Klumme

Overgreb?

I USA kan du blive beskyldt for grov forsømmelse af dine børn, hvis de er under 11 år, og du lader dem gå hjem fra legepladsen alene
Debat
26. januar 2015

Verden er et farligt sted. Det er en kendsgerning.

Men hvad bør man egentlig advare børn imod? Da jeg var lille, frygtede vi atomkrigen og russerne. I dag siger mange små, at de er bange for den globale opvarmning og terror; om end mange af dem nok er mere nervøse for, hvorvidt deres venner gider hænge ud med dem, eller om deres forældre skændes.

Hvad med den nære verden? Her vil et flertal af danske forældre nok mene, at det er essentielt, at skolebørn lærer tillid som en grundlæggende værdi. Og at langt de fleste voksne er flinke.

»Du skal ikke gå med fremmede«, er godt nok fortsat gængs lærdom, men faktisk siger al tilgængelig statistik, at de fleste overgreb mod mindreårige begås af dem, der ifølge overleveringen skulle passe på de små. Forældre, stedforældre eller anden nær familie og venner begår langt mere vold og flere overgreb mod sårbare børn og unge, end tilfældige mennesker de møder på gaden, gør. Men den form for lærdom er kontraintuitiv. Der dør som bekendt langt flere passagerer eller fodgængere på gaden end flypassagerer. De færreste er bange for biler – rigtig mange lider af flyskræk.

Angst er ikke logisk.

Men det betyder ikke, at man ikke kan anvende logik eller sund fornuft i sin opdragelse. Og her kommer Danielle og Alexander Meitiv ind i billedet. De bor sammen med deres to børn på 10 og seks år i Silver Spring, en bydel tæt på det nordvestlige Washington DC, hvor jeg bor. Det er et helt almindeligt middelklassekvarter. Ikke prangende, men så langt fra en farlig eller ghettoiseret bydel, som man kan komme. Med hunde, legepladser, parker og indkøbssteder. Tænk en almindelig dansk by i provinsen.

De to voksne er begge videnskabsmænd. Og de tror på, at børn har godt af selv at opleve så meget af verden som muligt – at børn kan selv. Det kaldes free range parenting i USA – lige som man kan have frilandshøns i det danske. Og det er ikke særligt vildt, selv om bevægelsen har både en hjemmeside og en organisation, man kan melde sig ind i. Én af de ting, søskendeparret har fået lov til, er at gå hen til legepladsen og hjem igen uden voksent selskab. Den ene legeplads ligger 500 meter væk, den anden halvanden km.

»De kender færdselsreglerne meget godt,« har deres mor forklaret til de amerikanske medier, efter at de to børn blev samlet op af en politibil i december og kørt hjem. Flere voksne havde ringet 911 (alarmcentralen i USA), og da Alexander Meitiv ikke omgående ville skrive under på, at han ville indgå i et samarbejde med de sociale myndigheder om en ’handlings- og sikkerhedsplan’, sagde betjenten, at børnene i så fald ville blive tvangsfjernet med det samme.

Det var der ikke meget frilandsbetjent over, men den pænt op-bragte far skrev under mod sin vilje. Senere har der været adskillige besøg i hjemmet, og børnene har fortalt, at betjentene under den korte køretur hjem spurgte dem, om de ikke vidste, at »verden er et farligt sted«. Og myndighederne er også efterfølgende dukket op på børnenes skole og har interviewet dem uden forældrenes vidende.

»Vi vil gerne vise vores børn, at verden ikke er så farlig endda. Vi er selv vokset op i New York i 1970’erne, hvor vi fik lov til at udforske vores eget kvarter til stor glæde for os,« har Danielle Meitiv sagt til Washington Post.

»Og vi tror ikke, der kommer noget godt ud af helicopter parenting (det, man i Danmark kender som curlingforældreskab). USA er faktisk sikrere i dag end dengang, og vi vil gerne give vores børn en oplevelsen af selvbestemmelse og frihed.«

Men det kommer der næppe noget ud af. I staten Maryland – hvor familien bor – siger loven nemlig, at børn under otte år ikke må være alene uden at være i følgeskab med en person over 13.

Man kunne trække på skuldrene, men sagen er langt fra den eneste. Flere børn er blevet fjernet fra hjemmet af lignende grunde. Og det i et land, hvor eksemplerne på, hvad man i mangel af bedre kunne kalde ægte børnemishandling, er legio. Men hvor al statistik om bortførelser og kidnapning derimod viser en stærkt faldende tendens – fra de i forvejen meget lave tal. Ikke meget Land of the free her med andre ord.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington D.C.

Klummen er udtryk for forfatterens egen holdninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her