvem der burde holde op med at mene det rene nonsens.

Jeg tænker selvfølgelig også på tonen på de amerikanske pengemaskiner, der kaldes sociale medier, hvor budskaber mod betaling kan gives en større gennemslagskraft. Desværre forveksler mange disse ytringsfabrikker med ytringsfrihed, men både Facebook og Twitter er så marginale i forhold til de redigerede journalistiske medier, at man kan glemme dem og indlede en fornuftig rengøring de toneangivende steder.

Mediehusene kan gøre flere ting.

For det første stille krav om, at bidragyderne holder visiret åbent. Farvel til anonymitet og delvis anonymitet. Et af de medier, som kræver afsenderidentifikation, bringer påfaldende mange bidrag fra P. Jensen og A. Hansen. Vi må have en ægte afsender med navn og adresse.

For det andet må mediehusene redigere og dermed standse de mest hadefulde og meningsløse indlæg. Sådan er læserindlæg blevet redigeret gennem årtier. Det er ikke censur, tværtimod. Det er at åbne for en bedre debat, som flere vil deltage i og færre vige tilbage fra. Den verbale gylletank, ondskabens ordflom, får måske nogle gode meninger til at blive hjemme. Information bragte den 29. november et indlæg fra en kvinde, der havde skrevet kronik om sin sorg ved ikke at kunne at blive gravid. Efter at have været i den verbale vridemaskine konstaterede hun, at verbalmobningen, de hånende og nedladende kommentarer havde gjort hende i tvivl, om hun skulle have bragt sit tema til læsernes overvejelse. Mit ærinde er at sige, at der ikke bør være en eneste, som skal tøve med at deltage i debatten af frygt for den efterfølgende mobning, slet ikke den politiske debat, som er så nødvendig i år. Der er brug for redigering, inden debatten kvæles af den forståelige selvcensur.

Stegt flæsk til hyænerne

Men der er temaer, som jeg vil fraråde både andre og mig selv at skrive om, fordi tråden hurtigt gør klar til strangulering. Det er både trist og farligt, at krigskritikken har det så svært. Jeg synes stadig, at det danske pilotprojekt – først i Libyen og nu i Irak – er nytteløs symbolpolitik, som skaber mere og ikke mindre terrorisme. Nu har jeg så taget en dyb indånding og vinterferie, så jeg ikke bliver ramt af stænkene fra den verbale gylletank: Vil du have Gaddafi tilbage? Hvor mange hoveder skal IS hugge af, før du forstår noget, din blødsødne islamkrammer og jihad-skvat?

Kommentatorsporene domineres ofte, men ikke altid, af en lille gruppe, der roterer i forhold til hinanden uanset sagens kerne og kendsgerninger. Hvis man ser på formiddagsbladene, landsdækkende dagblade, nicheaviserne og elektroniske medier, så er det forskelligt, hvilke sager, der fremkalder de mest hadefulde bidrag. Linjen er dog så gennemgående, at alle redaktører blot forsøgsvis burde fjerne de anonyme grovheder og stille krav om relevans for at lægge navn til. Hvis nogen kan vise mig en kommentartråd, der har bidraget til et mere retvisende eller nuanceret billede end den oprindelige fortælling, så sender jeg 1.000 kroner til Zoologisk Have i København, så hyænerne kan fodres med stegt flæsk og persillesovs.

Det er mediehusenes ansvar at gøre verbalmobning vanskeligere i valgåret.

Godt nytår, godt valgår.

Poul Smidt er journalist og cand.jur.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er målløs. Nu har jeg gennemlæst kommentarerne, ikke kun til artiklen den 29. november 2014, men også dem til hovedartiklen den 22. november 2014. Jeg kan virkelig ikke se at der skulle være foregået nogen form for mobning.

Kommentatorsporet indtager fra start af, en distanceret og nærmest klinisk holdning til spørgsmålet; barnløshed, og som sædvanligt kommer, der noget anvendeligt ud af debatten. Jeg ville umiddelbart ikke selv deltage i en offentlig debat om så personligt et problem. Der sætter jeg min lid til at Etisk Råd, patientgrupper og Det Offentlige kan støtte op med råd og hjælp osv.

Men debatten ansporer altså så Sofia Rasmussen til, at skrive en efterfølgende artikel: Debattonen truer sårbarheden. Viser man sårbarhed offentligt, dukker de hånende og nedladende kommentarer op med det samme.

Her bliver flere af indlæggene en smule mere kyniske, idet jeg fornemmer at flere af debattørerne bliver beklikket over en tydelig anklage mod den distance, der holdt i den første debat. En distance som netop er et forsøg på, at sikre en saglig behandling af et problem, man ikke kan afhjælpe via debatten i et kommentatorspor, men der er ingen – ingen - der forhindre andre kommentatorer i at udvise sympati og medfølelse. Ikke en eneste!!

Og nu går så Poul Smidt i selvsving med en artikel under overskriften:

Om nettets gnavpotter i den verbale gylletank

og nede i artiklen:

Trådene eller kommentatorsporene, der følger efter artikler eller indslag, er blevet til verbale gylletanke. Tonen er ofte rå og hjerteløs, vrissen, humørforladt og værst af alt hadefuld.

Jeg kan slet slet ikke genkende ovenstående efter at have læst begge artiklers kommentatorspor, hvad jeg har Poul Smidt mistænkt for ikke at have gjort, da han kun referer til Sofia's følgeartikl.

Poul Smidt er en mand med en sag. Han vil have mediehusene til at stække debattørerne, her op til den kommende valgkamp. godt valgår. skriver han.

...men Poul Smidt er jo også journalist, og han har en opgave i valgkampen: Han skal levere det bestilte budskab nogenlunde uimodsagt.

PS. En kedelig tanke sniger sig ind. Arbejder Sofia og Poul sammen i det her forløb? Nej, nu må jeg styre mig.. Se venligst bort fra PS.

Niels Duus Nielsen, Lennart Kampmann, Vibeke Rasmussen, Henrik Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

@Poul: Hvorfor ikke i stedet fremhæve det, der er godt? Følg fx kommentarsporet efter Ejvinds tirsdagsklumme!
Fra tid til anden hører man forbandelser over debatten på nettet. Kunne man ikke fremhæve de gode eksempler i stedet for? Der bør snart være en, der giver sig tid til en analyse af, hvordan det går her i Inf.debatterne. Det kunne være interessant for os, der deltager. Der er måske en retoriker fra uni, der vil lave en opgave om det. Det må da være noget.

... jeg ville foretrække at Poul kom med nogle konkrete eksempler som kan underbygge hans påstande!

Niels Duus Nielsen, Henrik Christensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Poul Smidts udokumenterede påstande kan næppe have hentet sit skyts i nærværende dagblads netforum - ellers kræver vi en undskyldning for misinformation ...

Niels-Simon Larsen

Forleden så jeg på Politikens kommentarspor. Kors i hytten. Der kunne Pouls anklager godt finde holdepunkter. Det kan også gå hårdt til her på Inf., men igen er det bedre at komme med en håndfuld konkrete eksempler.
Jeg læste ikke den omtalte kronik. For mig var emnet for personligt, og man løber en meget stor risiko ved at lægge sig blot i det offentlige rum. Det må man huske, vi er jo ikke engle endnu.

Vibeke Rasmussen, Dorthe Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Hvis nogen kan vise mig en kommentartråd, der har bidraget til et mere retvisende eller nuanceret billede end den oprindelige fortælling, så sender jeg 1.000 kroner til Zoologisk Have i København.

Det var meget, meget uforsigtigt. Rigtigt mange kommentatortråde i Information opfylder det kriterium. Hvis nogen syntes, at dyrene i Zoo skal have flæsk og persillesovs, kan de hurtigt finde dem og sende dem til Poul Smidt.

Men måske taler Smidt ikke om Information, fordi her er kommentatorerne ikke anonyme, selv om en del er 'underbelyste', hvis man kan sige det sådan. Der er også en effektiv censur, når kommentatorerne i for høj grad modsiger den oprindelige fortælling, hvad de hyppigt gør. I det tilfælde med den gravide kvinde, som Smidt refererer til, var der rigtignok en kommentar, der rettelig hørte til i Ekstrabladets Nationen, men den blev straks irettesat og kontra-mobbet af andre kommentatorer.

Personligt mener jeg ikke, at tonen i Information ofte er rå og hjerteløs, vrissen, humørforladt og værst af alt hadefuld. Nedrighed sat i system. Tværtimod er tonen ofte det modsatte, kærlig og med et blink i øjet, også mellem de tydeligt markerede fløje, ja, selv mellem kommentatorerne og deres professionelle modstandere i påvirkningsagenternes lejr. Faktisk kunne Informations debaltspalter være det gode eksempel til efterfølgelse for andre.

Derimod er det selvfølgelig rigtigt nok, at knapt er fortællingen ude, før den er motivfortolket og motivforvansket, hvorefter aktørerne fortæller hinanden, hvem der burde holde op med at mene det rene nonsens. Men det er vel også meningen i en debatspalte. Der skal som i avisen iøvrigt være plads til både nonsens og det modsatte.

Bill Atkins, Vibeke Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Sören Tolsgaard, Henrik Christensen, Jan Weis, Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Bill Atkins,
nu du taler om paranoia som 'erhvervsrisiko', så lad mig fortælle en lille historie, der ikke er helt irrelevant for artiklens tema om web-mobning.

I går var der i en af Informations debattråde en kommentator, der henviste til en anmeldelse af Samuel Rachelins bog om Putin (fremragende anmeldelse iøvrigt) på et website kaldet Kritisk Debat, som jeg ikke kendte. For at tilmelde mig deres nyhedsbrev, skulle jeg naturligvis skrive min email-adresse, men i samme sekund jeg gjorde det, dukkede følgende tekst om på min skærm: "Mener du ikke engelsted@mail.ru, hm, hm?"

Jeg forstår stadig ikke, hvordan det var muligt, eller hvad det betyder? Alene det at fortælle om det virker lidt som at fortælle, at man har været kidnappet af aliens. Ren sølvpapir-hat. Har nogen oplevet noget lignende?

Lise Lotte Rahbek

Jeg forstår ikke koblingen fra en barneønskende kvindes indlæg,
som man uanset om man er journalst eller gnavpotte må kunne blive enige om befinder sig i privatsfæren
og til at påstå at de politiske debatter er hadefulde.

Hvis man hælder alle køkkenskabets ingredienser ned i den samme skål
og rører rundt,
og bagefter påstår at indholdet af skålen ser grimt ud og smager endnu værre,
så er det nok på tide at finde kogebøger og opskrifter frem,
istedet for at angribe køkkenskabets enkelte ingredienser for at være væmmelige.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Poul Smidt: Du skriver: "Hvis nogen kan vise mig en kommentartråd, der har bidraget til et mere retvisende eller nuanceret billede end den oprindelige fortælling, så sender jeg 1.000 kroner til Zoologisk Have i København, så hyænerne kan fodres med stegt flæsk og persillesovs."
Hvad med denne fra gerværende dagblad: http://www.information.dk/comment/941031#comment-941031

Kurt Loftkjær

Indskrænkning af ...

Hvis Poul Smidt med indlægget, som debatredaktionen vælger at give plads til, alene forholder sig til sociale medier eller medier, som tillader anonymitet, så har han min opbakning. Hvem tør ved sine fulde fem, at deltage i en debat, hvor ingen tør stå til ansvar for sine synspunkter?

Hvis han mener, at omfanget af debat på Information bør styres yderligere, så vil jeg påpege, at vi taler om en avis som i ikke så fjern fortid gav rundhåndet plads til læsernes holdninger.

I dag er læserbrevene udeblevet. Det er ikke første gang. Det normale er at der plads til omkring 4 læserbreve, der som undtagelse fra alle øvrige artikler, indlæg, klummer, kommentarer, kronikker m.m. Ikke kan diskuteres som enkeltindlæg på hjemmesiden.

Så hvor Poul Smidt måske ønsker kontrol med og mindre plads til læserne, så vil jeg gøre mig til talsmand for mere plads til læserne samt mulighed for at diskutere de meget få læserbreve, som redaktionen mener at kunne finde plads til i den trykte udgave.

Vi har alt for længe måtte leve med, at journalister i alle afskygninger samt politikere styrer emnevalg og debatter og ofte optræder som om, at de ved bedst. Vi erindrer med beklagelse, at journaliststanden og medieverdenen fik et beklageligt medansvar i den nye og ringere Offentlighedslov. En lov som er Folkets lov.

I håbet om mere plads til læsernes holdninger ønsker jeg alle hæderlige amatørdebatører et godt nytår med megen kritisk og saglig debat, hvor vi står ved hvem vi er og hvad vi repræsenterer. For demokratiets skyld.

Åbenhedskomitéen
/v. Kurt loftkjær

Niels-Simon Larsen

@Poul: Det er svagt af dig ikke at komme på banen. Hvorfor er du ikke gået ind efter de første to indlæg? Der kunne være kommet en udmærket debat ud af det.

Vibeke Rasmussen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Læserbreve udsolgt!

Også i dag er læserbrevene udeblevet. I stedet bringes et af debatredaktøren udvalg fra internetdebatten om "strukturel rasisme".

Dvs. at redaktionen sætter en ensidig dagsorden. Hvad er mon forklaringen på dette og andre tiltag til stadig oftere at indskrænke læsernes alsidige debat?

Hvis et evt. svar fra redaktionen er, at der ikke fremsendes debatindlæg, så vil jeg nævne, at jeg gentagne gange har fået afvist debatindlæg med henvisning til, at Information modtager for mange debatindlæg og derfor må vælge, selv om indlægget er relevant.

Hvordan hænger det sammen?

Jeg har tidligere anmodet redaktionen om en mulighed for at kunne debattere Informations "helt egen verden". For år tilbage havde Information en sådan rubrik, hvor redaktionen beskrev indre forhold, som man mente læserne kunne have glæde af at vide. Hvis man genoptog rubrikken, så kunne læserne få mulighed for at debattere avisen retning.

Niels Engelsted

En mere positiv fortolkning af Informations redaktionelle linie og debatskræmte redaktion kunne være, at både bestyrelsesformand og chefredaktør er rekrutteret fra Berlingske Tidende, hvor de i mange år var ledende kadrer, og at de derfor har brug for mere tid for at finde deres ben i det nye miljø.

Måske er de også usikre og har et ekstraordinært stort behov for ikke at gøre noget forkert. Og det forstår man godt. De har følt på egen krop, at man kan blive straffet af de store og mægtige. Chefredaktøren var den vovemodige leder af den kritiske journalistgruppe på Berlingeren, der ved at skrive om en gammel værnemagersag, fik hidset den danske oligark og ejer så meget op (han var vred over at få sin far udstillet) at solgte Danmarks ældste avis og de konservatives hoforgan til en kapitalfond i London. Og i den forbindelse mistede Informations nuværende bestyrelsesformand også sit job. At Christian Jensen og Lasse Bolander ikke ønsker dette gentaget, kan man ikke fortænke dem i.

Dorthe Jørgensen

Jeg tror ikke, at Poul Schmidt er ude efter Informations debattører. Sådan læser jeg i hvert fald ikke hans indlæg. Han går mere efter andre medier, hvor man f.eks kan optræde anonymt og hvor der ikke synes at være nogen nedre grænse for, hvad det er tilladt at udgyde. På Politikens debatside f.eks er der en hård kerne af debattører, der kan være så ubehagelige og ind i mellem så ekstremt racistiske, at det ingen steder hører hjemme. Dér kunne man i dén grad godt savne en form for redigering. Al god debat fortoner sig i tågerne, når det bare bliver til et spørgsmål om, hvem der mest raffineret kan rakke andres synspunkter ned. Og så er det ikke engang Nationen, jeg taler om!

Sören Tolsgaard

@Dorthe Jørgensen -

Almen debat omkring dårlig netkultur er klart nok den erklærede hensigt med Poul Smidts skriv.

Eftersom webmaster på Information har sakset flittigt på det seneste, kunne man formode, at dette skriv også har adresse til her bortdømte indlæg og irettesatte debattører, som naturligvis føler sig krænkede, om end jeg flere gange snarere har måttet anskue den stedfundne trang til censur som begrundet i politisk styring, men nu i kraft af Poul Smidts skriv motiveret og retfærdiggjort af, at man ikke ønsker at være en gylletank for gnavpotter.

Det principielt allermest utilfredsstillende ved hele problematikken, er for mig at se, at webmaster her somde fleste andre steder, anvender sin uindskrænkede magt til ikke blot at bortdømme uden rettergang, men tillige til at slette alle spor, idet alle kommentarer, som efterfølgende refererer til en sådan hændelse, ofte slettes lige så nådesløst.

Det er for mig at se et demokratisk problem, og når Information lancerer en "debat" om dette væsentlige spørgsmål, forekommer det mig, at Poul Smidt anvendes som systemets nyttige lakaj, ikke mindst i betragtning af, at hans oplæg til debat er meget vanskeligt tilgængeligt i netavisen, hvor det forum, som Informations egen censur faktisk jævnligt rettes imod, helt konkret befinder sig.

Poul Smidt efterlyser "venlighed, menneskelighed, overbærenhed, imødekommenhed, hæderlighed og humor. Lidt mere grundighed er heller ikke at foragte. Nytårsønsket er med andre ord, at storsind og anerkendelse af de politiske modstandere nyder fremme, at det politiske indhold får et løft og det personlige fnidder et dyk.."

Tag den, alle I gnavpotter (undertegnede inklusive), men tillad os også lige at minde om, at webmasters nidkære anvendelse af sletteknappen ikke er udtryk for ret mange af de ovennævnte egenskaber.

Informations langt overvejende hæderlige debatpanel har en indbygget vilje og evne til at varetage konfliktstoffet - resulterende i bedre stemning og mere nuanceret debat end omsiggribende censur.

Det tyder på at Poul Smidt, ligesom så mange andre, har stor respekt for dansk parlamentarisme ... og ser det danske valg som en demokratiets festdag. Allerede hér går det jo galt.

Niels-Arne Nørgaard Knudsen

Forudsigelserne siger at det bliver en "beskidt" valgkamp der kører på personer. Hvem modererer politikerne?

Vibeke Rasmussen

I Poul Smidts indlæg er der mange gode betragtninger,. Betragtninger som erfaringen viser, at Informations debattører meget gerne engagerer sig i at debattere … debatter som erfaringen så også viser, at Information til gengæld ikke er så begejstret for. Hvilket vel også er grunden til at ovenstående indlæg ikke er promoveret på forsiden?

Mht til de indlæg fra 'herværende', som Poul Smidt kort hentyder til, havde kvinden, der følte sig forurettet over behandlingen i kommentarfeltet, haft rig mulighed for at være med til at styre 'tonen' i debatten, ved selv at have deltaget i den. I stedet for, som tilfældet var, bare at råbe sit budskab ud i rummet og derefter vende ryggen til og passivt, 'smugkiggende', at konstatere, hvordan budskabet blev modtaget. For derefter at formå redaktionen til at trykke endnu et indlæg, denne gang med beklagelser over modtagelsen af det første. Men stadig uden selv at deltage i debatten.

At man som skrivende selv kan være med til at påvirke en debat, kunne man se et glimrende eksempel på i en anden debat om samme emne, barnløshed, men om frivillig barnløshed, hvor indlæggets ophavskvinde allerede i anden kommentar meldte sig på banen. Dermed gav hun ikke kun en forklaring på, hvorfor hun havde skrevet indlægget – nemlig på opfordring – men hun også synlig- og ikke mindst menneskeliggjorde sig selv. Hun viste, at der var en person bag indlægget. Jeg tror ikke, at hun bagefter hverken følte trang eller havde grund til at klage over tonen i den efterfølgende debat.

Men i det hele taget forstår jeg ikke, at ikke flere ind- og oplægs-bidragere – Poul Smidt inklusive! – føler både lyst og trang til at deltage i den debat, deres 'skriv' giver anledning til. Ét af de mere kuriøse, var manden der klagede over, at det kun var eliten, der blev hørt i debatter. Deadline blev nævnt som eksempel. Seriøst? Alligevel glimrede han med sit fravær i den efterfølgende debat, i stedet for at gribe chancen for at blive hørt, læst, set og debattere hér.

Men måske opfattes debatterne her ikke som væsentlige eller prestigiøse nok? Jeg må indrømme, at for mig personligt er de ofte langt mere givende, end hvad der foregår i Deadline!

Niels Duus Nielsen, Holger Madsen, Henrik Christensen, Sören Tolsgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Desværre forveksler mange disse ytringsfabrikker med ytringsfrihed, men både Facebook og Twitter er så marginale i forhold til de redigerede journalistiske medier, at man kan glemme dem og indlede en fornuftig rengøring de toneangivende steder."

Det er nu ikke min opfattelse, at Facebook og Twitter er marginaliserede. Mig bekendt leverer de to medier langt oftere idéer, stof og emner til de 'etablerede' mediers skrivende medarbejdere, end debatterne på samme mediers debatsider gør. Ligesom det også er min opfattelse, at de 'etablerede' mediers journalister går langt mere op i kommentarer – og antal delinger! – på Facebook, end i kommentarer på selvsamme mediers egne debatsider.

Og ud fra min sporadiske læsning af åbne facebook-debatter er der dér i langt højere grad brug for "rengøring". Nu kender jeg kun Nationen af omtale, men kommentarerne dér kan dårligt være mere hade- og ondskabsfulde, end hvad jeg med jævne mellemrum kan læse på – ja selv på 'selveste' Deadlines Facebook-side!

"Der er brug for redigering, inden debatten kvæles af den forståelige selvcensur."

Pt deltager jeg kun aktivt her på Informations debatsider – hvor jeg også følger debatter, jeg ikke nødvendigvis selv har behov for at ytre mig i, hvorimod jeg sjældent orker at læse debatter på andre avisers digitale debatsider, med al deres verbale mudderkastning – og er, som nok de fleste her, blevet 'ramt' af moderators fjernelse af indlæg. Som regel sker det, uden at jeg har nogen anelse om, hvad grunden er. Og der kan jeg forsikre Poul Smidt om, at det, redigering, skam også sagtens kan medføre selvcensur. Efter den første følelse af krænkelse, som for mit eget vedkommende altid, stadigvæk, følger med en sletning, må jeg indrømme, at jeg efterfølgende er lidt mere påpasselig med, hvad jeg skriver, for ikke at risikere endnu en sletning. Rolig nu! Det går over igen. Men det er altså ikke sådan, at man automatisk kan gå ud fra, at det ene udelukker det andet. Eller at det andet medfører det ene.

Niels Duus Nielsen, Holger Madsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Kære alle debatdeltagere,
Jeg er først nu blevet i stand til deltage og besvare bedst muligt. Det er mit ansvar, at jeg skrev generelt uden at navngive medier, uden at identificere de få, der blev kritiseret, så det blev en debatbegyndelse med det spørgsmål, kan vi ikke alle bidrage til at gøre det lidt bedre, et nytårsforsæt i valgåret.
Jeg er mest enig med kritikken af, at jeg burde været gået ind i debatten tidligere, ja ennda efter de første to indlæg hvor vi kom i gang med noget som lå noget fra mit egentlige tema. Efterlysningen af artikelskriverens deltagelse er relevant, og jeg har altid gjort mig den ulejlighed at komme tilbage, denne gang for sent af tekniske årsager.
Mellem jul og nytår fangede jeg et indlæg fra DRs generaldirektør, som lovede en kommenterende præst en stor rolle i radiofoniens fremtidige kirketransmissioner. Det var selvfølgelig et falsum, men så meget autoritativt ud. Det lod sig gøre, selv om det var i et af de mediehuse, der fordrer navn på bidragsskriveren. Så jeg er stadig af den opfattelse, at mediehusene bør redigere. Man kunne forsinke alle indlæg et par timer. Man kunne redigere og frasortere indlæg, der intet har med sagen at gøre. Man kan kræve navn og adresse så vi ved, hvem vi skriver med.

Nogle bidragydere mener,mat trådene i Information ikke er så ringe endda, andre efterlyser konkrete eksempler. Der er jo eksempler hver dag mange steder. Den ene dag åbnes en tråd med, at artiklen er skrevet af en " arrogant stodder", den næste dag beskylder de fem første hinanden for at være uvidende. I tråden efter mit indlæg er der motivfortolkninger, som er uden mening. Og der er kommentarer som pænt inddækker min læsning af trådene. Selvfølgelig er trådene i Information anderledes end så meget andet, og trådene efter Ejvind Larsens meget anderledes end den verbale
mobning, jeg rettede skytset imod. Her havde jeg ikke regnet med at blive misforstået, jeg bidrager jo gerne til debatten i Information fordi der almindeligvis er en meget kvalificeret debat med undtagelser i nogle tråde. Jeg vil nu alle læse kommentarerne igennem igen og vende tilbage. Men jeg beder jer huske, at jeg omtalte mig selv som den sidste demokratiromantiker. Jeg synes vi kan gøre det bedre, og jeg skrev generelt og uden direkte kritik af nogen enkeltpersom og noget enkelt medie så det kunne blive principielt. Det lykkedes ikke helt, men det skal ikke afholde mig fra nye forsøg. vh PS

Gert Selmer Jensen

Det kan altså også være befriende at læse indlæg, hvor meningen/holdningen, kan spises med kniv
og gaffel.! Og ikke med lup og pincet.! Ikke dermed ment at debatten skal henfalde til EB, og twitter-
niveau. Det er ubrugeligt.
Der kan dog også væves og tygges,meget detaljeret og ud i det uendelige, hvor man, (i hvert fald jeg), tænker, det her rokker jo ikke en millimeter, ved noget som helst. Det drukner i indfaldsvinkler.
+,plus +,plus +, plus+, giver nul. Det kan også blive for pænt.!

Kurt Loftkjær

Hvem skal udøve censuren?

Mit udgangspunkt at censur i princippet er uvelkomment i et land, som siden 2001 er blevet mere lukket og som er styret af de kræfter, vi kender fra krigstilstande, hvilket passer med at den danske nation rent faktisk befinder sig i en angrebskrig. Hvorfor skal debat indskrænkes i en tid, hvor borgernes indseende i den offentlig forvaltning er mindsket og i en tid, hvor Information trykte debatsider er blevet reduceret væsentligt?

Det kunne være spændende, at høre om Poul Smidt selv ønsker stå for cesuren på debatsiden og uanset han selv vil eller. ej om hvilke kriterier, der skal ligge til grund for censuren.

Tænkes der på censur af uønskede meninger, uønskede emner, uønske personer m.m. Skal der udøves uønsket indirekte censur forstået på den måde, at det er avisen, som alene sætter dagsordnen for emner, som må diskuteres. Må kritik ikke rettes mod avisens artikler, journalister oredaktører? Er det udelukkende anonyme eller uforskammede, som skal bortcensureres? Hvem skal kontrollere en evt. censor således, at han ikke misbruger sin mægtige post.

Hvis det ikke skal være dig, Poul Smidt, har du så et forslag til hvem det så skal være?

Det er svært at se, at censur er en reel mulighed. Man bør dog overveje at kræve, at enhver debattør kan identificeres af os alle. God tone bør være en selvskreven regel.

PS: Forleden så jeg en udsendelse om PH's Danmarksfilm, som blev underkendt af tre censorer. Der skulle gå mere end 25 år, før man kunne gense en rekonstruktion af filmen, som den blev skabt i 1935. Når man læser Hans Hertels PH-biografi betegnes den ".... ikke bare som et hovedværk i dansk dokumentarisme, men også et knudepunkt i 30'ernes totalmobilisering af kulturlivet i Hitlers skygge"

Vibeke Rasmussen

Kurt Loftkjær, hvis jeg må gi' mit bud? Så mener jeg, at man bør skelne mellem censur og moderation. Jeg skal ikke udelukke, at der foregår censur i debatterne her, hvilket i så fald er dybt problematisk. Mens derimod moderationen gør, at debatterne ikke udvikler sig til, hvad der foregår i mange andre debatfora, med Nationen som det nok største skrækeksempel.

Selv om jeg bliver vred og … nå ja, føler mig krænket, når en af mine kommentarer uden grund bliver slettet – også kommentarer hvor jeg, naturligvis høfligt, beder moderator om en forklaring eller foreslår, at man i stedet for at slette en kommentar, udskifter teksten med en standardtekst om, at "kommentaren levede ikke op til reglerne, osv", som man kan se det andre steder – så er jeg alligevel glad for, at der bliver foretaget denne moderation. Som jeg ser det, gør det Informations debatter værd at følge, uden at man samtidig føler behov for åndelig beskyttelsesdragt. Og at deltage aktivt i, uden al for megen nervøsitet for risikoen, at man vil blive angrebet eller sjoflet verbalt.

Du spørger, om man ikke må kritisere avisens artikler, journalister og redaktører. Næ, næ næ næ næ det må vi ikke! Og helst heller ikke Ritzau. Der har vi så et område, hvor selvcensuren kan sætte ind. Hvis man ellers har 'luret' reglen, for den står ikke specifikt beskrevet i spillereglerne.

Hvad der derimod står beskrevet, er bl.a., at

"6) Information er ikke ansvarlig for indholdet af indlæg fra tredjepart. Men vi forbeholder os retten til at fjerne indlæg, som er usaglige og stødende."
[… og …]
"Debatten på information.dk modereres løbende af vores debatvært. Har du henvendelser eller klager vedr. debatten online, kan du kontakte debatværten [link til mailadresse]."

Der står også, at

"8) Debattører skal deltage under fuldt navn."

Jeg må indrømme, at det for mig har været meget grænseoverskridende, således at måtte opgive en del af min anonymitet, men samtidig har jeg accepteret det som et vilkår, hvis jeg ønskede at deltage. Og jeg forstår ikke rigtig dem, der omgår denne regel. Men, fx kommenterede jeg, meget sporadisk, på Politiken, før de indførte, at man skulle oplyse … fødselsdata! Der gik/går grænsen for mig. Interessant nok, har debatten på Politiken alligevel, efter at denne regel blev indført – som muligvis siden er blevet ændret? Er, om jeg så må sige, blevet 'modereret :) – udviklet sig til ren mudderkast og gensidig sjofling, så dét, at man skal stå ved, hvem man er, er åbenbart ikke nødvendigvis en sikring mod, at debatten kører af sporet. Eller at den hurtigt kan blive voldsomt uinteressant at følge. I hvert fald for ikke-deltagende udenfor-stående.

Personligt kan jeg så godt ærgre mig over, at det følgende også fra "spillereglerne", nemlig håbet om en dialog med journalister og redaktører, kun yderst sjældent manifesterer sig her i debatterne:

"Det er vores håb, at information.dk vil være et sted for en levende og konstruktiv debat og give læserne mulighed for at gå i dialog med journalister, redaktører og ikke mindst hinanden."

Niels Duus Nielsen, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

@Vibeke Rasmussen

Tak for dine relevante betragtninger. Jeg vil bl.a. fastholde, at der er en risiko for censur uanset dit valg af det mere behagelig ord "moderation". Når jeg vælger ordet "censur" skyldes det, at nysproget presser sig ind over alt i vores liv. Det er vigtigt at melde klart ud. Under alle omstændigheder vil indgreb i en debat med visee undtagelser lede til mistanke om motiverne.

Hvorfor er det grænseoverskridende for dig ikke at kunne være anonym samt at du skulle oplyse din alder?

Vibeke Rasmussen

Kurt Loftkjær, ja, der bliver vi så ikke enige. Jeg vil stadigvæk fastholde, at 'censurering' er at fjerne kommentarer, der giver udtryk for uønskede synspunkter, meninger og holdninger, som jeg kan forstå, at det blandt andet er sket i debatter, der omhandler Rusland, mens 'moderation' hovedsageligt er at fjerne kommentarer, der 'håner, spotter og latterliggør' andre, det være sig Net-værten, indlægsholdere eller medkommentatorer. Men når jeg nu skal prøve at definere forskellen, må jeg da indrømme, at det kan være svært at definere en klar skillelinje mellem de to begreber og udøvelsen af dem. Så …

Med hensyn til det grænseoverskridende: Ja, dét kan også være svært at forklare. Ikke mindst i en tid hvor dét at få opmærksomhed og være på er så ønskværdigt for så mange. Og det ønske har jeg simpelthen ikke, og jeg forstår det heller ikke. Jeg er, og har altid ønsket at være, privat. Jeg vil til hver en tid stå inde for og være parat til at forsvare mine meninger og holdninger, også når de, hvad de jævnligt gør, går imod flertallets. Og altså også stå frem med navns nævnelse, når det nu, suk ;) er kravet for at kunne udtale mig hér på siden. Men det er så ikke det samme, som at sige at jeg nødvendigvis har behov for altid og i enhver situation at åbenbare mine holdninger, og da slet ikke offentligt eller over for fremmede.

Du vil fx aldrig, med min billigelse, få mig at se på tv, ja, jeg tager faktisk hellere en omvej, end jeg vil risikere at gå ind foran et filmende tv-hold. Hvilket alligevel ved et par lejligheder er sket, og hvor jeg, i øvrigt til de pågældendes store forbavselse, har måttet afvise at udtale mig 'til kamera'. Jeg prøver også så vidt muligt at undgå at komme med på fremmede menneskers hjemmevideoer og private fotos og har heller ikke noget ønske om at være på Facebook. Mig i en selfie? Not if I can help it!

Og nu har jeg allerede røbet langt mere om mig selv, end jeg har lyst til! Men håber, at det besvarer dit spørgsmål. Jeg vil bare gerne fortsat være privat. Det har således intet med fx frygt eller med ikke at ville stå ved mig selv og mine meninger at gøre.

Men … kunne det egentlig ikke være interessant (også) at høre svaret på et lignende spørgsmål, fra dem der vælger ikke at benytte deres eget navn?

Vibeke Rasmussen

PS
Det grænseoverstigende i Politikens krav om at få oplyst de første seks cifre i debattørernes cpr.nr. bestod ikke i dét at skulle opgive alder men i at skulle afgive private oplysninger. Selv om det er blevet sværere og sværere og sikkert efterhånden også er helt omsonst, prøver jeg alligevel stadigvæk, måske lidt naivt, så vidt muligt at bevare mit cpr.nr. som … noget privat.

Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt, fra Politikens Debatregler denne besynderlige, unødigt udelukkende og hæmmende 'paragraf':

"For at sikre at debatten føres i en sober og saglig tone, er det ikke tilladt at skrive kommentarer, der

• er præget af mange stave-, komma- og sprogfejl - herunder gør overdrevent brug af STORE bogstaver"

Er vurderingen da, at fx ordblinde, eller de mange der kløjs i kommareglerne, skriver specielt beskidt og usagligt!?