International kommentar

Hvad skal provokationer nytte?

Hvad skal islamkritisk satire gøre godt for i et land, hvor muslimer er underrepræsenteret i eliten og overrepræsenteret i samfundets randzoner – og hvor et højrepopulistisk indvandrerfjendsk parti står til sejr?
22. januar 2015

Hvad skal det gøre godt for?

I dag stiller vi sjældent spørgsmålet, men sådan var det ikke i gamle dage: Hvad man end foretog sig, forventede folk, at noget måtte det gøre godt for. F.eks. begreb musikkritikerne i min barndoms baggård ikke, hvorfor jeg slæbte rundt på en violin? Hvorfor spille violin, når der fandtes et instrument som en guitar?

I dag forventes vi alle at have en selvfølgelig ret til at passe vores egne sager. Hvad de skal gøre godt for, det vedkommer ikke andre. For det, som er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for dig.

Hvor anakronistisk spørgsmålet er blevet, bliver måske klarere, hvis vi omformulerer: På hvilken måde er det, du gør, godt for samfundet?

Nu kan der jo være forskellige meninger om, hvad der er godt for samfundet – og om, hvad vi skal forstå ved ’et samfund’ for slet ikke at tale om ’et godt samfund’. Men det forklarer stadig ikke, hvorfor selve spørgsmålet lyder forældet. Som om friheden for enhver til at opføre sig som man vil ikke længere afhang af det samfund, hvori vi gør brug af denne frihed.

Samfundets randzoner

Det gælder fortsat, at det samfund, vi lever i, kan både forbedres og forværres – ja, i værste fald ødelægges. Og derfor må der også være situationer, hvor det ikke er urimeligt at stille sig netop dette spørgsmål.

Som nu i Frankrig, hvor to muslimske brødre, født og opvokset i en forstad til Paris, med koldt blod myrdede en stor del af redaktionen på en islamkritisk satireugeavis i hjertet af Paris, og en anden mand med samme baggrund med koldt blod myrdede fire jøder, der var ude at handle. Nu spørger alle, hvilke konsekvenser ugerningerne vil få for det franske samfund.

På spørgsmålet om, hvad jihadterrorhandlinger skal gøre godt for, har jihadisterne selv et klart svar: De skal fremprovokere frygt, mistillid, usikkerhed og skærpe konflikterne i et demokratisk samfund og svække det. Dermed fremmes nemlig jihadisternes dagsorden, som er at opbygge et islamisk diktatur på ruinerne af det demokratiske samfund. Det er selvfølgelig ikke et stuerent svar.

Men det fritager os ikke fra spørgsmålet om, hvad et islamkritisk satiremagasin skal gøre godt for i et land, hvor folk af muslimsk baggrund er stærkt underrepræsenteret i samfundets eliter og stærkt overrepræsenteret i samfundets randzoner. Og hvor et åbent islamfjendtligt parti står til at blive landets største.

Obskøne positurer

Nogle vil mene, at spørgsmålet ikke kun er anakronistisk, men efter angrebene i Paris også upassende. For intet svar i verden kan tillades at forklare og rationalisere en massakre. Blot betyder dette ikke, at der ikke findes et svar.

En slags svar er, at for satiren er intet helligt og mindst af alle de ting, som andre holder hellige. Hvis satire alligevel holder noget helligt, er det friheden til at provokere alt og alle uden at skulle svare på spørgsmålet om, hvad det skal gøre godt for.

Dette er naturligvis lettere at sige for provokatøren end for hans offer. Især når provokatøren har en offentlig megafon til sin rådighed, mens den provokerede må nøjes med en knytnæve i lommen. Det er lettere at sige for den, som i sidste ende bestemmer, hvem og hvad der skal provokeres. At fremvise profeten Muhammed uge efter uge i mere eller mindre obskøne positurer og dermed provokere muslimer er et valg blandt andre. Ikke at provokere jøder på samme måde er et andet.

Satirens rolle er at provokere, og det ligger i provokationens natur, at reaktionerne ikke altid kan forudsiges. Men det har unægtelig betydning, hvem der provokerer hvem og i hvilken sammenhæng. Provokation er en krævende form for menneskelig kommunikation. I bedste fald åbner den for kritisk refleksion og ny dialog. I værste fald kan man dø af den. Som kommunikationsform fungerer provokationer bedst, når provokatøren og den provokerede deler kulturelle referencerammer og sprog. Bedst fungerer den også, når provokationen retter sig mod magtfulde og ikke magtesløse, hvilket gennem historien da også har været satirens indlysende position og funktion. Som nu er knap så indlysende.

At pisse i andres telt

For det er svært at se, hvordan det islamkritiske satiremagasin i Paris havde det franske samfunds mægtige som mål, når det gang på gang viste profeten Muhammed med bar røv eller bedrev tilsvarende hån. Vel kan islam være taknemmelig skydeskive for satire – og jihadismen et absolut yndlingsmål for den (med de 72 belønningsjomfruer i himlen osv.). Men på et tidspunkt, hvor Frankrigs måske snart største parti, Front National, gerne vil jage landets muslimer i havet – og hvor angreb på muslimer og muslimske institutioner nu optrappes (omkring 30 moskeer er beskudt, udsat for brandbomber, svinehoveder og graffiti siden terrorangrebene i Paris), bliver min latter siddende i halsen. Og jeg har svært ved ikke at spørge: Hvad skal det hele gøre godt for?

For under disse omstændigheder er sådanne provokationer vel især velegnede til at provokere angst, aggression, mistænksomhed og mange andre ting, der øger konflikterne i et demokratisk samfund og svækker det.

Det er let, når udfordringen komme fra oven eller udefra. Der er forskel på at pisse i sit eget telt og i andres. Det meste af den satire, vi kender gennem historien har været af den første slags – også den satire, som i det korte arabiske forår blomstrede op i den muslimske verden. Meget af den satire, vi har set i Europa i det seneste årti, fra Jyllands-Postens Muhammedtegninger og frem, har været af sidstnævnte slags. Megen latter er blevet siddende i halsen. Mange næver har knyttet sig i lommen. Og alt for mange næver er taget op af lommen.

Man gør sig det også for let, når ytringsfriheden gøres til mål frem for middel. Og når retten til at provokere alt og alle skal anses for at være hævet over enhver diskussion om, hvad det skal gøre godt for.

© Göran Rosenberg og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Max Johnson
  • Jens Falkesgaard
  • Gert Selmer Jensen
  • randi christiansen
  • Michael Bruus
  • Ed Epstein
  • Torsten Jacobsen
  • Lars Jorgensen
  • Steffen Gliese
Max Johnson, Jens Falkesgaard, Gert Selmer Jensen, randi christiansen, Michael Bruus, Ed Epstein, Torsten Jacobsen, Lars Jorgensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Satire har som regel en pointe, er afvæbnende og overraskende. Satire udstiller, men den håner ikke. Satire, der håner, er propaganda.

Steffen Gliese

Lars Jørgensen, det er ret uhyggeligt at læse kommentarerne til gengæld, der ser sig selv som reflekterede, men er totalt stupide. Tolerance ses af Søren Villemoes som accepten af, at man får lort smidt i hovedet - men det er nu engang kun tolerance den ene vej. Ægte tolerance ville afstå fra at smide lort i hovedet på andre, især om emner, man reelt set intet har med at gøre.
En noterer, at du godt nok ikke er journalist - og nej, tak guderne for, at der er andre end dårligt uddannede journalister, der tager ordet.

Toke Andersen

Jeg har virkeligt prøvet. Ovenstående er gennemlæst flere gange i et ærligt og vedholdende forsøg på at finde den mindste flig af visdom eller bare enkelte relevante refleksioner. Men desværre. Sjældent har jeg læst noget så ignorant og patetisk. Intet i ovenstående kan gøres til baggrund for meningsfyldt debat.

Ikke alene har Goran Rosenberg misforstået præmissen for fredelig pluralistisk sameksistens på normale demokratiske præmisser.
Han har totalt misforstået religionernes, og i særdeleshed den moderne udgave af Islam, funktion som magtideologi og social kontrolmekanisme.
Han fatter dertil tydeligvis ikke hvad satire er, hvordan den virker eller hvordan den finder sin legitimitet.

Hvordan en så retarderet omgang ligegyldigt bla bla, er kommet igennem nåleøjet må stå for Informations regning.
Det er heldigvis ikke udtryk for avisens normale standart.

Læs fx : http://www.information.dk/521995
Et reelt forsvar for menneskerettigheder kan ses på bundlinjen - bedre kan det næppe siges.

Mona Jensen, Christian Harder, Vibeke Rasmussen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Artiklen er et udtryk hvor galt det står til med at forstå værdien af det frie ord. Pænhed frem for sandhed.

Fra barnelærdommen ihukommes:

"Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller."
http://dendanskesalmebogonline.dk/salme/784

Den salme synges åbenbart ikke øst for Øresund. Måske er det en ny kulturel skillelinje, der skal tegnes ind i atlasset?

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Nej, Toke Andersen, det er altså DIG, der ikke har fattet, hvad tolerance imellem mennesker, der skal leve sammen i et samfund, går ud på. Hvad er formålet med at forholde sig til andre menneskers religiøse forestillinger? Kun en arrogant forestilling om at sidde inde med sandheden afviser i den grad at give plads til andre menneskers legitime ret på den respekt, enhver i et frit, demokratisk samfund har krav på som borgere.
Jeg er TRÆT af, at al debat drukner i at dukke muslimerne, som om de har nogen som helst betydning for, hvordan dette samfund fungerer. Det har de faktisk kun marginalt.

Steffen Gliese

Ja, Lennart Kampmann, hvad skal det nytte andet end at bekræfte majoriteten i sine for-domme om mindretal med andre trosforestillinger og moral end én selv.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Satirikerne er vores dages sidste modige mænd. De tør hvor andre tier.

Hvis vi ikke længere kan lade satiren ramme alt og alle, er vores demokrati og frie verden ved at glide os af hænde. Frihed er aldrig gratis.

(Orwells 1984 skulle oprindeligt have båret titlen "Europas sidste menneske".)

Respekt for religiøse autoriteter fører ikke til andet end krig mellem organiserede religioner. Satirikerne underminerer religiøs autoritet og udgør dermed et vigtigt værn mod enfoldighed.

Forestil dig endvidere at Helle T-S stillede sig op og krævede at man ikke fornærmer socialdemokrater!!

Retten til at ytre sig frit går forud for retten til at føle sig stødt.

Med venlig hilsen
Lennart
2+2=4

Steffen Gliese

Du deler ikke sag med muslimerne, du har ikke noget at gøre i deres forestillingsverden, så enkelt er det. Hvad der har samfundsrelevans gælder der andre regler for - hvis nogen insisterer på at piske kættere ved moskeen fredag efter bønnen, er der alt mulig grund til at kritisere det, og hvis de gør det indenfor, kan politiet skride ind, for man må ikke udøve vold. Man kan også godt kritisere på, at nogen finder det i orden at piske andre, og man kan lave en skrap satire over det. Hvad man ikke kan er at tørre den enkelte fortolkning af på religionen som helhed. Så stopper festen, så er det ikke sjovt mere.
Er det virkeligt så svært at forstå, at man gør sig til mobber ved at genere andre for de ting, de holder allermest helligt i deres liv?

Jens Falkesgaard, Gert Selmer Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal ikke afholde os fra at kritisere religion. Men kritik er ikke det samme som hån.
Hvad udtrykker f.eks. en karikatur af Mohammed, andet end: Dem der tror på ham her er en samling idioter?
Burde vi ikke koncenterer os om at kritisere troen udøvere i stedet for?
Det kan så være at nogle at dem det går ud over vil kalde vores kritik for en hån mod islam, det må vi så leve med

Jens Falkesgaard, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Du efterlader mig med det indtryk at du overhovedet ikke forstår essensen i ytringsfrihed.

Vi deler da i allerhøjeste grad sag med alle religioner, og helt særligt med de grupperinger der ønsker at omsætte udokumenterede vildfarelser til styreformer.

Gense Monty Pythons "Every Sperm is Sacred" sang fra The Meaning of Life for at forstå hvad satire handler om.

med venlig hilsen
Lennart

henrik hornstrup

Artiklen er typisk opbygget efter sofistisk forbillede: Der opstilles nogle forudsætninger for argumentationen og forledes man til at anerkende disse forudsætninger hænger argumentationen sammen, men falder forudsætningerne til jorden som et falsum, ja så falder hele argumentationen. I dette tilfælder er der adskillige faktuelt forkerte forudsætninger, lad os bare tage et par stykker. Eksempel 1) hævdes det i artiklen at Charlie Hebdo er en islamkritisk satireugeavis, FORKERT! det er ikke en specielt islamkritisk avis, men en venstreorienteret satireavis som tillader sig at kritisere ALLE. Altså en faktuel forkert forudsætning for artiklens argumentation. Eksempel 2) Artiklen påstår f.eks. at avisen ikke kritisere jøder, igen FORKERT. Avisen kritisere som sagt alle. Altså igen en faktuel forkert forudsætning for artiklens argumentation. Eksempel 3) Artiklen har som forudsætning at muslimer er magtløse: igen FORKERT. Det er nemlig ikke muslimer som folk der laves satire med, men en religion. Nogle tilbedere vælger så at lade sig provokere, skønt provokationen ikke er rettet mod dem som personer, men mod en på alle måder særdeles magtfuld religion. Altså endnu en faktuel forkert forudsætning for artiklens argumentation. Og pludselig falder hele artiklens argumentation som et korthus.... Sofistisk argumentationsteknik som sagt. Just my 2 cent.

Steffen Gliese

SÅ FORSTÅ DET DOG: det er OK at gøre grin med muslimer! De er levende mennesker, de kan forsvare sig, de kan håne igen. Når du rammer folk på deres tro, rammer du den i hjertet, så går du efter den menneskelige essens, selvforståelsen, identiteten.
Vi har udviklet et meget naivt forhold til sprog i det seneste årti - det er, som om al den viden og al den erfaring med, hvor kraftigt og dødeligt et våben sprog - og tegninger er et sprog - er, fuldkommen har forladt os. Jeg kan slet ikke kende mine landsmænd igen.
De forudsætninger, du opremser, Henrik Hornstrup, er totalt irrelevante for problemstillingen! Du behandler Islam, som om den er kristendom. Det er den ikke. Den er meget anderledes, vi kan næppe forstå den, jeg kan i hvert fald ikke. Jeg har intet ønske om at blive muslim, endsige gøre det seriøse troens arbejde, der ville sætte mig i stand til at forstå, hvad Islam er for dens udøvere. Og derfor kommer det mig, i en verden, solidt forankret i kristen tankegang, ikke ved.
Dagligdags implikationer af Islam, som er mig på tværs, kan jeg blive irriteret over og kritisere, som hvis det bliver besluttet, at kantinen af hensyn til muslimer ikke serverer noget bestemt. Men jeg kan næppe blive irriteret over, hvis de også serverer noget andet.
Satire, der ikke er hån, men satire, kræver, at den retter sig imod forhold, man har andel i. Satire over verdens mægtige - også en amerikansk præsident - kan også gå, det er et magtsymbol af denne verden.
I det hele taget er det svært at pege på mange andre indskrænkninger end lige netop det at afbilde Muhammed (eller Jahve eller Allah, hvilket aldrig sker, fordi det ikke lader sig gøre). Og det lader sig ikke meningsfuldt gøre at lave satire over en religion, man ikke tilhører. Den bliver altid dum, uvidende og irrelevant.

Gert Selmer Jensen, Vibeke Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Er det virkelig så primitivt, at den heteroseksuelle, hvide mand føler sig trådt for når, når hans normer udfordres af andres livsstil? Så ser han sig berettiget til at håne, spotte og latterliggøre på totalt uoplyst grundlag, som om det var en kamp mellem Brøndby og Hobro. Og med de samme argumenter, den samme rethaveriske og næsten-offeragtige påkaldelse af en retfærdighed, som der imidlertid ikke er nogen øvre instans, der kan tilbyde: der er kun egen moral og gode opførelse at henholde sig til. Kampen for at kunne indtage svinets position er patetisk i mennesker, der selv anser sig for voksne.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Det er den samme gud der står for skud, men det bliver en længere forklaring.
Jeg har dog fået fjernet min tvivl med hensyn til indtrykket af graden af forståelse for ytringsfrihed på din side.

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Ytringsfriheden skal forvaltes med omtanke, Lennart Kampmann. Men dannelsestabet slår igennem, kan man tydeligt mærke.

Jens Falkesgaard, Gert Selmer Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Eller: "man skal ikke kritisere dem, der ikke er til stedet og kan forsvare sig". Det er almindelig god tone.

Jens Falkesgaard og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Peter Hansen
Det er jo fint at påberåbe sig en højere placering på dannelsesstigen og bede om kammertonen men det er ikke det ytringsfrihed handler om.
Ytringsfrihed er dit sidste bolværk mod åndeligt mørke. Ytringsfrihed giver dig mulighed for at være et individ.

Når folk påstår at de taler med gud, skal det være muligt at råbe "bullshit". Så kan de få lov til at bevise at de taler med gud. (hvilket måske medfører anbringelse på en psykiatrisk afdeling eller udnævnelse til pave, who knows). Religion er særligt slemt, idet der henvises til en bog hvis forfatter ikke entydigt kan verificeres.

med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Nej, Lennart Kampmann, religion er det, man bygger samfund på. Andres religion er det, man ignorerer.
Det er så sjovt med denne diskussion om ytringsfriheden - der jo er beskyttet som et forbud mod (forhånds)censur, hverken mere eller mindre. Men når det kommer til paragrafferne om Danmark som kristen nation, kan man lige pludselig godt finde grundlovens bestemmelser irrelevante. Og når det endelig lykkes om halvtreds år at få nosset sig sammen til at revidere grundloven igen, vil det stadig være tilfældet, efter at tilslutningen til kirken er nået at gå op og ned et par gange.
Mennesker er alt for skrøbelige og alt for rethaveriske til at kunne undvære en Gud.

Morten Pedersen

Peter Hansen - det der for mig at se er den farlige dimension er, at det ikke kun er afbildninger der straffes af tærskehold med maskinpistoler. Også al anden kritisk stillingtagen trues med døden, feks al historisk faktuel undersøgelse af tidsperioden og omstændighederne hvorunder Koranen blev skrevet. Så det er censur og selvcensur vi er ved at underlægge os

Steffen Gliese

Og mht. Bibelen er proveniensen jo klar - den er nedskrevne vidnesbyrd om menneskers oplevelser ved omgangen med Gud og hinanden igennem 6-700 år.

Steffen Gliese

Og mht. Bibelen er proveniensen jo klar - den er nedskrevne vidnesbyrd om menneskers oplevelser ved omgangen med Gud og hinanden igennem 6-700 år.

Steffen Gliese

Og så er der jo også ejendomsretten: det plejer at være folk, der klynger sig til ejendomsretten, som om den om noget var Gudgivet, som så også har svært ved at forstå, at de ikke har andel i retten til andre menigheders religionsopfattelse.

Steffen Gliese

- ligesom vi heller ikke skal acceptere ikke at kunne satirisere over, hvad den almindelige muslim foretager sig i vores fælles samfund.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Så det hele handler altså om at vi andre ikke må gøre grin med det du lige mener er rigtigt?

med venlig hilsen
Lennart

Morten Pedersen

Peter, du virker usammenhængende og forholder dig ikke til hvad jeg skriver. Kan du ikke se at det er problematisk ikke at måtte kritisere en religion, som også er en politisk ideologi?

henrik hornstrup

@Peter Hansen
Suk, suk. DU postulerer rask væk at min analyse af artiklens argumentation er totalt irrelevant for problemstillingen! Men Peter Hansen det skyldes alene at du har indført din egen problemstilling i tråden!! Det er vildt navlebeskuende at læse dine bidrag her i tråden. DU tager slet ikke udgangspunkt i artiklen.... Så please, affærdig ikke min argumentation med at den er irrelevant!! Det er faktisk dine kommentarer til artiklen som er irrelevante i relation til artiklen!

Niels Duus Nielsen

henrik hornstrup, din analyse er irrelevant, fordi den er forkert.

1) CH er i den givne kontekst et islamkritisk satiremagasin - magasinet bragte tegninger, hvis formål var at satirisere islam. At de også gør grin med alle mulige andre, gør dem ikke mindre islamkritiske i dette tilfælde.

2) CH har i mindst et tilfælde valgt ikke at kritisere jøder: http://www.worldbulletin.net/news/152585/charlie-hebdo-fired-cartoonist-...

3) Når du skriver, at det er forkert, at muslimer er magtløse (sic!) fordi det ikke er muslimer der laves satire med, men en magtfuld religion, har vi et skoleeksempel på en non sequitur.

Så du afviser artiklen fordi den ikke overholder nogle forudsætninger, som du selv lige har fundet på.

Men dannelsestabet slår igennem, kan man tydeligt mærke, for nu at citere Peter Hansen.

Lennart Kampmann

Dannelse må så her bestå i kun at tale om noget ufarligt og kun på en pæn måde.

Men ok, satire udfordrer jo også den bestående dårskab. Forståeligt at nogle ikke finder den velkommen.

Når jeg møder organiseret religion, trækker jeg mine børn lidt tilbage så det kan passere uhindret uden at sætte sig varigt på dem. Jeg lader dem dog underholde af skolens kristendomslærer og vi taler om det efterfølgende. Jeg forhindrer dem ikke i at tro på nisser og tandfeer (sidstnævnte er populær grundet de efterladte mønter).
Jeg er knap så bekymret for den udvandede folkekirke, der grundet lønudbetaling fra staten ikke længere fører en skarp dogmatisk tilværelse, men blot forsøger at være en spirituel butik for de fleste. Den er hyggelig og til at forlade uden sværdslag. Andre grupperinger er mere ihærdige med at holde på medlemmerne eller genere dem lidt hvis de melder sig ud. Nogle grupper vil bestemme over dig fx. om du må få blod eller spise et eller andet. Her stopper festen så.....

Jeg ved dog at jeg grundet min opvækst er en lutheransk ateist. Lutheranere vil forstå....

Det er dog nødvendigt en gang i mellem at spørge folk om de virkelig tror på det præsten fortæller om søndagen. Særligt hvis de vil have at det skal gælde for os alle.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen

Nej, Lennart Kampmann, "en kulturel elite kan fx i kraft af fælles skoling, fælles viden, fælles smag og fælles interesser opkaste sig selv eller blive udpeget af andre som "de dannede" i samfundet" (citeret efter Den store Danske).

Hvis det var mig, der bestemte, ville jeg selvfølgelig udnævne mig selv til et dannet menneske. Men det er ikke mig, der bestemmer, så jeg må bare konstatere, at den kulturelle elite i dagens demokratiske samfund - i hvert fald, når talen falder på ytringsfrihed - bevæger sig på samme dannelsesniveau som en døddrukken fodboldhooligan, der lige har set sit favorithold tabe. Et sådant menneske er ikke ufarligt, og taler sjældent til sine modstandere på en pæn måde.

Dette er selvfølgelig ikke møntet på dig personligt, Lennart, du er altid meget sober i din argumentation. Jeg ville snarere kalde dig en nyttig idiot, men selv om jeg har ytringsfrihed, synes jeg alligevel, den formulering er for stærk. Så jeg vil undlade at kalde dig noget. Det er vel min ret?

Eller betyder ytringsfrihed, at jeg med vold og magt skal kalde dig noget hånende, spottende og latterliggørende? Nej, for så ville det vel hedde ytringspligt. Eller hvad?

Steffen Gliese

Det nytter ikke at lade som om, verden opstod i forgårs, og at mere end tusind års kristen kultur ikke har fundamental betydning for vores hele tankegang og væremåde.

Lennart Kampmann

@ Niels Nielsen

Dannelse er dermed et bekvemt begreb for dig, idet man jo kan udnævne sig selv til den dannede i kraft af bedre dømmekraft end de udannede. På lige det punkt virker det nøjagtig som organiseret religion.

Provokationerne skal til for at forhindre udbredelsen af ubeviselige tåbeligheder og selvretfærdighed. Provokationerne skal til for at sikre at du og jeg kan tale frit om ting og blive klogere på deres væsen. Provokationerne skal til for at afvæbne rigide strukturer, der griber ind i menneskers forsøg på at leve i fred og fordragelighed.

Provokationerne skal til fordi alle har prøvet at blive mødt med et "Fordi jeg siger det!" når en autoritet er løbet tør for argumenter.

Provokationerne skal til for at komme frem til fornuft.

At du mener jeg er en nyttig idiot tager jeg som et adelsmærke. Jeg har formuleret et budskab, du har læst det og forholdt dig til det. Det der mangler er dybde i forhold til at afgøre hvem jeg er en nyttig idiot for. Det lader ikke til at være for vorherre.

Religion kan bidrage til folks glæde og lykke på utallige måder, hvilket mange glade fortællinger kan bevidne. Det er en trøst når man er presset. Men det er tro, og det er ikke falsificerbart. Der kan ikke opstilles kontrollerede forsøg, og der findes psykologiske forklaringer, der mere elegant kan redegøre for religions indhold.

Mine børn bliver naturligvis glade når tandfeen har lagt en mønt i stedet for den tabte tand.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Det nytter ikke at lade som om verden står stille. Hvilken del af kristen kultur refererer du til? Ansgar, Luther, homo-vielser i kirken?

Det var jo temmeligt provokerende for præsterne at man tillod kvinder at indtræde i standen. Hvad skulle det til for?

Provokationerne er brænde på bålet der oplyser dig.

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Bruus

Ytringsfriheden er et respektløst barn, som trodsigt hyler op om at det vil respekteres.

USA, Rusland, Indien, Kina, samt den samlede arabiske verdens 50+ lande.
Den katolske kirke og det mosaiske trossamfund.
Den engelsksproget verden.
Siger alle far over for den måde ytringsfriheden bruges på, blandt Europas gamle koloni magter.

Ytringsfriheden er et respektløst barn som trodsigt hyler om at det vil respekteres og det står mere og mere alene.

Lennart Kampmann

@ Michael Bruus
Ytringsfriheden er det barn der hos H. C. Andersen råber at Kejseren ikke har noget tøj på.

Ytringsfriheden er dit sidste værn mod tyranniet. Hvorfor skulle man tie?

Satire er frihed.

Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Ytringsfriheden er kun noget værd, når den bliver brugt klogt. Undertiden kan provokationer være nødvendige, men det kræver, at de bliver opfanget, som de bliver afsendt. Ellers er de blot galpen op og nytteløse. Heldigvis er menneske i stand til at træffe den slags afvejninger, når de ophører med at være i deres følelsers vold og opføre sig som hormonfrustrerede teenagere.
Det er bare ikke så let i samfund, der er besat af en anden teenage-illusion, liberalismens.

Gert Selmer Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Humbug. Ytringsfrihed er ytringsfrihed og den er hverken pæn eller hensynsfuld. Den udfordrer, angriber og forstyrrer. Den river op med rode, og den giver ikke noget pænt svar. Den underminerer magten og demokratiserer verden. Den tillader individualisme. Den nedbryder illusioner.

Men man kender først værdien af noget når man har mistet den.

Forestil dig at ytringsfriheden var væk. Så ville du være reduceret til en åndelig slave.

med venlig hilsen
Lennart

Ét er den principielle holdning til ytringsfriheden, noget andet er, hvordan man i den konkrete situation forvalter denne frihed.
Jeg forstår ikke dem, der nægter at skelne mellem de to sider af sagen.
Jeg er helt sikker på, at de selvsamme mennesker i deres daglige liv gør det i utallige situationer, uden at de af den grund føler, at deres ytringsfrihed er truet.
Friheden er aldrig absolut hverken principielt eller konkret; heller ikke ytringsfriheden
Jeg er ikke uenig med Lennart i hans principielle holdning, men den kan ikke stå alene i den konkrete situation, hvor mange andre hensyn end min 'grundlovsikrede' ret til, at sige og skrive hvad som helst (næsten) er i spil.
At insistere på sin ret til at sige præcist, det man føler uden 'filter' er socialt uintelligent. Den slags mennesker får sig hurtigt mange uvenner. også blandt dem som kunne blive venner.
Ønsker man sig en dialog med andre er der ikke smart at starte med bevidst at fornærme dem, Men måske er man slet ikke interesseret i dialog med den muslimske del af den danske befolkning?
Jeg synes man skal vælge sine kampe med omhu. Man skal ikke lade sin skræmme af voldsmænd
Man skal ikke afholde sig fra kritik. Men man skal også prøve at lytte til de andre. Hvad er alternativet til dialog?

Vibeke Hansen

Interessant debat de sidste dage. "Hvad gør det godt for"' spørger Rosenberg. Efter at have fulgt debatten mellem Peter Hansen og Lennart Kampmann, synes jeg Rosenbergs spørgsmål bliver særligt relevant, dels får Peter Hansen fremsat nogle oversete pointer. F.eks. det at vores identitet ligger i vores religiøse ståsted. For muslimer er der ikke blot tale om en figur, på samme måde som mange kristne ser Jesus og iøvrigt alligevel ikke tror på, i hvert tilfælde ikke nok til at efterleve det kristne budskab, der bliver gjort til genstand for satire. Det er hele deres tro og kultur, der bliver latterliggjort. Så er det da et godt spørgsmål, hvad gør det godt for.
Lennart synes at mene, at vi har ret til alt i ytringsfrihedens navn. Uanset hvad Lennart ville ønske, er denne frihed overtrumfet af lovgivningen. Det Lennart efter min mening ønsker, er at vi skal kunne ansvarsfraskrife os vores ytringer, at det skal være lovligt, at håne, true eller presse sin modstander. Sådan fungerer verden ikke. Lennart er i sin fulde ret til at stille sig op på Rådhuspladsen og råbe sin mening højt, men han har ikke ret til at forlange, nogen gider høre på ham eller beklage sig over modråb.
Satire er naturligvis omfattet den samme ytringsret som overalt, også selvom den sommetider bliver brugt lidt udenfor kontekst. Der har Henrik Hornstrup ret i sin beskrivelse af Charlie Hebdo's redaktionelle linie. De er nemlig en satire avis - punktum, ikke for eller imod, men samfundsorienterede. Jeg tror nu Hornstrup tager fejl med hensyn til jøder. Jeg læste en artikel skrevet af en tegner og redaktør, der ved stort lykketræf mødte senere lige den dag. Han var ked af, at angrebet havde gjort avisen til symbol for ytringsfrihed kontra muslimer. Avisen var et meget lille satireblad skrevet til en meget lille læserskare med socialistiske sympatier, hvor symboler faktisk var noget der skal bekæmpes. Han nævnte, at de holdt nok en lav profil ang. Jøder for ikke at inspirere nogen til noget. (Mine ord).
Altså Charlie Habdo, der går ballancegang med ytringsfriheden, kan godt finde ud af at spørge sig selv, hvad gør det godt for, og så undlade at ytre sig lige nu og her.
Samlet set, når vi er færdige med at råbe Ytringsfrihed, har vi ikke fået en eneste muslim overbevist om, at demokrati er vejen frem. Hvis vi havde imødekommet de muslimske indvandrere og VIST dem, hvad demokrati og vestlig levevis kan byde på, tror jeg vi havde overbevist mange flere muslimer. Om de ligger og beder på tæpperne eller vi kun går i kirke til begravelser har ikke noget som helst at gøre med sameksistens. Og hvad FIK vi så ud af det?
Puh, det lettede at bruge sin ytringsfrihed!

Lennart Kampmann

@ Vibeke Hansen

Jeg ønsker på ingen måde nogen form for ansvarsfraskrivelse. Ytringer sker altid med ansvar. Jeg ønsker at alle frit skal kunne ytre sig. En ytring kan gøre dig ked af det. Det kan jo være formålet med ytringen. Så kan man svare igen med en ytring. Jeg er modstander af at man besvarer en ytring med vold.

Demokratiet er indtil nu den mindst ringe samfundsform, hvis man spørger mig. Den rummer et indbygget paradoks: Hvordan skal man med demokratiske metoder imødegå udemokratiske kræfter. Svaret er indlysende: Intolerance skal mødes med intolerance. En trussel mod demokratiet kan ikke rummes af demokratiske kræfter. Derfor er politi og forsvar grundlæggende udemokratiske når der skal handles. Der er ikke basisgruppemøde mens man tæver demonstranter eller bomber "banditter". Demokratiets præmis er at befolkningen er afvæbnet og forsvaret af statens voldsmonopol. (Denne situation forekommer i forskellige grader af afvæbning, hvoraf Danmark er temmelig afvæbnet, mens Canada og USA i mindre grad er afvæbnet).

Begrænsninger af retten til at fremsætte sine meninger, medfører et intellektuelt tabuiseret område, hvor selvcensur florerer. Hvis man ikke må påpege det indlysende tåbelige i at tro på at man kan gå på vandet, hvad må man så?

Det er helt på sin plads at mene at man skal klæde sig på en bestemt måde, fordi man tror på at en guddommelig skaber har meddelt denne praksis gennem en budbringer, der har nedfældet det en gang i fortiden. Det er helt galt hvis man mener at andre skal tage argumentet alvorligt og lave om på deres praksis i den anledning.

Hvis man fortæller et demokrati at man ønsker at ændre det til noget andet, har demokratiet ikke så mange handlemuligheder. Der er plads til alle så længe alle giver plads. Ytringsfriheden er vigtig til at kommunikere dette budskab. Uden ytringsfrihed mister du muligheden for at beholde din plads i demokratiet. Uden ytringsfriheden risikerer du at få besked på at mene at 2+2 er lig med 5.

Hvis man skal takke nogen for friheden må det være Luther. Kirken bor i dig selv. Selv en ateist som mig kan se hvor meget Luther rykkede ved magten.

Med venlig hilsen
Lennart

lennart:
'Begrænsninger af retten til at fremsætte sine meninger'
Det er der vist ingen der taler om - vi beder blot dig og andre om at tænke før I taler eller skriver,tegner

Sider