Kronik

Det er ufrugtbart at hæve pensionsalderen for alle

Christiansborg er på kollisionskurs med befolkningen, når den vil tvinge alle over én kam til at blive flere år på jobbet. I stedet for at pantsætte omtanken i økonomernes regnearksmodeller bør politikerne åbne øjnene for, at der findes et alternativ. Et alternativ, der langt bedre kan forvandle en aldrende befolkning til en uforudset bonus for velfærdssamfundet
Christiansborg er på kollisionskurs med befolkningen, når den vil tvinge alle over én kam til at blive flere år på jobbet. I stedet for at pantsætte omtanken i økonomernes regnearksmodeller bør politikerne åbne øjnene for, at der findes et alternativ. Et alternativ, der langt bedre kan forvandle en aldrende befolkning til en uforudset bonus for velfærdssamfundet

Josephine Kyhn/iBureauet

27. januar 2015

I år skal Folketinget tage stilling til, om pensionsalderen skal hæves igen. Faktisk har et bredt flertal aftalt, at pensionsalderen i takt med en længere levealder helt automatisk skal stige med et år ad gangen fra 2030. Automatik eller ej, så kræver det et lovforslag, der vil blive fremlagt i år – dog næppe før valget. Alle på Borgen ved godt, at de er på kollisionskurs med befolkningen, når de vil tvinge alle over én kam til at blive flere år på jobbet. Men politikerne har stirret sig blinde på den indeksregulerede pensionsalder og pantsat omtanken og politikken i økonomernes regnearks- modeller – i et omfang så de overhovedet ikke kan få øje på, at der er en tredje vej til den tredje alder. En tredje vej, der kan forvandle en aldrende befolkning til en uforudset bonusgevinst for velfærdssamfundet.

Hidtil har der kun været to veje i en dansk seniorpolitik, der ensidigt har fokuseret på netop at bruge de godt 60-årige som en buffer til at regulere behovet for arbejdskraft. Den første vej blev afprøvet, da vi fik efterlønnen i 1979. På det tidspunkt var der for meget arbejdskraft, og påstanden var, at kunne man få de gamle hoveder og hænder til at gå på efterløn, ville der blive plads til de unge. Man rykkede aldersgrænsen frem, fordi der var for meget arbejdskraft.

I den anden vej rykker man aldersgrænsen for pension længere væk, når der er prognoser, der viser, at vi bliver flere ældre og færre unge. Automatikken i politikken er ikke baseret på et faktuelt behov for her og nu at øge udbuddet af arbejdskraft, men udelukkende på en prognose om befolkningens aldersmæssige sammensætning.

Seniorernes styrker i spil

Men hvad nu hvis andre prognoser viser, at der om føje år slet ikke er behov for så mange hoveder og hænder. Sæt nu det viser sig, at robotteknologien og den digitale revolution erstatter endnu flere job – prognoser viser allerede nu, at 47 procent af alle job er i farezonen. Sæt nu globaliseringen forøger udfasningen af job med mere end de godt 6.000, der forsvinder hvert år. Sæt nu flygtningestrømmen og indvandringen på trods af benspænd og grænsebomme viser sig at kompensere for faldende fødselstal. Og sæt nu den fremvoksende deleøkonomi medfører, at efterspørgslen på forbrugsgoder fremover falder.

Hvis bare halvdelen af disse prognoser holder stik, så har den meget endimensionale fokusering på at flytte aldersgrænser frem og tilbage betydet, at vi har overset de måske væsentligste problemer ved levetidsforlængelsen. At vi har undladt at sætte ind med initiativer, der kan forvandle en aldrende befolkning til en uforudset bonusgevinst for velfærdssamfundet. At vi har langtidsparkeret fuldvoksne mennesker i fritidsland med et programmeret tab af værdifuld erfaring og stærke kompetencer.

Uden skelen til krystalkugler og prognosemagere kan man iagttage et voksende behov for, at langt flere af seniorernes stærke kompetencer kommer i spil i længere tid. De dominerende tilbagetrækningsmønstre, hvor man blindt uddeler turbånd til fritidsland i 25 år for de godt 60-årige, har for længst udspillet deres rolle og er uholdbare for samfundet såvel som for den enkelte.

For samfundet er der tale om ressourcespild og ligegyldig ødslen med stærke kompetencer blandt de 60-70-årige, der aldrig før i historien har været så veluddannede, sunde og raske som nu. For den enkelte 60+’er, der godt rustet med værdifuld erfaring ofte kan føle sig på toppen af sin ydeevne, er det ofte frustrerende at opleve, hvor få meningsfulde roller der er tilgængelige efter jobbet.

Efter forelskelsen

Der er brug for en tredje vej, og den er så småt på vej – mere bottom-up end top-down. Vi er midt i en brydningstid, hvor mange 60-70-årige baner nye tredje veje ved at fortsætte i længere tid på jobbet, ved at blive iværksættere og ved at bidrage inden for det frivillige sociale arbejde. Tendensen understøttes af en undersøgelse fra finansieringsfirmaet Merrill Lynch fra maj 2014, der viser, hvordan et flertal blandt de 78 millioner baby-boomers i USA tackler overgangen fra jobbet. To ting er værd at hæfte sig ved. For det første: Mange flere fortsætter med at udvikle og bruge deres kompetencer i deltidsjob og inden for det frivillige langt ud over den gængse pensionsalder. For det andet: Stadig flere opererer med en omstillingsfase ved overgangen fra fuldtidsjobbet.

Overgangen fra jobbet er ikke bare en enkelt begivenhed omkring en afskedsreception efterfulgt af evig ferie. Det er en længerevarende proces og en vanskelig livsforandring, der kræver langt større opmærksomhed fra den enkelte og fra samfundet. Netop det at indlægge en tænkepause eller en karriereomstilling, ligesom det nu praktiseres i USA, hvor man har mulighed for at slappe af, lade batterierne op og få nye færdigheder – relax, retool and recharge – har afgørende betydning for, at flere seniorer fortsætter med at bidrage til fællesskabet (lønnet eller ulønnet) langt udover den oprindelige pensionsalder.

Mange af de forestillinger, man kan have om ferie, fritid og familie efter sidste dag på jobbet, bliver efter en første forelskelsesfase ofte underløbet af savn efter hverdage med mening, fylde og samvær. Der er brug for en omstillings- periode med en forventnings- afstemning og forberedelse til den nye livsfase.

Brug for en omstillingsorlov

Tiden er nu kommet til, at vi ikke bare overlader det til enkeltpersoner at skabe en tredje vej i overgangen fra jobbet, men at beslutningstagerne overtager roret, og at vi finder vej til en kollektiv løsning via overenskomstforhandlingerne eller i Folketinget.

Det er målet med en omstillingsorlov for de godt 60-årige, at den viden og de kompetencer, som risikerer at gå tabt i fritidsland for voksne, bliver kørt i stilling og bragt i spil så længe som muligt til gavn for os alle. Det vil betyde, at flere – ikke alle – på egen hånd vælger at bidrage i længere tid. Så forskellige vi bliver med årene, og så forskelligt slid, vi er udsat for fysisk og mentalt afhængigt af job og arbejdsmiljø, er det netop ikke alle over én kam, der kan klare et fuldtidsjob frem til pensionsalderen.

I den nye livsfase efter jobbet, og før man bliver gammel, retter opmærksomheden sig ofte mod, at der nu er færre år tilbage at leve i, hvorfor mange begynder at prioritere de vigtigere ting i livet. At gøre noget godt for andre, at hjælpe med at løse sociale problemer og ikke mindst at bidrage til, at de kommende generationer kommer godt i vej. Begrebet erfaringsdividende, der dækker opfattelsen af, at man udbetaler dividende af den værdifulde erfaring, man har tilegnet sig i livet, svarer godt til det, mange oplever: Tiden som fuldvoksen i den nye livsfase er netop perioden, hvor man kan yde de mest værdifulde bidrag i livet.

En omstillingsorlov kan forvandle den aldrende befolkning til en uforudset bonus i indsatsen for at afhjælpe sociale problemer i velfærdsstaten.

Poul-Erik Tindbæk er chefkonsulent, ph.d. i sit eget seniorrådgivningsfirma ’en3karriere’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bente Petersen

Meget god artikel. En lille illustration til den - jeg var til moede I Loerdags... Enhedslisten's forskellige f udvalg sociale, politiske, sundhed osv osv moedtes I Odense. Der var nok alt 200 fra hele landet og jeg var ikke den eneste med graat haar og 70+ aar... jeg tror 80% havde graat haar, 70% var pensionerede, og at doemme fra mit eget udvalg var 90% folk, der havde erfaring inden for udvalgs omraadet... som nu vil komme hele vores dejlige land til gode, da vi er ved at lave et princip program (Sundhed) og et dertil hoerende handlingsprogram.
-
ALLE var I dette udvalg, fordi de har rigtig stor interesse for emnet... og mener, de har en masse viden og erfaring, der vil komme Danmark tilgode. Saa vidt jeg ved er der ingen, der bliver betalt en krone for at komme til moederne, mange kom from Kbh, fra Aarhus, Aabenraa osv !!! og bruger ret saa megen tid paa at udarbejde nogen gode programmer.
-
Saa det var den side af sagen.... saa kommer "pensions" siden: Jeg fik folkepension, da jeg var 70... arbejdede I udlandet og maatte ekstra goere opmaerksom paa, at det var tid at betale mig... jeg kom hjem til DK efter 45 aars socialt arbejde ude... Som 74 aarig er det foerste gang I mit liv at jeg selv kan bestemme farten... det er skoent.... siden jeg var en lille pige har jag skullet rette mig efter andre... vare der til tiden ... osv nul mere....
-
Jeg laeser biologi, fysik og philosophi... nej ikke paa universitetet, for jeg fandt ud af, at de gaar ikke I den dybde, som jeg har brug for, og tidsmaessigt er det help vidunderigt, at jeg kan studere naar jeg vil ... some ofte er hele natten.... hvis det er saa spaendende jeg ikke kan sove... jeg SKAL ikke gaa til moeder, forelaesninger bla bla bla , jeg SKAL ikke gaa til noget som helst andet end det jeg VIL !!!! DET ER SKOENT.... JEG HAR TID til at nyde det gode vejr.... alt vejr I DK er godt ;-)... nyde at vaere til, nyde mine boern or boerne boern NAAR jeg vil eller de vil... Jeg kan tage fri naar jeg vil !!! etc etc kort sagt... det er som at komme "i himlen"... oh ja jeg kunne da godt have blevet ved ar arbejde 'derude' ... jeg takkede af med de 71.... gad ikke mere... det var ikke spaendende nok...
-
Jeg har en folkepension der kun er 3/4 af det normale, da jeg har arbejdet saa mange aar uden for DK, men det er stadig rigeligt til mig, da jeg de sidste 25 aar arbejdede .... long hours - horrible pay but GREAT JOB - - arbejdede i rundt regnet 35 lande, set en masse ....
-
Lige fra vi er foedt til vi gaar paa pension skal vi rette os efter andre... naar vi gaar paa pension, kan vi langt om laenge bestemme selv... DET ER SKOENT... lad os beholde det privilegie... lad os give plads til de unge og vi pensionerede - efter egen lyst og behov - vil blive ved med at hjaelpe vores Danmark.

Kim Houmøller

Politikerne er bedøvende ligeglade med borgerne. De må tro på mirakler. Virkeligheden er for mange, at de ikke engang kan holde til det nedslidende job de har i midten af halvtresserne. Mange af os har allerede arbejdet fra vi var 16 år, og alligevel forlanger man, vi skal holde til de 70 år.
Christiansborg er befolket af gale!

Carsten Mortensen, Benny Jensen, Bill Atkins, Kenneth Hansen, Lene Christensen, Bob Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hm.
Ligesom med regeringens (uanset kulør) mange tiltag for at sørge for, at alle mennesker skal være på arbejdsmarkedet og konkurrere om at blive kasseassistent eller rengøringsassistent,
så skal erhvervslivet tages i ed.
Der er masser af mennesker, som sletikke er interessante for arbejdsmarkedet og som bare ikke bliver ansat, uanset om de er syge og svage og gamle eller for unge eller bare er overflødige (i lønarbejdsøjemed)
og at øge markedet med masser af 'det grå guld' er skideligemeget.
Arbejdsgivere ansætter i forvejen ikke ukendte mennesker over 50 i stort tal, for det er bare ulig meget nemmere og bedre og mere konkurrenceagtigt at ansætte produktive og fysisk velfungerende mennesker i 20-30-40årsalderen, og dem er der mange af.

Uanset hvilke politiske tiltag på arbejdsområdet, man finder på i form af penionalder eller ny-uddannelse eller nyttejobs
så sker der ikke en skid forandring, medmindre arbejdsgiverne arbejder MED.

Carsten Mortensen, Morten Lind, Lene Christensen, Niels Duus Nielsen, Bob Jensen, Lilli Wendt, Elisabeth Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Inspiration, som kun går halvejen.Forfatteren er inde på deltidsarbejde. Det har vi meget af. Intet nyt i det.
Det er retten og friheden, det drejer sig om. Det involverer arbejdsmarkedets parter, lovgivningen og den enkelte.
"Pensionsalder" nævnes som begreb. Men der skal netop gøre op med dåbsattesten. Altså fast aldersgrænse skal simpelthen udfases af love og sprog. Fast arbejdstid på samme måde. Så batter det noget.
Efter læsning af overskriften : "....bør politikerne åbne øjnene for, at der findes et alternativ",
forventede jeg : Basisindkomst ! Men nej, ikke denne gang - kun små krusninger på overfladen.

Niels Duus Nielsen

"Konkurrenceagtigt" - det er et rigtig godt ord, Lise Lotte, der udsiger meget om det reelt eksisterende frie marked.

Lise Lotte Rahbek

Niels Nielsen
Jeg er ikke just nogen begejstret konkurrencetilhænger. ;-)

Da politikerne fandt på akut-job-ordningen, hvad skete der da?
- Jep, lige præcis. Der skete meget lidt.
For arbejdsmarkedet var ikke interesseret i akutjobbere.

Hvis man/politikere vil have flere gamle jobsøgere på markedet,
så skulle de måske denne gang forsøge at sikre sig,
at markedet er interesseret i de ældre.
Ellers er det vist det gode gamle fis-i-en-hornlygte-fænomen, vi har med at gøre,
og så kan politikere og presse tilføje et nyt tillægsord til remsen om 'gamle dovne nasserøve', som ikke søger nok jobs som stuepiger på hotellerne, eller i på gartnerierne, i knæliggende jobs eller i slagterierne på akkord.

Carsten Mortensen, Lene Christensen, Morten Lind, Gert Selmer Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Helt hen i vejret med en ens folkepensionsalder for alle. Det arbejde der udføres i det danske samfund er vidt forskelligt belastende. Nogen jobs er lette, sunde med masser af goder og en meget stor løn og pension, samt en høj forventet levealder smidt oven i hatten. Andre er hårde, usunde uden goder og moderat løn og pension med en kort livs forventning til følge. Der er absolut ikke ens vilkår på det danske arbejdsmarked. Vi skal have en mere retfærdig model, som tager afsæt i livets arbejdsbetingelser. En akademiker lever sandsynligvis længere ind en svejser og skal derfor blive længere på arbejdsmarkedet ind svejseren skal.

Kim Houmøller, Lene Christensen, Morten Lind og Kenneth Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Problemet er så bare, at der ikke er særligt mange svejsere blandt folketingets 179 medlemmer. Folketinget består i dag mest af "freeriders"

Lene Christensen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Kenneth Hansen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Måske der skal indføres et slags klippekort for folkepensionsalderen. Det system bruges jo efterhånden flittigt efterhånden. Tør i øvrigt godt æde en gammel hat på, at folketingets medlemmer og ministere forsat kan hæve deres folketings- og ministerpension før vi andre kan få folkepension.

Lene Christensen, Niels Duus Nielsen og Kenneth Hansen anbefalede denne kommentar

God artikel, men jeg synes at den overser problemet med nedslidning. Da jeg læste overskriften troede jeg at det var en differentiering efter job-typer der var til debat.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser at mere end 600.000 bygningsarbejdere, rengøringsarbejdere, slagteriarbejdere, plejepersonaler eller ansatte i andre tunge erhverv, slæber, løfter eller trækker så megen vægt i deres arbejde, at de er i risikozonen for at blive nedslidt før pensionsalderen - som den er i dag. Hvordan har man tænkt at disse mennesker skal holde frem til en pensionsalder på, som beregningen viser, 73,5 år, hvis man er født i 1996 eller senere... Det er helt ude i skoven efter min mening.

Marianne Rasmussen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Bill. Så må man som arbejdstager og giver ved overenskomst forhandlinger træffer aftale om forsikringsordninger. (privat efterløn)

Carsten Mortensen

Der er tre ting som i mit univers får alt til et stritte i den her artikel:

undersøgelse fra finansieringsfirmaet Merrill Lynch

seniorrådgivningsfirma ’en3karriere’

relax, retool and recharge – har afgørende betydning for, at flere seniorer fortsætter med at bidrage til fællesskabet (lønnet eller ulønnet)

per nielsen, dit samfundshad fornægter sig ikke. :-) Hvordan kan du tro det er muligt for flertallet i de omhandlede nedslidningsjob - som ofte er enten i lavtlønsgruppen eller meget udsat for konjunktursvingninger - at spare op til, dels en arbejdsløshedsforsikring, en invalideforsikring, og oven i en privatpension, der dækker selv et pauvert pensionsliv på måske 45 år? Er det noget der fungerer i dit paradis USA?

Leo, hvis du mener at basisløn kun skal tildelses de, der virkelig har behov og at invalide skal være et samfundsanliggende, så måske - men jeg tvivler på det er meget bedre eller billigere end den nugældende sociale dækning. Provenuet til finasieringen skal i som jeg forstår det komme fra sparede faglige og administrative udgifter i socialvæsenet. Jeg tror ikke det hænger sammen. Og det tror Enhedslisten heller ikke. Meget komplekst er det.

Leo, Jeg har godtnok registreret at du i tide og utide skriver "basisløn" som et løsen for al uretfærdighed, men jeg har aldrig set dig opstille finansiering eller retfærdighedsvurdering. Basisløn er mange ting. Hvis du eksv. mener et personskattefradrag til alle på eksv. 300.000 kr. - så tror jeg at netmaskerne er alt for store. Du ved man skal behandle folk forskelligt for at stille dem lige.

Hov, en plovmand om måneden? hahahha Kontakt lige din bank om selvpension, per, mon ikke man idag skal op på 3000 kr. mdl. for bare at nå folkepensionsbeløbet i 45 år.

Bill.
I ren opsparing minus 10% til omk. så giver det, små 250000 netto.

Og det vel og mærke uden renters rente.

Hvorfor blander du food stamp og USA ind I sagen ??

Derudover så har jeg ikke sagt, at kontanthjælp, førtidspension, dagpenge skulle afskaffes.
Kontanthjælpen vil altid være, alt andet lige

i øvrigt per, alt andet lige dvs. renten er udtryk for inflationen og din finansspekulation går lige op, så skal du lægge det beløb væk om måneden, i lige så mange måneder, som du ønsker at få pension. Og udover kontanthjælpen så har du også lige sagt folkepensionen op, så min opgørelse 12:01 er meget realistisk.

Bill
Hvor har jeg skrevet, at jeg ønsker at kontanthjælpen og folkepensionen skal siges op ??

Jeg taler om en evt. "privat" opsparet" efterløn. Dvs. en mellem periode på måske 5 år.
1000 kr I måneden giver , I ren osparing ex. renters rente udover inflation, 540000 før skat.
De 1000 er fradragdsberettiget.

Med lidt omtanke kommer man langt, hvis man vil ????

Hvorfor skulle pengene ikke kunne forrentes med de "normale" 5-6% som hidtil

Bill - Ja, vi har talt om det før og jeg har sikkert henvist dig til rette sted, hvor klogere folk end jeg, har beskrevet basisindkomstsamfundet. Du har ret i, at den er mange ting - alt efter hvordan den tilrettelægges i detaljen.
Men de overordnede principper ligger fast, for at den kan kaldes basisindkomst.
Som svar på din tvivl om financieringen, kan jeg rette et modspørgsmål : Hvordan finansieres velfærdsydelser i dag ? Så har du svaret.
At der medfølger en skattereform er givet.
At der er andre måder at fylde statskassen på er en anden sag.

Om retfærdigheden :
Er vores enormt bureaukratiske behandlersamfund retfærdigt.
Er det retfærdigt, at staten jagter de ledige, som ønsker sig et lønarbejde, de ikke kan få.
At svækkede borger gennem jobcentre udsættes for arbejdsprøvning ud i det absurde (du nævner det jo selv 04.59) - i stedet for at blive behandlet af sundhedsvæsenet.
At skattebetalte ydelser uddeles til borgere, der kan klare sig selv.
At datoen på dåbsattesten er afgørende for indplaceringen i regelsættet. (aktuelt lige nu)
At forventede dagpenge, som der er indbetalt præmie til, bare fjernes.
At offentlige kontrollanter skal lege efterretningsvæsen, løfte dyner og andet indblanding i privatlivets fred.
At en enorm skarer af offentlig ansatte bureaukrater lever af andres ulykke og ledighed - for ofrenes egne penge - i en uoverskuelig pengecirkulation.
Og sådan ku` jeg blive ved med forhold, som basisindkomstsamfundet gør op med.

Så fik du alligevel en indsprøjtning med frihedsserum :-)

Jens Thaarup Nyberg

Efter min erfaring, er der ikke megen plads til ældres erfaring og videnm i managementsystemerne.

Leo, det er en stor mundfuld og der er ikke politisk opbakning overhovedet, men jeg har en stor sympati for tanken. Samtidig ser jeg dog at du veksler mit synspunkt om, at 'vi skal behandles forskelligt for at blive stillet lige', med 'en frihed for de 'stærke' svage'...

per, forrentning og prisstigninger ophæver hinanden over tid. Og så tror jeg nok jeg tager fejl af dig og en anden og jeg har derfor tillagt dig større liberalisme end tilfældet er..sorry.

Den liberale Per Nielsen burde gå ind for basisindkomst. Eller tager jeg helt fejl.
Den kan suppleres med private forsikringer efter egen evne og valg - helt uden statens indblanding og uden fradragsmulighed ?

Victor Johannes Møller Christensen

Jeg vil mene, at der er en del, som sagtens vil kunne forsætte og også gerne vil fortsætte indenfor det offentlige - undervisere, forskere og lignendne - som hidtil er blevet tvunget på pension (dog er der dem, der bliver emeritus) uden god grund. Samtidig er der dem, som helst vil på efterløn så snart som muligt - også indenfor de samme arbejdesmarkeder. Problemet er, at man vil finde en overordnet alder, som skal gælde for alle, men folk er forskellige - nogle kan arbejde til de er 80+, andre kan ikke klare det længere end til 65.

Victor Johannes Møller Christensen

Jeg vil mene, at der er en del, som sagtens vil kunne forsætte og også gerne vil fortsætte indenfor det offentlige - undervisere, forskere og lignendne - som hidtil er blevet tvunget på pension (dog er der dem, der bliver emeritus) uden god grund. Samtidig er der dem, som helst vil på efterløn så snart som muligt - også indenfor de samme arbejdesmarkeder. Problemet er, at man vil finde en overordnet alder, som skal gælde for alle, men folk er forskellige - nogle kan arbejde til de er 80+, andre kan ikke klare det længere end til 65.