Kronik

Vi sender afghanere tilbage til ragnarok

Det er et nederlag for vores humanitet, vores såkaldte danske selvforståelse, at vi smider afghanske familier på porten og tilbage til et land, der er ved at bukke under for terror og korruption
Internt fordrevne afghanske mænd står i kø for til at modtage fornødenheder til vinteren ved et FN-flygtningecenter i Kabul. Siden 2002 er flere end 5,8 millioner afghanske flygtninge vendt tilbage til landet, og de repræsenterer således 25 procent af den samlede afghanske befolkning.

Shah Marai

23. januar 2015

Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at blive valgt eller genvalgt som statsminister her i Danmark, skal man stramme flygtningepolitikken. Og man skal gøre det endnu sværere for de flygtninge, som allerede er her, at blive, og så godt som umuligt at få bragt deres familier hertil.

Helle Thorning-Schmidt (S) så da også stolt og tilfreds ud, da hun i sin nytårstale fortalte nationen, at regeringen for første gang i 12 år nu strammer mulighederne for familiesammenføring og reglerne for asyl.

Hun går til valg under sloganet ’Det Danmark, du kender’. Vi skal bevare det Danmark, vi kender, og det indebærer åbenbart, at vi lukker os om vores eget lille stammesamfund, som statsministeren kalder det bedste i verden. Men det indebærer også, hvilket hun undlader at komme ind på, at vi trods økonomiske kriser og konstante nedskæringer i den offentlige sektor, bruger millioner af kroner på at føre krige ude i verden.

En af de længste krige, vi har deltaget i, er den i Afghanistan. Et land, som regeringen har forsøgt at bilde befolkningen ind, at vi har genopbygget og derfor sagtens kan sende flygtninge tilbage til. Men faktum er, at Afghanistan er et land under fortsat nedbrydning.

Taleban har blod på tanden

Jeg tror, at mange danskere føler sig dybt krænket over at være repræsenteret af en statsminister, der i sin nytårstale siger, at vi er et gæstfrit land, som skal lægge en endnu større indsats for at integrere de flygtninge, som bor her og dernæst – kun få uger senere – sender familier tilbage til en ikke bare uvis, men yderst farlig skæbne i Afghanistan.

I sin nytårstale sagde Helle Thorning-Schmidt, at vi hjælper flest flygtninge ved at assistere dem ude i verden frem for at lukke dem ind i Danmark. Men hvis dette var korrekt, ville vi nok ikke se så store flygtningestrømme, som tilfældet er. Og hvis den hjælp, hun taler om, drejer sig om vores to fejlslagne krige i Irak og Afghanistan, er jeg nødt til korrigere hendes definition på at hjælpe: For faktum er, at de to krige, vi har ført i Irak og Afghanistan, har resulteret i komplet fejlslagne demokratier – begge er i dag lande i total opløsning.

Det Afghanistan, som vi officielt forlod den 1. januar 2015 befinder sig i en voldsspiral, ingen aner, hvordan skal ende. Vil Helle Thorning-Schmidt virkelig sende børnefamilier tilbage dertil, når hun ved, at Taleban har mere blod på tanden end nogensinde, og når hun ved, at de særligt er ude efter tilbagevendende flygtninge? Vil vi danskere finde os i, at vores lands leder sender børn, som kunne have fortsat en tryg og god opvækst her, i armene på barbariske bødler?

Korruption, overfald, tortur

Sandheden er, at Afghanistan er ragnarok. 2014 blev det blodigste år siden invasionen i 2002, hvor langt flere civile, herunder kvinder og børn, blev sårede eller dræbt, end tilfældet var i årene forinden. Og hvad skyldes det så? Jo, det skyldes blandt andet, at det på ingen som helst måde er lykkedes de danske tropper at nedkæmpe den fjende, som Danmark aldrig ulejligede sig med at sætte sig ordentligt ind i, hvem var, og som vi derfor heller ikke – ligegyldigt hvor mange milliarder af kroner regeringen postede ind krigsmaskinen – forstod at blive af med.

Den tilsyneladende fremgang, vi så mellem 2009 og 2012, da USA forøgede troppeantallet betydeligt, skyldtes helt banalt det, at der blev sat en prop i voldsspiralen. Oprørerne tog sig en pause, og nu, efter at de vestlige tropper mere eller mindre har forladt landet, er de tilbage for fuld styrke, og ingen politisk løsning synes inden for rækkevidde:

Stadigt større horder af oprørere stormer checkpoints, som ikke længere er tilstrækkeligt bevogtede. De rykker ind i de urbane områder, og det er nu blevet dagligdag, at der i Kabul og andre større byer finder bombeeksplosioner sted i befolkningstætte egne, hvis ikke overfald og kidnapninger. Men det er ikke kun oprørerne, der begår vold. En stigende grad af magtmisbrug både i form af korruption, men også i mere alvorlig grad i form af overfald, tortur og drab udøves af myndighederne.

En ung afghansk kunstner, som netop var på besøg i Danmark i forbindelse med fotoudstillingen Afghan Tales i Nikolaj kirke, fortalte mig, at de sidste, hun ville stole på i Kabul, var politiet, som øjensynligt båder stjæler fra og overfalder civile på gadeplan.

Internt fordrevne

Vi har postet enorme summer i udviklingshjælpen til Afghanistan, men hvad i al verden er pengene gået til?

En 13 år lang krig, der kostede noget nær en milliard dollar, er endt i totalt kaos. Afghanistan er i dag et land hærget af terror, korruption og magtmisbrug.

FN anslår, at mindre end 50 procent af alle afghanske børn går i skole. Ifølge det danske udenrigsministerium er tallet for internt fordrevne afghanere helt oppe på 350.000 personer. De er flygtet fra ét område til et andet på grund væbnet konflikt, tørke eller fattigdom.

Siden 2002 er flere end 5,8 millioner afghanske flygtninge vendt tilbage til Afghanistan, og de repræsenterer således 25 procent af den samlede afghanske befolkning. Op til 60 procent af de tilbagevendende flygtninge har store problemer med at genopbygge et liv, og FN skønner, at cirka en tredjedel af de internt fordrevne i byerne er tilbagevendte flygtninge.

Ikke til at fatte

Derfor må statsministeren og hendes regering indse, at al den såkaldte hjælp, som er postet i landet – både i form af bomber og penge – er slået fejl. Afghanistan er ikke et land under opbygning. Det er et land i sammenbrud.

Når Helle Thorning-Schmidt med et moderligt smil på læben i sin nytårstale forsikrer os om, at hun ikke er tvivl om, at vi hjælper flest og bedst ved at hjælpe ude i verden, er det i hvert fald ikke Afghanistan, hun taler om.

Og mon ikke, hun er klar over det. Ikke desto mindre er hun parat til at sende de afghanske flygtninge tilbage. Der er tale om familier med børn, hvoraf nogle af dem er født i Danmark. Børn, der går i dansk skole, taler dansk og føler sig hjemme i Danmark. Når de vender tilbage til Afghanistan, vil de være i stor fare for overgreb, og de vil få svært ved at finde fodfæste i et land, der i forvejen er sunket i knæ og ikke evner at sørge for sin befolkning.

Det er ikke til at fatte, at regeringen har brugt så mange danske skattekroner på fejlslagne krige under påskud af at ville hjælpe, og nu ikke vil hjælpe de relativt få afghanere, som har søgt asyl her i Danmark, fordi vi har ført en årelang krig i deres hjemland. Det er en skam og et nederlag vores humanitet, for vores såkaldte danske selvforståelse, når Helle Thorning-Schmidt smider afghanske familier på porten.

Kristina Stoltz er forfatter.

Kronikken er en redigeret udgave af den tale, hun holdt ved en demonstration mod bebudede udvisninger af en række afghanske familier på Nytorv i København den 17. januar 2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • curt jensen
  • Henrik Christensen
  • Pia Qu
  • peter fonnesbech
  • Frank KG
curt jensen, Henrik Christensen, Pia Qu, peter fonnesbech og Frank KG anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg skal beherske mig og tale pænt, men det er meget svært ikke at bande og svovle når man ved at mange af de børnefamilier der er sendt ud og de der nu står til udvisning har været her i 4-5 år.
Der er reel fare for deres liv, men selv hvis de ikke bliver slået ihjel, dør af en af de mange sygdomme hvor det er svært at få den rigtige medicin for når man er fattig, underernæring eller andet, så kommer mange af disse børn også til at lide af psykiske og mentale problemer.
Det er det største svigt i mange år at regeringen ikke er stoppet med udvisninger til Afghanistan som tingene er nu!

curt jensen, Rune Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er dyre lærepenge - her tænker jeg på hele forløbet fra start til slut.
Her virker det lidt som om skribenten lægger stor vægt på at bebrejde den nuværende regering, men det er jo ikke i går det startede.
Vi skal IKKE føre krig, men vi skal behandle folk på en ordentlig måde - generelt synes jeg ofte, at det er de forkerte mennesker, vi sender hjem.
Vi skal hjælpe - ikke sortere i brugbare uddannelser og oprindelsesland.
Et løfte til de afghanske tolke skulle absolut indfries, det er simpel etik og brud på løfter.
Imidlertid synes der heller ikke at være respons på dette problem her?