Kronik

Rusland – løgnens imperium

Løgnen gennemtrænger alt i dagens Rusland. Og det spiller ingen rolle, at ingen tror på løgnene, for løgnens politik kan triumfere, når blot sandheden er fraværende
Præsident Vladimir Putin tonede frem på storskærm til en partikongres i november, flankeret af nationalromantiske symboler. I sin tale anklagede Putin USA for at ville ‘underkaste’ Rusland og det russiske folk.

Mikhail Metzel

2. januar 2015

KRONIK

Dagens Rusland stiller os over for en vanskelighed: Rusland lyver!

Da jeg efter Sovjets sammenbrud arbejdede som journalist, undgik jeg klichérubrikker som Moskva ønsker og Kreml kræver. Læste jeg en overskrift – Russerne invaderer Tjetjenien – tænkte jeg på mine venner i Moskva og fandt den lige så forskruet som Ronald Reagans ondskabens imperium.

Men i dag må jeg skrive det rent ud: Ikke blot er mit fædreland et imperium af løgne. Rusland er selv blevet en stor løgn.

Løgnene kan tage form af simple, faktuelle udsagn: Først påstod Rusland, at der ikke var russiske soldater på Krim – siden indrømmede man, at det var der. Først påstod man, at der ikke var russiske soldater i Østukraine – siden indrømmede man, at det var der. Men kun, fordi de havde krydset grænsen »ved en fejl«. Eller faktisk var de kun på orlov og kom under alle omstændigheder med fredelige hensigter.

Som politisk instrument bliver løgnen mere effektiv, når den knytter an til selvbedraget: Politiske løgne er kun løgne, når løgneren ikke tror på dem. Hvad angår Putins løgne, tror han ikke på dem. Det gør hans tilhængere og apologeter, så vil man finde sandhed i Kremls net af løgne, fremstår man som nyttig idiot. Det så vi f.eks., da en velkendt ruslandsekspert på tysk tv gentog Putins løgn om, at Rusland ikke havde sendt soldater til Krim-halvøen, efter at Putin havde indrømmet, at de ’små grønne mænd’ ganske rigtigt var hans soldater. Har en løgn først tjent sit formål, dementerer Moskva den gladeligt.

Regimet genbruger gerne løgne, der i forvejen verserer i folkedybet. De har jo vist deres duelighed. Det gælder f.eks. løgnen om ’aggressionsblokken’ NATO, der rykker ind på moderlandets grænser. Andre løgne er nye opfindelser og genfortælles af Putins venner i øst og vest: At ukrainerne er fascister, og at russerne i dag må forsvare deres hjemland og landsmænd imod fascister, som i Anden Verdenskrigs dage.

Postmoderne Putin

Det russiske autokratis venner misforstår løgnens politik. For i grunden forventer Kreml ikke, at folk skal tro på dets løgne. Putin sejrer, når de andre verdensledere lader hans løgne stå uimodsagt. Når de afstår fra at kalde hans bedrag for bedrag, hans invasion for invasion og hans ’hybridkrig’ for krig. Så længe blot sandheden er fraværende, kan løgnen nemlig triumfere.

»Lev ikke på løgne«, formanede realsocialismens dissidenter, Alexandr Solsjenitsyn i 1974 og Vaclav Havel fire år senere. Men disse sandhedskrav, der blev til krav om demokratisk medbestemmelse ved østblokkens sammenbrud, blev ikke hilst velkommen af min generation. Vi var vokset op under postmodernismen, og hvad kunne folk som Solsjenitsyn med sit völkische begreb om ’russiskhed’ eller Lech Wałęsa med sin katolicisme dog sige os? Det var end ikke ulejligheden værd at dekonstruere deres bedstefaderlige visdom. Vi havde oplevet Historiens Afslutning, og nu red vi på postmodernismens bølge, på vej mod evig fred.

Det var en fager ny verden af mangfoldighed og forskelle, en verden befriet fra bindende værdier i tænkning og politik. Jürgen Habermas’ karakteristik af postmoderne fornuftskritik som en ny modoplysningens bølge overbeviste os ikke. Men snart stødte den emancipatoriske postmodernisme på sin egen politiske karikatur, først i skikkelse af Berlusconis mediepopulisme, siden i Putins propagandastat.

Vladimir Putin er en bedre postmodernist end sin italienske makker. Putins Rusland lyver, fordi Rusland mener, at sandheden ikke findes. Ikke så snart var sovjetideologien falmet, før jagten på en ny ’national idé’ for masserne begyndte. Den nye idé blev genopfindelse af en gammel: Ideen om den ortodokse russiske verdens civilisatoriske særegenhed. Den russiske exceptionalismes kimære voksede ud af resterne af forrige århundreds blod- og jordideologier og var naturligvis en ’social konstruktion’, som vi plejede at sige. I dag vil jeg blot sige, at den er en løgn. Putins Rusland er en løgn.

Løgnen som livsform

Kreml påtvinger verden et geopolitisk spil underlagt den politiske postmodernismes regler. Hver spiller har sin egen sandhed, eller endda flere, som de frit kan justere på efter behov. Kun ét spørgsmål betyder noget: Hvem har styrke til at sætte sin ’sandhed’ igennem over for modstanderne?

»En løgn fortalt af bøller« kaldte Ernest Hemingway engang fascismen. Den afgørende forskel mellem putinisme og fascismen er, at fascister og nazister i vid udstrækning troede på deres egne løgne. Putinisten tror kun på én ting: løgnen som livsform.

At jamre over offerstatus med knyttet næve er ikke en ukendt gestus for Putins Rusland, som springer ind i bokseringen som en verdensmagt, optændt af harme over påståede vestlige intriger. Kreml er på det rene med svaghederne i Ruslands statsapparat, økonomi og militær. Men i gadekampe skjuler man sine svagheder. Ens modstander skal tænke, man er stærk. Ens modstander skal pisse i bukserne. Angriberen har vundet fra det øjeblik, hans offer ikke tør kalde ham en løgner.

Det er overflødigt at sige, Rusland ikke er en nation af bøller, der nedskyder passagerfly, og at der også findes et andet Rusland bag ved løgnens regime, en russisk kulturnation. Men Ruslands rige, mangfoldige kultur har måttet drage i indre og ydre eksil. Og så længe illusionen holder, kan dens millioner af kartoffelavlere, matematiklærere, bankkasserere eller journalister udrette lige så lidt som de russere, der har forladt Rusland. Kun én stemme høres i dagens Rusland: Stemmen fra den kollektive Putin, der efterlader alle andre uden mæle.

Vores politiske begrebsapparat kan ikke længere adækvat beskrive nedbrydningen af de normative systemer i Europa og i verden.

Kald krig for krig

De gamle slogans om aggressiv amerikansk imperialisme kaster ingen lys over omstændighederne ved ’Krigen for den russiske verden’. Postkolonialismens narrativ kan heller ikke forklare den morderiske opkomst af Islamisk Stat. Der findes ikke anvendelige begreber. Men til at begynde med kunne vi give afkald på vores postmoderne tvivl og gå tilbage til at kalde en krig for en krig og en løgn for en løgn.

»Der findes ikke kendsgerninger, kun fortolkninger«. Dette udsagn fra Nietzsche, som er så højt elsket af postmodernister, har i dag fundet sin sande betydning – en betydning, som den italienske filosof Maurizio Ferraris udtrykker med Jean de la Fontaines ord: »De stærkeste grunde er altid de bedste«.

Paradoksalt nok var det netop, hvad tænkere som Michel Foucault ville undgå: For hvis magten altid er retten, er kun magten virkelig. Det er ingen tilfældighed, at den postmodernistiske tanke kredser om begrebet om det reelle. Spekulativ realisme distancerer verden fra vores opfattelse af den, hvorimod Ferraris’ nuovo realismo vil distancere sig fra postmodernismens politiske implikationer: »Hvad postmodernisterne drømte om, har populisterne forvandlet til virkelighed«, siger Ferraris. Det var ikke filosofi, som bragte denne verdens Berlusconier og Putiner til magten. Men vil vi afvise deres løgnens politik, må vi også tage opgøret med postmodernismens bygningsværk. Det postmoderne begreb om en pluralitet af sandheder bliver for tiden gennemhullet med kugler i Ukraine. Putin tvinger os til at vende tilbage til virkeligheden. Realpolitikken viger for det reelle, hvor vi igen må kalde tingene ved deres rette navn. De relative sandheders og devaluerede værdiers luksus er væk. Som Solsjenitsyn skrev: »Vold kan kun skjules af en løgn, og løgn kan kun opretholdes ved vold«.

© Boris Sjumatskij og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Boris Sjumatskij, f. 1965, er russisk journalist og forfatter, opvokset i Moskva, men i dag bosat i München.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Bjørn Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Anders Feder
  • Jesper Hansen
  • Joen Elmbak
Olaf Tehrani, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, Anders Feder, Jesper Hansen og Joen Elmbak anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Petersen

Fint at kritisere Putin.

Men vi lever selv i et land med mange spin-doktorer. Vi tror ikke selv på sandheden. Vi forsøger selv at skabe sandheden, så den passer i vores kram.

Dermed deltager vi selv i løgnen.

Når vi er så optaget af at banke løs på Putin, så glemmer vi, at der er et Rusland, som måske kunne blive en ven.

Morten Rasmussen, Stoffer Grønnegaard, Per Torbensen, Peter Hansen, curt jensen, Morten Lind, Niels Duus Nielsen, Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Torben Arendal, morten Hansen, Andreas Trägårdh, Henrik Christensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Google spørger forundret på navnet ’Boris Sjumatskij’ – mente du ’Boris Shumskij’ - med eneste hit denne artikel – er manden virkelig ikke mere kendt som skriverkarl end som så …

Morten Rasmussen, Niels-Holger Nielsen, Marianne Rasmussen, Dennis Berg, lars abildgaard, Ture Nilsson, morten Hansen, Rune Petersen og Christian Svenstrup Harder anbefalede denne kommentar

1) @Weis: Gå efter indholdet, ikke anden. Navnet er Boris Schumatsky. Retskrivningen af russiske navne varierer fra land til land.

2) Endnu en RT.com reporter siger op i protest mod tv stationen; linket er bl.a. interessant for afdækning af arbejdsmetoderne:
Paula Schmitt http://972mag.com/why-i-quit-russia-today-and-why-its-necessary/100402/

Jf. også tidligere opsigelser som
- Sarah Firth: http://www.buzzfeed.com/jimwaterson/russia-today-correspondent-resigns-o...
- Liz Wahl: http://www.thedailybeast.com/articles/2014/03/05/exclusive-rt-today-anch...

2) 100 eksempler på bevidst opstillen og brug af usandheder i den russiske propaganda i forbindelse med Ukraine:
http://www.examiner.com/list/russia-s-top-100-lies-about-ukraine

- flere tilsvarende: http://www.stopfake.org/en/news/

Olaf Tehrani, Morten Pedersen, Mads Berg, Troels Just, Karsten Aaen, Per Kassow, Anne Eriksen, Peter Nielsen og Sune Olsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Joen,
if If it looks like a duck, swims like a duck, and quacks like a duck, then it probably is a duck.

Okay, spøg til side. Tak for forbrugeroplysningen, vi kan nu forstå, at dagens kronik er et genoptryk fra en tekst i Die Zeit-online fra 1. oktober 2014.
http://www.zeit.de/2014/41/russland-wladimir-putin-politik-luege/komplet...

Morten Rasmussen, Peter Hansen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Jonas Lundberg Andersen, Karsten Aaen, morten Hansen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar

Altkanzler Gerhard Schröder – Putins gasaflæser i Gazprom - er nu af en anden mening – ’Putin ist ein lupenreiner Demokrat’ … ;-)

Rune Petersen

Så er det jo godt vi kun er ærlige og anstændige politikere her i vesten….

Denise Jerian, Peter Hansen, Dennis Berg, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Jeppe Petersen, morten Hansen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Rune Petersen

Glemte selvfølgelig at nævne de ærlige og uafhængige medier….

Morten Rasmussen, Denise Jerian, Peter Hansen, Per Dørup Jensen, Henrik Klausen, Michal Bagger, Dennis Berg, lars abildgaard, Martin Madsen, Nic Pedersen, Benjamin Lau Jensen, Ture Nilsson, Gert Selmer Jensen, Jeppe Petersen, morten Hansen og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

ja disse medier findes slet ikke mere i Rusland. De der forsøger lukkes jo hårdt og brutalt ned - enten gennem ransagninger og falske beskyldninger eller simpelthen gennem vold og trusler.
Artiklen er vel ikke mere fordømmende en hvad der findes af artikler om Jeres alle elskede ærkeforbryder USA - forskellen er vel bare at de folk der skriver negativt om USA kan gøre det hvorfra de vil og uden frygt for at blive fængslet i en gulag.
Putins venner lider i svær grad af hukommelsessvigt eller måske er det bare selvvalgt.

Gabor Budai, Mads Berg, Kim Kristensen og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Christian Svenstrup Harder

Putinisme er ikke forbeholdt russerne. Det er et globalt fænomen vi også i Danmark stødte på i Danmark i løbet af 2014 da embedsstandens brug af nødløgne kom for dagens lys.
Måske vi burde feje for egen dør, før vi peger fingre?

peter fonnesbech, Dennis Berg og Leopold Galicki anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Jan Weis -

Hvis man gør sig en smule ulejlighed, vil man konstatere, at den artikel fra april,som jeg henviste til, ikke er den samme som nærværende i Information.

Den ulejlighed har de kommentatorer, som anbefaler din kommentar kl. 10:43 tilsyneladende ikke gjort sig, men taget til takke med din hastige konklusion.

Det er som sagt bøvlet at google på Boris Shumyatsky, idet flere (heriblandt en afdød sovjettisk kendis og en nulevende russisk kunstkurator) har samme navn, men det er da lykkes mig vha. google at finde et foto af ophavsmanden til disse artikler (fulgt af et foto af den afdøde filmproducer af samme navn):

http://ixl-ru.livejournal.com/315541.html

Den aktuelle Boris Shumyatsky synes ikke at være ret kendt, men dog at have et vist ry som Putin-kritiker.

Henrik Christensen

@Niels: Jeg har set sådan en - af plastik. Not a duck, though... may fool you from a distance, in the dark...

Willy Johannsen

Tja, når man ikke kan lide indholdet, kan man jo altid prøve at finde noget på forfatteren.
Mikhail Shiskin - kendt russisk forfatter - har skrevet noget lignende. Gad vide, hvad man kan finde af snavs om ham. Men det får vi jo nok at se :)
http://www.theguardian.com/world/2014/sep/18/russia-ukraine-europe-putin...
Mon ikke de to begge skriver af kærlighed til og medlidenhed med alle de russere, som er løgnenes fanger. Men sådan har det jo været i generationer i det land.

Steffen Gliese, Gabor Budai, Mads Berg og Jørn Boye anbefalede denne kommentar
Thomas Faisst

Peter Nielsen;
Jeg tror at nogle USA kritikere, nok hellere vil sige, at de bruger deres " ytringsmulighed" snarere en deres "ytringsfrihed".
Du ser fx næsten aldrig biler, med tekster, som kritiserer "vores soldater" eller krigene, som de mekanisk har udført.
Omvendt er der masser som kører rundt med teksten " Støt vores soldater".

Michael Kongstad Nielsen

Hr. Boris Sjumatskij råber: - løgn! - ud i verden, og der skal nok være nogen til at trykke det. Hvilke følelser, der driver hr. Boris, er ikke godt at vide, men næppe kærlighed og medlidenhed med det flertal af russere, der har valgt Putin som præsident fra 2000-2008, og nu for tredje gang med 57% af stemmerne i første valgrunde. Denne massive folkelige opbakning må ærgre hr. Boris ganske betydeligt. Og så det fænomen, at Putin har fået styr på landet ovenpå 1990’ernes politiske og økonomiske kaos, hvor oligarker og vestlige investorer tilranede sig befolkningens retmæssige ressourcer, og som endte i nær statsbankerot, denne kontrol over statens regeringsførelse passer åbenbart ikke politiske drømmere som hr. Boris godt.

Løgne- og smædekampagnen virker ikke overbevisende, hverken i det konkrete eller det patetiske, men det er åbenbart eneste fornøjelse, der er tilbage.

Peter Hansen, morten Hansen, lars abildgaard, Torben Selch, Nic Pedersen, Rune Petersen, Marina Kasimova, Per Torbensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Læg iøvrigt mærke til, at den artikel - Why I quit 'Russia Today,' and why it remains necessary - i indledningen indeholder følgende sætning:
- Working for Russia’s state-owned media was supposed to be an opportunity to tell the ‘other side’ of the story. But it turns out that the U.S. and Russia — along with their mainstream media ecosystems — are equally horrendous

Længere nede hedder det: In an ideal world RT would not need to exist, but neither would the increasingly awful CNN, or the now even worse BBC World.

Peter Hansen, curt jensen, Henrik Klausen, Nic Pedersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Nu kan det russiske sinds forarbejdning af verdens indtræden i det gennem dets sanser jo være ganske subtil, også betydeligt mere subtil end man sådan er vant til til daglig i Vesten. Dostojevski kunne finde på at lægge en dæmper på sin tids "progressives" begejstring for den umiddelbare sandhed, og sige, at han faktisk foretrak dem, der var i stand til at "lyve sig frem til sandheden".. Fremfor at gå fra den ene konkrete sandheds-trædesten til den næste blot for at ende i et rent helvede af løgn. Afgørende var det, om man var "på rette spor".
Og Putins løgne er tydeligvis ikke en livsfilosofi men pragmatiske manøvrer for at holde sammen på riget. Den dyrkelse af relativismen, Sjumatski advarer imod, er derimod i allerhøjeste grad noget, netop Vesten bygger sine samfund på. Mange af Obamas og den kulturelle "venstrefløjs" kæpheste bygger på en absolut relativisme:
ENHVER ORGANISATION, DER PÅSTÅR, DEN ER RELIGIØS, SKAL BESKYTTES AF LOVEN. Ligesom den luthersk-evangeliske folkekirke stadig beskyttes af staten, ligesom den Ortodokse Kirke blev beskyttet af de byzantinske kejsere, og ligesom Romerkirken blev beskyttet af Karl den Store ff. Dette princip ser måske venligt og demokratisk ud, men det er et kæmpeskridt ud i den rene intethed, og Vesten er allerede begyndt at synke ned i denne intethed. Hvis samfundet ikke vil være nogen Gud bekendt, og derfor opretter lighed mellem alle guder, er det allerede ved at holde op med at være et samfund. Den jødisk-kristne Gud er kendt for at være en jaloux gud, og Han kan ihvertfald ikke sidde og hygge sig med andre guder. Hvorimod Han beordrer Sine troende til at være gode mod de andre guders fans. Hvilket er noget helt andet end, ja, det stik modsatte af at bekræfte dem i deres falske gudsdyrkelse. Alle politikere, der når til statsministerværdighed i Vesten, bekræfter muslimerne i deres falske gudsdyrkelse, når lejlighed byder sig. Jeg har ihvertfald ikke hørt andet.
KAN DU GODT LIDE DET MODSATTE KØN? DET ER BARE ET TILFÆLDIGT VALG, DU HAR TRUFFET. DU KAN LIGESÅ GODT BLIVE HOMOSEKSUEL. Dette princip er et andet skæbnesvangert kæmpeskridt væk fra den gudgivne virkelighed og sandhed og ud i en viral opløsning i relativisme, der går helt ned i kønsorganerne.
ER DU GRAVID? NÅH, SÅ ER DU SIKKERT HELLER IKKE MERE GRAVID. VI HUMANE LÆGER MÅ HELLERE HJÆLPE DIG AF MED DET BARN I TIDE. "Fri abort" er også et kvantespring væk fra det ophøjede og absolutte tabu mod at slå andre mennesker ihjel. I Rusland tordner i det mindste den officielle Kirke imod abort.
Det rigtigt, at Putin og russere kan være gevaldige manipulatorer. Men de er på rette spor til bevarelse og genoprettelse af et menneskeligt og kristent fællesskab. Det synes jeg ikke, Vesten er. Dostojevski forudså, vi her i Vesten ville ende i et generelt blodbad, fordi vi lærer bare at pukke på hver enkelts ret.

Leopold Galicki

Willy Johannsen,

Har du nogensinde læst hvad sådanne forfattere som Klaus Rifbjerg og Carsten Jensen kritisk har udtalt sig om det land du og jeg bor i?

Ifølge din logik så er DK også et land hvor samfundet og det politiske styre er moralsk forfaldent.

Per Torbensen, Peter Hansen, Claus Oreskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Boris Sjumatskij skriver:
"»En løgn fortalt af bøller« kaldte Ernest Hemingway engang fascismen. Den afgørende forskel mellem putinisme og fascismen er, at fascister og nazister i vid udstrækning troede på deres egne løgne. Putinisten tror kun på én ting: løgnen som livsform."

Ud over at udsagnene, især det sidste, knap giver mening, så er det en direkte løgn, at fascister troede på deres egne løgne. Alle magthavere er ganske bevidste om løgnens styrke og hvornår den skal bruges. Her er Putin intet særtilfælde, heller ikke sammenlignet med vestmagter.

Først fascisterne:
Fra http://www.globalresearch.ca/seven-reasons-why-the-bad-guys-keep-winning...
"As Adolph Hitler wrote in Mein Kampf:
All this was inspired by the principle–which is quite true in itself–that in the big lie there is always a certain force of credibility; because the broad masses of a nation are always more easily corrupted in the deeper strata of their emotional nature than consciously or voluntarily; and thus in the primitive simplicity of their minds they more readily fall victims to the big lie than the small lie, since they themselves often tell small lies in little matters but would be ashamed to resort to large-scale falsehoods. It would never come into their heads to fabricate colossal untruths, and they would not believe that others could have the impudence to distort the truth so infamously. Even though the facts which prove this to be so may be brought clearly to their minds, they will still doubt and waver and will continue to think that there may be some other explanation. For the grossly impudent lie always leaves traces behind it, even after it has been nailed down, a fact which is known to all expert liars in this world and to all who conspire together in the art of lying."

Dernæst vestmagterne (her England):
Similarly, Hitler’s propaganda minister, Joseph Goebbels, wrote:

"That is of course rather painful for those involved. One should not as a rule reveal one’s secrets, since one does not know if and when one may need them again. The essential English leadership secret does not depend on particular intelligence. Rather, it depends on a remarkably stupid thick-headedness. The English follow the principle that when one lies, one should lie big, and stick to it. They keep up their lies, even at the risk of looking ridiculous."

Boris Sjumatskij skriver:
"Kreml er på det rene med svaghederne i Ruslands statsapparat, økonomi og militær. "

Svagheder såsom at have en halv billion dollars liggende i reserve, så ingen kan røre økonomien i mindst 1½ år - ca. 6 gange så meget som normalt, underbygget af en stor og voksende guldreserve?
Eller evnen til at smadre jorden et så stort antal gange, at det næppe er interessant at kende det nøjagtige tal?

Torben Selch, Michal Bagger, Eva eldrup og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Boris Sjumatskij skriver:
"Vladimir Putin er en bedre postmodernist end sin italienske makker. Putins Rusland lyver, fordi Rusland mener, at sandheden ikke findes. Ikke så snart var sovjetideologien falmet, før jagten på en ny ’national idé’ for masserne begyndte."

Menes her noget lignende en populistisk nationalisme drevet godt af racisme, som man ser over hele Europa, og som selv de etablerede partier deltager lystigt i?

Torben Selch, Rune Petersen, Michal Bagger og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Boris Sjumatskij skriver:
"Det var ikke filosofi, som bragte denne verdens Berlusconier og Putiner til magten."

Var det filosofi, der bragte hulemændene Bush og Fogh til magten? Eller den ryggesløse sellout Blair? Alle krigsforbrydere, som har gjort enorm skade på enkeltlande, balancen i verden, såvel som på den nogenlunde respekt for lov og ret, som herskede inden.

Rune Petersen, Niels Duus Nielsen, Henrik Klausen, Michal Bagger og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

Thomas Faist -der er absolut ingen, der forhindrer dig i at udstyre dit transportmiddel med en anden mening. Så bare kom i gang, du har i allerhøjeste grad ytringfrihed. Men du synes at have et (ungdommeligt?) behov for at føle dig undertrykt.

Henrik Klausen

Det er ikke, at Putin ikke er en løgner og et svin, for det er han. Derfor krummer jeg også tæer over dem herinde og andre steder, der beundrer ham. Men man skal være lidt dum for ikke at forstå, at denne artikel er del af en bølge, der mere eller mindre ubevidst skal legimitere vores regeringers fjendskab med Rusland.

Det er sjovt, fordi op gennem nullerne var det virkeligt tydeligt med Putins opgør med oligarkerne, at Rusland reelt var blevet et diktatur. Men alle de aviser og tv-kanaler, som nu falder over hinanden for at opdyrke Rusland som fjendebillede og Putin som ugens Hitler, kunne dengang ikke få sig selv til at skrive dette, fordi det ligesom ikke var noget, andre gjorde.

Vi kan altså godt gennemskue dette, de fleste af os, hvordan medierne fungerer. Det gælder særligt i udenrigsstof, hvor man ikke rigtig skal stå til ansvar: De løber i flok, gerne efter regeringerne, og i konfliktsituationer er de dem, der bærer brænde til bålet, som regeringerne kom til at tænde, og som kan ende med at brænde os alle.

Sus johnsen, Benjamin Lau Jensen, Dennis Berg og Tom Paamand anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

@Leopold: Det er forfaldent, det forfalder. Det ses. Det kan udledes. Det er en del af journalistikken og debatfora, blandt andet, at analysere og påpege det.

Ole Chemnitz Larsen

"Løgnens politik kan triumfere, når blot sandheden er fraværende"

Gælder da også i Danmark.

Dette viser fakta på fakta desværre.

Løgnen følger loven herom, og udsagnet er; "løgnen kan nå hele jorden rundt inden sandheden når at få bukser på"!

- Ingen har som Amerika forstået dette politisk(!), især når andre gør det eller bruger det!

peter fonnesbech

Jeg kan virkelig godt li formuleringen i artikelens overskrift :

"Løgnen gennemtrænger alt i dagens Rusland. Og det spiller ingen rolle, at ingen tror på løgnene, for løgnens politik kan triumfere, når blot sandheden er fraværende."

Men udsagnet her synes at være alment gældende ,når magtens dispositioner bliver forsvaret, og det er uanset om, det er den kinesiske regering, Amerika's udenrigspolitik, salget af Dong i Danmark, ovs. osv eksemplerne er utallige næsten overalt.

Vi mangler bare et system, eller en måde til at graduere spin-løgnene på en skala fra 1-10.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, Henrik Christensen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

”nationalromantiske symboler” stå der i billedteksten men Vera Mukhinas skulptur af ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” (Kolkhoz – Landbrugs kollektiv)” er andet og mere ind romantisme (sovjet-romantisme og ikke national dito). Vera Mukhina er en af Ruslands stærkeste kunstnere fra en periode med megen eksperimenteren og kunstnerisk frihed! Set med russiske øjne er ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” noget helt andet ind set med vestens trætte øjne. Og så er Mukina en af Pussy Riots forbilleder.
Se: http://kilaasi.blogspot.dk/2013/02/vera-mukhina-sovjet-billedhuggernes.html

Per Torbensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja det lyves i øst og vest. Det afgørende er at der eksisterer en uafhængig opinion som kan afsløre løgnen. Den eksisterer stadig i vesten mens den i Rusland er ved at blive kvalt af Putin

Jan Mogensen, Mads Berg, Anders Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ole Falstoft 17.36 -
din sidste sætning er jo et dobbelt postulat, som du måske kan overbevise os om, ikke hviler på en løgn?

Sören Tolsgaard

@Claus Oreskov

"Vera Mukhinas skulptur af ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” .. er andet og mere end romantisme (sovjet-romantisme og ikke national dito). Vera Mukhina er en af Ruslands stærkeste kunstnere fra en periode med megen eksperimenteren og kunstnerisk frihed! Set med russiske øjne er ”Arbejderen og Kolkhoz kvinden” noget helt andet ind set med vestens trætte øjne."

"Sovjet-romantisme og ikke national dito" lyder det, hvorefter følger, at Vera Mukhina var en af "Ruslands" stærkeste kunstnere, og at skulpturen set med "russiske" øjne er noget helt andet end set med vestens øjne.

Burde der da ikke have stået en af "Sovjets" stærkeste kunstnere, og set med "sovjettiske" øjne? Skulpturen var jo et bestillingsarbejde og friheden temmelig begrænset. Og der levede jo også mange af andre etniciteter i det daværende Sovjet. Og både blandt dem - og blandt etniske russere - var der vel en del, der ligesom her i vesten ikke brød sig om den sovjettiske kunstpropaganda?

Vera Muchina synes i øvrigt at have arbejdet under politisk pres, idet hendes mand ragede uklar med partiet, og hun påstås endvidere at have været medvirkende til, at det lettiske frihedsmonument ikke blev ersattet af en Stalin-statue og sovjetregimet i stedet forsøgte at omfortolke monumentets officielle symbolik.

"Meanwhile the scientific work of her husband was thwarted; he was persecuted and the couple decided to go abroad. In Kharkov they were removed from the train and brought back to Moscow. In three months the couple and their son Vsevolod were forced to move to Voronezh ... The harsh, repressive year of 1938 left her husband without his research laboratory and once again he found himself under pressure. In 1942 he died. Mukhina was heartbroken."

http://russiapedia.rt.com/prominent-russians/art/vera-mukhina/

"Because of Mukhina's influence as a great Soviet artist, and as a former student of the Latvian sculptor Kārlis Zāle, she persuaded Soviet officials in the late 1940s that the Freedom Monument in Riga was of great artistic importance. Due to her efforts the monument was not demolished to make way for a statue of Joseph Stalin."

http://en.wikipedia.org/wiki/Vera_Mukhina

"Following the Soviet occupation of Latvia in 1940 Latvia was annexed by the Soviet Union and the Freedom Monument was considered for demolition, but no such move was carried out. Soviet sculptor Vera Mukhina is sometimes credited for rescuing the monument, because she considered it to be of the high artistic value. Soviet propaganda attempted to alter the symbolic meaning of the monument to better fit with Communist ideology, but it remained a symbol of national independence to the general public. Indeed, on June 14, 1987, about 5,000 people gathered at the monument to commemorate the victims of the Soviet regime and to lay flowers. This rally renewed the national independence movement, which culminated three years later in the re-establishment of Latvian sovereignty after the fall of the Soviet regime."

"The Freedom Monument remained, but its symbolism was reinterpreted. The three stars were said to stand for the newly created Baltic Soviet Republics – Estonian SSR, Latvian SSR, and Lithuanian SSR – held aloft by Mother Russia, and the monument was said to have been erected after World War II as a sign of popular gratitude toward the Soviet leader Joseph Stalin for the liberation of the Baltic States. In 1963, when the issue of demolition was raised again, it was decided that the destruction of a structure of such artistic and historic value, the building of which had been funded by donations of the residents of Latvia, would only cause deep indignation, which in turn would cause tension in society. Over time the misinterpretation of symbolism also was toned down and by 1988 the monument was said, with somewhat more accuracy, to have been built to "celebrate the liberation from bondage of the autocracy of the tsar and German barons", although withholding the fact that the Bolshevik Red Army and the Red Latvian Riflemen were also adversaries in the Latvian War of Independence."

http://en.wikipedia.org/wiki/Freedom_Monument

Niels Engelsted

Michael, små skridt, det er en stor indrømmelse fra Ole Falstoft, at han nu erkender, at de danske medier lyver for ham.

Peter Hansen, Per Torbensen, Claus Oreskov, Leopold Galicki og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Der lyves i politik både i Øst og i Vest. Forskellen er blot, at i totalitære stater - som der jo er og har været mere end rigeligt af i Øst - er der ingen, som stiller spørgsmål ved løgnene - og kommer godt fra det. Det er enten kortere eller længere tid i fængsel eller fangelejr eller i eksil. Løgnhalsene sker der ikke noget med. I vestlige demokratier findes der kritiske medier, dybdegravende journalister, oppositionspartier, kommissionsdomstole, kongreshøringer og hvad det nu alt sammen hedder. Og som bekendt - tilmed i lille Danmark - er ministre, tilmed statsministre røget af den grund. I eksempelvis USA er det i tidens løb gået ud over rigtig mange politiske løgnhalse. Blandt andet mindst en præsident. Det er befolkningerne i de demokratiske landes værn mod magtmisbrug. I det gamle Sovjetunionen og det nuværende Rusland er der intet værn mod den slags. Putin kan lyve så meget han vil - uden at frygte for sin position. Det er hele forskellen.
Og som en førende ankermand på russisk tv har udtrykt det: Der er ingen forskel på journalisme og propaganda. Ikke i Rusland.

Andrei Kondrashov is one of 300 media professionals awarded by Russian President Vladimir Putin for their "objective" coverage of events in Crimea. Russian state television's leading news anchor defended his award and said he saw no difference between journalism and propaganda

Mads Berg, Steffen Gliese, Herdis Weins og Ole Falstoft anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Vera Mukhinas kunst ser spændende og dejlig ud, set ud fra Oreskovs link.
Skabt i en periode i mellemkrigsårene, hvor meget stor europæisk kunst udviklede sig under indtryk og efterveer af 1. Verdenskrig. Nu var fremtiden ikke længere et naturvidenskabeligt eller gudgivet under, men hårdt arbejde. Det satte sig spor i kunsten. Ses fra samme periode i DK.

Jeg kender ikke Vera Mukhina, men jeg kender stilen fra masser andre af sovjettidens monumenter.
Den er ikke til at skelne fra den samtidige nazistiske
Opulent, skinger og grim
Den giver mig kvalme

Michael Kongstad Nielsen

Se eksempelvis på Rudolph Tegner. Samme periode, omdiskuteret dansk, findes i det nordsjællandske landskab kaldet Rusland.

Steffen Gliese

At den ene er slem er ikke noget argument for, at den anden også må være det. Eller den tredje og fjerde.
Danmark var regelret, men vores internationale engagement har desværre smittet ret negativt af, må man konstatere. Vi ofrer alle fordelene ved at være et lille land, der ikke behøvede at blande sig, men til gengæld kunne skabe den indre fred og tryghed, som øjenhøjde mellem politikere og befolkning muliggør.

Leopold Galicki

Willy Johannesen,

Du idealiserer det som du opfatter at være din egen andedam. Har Niels Fogh Rasmussen ikke siddet på "tronen" 2 x 4 år? Har G.Bush ikke været "kongen" i 8 år? Og de har da ikke løjet, eller var? Har Clinton aldrig løjet, men alligevel været Det Hvide Hus' bestyrer i 8 år?

'

Hvad betyder kritik rettet mod dem, der i virkeligheden er untouchable, og de untouchable findes efterhånden på alle niveauer af denne andedam du idealiserer.

Allerede Marcuse påpegede, at kritik inden for andedammen rammer ofte fungerer som en velkontrolleret sikkerhedsventil.

Det er demokratiets perversion og kan gøre en måske uoprettelig skade på folkenes sjæl og moralske kvalitet i de forskellige lande som din andedam omfatter.

Sören Tolsgaard

@Michael Kongsted Nielsen -

"Vera Mukhinas kunst ser spændende og dejlig ud, set ud fra Oreskovs link.
Skabt i en periode i mellemkrigsårene, hvor meget stor europæisk kunst udviklede sig under indtryk og efterveer af 1. Verdenskrig. Nu var fremtiden ikke længere et naturvidenskabeligt eller gudgivet under, men hårdt arbejde. Det satte sig spor i kunsten. Ses fra samme periode i DK."

Mener du virkelig det? Jeg kan også godt fascineres af monumentale arbejderhelte, og de har jo ofte været på mode i avantgardemiljøer, men finder det dog i dybere forstand uhyggeligt, at se mennesket på en gang ophøjet og reduceret til et robotlignende redskab for en politisk ideologi: Arbejd, arbejd, arbejd, som tilværelsens altoverskyggende mantra.

Når dette materialistiske stadium er gennemlevet, er der atter behov for en kunst, som viser hen til livets guddommelige, åndelige eller naturvidenskabelige mysterium og derved giver sjælen noget dybere at forundres over og leve for.

I øvrigt vil jeg tillade mig den frie fortolkning, at manden med hammeren er Rusland (industrien), mens kvinden med seglen er Ukraine (kornkammeret), for lige at indsætte skulpturen ind i den aktuelle kontekst.

Og jeg har indtryk af, at kvinden nu er i færd med at emancipere sig fra mandens hårdhændede undertrykkelse.

@Anders Jensen,
vi er stadig nogen, der i hvert fald har fået så meget med, at professionelle journalister ovre hos Putin, der tillader sig at kritisere ham, enten bliver myrdet, forfulgte eller på anden måde gjort tavse – samtidig med, at mange journalister her i Vesten ikke besidder nogen nævneværdig troværdighed eller uafhængighed, når de skal berette om forholdene i Rusland – så ikke ret mange af slagsen kan forventes at optræde med den nødvendige uafhængige professionalisme – intet nyt på denne front …

Seneste udvikling er Putins propagandasender, ’RT – Russia Today’, som er at sammenligne med amerikanernes tilsvarende i den første kolde krigs varmeste tid – stadig i æteren fra den gang er ’Radio Free Europe’/’Radio Liberty’ m.fl. med antennerne vendt direkte mod de russiske interessesfærer i Øst og deres værgeløse befolkninger – et fænomen, vi er nogen, der kan huske tilbage på har fyldt æteren siden 1950-erne – men også når ’Radio Moskva’ sendte på dansk – de var naturligvis ikke meget bedre …

Jeg læser pt. Samuel Rachlins bog "Jeg, Putin", lånt på biblioteket, og han behandler oprøret i Donbas efter nøjagtig samme skabelon, som det sker i ovenstående artikel, blot lidt mere indgående. Vestens propagandakrig mod Putin er et studie, der strækker sig tilbage til Putins anden periode, da det gik op for Vesten, at Putins projekt var at styrke russisk økonomi og nationale forståelse, og at han efter al sandsynlighed vil sidde på præsidentposten frem til 2024. En alvorlig streg i Vestens beregninger. Rusland skulle jo langsomt have sygnet hen efter det første giftige bid sat ind under Jeltsins regime.

Her en artikel fra propagandakrigens spæde begyndelse 2004, men inden der kom rigtig styr på påvirkningsagenterne:

Vranjo-epidemien er over os
http://www.information.dk/92436

Denise Jerian, Michal Bagger, Rune Petersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Bill Atkins -

Det var dog en besynderlig "påvirkningsagent", du linker til.

Artiklen tager udgangspunkt i det russiske begreb "vranja", som ud fra Leif Davidsens rejseskildring "Dostojevskijs sidste rejse" beskrives som "en form for stiltiende og kollektiv selvfornægtelse opdyrket under kommunismens undertrykkende åg ... For at overleve, undertrykte man ubærlige facts, løj åbenlyst for sig selv og hinanden og den efterfølgende tavshed blev en forbundsfælle."

Så følger en beskrivelse af, hvorledes dette fænomen også optræder på vores hjemlige og den vestlige scene generelt: "Jeg ser det i offentlige såvel som politiske sfærer. Og det er min opfattelse, at politikere af i dag har en særlig evne. Hele verden gør det, for den sags skyld. Her genfinder vi monumentalismen i begivenhederne omkring 11. september 2001. Bush, Tony Blair og ikke mindst vores egen Anders Fogh lider af galopperende vranja i forsøget på at retfærdiggøre grundlaget for krigen mod Saddam Hussein og hans påståede våbenlagre."

Endelig konkluderer forfatteren (som en detalje selv har kræft), at vranja hos os optræder massivt i forbindelse med livstruende sygdomme, forfald og død. Jeg kan vanskeligt se denne artikel som et påvirkningsredskab med specielt Rusland som angrebsmål, men i højere grad som en eksistentiel og vedkommende analyse af et fænomen, som synes mere monumentalt og optræder som et begreb i den russiske folkesjæl, hvilket det vel knap nok gør hos os, om end det som artiklen redegør grundigt for, også er overordentlig udbredt her.

Curt Sørensen

Samuel Rachlins bog er fremragende anmeldt i seneste nummer af netavisen Kritisk Debat. Rachlins psykologiserende, frasetyngede personfikserede tilgang bliver her godt og grundigt taget under behandling. Som i artiklen her savner man hos Rachlin enhver seriøs samfundsanalyse. Det gælder åbenbart blot om at fyre så mange antirussiske skælsord og nedsættende bemærkninger af som muligt. Så er man Vestens helt i medierne.

Per Dørup Jensen, Denise Jerian, Michal Bagger, Per Torbensen, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Sider