Klumme

Hvad statsministeren glemte

Øgede uligheder mellem mennesker og ødelæggelser af deres naturgrundlag!
6. januar 2015

Da Information 16. april for mindre end et år siden i et interview introducerede den nu siden så verdensberømte unge franske økonom Thomas Piketty, skete det under overskriften: »Jeg har bevist, at under de nuværende omstændigheder kan kapitalismen simpelthen ikke fungere«.

Fordi den simpelthen ikke af sig selv udjævner de værste uligheder mellem mennesker, hvad ellers i nogen grad har været et herskende dogme. Men som Piketty nu med sin bog på over 700 sider med detektivisk detalje-præcision afslører som øjenforblændelse og illusion.

Fungerer kapitalismen mere eller mindre enerådende, frembringer den i sig selv – som nu – tværtimod de allerværste uligheder: »De 85 rigeste mennesker i verden ejer i dag lige så meget som hele den fattigste halvdel af Jordens befolkning,« noterede f.eks. generalsekretær i Red Barnet Mimi Jakobsen i et indlæg i Politiken i det forgangne år. »Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier kan 80 pct. af indkomstforskellene i verden fortsat forklares på baggrund af børns fødeland og deres forældres indkomst. Det er der mange gode grunde til, at vi som verdenssamfund skal tage dybt alvorligt. Vores internationale studier viser nemlig, at uligheden blandt børn generelt er markant større end i befolkningen som helhed, og at uligheden blandt børn er steget med 35 pct. siden 1990’erne.« Tørre tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at også Danmarks såkaldte ’røde’ regering følger godt med og øger uligheden så godt, den kan. Ganske vist voksede den mest under den forrige såkaldte ’blå’ regering og faldt lidt i begyndelsen af den nuværende, da bl.a. starthjælpen og kontanthjælpsloftet faldt bort, men siden har skatte-, kontanthjælps-, SU- og andre af regeringens angiveligt ’nødvendige’ -reformer igen ført os ind på klodens hovedspor.

Så vidt så godt eller rettere: rædselsfuldt. Men hvad stiller monsieur Piketty selv op med den kapitalisme, der ikke kan fungere – i hvert fald ikke enerådende? »Jeg vil argumentere for en progressiv skat, en global skat, baseret på beskatning af privat ejendom. Det er den eneste civiliserede løsning. Den eneste løsning, der ikke er barbarisk,« svarede han 16. april 2014. Dog ikke med et ord antydede vores socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt denne ’nødvendighed’ af en progressiv skat på privat ejendom i sin nytårstale sidste uge.

Hun omtalte nemlig overhovedet ikke ulighederne! Hverken de generelle eller de danske – som dele af den nu stærkt stigende, ubæredygtige globale ulighed.

Måske fordi hun inderst inde regner med, at »de nuværende omstændigheder« – under hvilke kapitalismen ifølge Thomas Piketty ikke kan fungere – alligevel slet ikke kan ændres?

Det gør Piketty. Næsten tvunget til det ifølge interviewet sidste år, for socialisme tror han slet ikke på: »Voksede op i et overvejende arbejderklassekvarter i Clichy som barn af to militante medlemmer af Lutte Ouvriere (arbejdernes kamp) – et trotskistisk parti, der stadig har et betydeligt antal medlemmer i Frankrig. Ligesom for mange andre i deres generation blev euforien i maj ’68 efterfulgt af skuffelse. Hans forældre tog konsekvensen, stod af ræset og begyndte at opdrætte geder i Aude … Hans egen politiske vækkelse skete, fortæller han, ved Berlinmurens fald i 1989. Han rejste gennem hele det tidligere Østeuropa og var fascineret af kommunismens ruiner. Det var dem, der førte ham til økonomien.«

Hvad der frister Helle Thorning-Schmidt, ved kun Corydon. Men en progressiv skat på privat ejendom, oven i købet på globalt niveau, er hun i hvert fald ikke fristet af.

Heller ikke blev, hvad FN’s generalsekretær og Klimapanels formand (og engang imellem endda også Berlingske!) kalder nødvendigheden af at redde intet mindre end selve kloden, værdiget et eneste ord i nytårstalen forleden.

Fordi Thorning glemte det? Mon dog, få uger efter at hun selv var vært for FN-klimapanelets seneste nødskrig om dog at gøre noget, mens det endnu giver mening?

Mon ikke udeladelserne af både de økonomiske og økologiske ubalancer snarere skyldes, at de endnu ikke berører middelklassernes store masser tilstrækkelig ubehageligt? Her i 2015 skal vi jo oven i købet til folketingsvalg og må behage vælgerne.

Vi kan da ’stratificere’ os selv med disse ’sociale strata’: (1) Yderst ude i den ene side ’den planetløse generation’ med sine digtere, der ’ikke længere kan leve, som var der en fremtid og et håb’, fordi politikerne og deres vælgere ikke længere tør se virkeligheden i øjnene. (2) De anfægtede af uligheder og/eller de anfægtede af naturødelæggelser og de anfægtede af begge dele, men som mener, enten (a) at noget andet og bedre end kapitalismen må kunne findes (uden at det nødvendigvis behøver at kaldes socialisme), eller (b) som Piketty at kapitalismen kan reddes ved at blive revolutioneret og suppleret med noget andet. (3) Det helt, helt store flertal, Thorning og Løkke og så videre og så videre, der godt ved, at den vist nok er lidt eller noget gal, men lader som om, at det man hidtil har gjort, nok er godt nok. Foreløbig. Og endelig yderst ude i den modsatte ende social strata (4) der synes, at ulighederne er alt for små. Og naturvidenskaben fuld af løgn, når den påstår, at klimaforandringerne er menneskehedens skyld.

Vælg selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Kongstad Nielsen
  • Britt Kristensen
  • Kurt Nielsen
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
Michael Kongstad Nielsen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, John Fredsted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

I den ene ende af skalaen har vi dem, der er skudt i hjertet. I den anden dem, der er skudt i hovedet. Jeg befinder mig i midten og arbejder for et bæredygtigt Danmark og en bæredygtig verden.

Pikettys løsninger har jeg forstået som socialdemokratiske, og det, jeg har læst, tyder ikke på, at han er græsrodsaktivist.
Det er klart, at man skal beskatte pengene, der hvor de findes, men flertallet vil jo ikke betale skat mere. Der er alvorlig fare for, at de skattesensible vinder næste valg, så hvad gør vi ved det?

Der er flere af mine meddebattører, der er dygtige udi ironi og sarkasme, og for at deres anstrengelser ikke skal ende i selvironi og selvugyldiggørelse, vil jeg spørge dem, hvad de har som alternativ til min naivisme. Jeg kan ikke se andet, end at vi skal på den igen, om så det skal ske med stok, rollator eller andre hjælpemidler.

Vi kan vel godt blive enige om, at vi er blevet blanket godt af for illusioner, ikk'? Vi har lige set arbejderlederen i egen høje person fået sin drøm opfyldt om at komme til fest i en kjole fra en af sine prinsessetegninger fra 5 klasse. Ikke i grønne bukser og bluse, struttende af gåpåmod til at tage fat på klimaudfordringerne, tale om dem og opfordre os alle til at forsage alt det, der ødelægger tilværelsen for de næste generationer.

En anden afblankning er Ole Sohn, vores første Vækstminister, tilligere DKP-formand og nu selvstændig erhvervsdrivende med alvorlige opgaver så som konsulent- og rådgivningsopgaver for virksomheder og organisationer. Hvad vil en gammel kommunist mon rådgive mig til?

Man kan holde sig fri for andres rådgivning i den grad, man kan undfly deres magt. Det kan man med Ole, men ikke med Helle og hendes politiske venner og slægtninge. De har magten, og har de den ikke alligevel, forskubber de sig bare det sted hen, hvor den er. Magten er blå nu, og hvis vi grønne vil have magt, skal vi danne en grøn blok med alle dem, der vil erklære sig grønne, hvad enten de nu er noget andet og mere. I mange år har der været grokraft i den grønne bevægelse. Der er stemmer nok i den, hvis nuancerne kommer med.

Nå ikk'? Hvad så???

Sascha Olinsson, Flemming Simonsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Ingen kommentarer denne uge for ikke at udsætte sig selv for beskyldninger om ’gnavpotteri i den verbale gylletank’ – eller i besiddelse af for megen ironi og sarkasme – så hvad med bare et grønmalet krigsskib på afveje og et bæredygtigt fyrtårn - man kan forstille sig kaptajnen har et bijob som spasmedister på Bakken -

https://www.youtube.com/watch?v=brNX4xqlXJE

John Fredsted

"Mon ikke udeladelserne af både de økonomiske og økologiske ubalancer snarere skyldes, at de endnu ikke berører middelklassernes store masser tilstrækkelig ubehageligt?"

Enig! Vi kommer til at vente på, at det sker, men når det sker, så vil det sikkert være for sent at rette op på klimaet. Irreversible tipping points kan da være passeret. Jeg må tilstå, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg aldeles politisk ukorrekt - men det kan måske være lige meget, når nu det politisk korrekte er skudt i hovedet - slår et nedladende grin op til indslag i nyhederne om klimarelaterede naturkatastrofer, indslag, hvor ordet 'klima' som oftest ikke nævnes. Det er velsagtens min resignerende forsvarsmekanisme. Jeg anser vores art for værende for dum og for aggressiv. Jeg anser reelt løbende for værende kørt. Ja, løbet har formodentligt altid været kørt: så snart en biologisk art udvikler vore kognitive og teknologiske evner, så kun mikrober er potentielle trusler imod den, så vil den, som enhver anden art uden reelle fjender, tilsyneladende blive ved med blindt og planløst at ekspandere 'until it hits the buffers at full speed'.

PS: Og nu er der sikkert nogle af mine meddebattører, der vil mene, at jeg er blevet for mørk (igen). Fred være med det. Overbevis mig om, at jeg tager fejl.

Mikael Velschow-Rasmussen, Niels-Simon Larsen og Niels-Arne Nørgaard Knudsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg kan kun igen anbefale klummens læsere at stifte bekendtskab med BBC-serien 'Century of the self', som (efter min mening overbevisende) demonstrerer hvordan mennesket i den vestlige kulturkreds i løbet af det 20. Århundrede blev omskabt til (masse)forbruger, og hvordan dette skifte på afgørende vis har skabet en form for 'demokrati', som sætter personlig tilfredsstillelse over samfundssind. Især det fjerde og sidste afsnit, som beskriver hvordan både Demokraterne i USA og New Labour i England endegyldigt underkastede sig en markedslogik, hvor udformningen af politikken blev lagt i hænderne på fokusgrupper, med det ene for,ål at bevare magten gennem en ørkesløs leflen for troløse vælgere i middelklassen.

Billedet kender vi fra Danmark, hvor socialdemokraterne, i et kynisk greb efter magten, siden Nyrup har solgt ud af det politiske arvesølv, solidariteten.

Det er selvfølgelig ikke videre opmuntrende, men jeg tror det er vigtigt at forstå nogle af de bevægelser, som har ført os hertil. Især fordi de ikke, i modsætning til hvad nogle her hævder, er bevægelser som udspringer naturligt af den menneskelige psyke. Der er tale om bevidst skabte bevægelser. En bevidst formning af både sind og samfund. Derfor er modbevægelse også mulig. En aktiv 'modskaben'.

http://vimeo.com/75784765.

Mikael Velschow-Rasmussen, Sascha Olinsson og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

Vi har i dag en stor bred relativt velaflagt middelklasse, og ikke mindst her i Danmark, der vil gøre alt for ikke at miste denne status til fordel for de mindre velaflagte både herhjemme og ude i den store verden, og som samtidigt udgør det politiske tyngdepunkt. Frygten for udligning nedefra overstiger langt misundelsen over for og frygten for de superrige, som man trods skandalehistorier mv. jævnthen har afslappet og jovialt allianceforhold til.
Dette er hovedårsagen til, at det foreløbigt har lange udsigter at få afløst kapitalismen, som vi kender den med alle dens miserer og uretfærdigheder, af noget andet og bedre, hvor akut "nødvendigt" dette så end måtte være.

Gert Selmer Jensen, Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar

Jeg er personlig træt af forklaringer og analyser. De bidrager ikke til noget som helst brugbart. Det eneste, der virker, er handling.

Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Handling. Vi kunne begynde med at lægge en klækkelig skat på flyrejser og fjerne deres status som driftsudgifter i virksomhedsregnskaberne. I stedet kan virksomhederne holde møder via Skype gruppevideomøder:

http://www.skype.com/da/features/group-video-chat/

Der er 100.000 fly i luften om dagen. Tænk hvis den aktivitet kunne begrænses en smule.

John Fredsted, Gert Selmer Jensen, Sascha Olinsson, Vibeke Rasmussen, Britt Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Der er talrige muligheder for handling. Den korte version: vi kan købe kapitalisterne ud af samfundet, ved at solidarisere os på kryds og tværs med hinanden!

Opret bæredygtige børnehaver - betal, hvad det koster.

Opret bæredygtige folkeskoler - betal, hvad det koster.

Sørg for dit forbrug af hvad som helst er bæredygtig og betal hvad det koster.

Gå sammen med andre, der vil det samme og få det billigere på den måde.

Lev din solidaritet.

Tag røven på magthaverne. Brug din klogskab.

Brug dine egne stærke demokratiske værdier

Nu vil Corydon kun have dem til at lave det de bliver målt på. Fedt. Brug al den energi du ikke længere har brug for på dit arbejde på f.eks. ovenstående.

Fortsæt selv....

PS. Det er vel ikke så vigtigt hvad Piketty siger om metoden for kapitalismens regulering, hans rolle er jo blot at samle og ordne data for de økonomiske strømme i samfundet. At han derved underbygger Karl Marx' forudsigelser , og derfor må konkludere at "Kapitalismen ikke kan forsætte uændret" gør jo ikke at han ligger inde med den rigtige løsning.
...man skal blot ikke overse at Pikettys tal peger på at hver gang uligheden er blevet for ekstrem er Verden endt ud med krig som løsningsmetode

Piketty er refereret for : "Jeg vil argumentere for en progressiv skat, en global skat, baseret på beskatning af privat ejendom."
Det må Ejvind Larsen eller andre gerne uddybe.
Køber jeg en ny cykel, har jeg betalt en evt. resurseafgift indeholdt i prisen - så
skal jeg vel ikke betale løbende skat for at køre på den.
Hvad mener han så ?
Grundloven beskytter den private ejendomsret, men beskriver ikke hvad retten omfatter.
Lignende gælder også i udlandet.
Det bliver nødvendigt, hvis Pikettys gode ideer skal blive en model for fremtiden, at definere hvad retten omfatter og ikke omfatter - og her i landet at ændre grundloven til en præcis angivelse.
Et passende skel ligger mellem det menneskeskabte og det natur- og samfundsskabte - jorden i bred forstand og bygninger - og naturligvis cykler og tandbørster.
Så vil jeg bare oplyse, at det har været Retsforbundets ideologi i 90 år - ikke uden interesse, men uden succes - indtil nu, hvor mange over hele jorden tænke i de baner.

Lars Ebbensgaard

Ejvind: Og endelig yderst ude i den modsatte ende social strata (4) der synes, at ulighederne er alt for små. Og naturvidenskaben fuld af løgn, når den påstår, at klimaforandringerne er menneskehedens skyld.

Ak, ja, læs kronikken i Kristeligt Dagblad fra i går. Skamløst:
Den offentlige debat i Danmark giver ikke et retvisende billede af, hvad videnskaben siger om klimaet. Det er usandt at påstå, at videnskaben har talt, og at klimaproblemet er et simpelt velkendt problem med simple, billige løsninger. Tværtimod, klima er et komplekst problem, hvor man ved for lidt til at kunne gøre det rigtige, og hvor der ikke med dagens teknologi findes gode løsninger.
Klima er langtfra et exceptionelt problem. Det vil ifølge FN’s klimapanel (IPCC) koste mellem 0,2-2 procent af det globale BNP om hundrede år, hvor BNP i øvrigt er cirka 10 gange større. Der er mange akutte udfordringer, som har langt større negative konsekvenser for menneskenes velfærd.

Udledning af CO2 vil alt andet lige medføre en beskeden opvarmning på en grad pr. fordobling af CO2-indholdet i atmosfæren. Vanddamp i atmosfæren vil forstærke virkningen af CO2, men der er meget stor usikkerhed om, hvor stor denne effekt er. IPCC angiver selv et interval for den såkaldte klimafølsomhed på 1,5-4,5 grader for en

Og bemærk: Det er folkeoplysning! Ak og ve!

Niels-Simon Larsen

'Vi kunne begynde' ..., skriver Bill, og Kurt peger på, at 'vi kan købe kapitalisterne ud'. Enig! Der er meget, 'vi' kunne, hvis der var et stort 'vi', men det er der jo ikke.
Andre har peget på dette 'vi' her i trådene, og alle vi, der gør det, er enige, men hvad er første skridt på vejen til dette 'vi'?
Leo har sagt det længe, meld jer ind i Retsforbundet. En stående opfordring med 90 år på bagen.
Jeg siger Alternativet - med et år på bagen.
Og så skal man ikke sige, at der ikke er løsningsmodeller.
Glemte lige EL, og det var nok, fordi opfordringerne er så spage. Ingen taler fulde af begejstring om EL. Synd!

Så ved jeg ikke, om der er andre. Der er vist ingen, der mener, at hvis vi alle gik i kirke hver søndag kl. 10, så ville der komme andre boller på suppen. Nu kan man sige, at det emne mere drejer sig om, hvad der skal tales om i kirken, og især hvordan det skal forstås, det der bliver sagt. Alt andet lige går folk ikke i kirke for at få kastet en hel masse problemer lige i synet. Den enkelte vil høre, at Gud passer på - 'mig', og hvad præster angår, bliver der længere og længere mellem leveringsdygtige i slags snapse.

Nej, det er småt med handlinger. Gode forståes. Venstrefløjen minder om en æske væltede legoklodser på gulvet i et barneværelse, og hvad skal vi gøre ved det? Handling, ja, ellers får vi Løkke igen. Det kan også blive Helle. Pest eller kolera?

Apropos Alternativet: Så skriver Uffe Elbæk i Politiken:
'Der er brug for det bedste fra henholdsvis Enhedslisten og Liberal Alliance. Tro det eller lad være. Der er nemlig brug for både mere fællesskab og mere personlig frihed, hvis vi skal løse de problemer vi som samfund står overfor. Og en ting mere: Der brug for flere eksperimenter. Masser af eksperimenter'

Spændende! Hvordan skal det så mere konkret udmøntes? Det er som at ville løse ' cirkelens kvadratur'

Niels-Simon Larsen

@Lars E: Nej, ser ikke for godt ud, og hvad skal vi så gøre ved det? Der er ikke tid til at være pessimistisk. Jeg undrer mig da også tit over, at vi alene herhjemme kan være så forskellige. Tænk, at vores egen statsminister holder tale om et lille barn, hun har mødt, uden at være det mindste bekymret for dets fremtid. Det er alligevel fantastisk. Hvordan kan hun se så glad og velfornøjet ud på den røde løber i sin blå kjole, når det var hende, der skulle være symbolet på ansvarlighed.

Nå, handlingsorienteret! Hvad hedder din løsning?

Marianne Christensen

God artikel.

Men vi kommer ikke videre før vi skifter stort set alle politikerne i folketinget ud.
Gad vide hvor mange alternativet opstiller?
- der er jo heldigvis valg i år:-)

Niels-Simon Larsen

@Marianne: Alternativet stiller op i alle 9 storkredse, og du kan se kandidaterne på Alternativet.dk (håber ikke jeg er gået over stregen med dette).

Jow, men nu var mine to indlæg ovenfor ikke tilfældige...

Bethany Kirkpatrick har studeret forholdet mellem vækst, ulighed og miljøbelastning og estimerer ’environmental Kuznets Curves’ med særligt fokus på en samvirkning af ulighed og vækst og viser, at en koncentration af rigdommen forlænger perioden hvor økonomisk udvikling fører til miljøproblemer, før kurven vender og giver forbedringer.

http://131.111.165.101/epcs2014/openconf/modules/request.php?module=oc_p...

Flyrejser hører til i luksusforbruget, mens en udligning i uligheden vil flytte forbruget over på basisforbrug, som ikke er nær så miljøbelastende, som luksusforbrug, og hertil kommer at Piketty netop påviser at Kuznets kurve, er en liberal løgn - kurven vender aldrig - så måske kan cirklens kvadratur alligevel løses, hvis de anarkogrønne vil se Piketty i øjnene og bortkaste deres aversion mod socialistisk tænkning. Ulighed og miljøbelastning går jo i takt.

Mikael Velschow-Rasmussen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Dejligt at vi kan diskutere det her i en god tone. Håber, at Poul Smidt, der lige har været ude med riven, læser med her.
Jeg er jo slet ikke uenig i, at flyrejser er enormt forurenende. Det samme er varetransport. Coop angiver, at en vare gennemsnitlig transporteres 4000 km. Man kan bare tage en dansk pattegris, der fødes et sted, opfedes et andet, slagtes et tredje og sælges et fjerde. Æbler og pærer fra Argentina osv. Den usynlige hånd ordner det til alles tilfredshed (og forureningsdød glemmer man at tilføje).
Problemet er, hvilket parti der vil være, the first mover, og fortælle den møgforkælede befolkning, at nu er festen (grådighedens tid) forbi, og derefter foreslå at fordele forbrugsnedgangen retfærdigt - tage fra de rige.
Det bliver en øvelse i ikke at begå politisk selvmord. Jeg tror, det bliver Alternativets politiske svendestykke. Lykkes det, står paradisets porte måske ikke ligefrem åbne, men så porten til et liv i elskværdig enkelhed. Vi skal skabe et liv med bæredygtighed, læredygtighed og væredygtighed.

Ole Falstoft - Cirklen kvadratur !
Følgende afart har jeg løst for længe siden siden og delagtiggjort læserne her for et par år siden.
Du tager den rette linje repræsenterende den traditionelle politiske polarisering - rød/blå.
Buk begge ender sammen mod hinanden. Men ikke helt, for ved hullet ligger LA og EL.
De kan række hånden ud med henholdsvis personlig frihed og social tryghed uden pisk.
Men de når ikke hinanden - for meget skiller.
Her placere partier sig, repræsenterende den tredje vej. Alternativet og Retsforbundet.
Men også andre initiativer med et grønt skær - f.eks Podemos Danmark.
Så er hullet lukket og cirklen er komplet.
Øges tilslutningen i den retning på cirklen, indtræffer måske et brud - sammenbrud - på den anden side.
Så må en statsminister holde en anden slags nytårstale.

Kære Ole Falstoft - når jeg i min klumme i Politiken skriver, at det kunne være en idé at tage det bedste fra henholdsvis Enhedslisten og Liberal Alliance, er det, som du også citerer mig for, fordi at vi har brug for både mere fællesskab og samtidig mere personlig frihed. (hele klummen kan læses her:
http://politiken.dk/debat/profiler/uffeelbak/ECE2501278/lad-os-tage-det-... ).

Det kan godt lyde paradoksalt, at lave denne sammenligning/kobling. Men hvis vi skal undgå at kloden (med os alle sammen på) går ind i en stejl nedadgående negativ (natur)spiral, så kræver det fællestænkning og empati på et niveau, vi aldrig har prøvet før som civilisation.

Men for at det kan lykkes, kræver det samtidig at vi udvikler et nyt (menneskeligt)vækstbegreb der er afkoblet fra det materielle vækstbegreb.

Vi skal kort sagt erstatte vores "sug" efter materielt forbrug med et "sug" efter at vi vokser som mennesker - emotionelt, intellektuelt og spirituelt. At vores personlige erkendelsesproces og lyst til at være SÅ meget mere tilstede her og nu, er langt mere interessant end det at købe endnu en "ting" i butikken. Det vil sige, at vi skal erstatte materiel vækst med menneskelig vækst. Det sidste kræver i den grad oplevelse af personlig frihed.

Det var en lidt krøllet forklaring. Men altså fællesskabstænkning og solidaritet fra Enhedslisten og følelsen af personlig frihed fra Liberal Alliance. Det var billedet.

Derudover er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den seriøse bæredygtigheds-omstilling vi står overfor, vil komme til at kræve en iværksætterkraft og kreativitet uden sidestykke i historien. Der skal udvikles nye idéer, nye produkter, nye organisations-og boformer, nye virksomhedstyper, nye uddannelser etc etc.

Men for pokker, det er jo blandt det der gør, at det her også bliver hamrende sjovt og krævende....på den gode måde.

Michael Kongstad Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Ole Falstoft - når jeg i min klumme i Politiken skriver, at det kunne være en idé at tage det bedste fra henholdsvis Enhedslisten og Liberal Alliance, er det, som du også citerer mig for, fordi at vi har brug for både mere fællesskab og samtidig mere personlig frihed. (hele klummen kan læses her:
http://politiken.dk/debat/profiler/uffeelbak/ECE2501278/lad-os-tage-det-... ).

Det kan godt lyde paradoksalt, at lave denne sammenligning/kobling. Men hvis vi skal undgå at kloden (med os alle sammen på) går ind i en stejl nedadgående negativ (natur)spiral, så kræver det fællestænkning og empati på et niveau, vi aldrig har prøvet før som civilisation.

Men for at det kan lykkes, kræver det samtidig at vi udvikler et nyt (menneskeligt)vækstbegreb der er afkoblet fra det materielle vækstbegreb.

Vi skal kort sagt erstatte vores "sug" efter materielt forbrug med et "sug" efter at vi vokser som mennesker - emotionelt, intellektuelt og spirituelt. At vores personlige erkendelsesproces og lyst til at være SÅ meget mere tilstede her og nu, er langt mere interessant end det at købe endnu en "ting" i butikken. Det vil sige, at vi skal erstatte materiel vækst med menneskelig vækst. Det sidste kræver i den grad oplevelse af personlig frihed.

Det var en lidt krøllet forklaring. Men altså fællesskabstænkning og solidaritet fra Enhedslisten og følelsen af personlig frihed fra Liberal Alliance. Det var billedet.

Derudover er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den seriøse bæredygtigheds-omstilling vi står overfor, vil komme til at kræve en iværksætterkraft og kreativitet uden sidestykke i historien. Der skal udvikles nye bæredygtige idéer, produkter, organisations-og boformer, virksomhedstyper, uddannelser etc etc.

Men for pokker, det er jo blandt det der gør, at det her også bliver hamrende sjovt og krævende....på den gode måde.

Niels-Simon Larsen

@Ole: De mennesker, jeg møder i det politiske lag, er en anden type end før. Da vi var unge bestod den udslagsgivende gruppe for en stor del af offentligt ansatte, lærere, pædagoger og studerende. I dag møder jeg tit nogle, der har deres egen lille virksomhed, også en del unge, arbejdsløse akademikere, hvor nogle har et job et halvt år ad gangen. Og så er der os pensionister. Der er ikke nogen tydelig, politisk markering.
De unge er opdraget med teoretiske problemstillinger, hvor vi nok så mere praktisk på tingene. Sproget har også ændret sig.
Så spørger du om relationen mellem LA og Alternativet. For mig er der ikke nogen, men jeg ved, at nogle forbinder ordet liberal med noget mere positivt end mig. Jeg er dog ikke blevet stødt på mine politiske manchetter endnu.
I Alternativet er der nogle, der synes, at vi skal holde fast ved militæret, hvad jeg ikke gør, og sådan skal der nok vise sig flere skær, man kan støde på. Det er eventyrligt, at det har kunnet gå indtil nu, men jeg har ikke noget alvorligt at udsætte på partiet (der lige mangler at blive anerkendt og få et bogstav).

Michael Kongstad Nielsen

Må indrømme, - jeg kendte ikke lige ordet "stratificere", men da man er i dannet selskab, slog jeg det op, og det står lige ved siden af ordet "stratenrøver", hvor første led kan føres til latin: "strata (via) 'jævnet, brolagt (vej)'", og det aktuelle ord har samme rod (aner): "stratum 'lag, tæppe' (oprindelig perfektum participium af sternere 'udbrede') og facere 'gøre'", så hvis vi ser bort fra røveren, må stratificere betyde: "at inddele i jævne lag", som en vej jo er det (så jævned han for andre/ den vanskelige vej,/ men da det led mod julen,/ så sagde armen nej (J. Aakjær)) men som også kan betyde inddeling i "klasser", fx sociale. Så nu forstår jeg, at sociale strata betyder socialklasser, og da vil jeg mene:

- at det gælder om at få trukket en hel masse fra 3) over i 2), og det skulle ikke være så svært, for dem i 3) ligger jo og vipper lidt, de er sgu ikke så sikre på deres sag, det lugter stadig lidt nede i kælderen efter sidste oversvømmelse, og hvis mange nok bevæger sig mod 2), bliver de hurtigt en hel flok, og så skal I se Thorning og Løkke komme efter dem.

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard (12:38) -
Thomas Piketty taler i kap. 15 om kapitalskat, og henviser bl.a. til historiske afgifter og skatter på jord og fast ejendom siden Den Franske Revolution. Kapitalskat kan i dag lægges på både finanser, produktionsapparat, selskaber, fonde, og jord og fast ejendom m.v., - eventuelt også på luksus "løsøre".

Siden tidernes morgen har jord og fast ejendom været et relevant og yndet skatteobjekt, fordi det repræsenterede et "produktionsapparat" og en værdi (formue), der havde stor samfundsmæssig betydning. Så beskatning kunne både bruges til at regulere samfundet, og skaffe nødvendige midler til samfundets drift. Jf. Kristian den 5. ´s danske Matrikel (riget fattedes penge). Men registrerede al landets ejendom og gav landbrugsjorden en vurdering efter bonitet, så og så mange tønder hartkorn, det hele som grundlag for beskatning.

Også i dag kan fast ejendom være én blandt flere andre kapitalkilder til beskatning. Piketty foreslår beskatning frem for samfundsovertagelse.

Michael Kongstad Nielsen

Mere til Nygaard 12.38:
du spørger til en definition af ejendomsretten.

Meget kort:
- retten til at råde over og udnytte ejendommen,
- retten til retslige handlinger over ejendommen (sælge den, give andre delvise rettigheder over den m.v.)
- retten til at lade den værre genstand for belåning.
- retten til at lade den gå i arv.

Dette følger af klassisk jura-litteratur, og er vist 2. års pensum på jurastudiet i dag, tror jeg nok. Men vi kan jo ikke alle være jurister.

Torben Knudsen

Hvor vi før var masser, er vi nu individer, fantastisk udvikling.
Masserne omkom i 1. og 2. verdenskrig, nu finder vi nogle nøgleindivider og droner dem.
For satan, hvor er det skønt.
Individerne bliver desvære alene uddannet til erhvervslivet og ikke til livet, det forsømte forår er blevet det forsømte år- Læs skoledeform og afdannelse i stedet for uddannelse,ensretning og tilsidst risiko for ikke at kunne flytte mange brikker.
Et af de største overgreb på individet skete i slutningen af 1950erne, da man fik mor på arbejdet og børnene i institution.
Før den tid var tiden efter skole børnenes egen tid UDEN forældres indblanding.
På godt og ondt levede man i klynger og nye klynger og den bestemte selv hierarkiet.
Den dannelse, der skete fra man var 5-6 til 14-18 uden forældres indblanding er gået tabt, det hele kører programmeret og der kommer kopiindivider ud af den manglende frihed til selv at styre opvæksten efter skoletid.
Kvarterer, der før var levende, hvis vi ikke var i kælderen og lege far mor og børn, er døde stendøde.
Far eller ihvertfald mor var et eller andet sted, men blandede sig ikke.
Individets selvstændige udvikling er gået tabt, vi får stort set pæne erhvervsaber ud af det.
Længere tid i skolen? tvært imod kortere tid og mere frihed i eget regi.

Kongstad - Jeg interesserer mig for HVAD der er beskyttet af grundloven. Jeg mener ikke at man skal beskatte private, menneskabte værdier. Derfor er skat på mit hus i modstrid med en vis definition. Ja, et juridisk spørgsmål.
Ideologisk mener jeg, at naturen ikke bør være privat ejet. Den tilhører alle skabninger og vi må derfor betale for udnyttelse og rådighedsretten.
Dette har fået afgørende betydning for jordens klimas tilstand.

Egentlig kunne den første skat i Danmark være grundskyld, fordi der var få jordejere, der ejede jorden, og fordi værdierne var knyttet hertil. I stedet blev betalt tiende af markens afgrøde. Netop afgrøden, mener jeg, er privat ejendom, som fisken i fiskerens net. Han ejer ikke havet.

På Retsforbundets hjemmeside kan du læse debatter om disse spørgsmål.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, emnet er ekstremt stort, men naturen er selvfølgelig ikke nogens ejendom, og anerkendt er det, at havet, luften og undergrunden enten ejes af ingen, eller af alle. Ikke desto mindre pusles der med ejendomsretlige afgrænsninger af de nævnte forhold alligevel. Fx ejendomsretten til Arktis, havområder udenfor 200 sømilegrænsen, og mere nært - jagt- og fiskerirettigheder på land. Hvem må fiske i åen, der løber gennem landskabet? Hvem ejer skifergassen, der måske findes i undergrunden?

Vibeke Rasmussen

I forlængelse af referencen til 'Jens Vejmand', kom jeg til at mindes, hvordan jeg som barn fejlagtigt opfattede sidste vers,

"Der staar paa Kirkegaarden
et gammelt frønnet Bræt;
det hælder slemt til Siden,
og Malingen er slet.
Det er saamænd Jens Vejmands.
Hans Liv var fuldt af Sten,
men paa hans Grav — i Døden,
man gav ham aldrig én."

som at man af hensynsfuldhed over for den gamle mand sørgede for, at han i hvert fald ikke i døden længere skulle plages med de sten, der havde gjort hans liv så hårdt.

Som børn jo let kan misopfatte tingenes tilstand.

Og uden nogen egentlig sammenhæng, bortset fra det fraværende engagement, får det mig til ligeledes at 'mindes' statsministerens begejstring i nytårstalen over "stolegymnastik for gamle", hvor:

"Damerne – og de to mænd, som også var med – lagde ud med at sidde på en stol og strække benene. Så røg armene i vejret. Der blev gået til den.

Og efter gymnastikken blev stolene så sat tilbage, rundt om bordene, og vi hyggede os med kaffe og kage.

Det var en dejlig eftermiddag."

Hvorefter hun yndigt smilende erklærede, at

"Sådan en alderdom har du fortjent efter et langt liv. Og det kan du få, hvis helbredet tillader det. Vi skal passe på vores ældre."

Mærkeligt nok var min reaktion ikke, "Ih, hvor jeg glæder mig! Jeg kan næsten ikke vente!" – men snarere som en af hendes forgængere i embedet sagde i anden anledning: "Kan vi ikke gøre det lidt bedre!"

Men der er vist ikke så mange stemmer i det 'segment' af vælgere. Og modsat babyer heller ikke så gode billeder?

Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Et af de største overgreb på individet skete i slutningen af 1950erne, da man fik mor på arbejdet og børnene i institution.
Før den tid var tiden efter skole børnenes egen tid UDEN forældres indblanding.
På godt og ondt levede man i klynger og nye klynger og den bestemte selv hierarkiet.", skriver Torben Knudsen.

Ja, det var et paradis for mange - og et helvede for et mindretal.
Jeg kender et af de ældre mobbeofre, hvor det var hele hendes familie, mobningen gik ud over, og hvor de fårligt kunne komme i skole uden at de fik tæsk fordi.. ja, fordi sådan var det bare.
Og dengang klarede børn jo selv deres problemer uden indblanding.. i årevis. Ja, faktisk gennem det meste af barndommen.

Måske kunne mere voksen-bevågenhed have gjort en verden til forskel for hende og hendes familie og andre som dem.

Torsten Jacobsen

@Marianne Bjerg,

He, Overspringshandlingens ædle kunst :)

Hvis du lover at vente til efter eksamen, har jeg forøvrigt fundet en ret interessant bog, der forsøger at bygge bro mellem den vestlige psykologis optagethed af selvet, og den åndelige erkendelse af selvet som blot én manifestation af et fælles 'vi':

http://tinyurl.com/l76vyzz

Jeg har ikke læst den endnu, bortset fra kapitel 1, som findes her:

http://tinyurl.com/mrb229t

Niels-Simon Larsen

Jeg beklager, jeg kom til at bruge ordet 'vi' i den sammenhæng.

Du får - igen - den korte version: Som 'vi' er mennesker dumme. Som individuelle individer er vi hver især kloge, fornuftige og rationelle. Det er udfordringen.

Niels-Simon Larsen

@Michael: Skal vi ikke nærmere til at spille 'Stratego'? Et tag længere tilbage fra latin til græsk og til folkeforsamlingen i Athen, som udnævnte strateger?

Niels-Simon Larsen

Lad dig ikke forstyrre i eksamenslæsningen, Torsten (og Marianne, som måske ikke er forbi det punkt endnu), men det der 'vi' (og nu er flere med på vognen) skal vi her holde liv i.

Jeg klikkede ind på Torstens link 2. Der stod der et navn, Almaas, og så forstor jeg lidt mere. Han har en temmelig stor tilhængerskare, også i Danmark, men er vist mest i Tyskland. Nogle af mine gamle terapivenner tager stadig derned.

Det er interessant på den måde, at 'vi' og 'vi' er to ting. Jeg hører til dem, der sagde farvel og tak for god terapi og slog ind på en politisk vej. Mit 'vi' er først og fremmest et politisk 'vi', hvor det gælder om at opstille noget andet end Helle-Løkke til næste valg. Man må ikke blive hængende i det terapeutisk, filosofisk, religiøse. Man skal ud i verden. Det er min holdning. Det er som om, 2015 bliver et af de mest skelsættende år. Kan de slumrende, social-politiske kræfter i Europa vågne op til dåd? Syriza'er, Podemos'er i alle lande? Kan vi bruge alt det, vi har lært af terapi, græsrodsarbejde og alle mulige folkelige 'teknikker' om at gå imod finansmagt, grådighed og forbrugerisme, og hvad det ellers hedder? Det er sådan, jeg har det - ud af pupperne, kuvøserne og andre varmestuer. Ud på gaden.

Uffe Elbæk o.a.: Det muligt min bemærkning lyder sarkastisk - men den var ikke sådan ment . Jeg mener blot, at det bliver rigtigt svært at forene/balancere de to modstridende hensyn til fællesskabets bedste og til den enkeltes frihed.
Jeg er personlig også dødtræt af denne ufrugtbare venstre/højre diskussion i debatten, som jeg ofte oplever også her i Informationen. Den er forældet og har ikke nogen relevans, når vi ser på fremtidens udfordringer.
Så jeg ønsker 'Alternativet' alt mulig hel fremover og ser frem til se nogle konkrete løsningsforslag fra jer.
Den største udfordring for mig at se er, hvordan vi får ændret vores samfund fra at være 'vækstfikseret' til at være bærerdygtigt, uden vi samtidig kommer til at sætte alle de gode sider vi har i dette samfund (som f.eks. høj beskæftigelse, social tryghed) over styr. Det er jo det de andre politikere er så skæppe angste for vil ske, hvis vi ikke hele tiden satser benhårdt på vækst. Læren fra 30'ernes depression skræmmer

John Fredsted

@Torsten Jacobsen: Nu har jeg ikke set den video, som du henviste til i går, men jeg går da ud fra, at reklameindustrien på intet tidspunkt har været ude direkte at true forbrugerne til at forbruge. Og dermed køber jeg egentlig ikke helt "... demonstrerer hvordan mennesket i den vestlige kulturkreds i løbet af det 20. Århundrede blev omskabt til (masse)forbruger ...", som du beskriver det. For disse forbrugere havde dengang, som de har i dag, valget til vælge (over)forbruget fra. Ansvaret for omskabelsen af forbrugeren er således ikke en ensidig affære. Der var noget i forbrugeren selv, der var modtagelig for omskabelsen. Det vestlige menneske er frit til at tænke sig om og danne sig sin egen mening, og på grundlag heraf træffe sine valg.

Torsten Jacobsen

John Fredsted,

Du forudsætter en absolut fri vilje. Den mest giftige blomst der vokser i det dualistiske verdenssyns have. Al fortræd udspringer af denne tragiske misforståelse.

At der er 'noget i forbrugeren selv, der er modtageligt for omskabelsen' kan vi ikke blive uenige om (Det er tomheden, manglende autencitet). Troen på at dette 'noget' er det eneste i mennesket, et udtryk for menneskets essens, er blot udtryk for samme misforståelse.

John Fredsted

@Torsten Jacobsen: Det er måske mig, der er for ringe begavet, men at jeg ikke kan påstå, at forbrugeren er delansvarlig for 'omskabelsen', uden at blive 'beskyldt' for at forudsætte absolut fri vilje, det fatter jeg simpelthen ikke.

Steffen Gliese

Der er da ikke nogen modstrid imellem fællesskabets bedste og den enkeltes frihed, de er hinandens forudsætninger.

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke (6. januar, 23:05)
Jeg husker 'Jens Vejmand' som en meget sørgelig sang, den første fornemmelse af noget tragisk, den første fært af indignation måske. Denne vedholdende, seje arbejdsomhed med at forvandle "de hårde sten til brød", Jens var nederste 'strata', lavere end "bonden" med sit "fede spand", og han sad bare der "med halm om ben og knæ", og kunne næppe finde "mod frosten mer et læ". Men ikke om han gav et kny fra sig, kun hamren hørte man klinge, på ny, på ny, på ny, - måske skulle den være forbudt for børn.
Jeg tror nok jeg fattede den med den manglende sten til sidst, den havde 'samfundet' ikke til overs til ham, men de bar ham dog over heden, "en kold decembernat".

Uligheden var faktisk større i samfundet dengang end nu. Gini-koefficienten højere, for der var stor rigdom samlet hos få godsejere og storkøbmænd, men udbredt fattigdom hos store befolkningsgrupper. Jf. fx Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren", del 1 på Bornholm. Pudsigt nok var det S og R, der i 1900-tallets begyndelse løftede de fattige op, og mindskede uligheden. Nu står de samme to partier for den modsatte bevægelse.

Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Peter Hansen (15:09):
problemet er, at nogle oplever fællesskabet som hæmmende for den personlige frihed. Derfor kan projektet gå ud på at forklare, at der ikke findes denne diskrepans, da de to ting er glade for hinanden.

Torsten Jacobsen

John Fredsted,

du skriver:

For disse forbrugere havde dengang, som de har i dag, valget til vælge (over)forbruget fra

og

Det vestlige menneske er frit til at tænke sig om og danne sig sin egen mening, og på grundlag heraf træffe sine valg.

Det er måske min begavelse der er for ringe, men jeg kan ikke forstå hvordan du kan hævde dette, uden samtidig at forudsætte en absolut fri vilje.

Hvis viljen ikke er absolut fri, forekommer det mig umuligt at hævde, at mennesket har friheden til at vælge? Og jeg tror ikke på delvis fri vilje, ligesom jeg ikke sender lykønskninger til kvinder, der næsten er gravide.

Vi er enige om, at det er muligt at tænke sig om, og. f.eks. at vælge forbrugsræset fra. Det er muligt ikke at reagere på sin første indskydelse, dvs. drifter, fordomme, impulser (kært barn har mange navne). Men det er ikke et valg man frit foretager. Jeg vælger eftertænksomheden i præcis samme grad, som jeg vælger at producere røde blodlegemer. Frihed har intet med sagen at gøre.

Vibeke Rasmussen

Også jeg Michael. Husker Jens Vejmand – sammen med 'Det var en lørdag aften' – som noget af det sørgeligste, ja, næsten ubærlig trist. Jeppe Aakjærs levende, detaljerede beskrivelse gjorde ham så nærværende, at man dårligt kunne andet end at føle den dybeste medlidenhed med ham. Derfor var det også dengang en trøst for mig at vide, at den gamle mand i hvert fald efter sin død blev skånet for flere sten. Little did I know.

Din påmindelse om Jens Vejmand og tanken om, hvordan det jo i virkeligheden ikke var et hensyn til ham, men fattigdom, der gjorde at han ingen gravsten fik, førte mig til at se en forbindelsen til, hvad jeg betragter som en form for åndelig fattigdom i dag: Den måde Helle Thorning-Schmidt åbenbart ser på gamle mennesker i Danmark anno 2015: Som nøjsomme … og lettere debile. Gemt væk på dertil indrettede institutioner. Men med mulighed for at nyde både kaffe og kage. Yay! :(

Hendes beskrivelse af ældres liv finder jeg dybt beskæmmende. Og mens de fleste kommentatorer i omtalen af den statsministerielle nytårstale mest har hæftet sig ved babyen 'Holger', og allermest ved planerne for flygtninge, synes næsten ingen at have fæstet sig ved den nedladende, nærmest jubelidiotiske holdning til ældre/ gamle eller bekymret sig om den. Eller om denne befolkningsgruppes behov og krav på i det mindste respekt i øvrigt. Meget trist synes jeg. Både den holdning som beskrivelsen i nytårstalen afslører, og at ingen synes at tage anstød af den.

John Fredsted

@Torsten Jacobsen: "... Og jeg tror ikke på delvis fri vilje ..."

Det er nok der, hvor vore veje (i praksis) skilles. Jeg opfatter en mand som værende delvis våd, hvis han står i vand til knæene. Han behøver ikke være fuldstændig nedsunket i vand for, at jeg vil påstå, at han er våd.

John Fredsted

Tilføjelse: Man kan måske sige, at når jeg taler om 'frihed', så refererer jeg ikke til spørgsmålet om, hvorvidt mennesket 'allerinderst inde' har en (absolut) frihed eller ikke, men derimod til en 'umiddelbar frihed' til at vælge diverse ting fra eller til i hverdagen. Erkendelsesteoretiske overvejelser om frihed eller ej finder jeg grundlæggende uinteressante, og skudt over målet, i forbindelse med for eksempel klimaproblematikken, selvom sådanne overvejelser i andre sammenhænge kan være endog meget interessante.

Torsten Jacobsen

John Fredsted,

Ja, der skiller vandene så. For mig er spørgsmålet om 'frihed eller ej' af afgørende vigtighed for alt hvad der vedkommer mennesket, herunder klimaproblematikken. Ikke blot viljens frihed, men så sandelig også 'friheden' som et efterstræbelsesværdigt mål for det enkelte menneske.

For hvori består denne frihed? For mennesket i globaliseringens tidsalder synes friheden at skulle måles i evnen til at få tilfredsstillet personlige behov. Jo større tilfredsstillelse, des større (oplevet) frihed. Men her må det understreges, at der findes to slags menneskelige behov: De selvoplevede personlige behov, og de essentielle behov. Disse behov er ikke de samme. Man kan sige at jagten på opfyldelse af personlige selvoplevede behov, er et (som oftest vildfarent) forsøg på at opfylde de essentielle behov.

Vi lever i et samfund, hvor denne forskel på personligt oplevede behov og de essentielle behov negligeres. Den personlige oplevelse, som udspringer af selvet, gives absolut forrang, netop fordi troen på et selv, på det autonome, frie menneske, dyrkes som religion i vores kultur. Men det menneskelige selv er ikke autonomt, ikke frit. Det dannes i mødet med den kultur individet vokser op i. De personligt oplevede behov genspejler den kultur vi lever i, som igen genspejler de personligt oplevede, de selviske behov.

Først når nok mennesker indser, at deres selviske behov er en kulturel forvrængning af deres essentielle behov, kan egentlig fremskridt forekomme. Det er en hel civilisation, der skal gøres om.

Torsten Jacobsen

Tilføjelse:

Man kan jo med en vis interesse observere de automatreaktioner som udspiller sig i disse timer, hvor vi er konfronteret med en modbydelig forbrydelse i Frankrig. Hvad er det for essentielle behov der krænkes i en sådan situation? Og som man gennem alskens mere eller mindre håbløse ytringer og handlinger, nu søger at genetablere en forbindelse til?

Sider