Læserbrev

Har vi strukturel racisme?

Lørdag den 3. januar bragte Information artiklen »Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?«. Den påpegede, at fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Det skabte en hed debat på information.dk. Her er et udpluk af, hvad læserne mener:
Debat
6. januar 2015

Har vi strukturel racisme?

Lørdag den 3. januar bragte Information artiklen »Har du også glemt, hvorfor det hedder kolonialvarer?«. Den påpegede, at fordums racestereotyper trives på vores dagligvarers emballage, og enhver kritik affejes som politisk korrekt hysteri. Det skabte en hed debat på information.dk. Her er et udpluk af, hvad læserne mener:

Maja Spang-Hanssen, information.dk

Det syn på farvede mennesker, som mange hvide havde i kolonitiden, ser man heldigvis kun yderst sjældent nu til dags. Ikke at der ikke findes rigtig styg racisme, det gør der, men det er ikke længere den fremherskende ideologi. Jeg vil opfordre til, at man generelt prøver at se nuanceret på historien og passer på med at putte folkeslag i kasserne: God, ond, offer eller bøddel.

Anette Damgaard, information.dk

Det undrer mig, at forsker ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Mathias Danbolt har bragt debatten op – uden at analysere baggrunden for de tegninger, der er omtalt.

Han citeres for at mene, at designet på kolonialvarer som Cirkel Kaffe eller Haribos Skipper Mix kan fortælle os noget om Danmarks forhold til sin koloniale fortid, samt kolonialismens tankemønstre og deres betydning for dagens diskussioner om racisme, stereotyper og magt. Skipper Mix kan måske, men ikke Cirkelkaffe.

Sikker Hansen tegnede tre tegninger for Fællesforening for Danmarks Brugsforening: Cirkelkaffe, Tobak og Davre-gryn. På kaffeplakaten har kunstneren valgt en kvinde fra Mangbetofolket i Congo. Congo har aldrig været en dansk koloni, men deres salgsafgrøder har inkluderet kaffe. På tobaksplakaten har han tegnet en indianer. De nord- og sydamerikanske indianere introducerede tobak for europæerne. Chow-indianerne dannede særlige tobaksselskaber, hvis medlemmer havde eneret på dyrkning af tobak. Indianere har mig bekendt ikke være inkluderet i dansk slaveri. Davre-grynomslaget viser to danske piger i en kornmark. Vores havre har vi selv produceret. Alle tegningerne illustrerer altså mennesker fra de kulturer, hvorfra råvarerne kommer.

Det er en besynderlig debat, med en tendens til at smide ansvaret for fortidens hændelser i hænderne på den almindelige befolkning under racismepakken, så hvem som helst skal føle sig skyldig for at synes om en smuk tegning for Cirkelkaffe eller vanilje. Skal vi gøre op med fortidens kolonialisme, må det snarere være på sin plads, at den danske regering tager imod de invitationer, der kommer fra de Vestindiske Øer eller Ghana og giver dem en officiel undskyldning.

Mads Kjærsård, information.dk

Hele debatten minder mig om Ray Bradburys novelle Ildsøglen, der handler om et samfund i fremtiden, hvor enhver form for litteratur eller kunst, der kan give borgeren forkerte associationer, er forbudt og hvor fantasi er elimineret.

Bradbury har sandsynligvis lånt temaet fra George Orwell, der i bogen 1984 beskriver, hvordan staten arbejder på at minimere sproget til det allermest nødvendige, så man ikke kan give udtryk for andet end det, staten ønsker. Men det er en lidt kedelig verden, hvis vi skal til at fjerne alting, fordi det støder nogen. Fjerner man Cirkelpigen, hvor langt er der så til at forbyde Joseph Conrad eller Rudyard Kipling? Dét er der jo meget, der kan støde nogen, hvis bare man kigger ordentligt efter. Var det ikke kardinal Richelieu der sagde: »Lad den mest lovlydige borger, skrive mig fem linjer og jeg vil finde noget, der kan få vedkommende hængt?«

Vi smider dagligt bomber i hovedet på folk i Mellemøsten med stort set hele vort Folketings accept, og det er vel racisme og kolonialismetænkning for fuld udblæsning. For kunne man forestille sig, at vi ville gøre det samme mod hvide? Nej vel? Og hvad fanden om der ryger en masse civile, nu hvor det er sådan nogle andenrangsmennesker, vi bekriger. Men lad os hellere tale om, hvad der står i Pippi bøgerne.

Charlotte Keck, information.dk

Det er tankevækkende, at så mange reagerer så negativt på artiklens indhold. Jeg læser ingen steder i artiklen, at man ikke bør have cirkelkaffepigen hængende på sin væg, hvis man har lyst. Jeg læser, at denne tegning ligesom de andre interessante eksempler viser, at man i Danmark ønsker at fastholde et billede af andre etniciteter som eksotiske og underlegne.

Personligt har jeg aldrig tænkt over, hvorfor det hedder kolonialvarer før nu. Debatten her og på Facebook viser, at man føler sig stødt over at blive konfronteret med, at vi i Danmark sakker bagud i forhold til ligestilling.

Det er sikkert korrekt, at der bliver udbudt meget undervisning på de danske universiteter om danskernes rolle i kolonitidens udnyttelse af folk og resurser i den 3. verden, men det er første gang, jeg læser om det stadigt tilstedeværende udtryk i kunst og handelsvarer.

I danskundervisningen mangler der stadig god litteratur om postkolonialistisk læsning, og det er da først i de seneste år, danskernes optræden i Grønland er kommet til debat. Jeg glæder mig til at læse de næste artikler i denne serie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her