International kommentar

Ytringsfrihedsfundamentalisterne er hyklere

Mordene på Charlie Hebdos medarbejdere er utilgivelige, men debatten sidenhen har endnu en gang vist, at mange af ytringsfrihedens forsvarere har et dobbeltmoralsk syn på, hvilke krænkelser der skal være tilladelige
Debat
17. januar 2015

Kære ytringsfrihedsforkæmpere, hvis hjerte banker til venstre …

Hverken I eller jeg brød os om George W. Bush. I har vel ikke glemt hans barnagtige erklæring efter 11. september om, at »enten er I med os, eller også er I med terroristerne«? Hvordan kan det så være, at I nu, i kølvandet på endnu et rædselsvækkende terrorangreb, synes rede til at overtage slagordet i opdateret version: ’Enten er I for ytringsfriheden, eller også er I imod den’. Enten er man Charlie Hebdo, eller også er man en frihedshadende fanatiker.

Forstå, at I er på vildspor. I tror, I byder terroristerne trods, men i virkeligheden spiller I deres spil. Hopper I med på en eskalationslogik, kan resultatet kun blive mere dæmonisering, mere splittelse, mere ’os’ mod ’dem’ – kort sagt mere af ’den oplyste og liberale verden’ versus de ’tilbagestående, barbariske muslimer’.

Midt i al sorgen over massakren i Paris skyder hykleri og overdrivelser frem overalt. Jo, angrebet var et utilgiveligt og nådesløst mord på uskyldige. Men var det virkelig et forsøg på myrde ytringsfriheden og »vanhellige vores idé om den frie tanke«, som komikeren Stephen Fry udtrykte det? Hvorfor bliver det overset, at dette ikke var en krigshandling, men en forbrydelse begået af forurettede og frustrerede unge mænd, der – viser det sig – ikke så meget var blevet radikaliseret af profettegninger i Jyllands-Posten og Charlie Hebdo som af billeder af amerikansk tortur i Irak i 2004.

Kom til besindelse. Ingen af os tror på absolut ytringsfrihed. Vi er alle enige om, at der skal være grænser, som det af hensyn til lov, orden og almindelig anstændighed ikke går an at krydse.

Hvor mange blade har f.eks. trykt karikaturer, der forhåner Holocaust? Eller hvad med karikaturer af 11. september-ofrene, der falder fra de to tårne? Overvej også følgende tankeeksperiment opstillet af Oxford-filosoffen Brian Klug: Lad os forestille os, at en mand sluttede sig til den store solidaritets­demonstration i Paris 11. januar »iført et badge med påskriften Je suis Chérif – fornavnet på en af de bevæbnede mænd, der angreb Charlie Hebdo«. Antag, at han også bar på et banner med en karikatur, der forhånede de myrdede journalister. »Hvordan ville publikum reagere? Ville folk se denne enlige mand som en helt, der gik i brechen for ytringsfriheden? Eller ville de blive dybt krænkede?«

Mon ikke vi kan give Klug ret i hans formodning om, at manden »ville have været heldig , hvis han slap derfra i live«?

Islamofobisk neurose

Jeg er selvsagt enig i, at der ikke findes nogen legitim begrundelse for at skyde journalister eller tegnere. Men jeg er uenig i det synspunkt, som tilsyneladende er jeres. At retten til at krænke og fornærme kommer uden tilhørende ansvar. Jeg kan heller ikke følge jer, hvis jeres holdning er, at en ret til at krænke automatisk også må udmønte sig en pligt til at krænke.

Når I siger Je suis Charlie, tiljubler I så også Charlie Hebdos skildring af Frankrigs sorte justitsminister, Christiane Taubira, som en abe? Eller hvad med bladets rå karikaturer af arabere med kartoffeltud, der ville få Edward Said til at vende sig i sin grav?

At satirisere over racisme ved at genbruge et racistisk billedsprog virker som en tvivlsom satirisk taktik. Og som den tidligere Charlie Hebdo-journalist Olivier Cyran hævdede i 2013, forekom »en islamofobisk neurose at overtage bladet efter 11. september 2001, der lige siden har brugt en stor del af sin energi på at angribe medlemmer af en mindretalsreligion uden indflydelse i magtens korridorer«.

Jeg ønsker ikke at være Charlie. Hellere vil jeg være være Ahmed, den muslimske politimand, der blev dræbt, da han forsøgte at beskytte bladets ret til at eksistere, som det er.

Hvorfor har I været så tavse om CH’s dobbeltmoral? Vidste I ikke, at bladet i 2008 fyrede tegneren Maurice Sinet for en påstået antisemitisk bemærkning? Ved I ikke, at Jyllands-Posten, den danske avis, som offentliggjorde karikaturtegninger af profeten i 2005, efter sigende har afvist at bringe tilsvarende billeder af Jesus Kristus og under ingen omstændigheder vil bringe iranske holocaust-karikaturer?

Logisk brist

Muslimer forventes at være mindre ømskindede end deres kristne og jødiske brødre. Men også kontekst betyder noget. I opfordrer os til at grine af en tegneserie af profeten, men ser bort fra den bagvaskelse af islam, der finder sted over hele Europa, i disse dage ikke mindst fra en protestbevægelse i Tyskland. Og hvad med den udbredte diskrimination mod muslimer i uddannelsessektoren, på arbejdsmarkedet og i det offentlige liv?

I kræver, at muslimer skal fordømme en håndfuld ekstremister som en trussel mod ytringsfriheden, men lukker øjnene for trusler mod den, som folkevalgte ledere udsætter den for. Generer det jer ikke at se Barack Obama – som kræver, at den dronekritiske journalist Abdulelah Haider Shaye holdes bag tremmer i Yemen, hvor han blev dømt for ’terrorrelaterede forbrydelser’ ved en åbenlyst politisk retsproces – springe på ytringsfrihedsvognen?

Fik I kvalme over at se Benjamin Netanyahu, premierministeren for et land, der myrdede syv journalister i Gaza i 2014, deltage i ’solidaritetsmarchen’ i Paris? Bibi fik følgeskab af Angela Merkel, kansler i et land, hvor Holocaust-benægtelse kan straffes med op til fem års fængsel? Hvad siger I til, at fransk politi har anholdt komikeren Dieudonné for ’upassende’ udtalelser på Facebook om sidste uges massakre på Charlie Hebdo?

Tilsyneladende er det ikke kun muslimer, der er i stand til at føle krænkelse.

Mehdi Hasan er redaktør for Huffington Post UK.

© New Statesman og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Dalsgaard

Nemlig. Balancen mellem ret til og respektfuld afståelse fra at ytre sig. Krydret perfekt med eksempler på vores hykleri. Godt skrevet! Tak.

Mads Berg, Per Klüver, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Tino Rozzo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
søren jensen

Det virkeligt forstemmende ved Hasans indlæg er sidestillingen af de detroniserende gestus overfor overjordiske fantasmer og så myrderierne på levende, kødelige mennesker. Den slags kognitive glidninger plejer vi i jo at forvente af skizofrene, for hvem sekundærprocesserne svigter i psykosens realitetstab. Har Hasan set nogen i vesten tiljuble Sabra og Shatila massakren?
Er det her kernen i vore problem med dé af vore muslimske tilvandrende som stadig kun finder orienteringsevne i en førmoderne religiøs fantasiverden: at de ikke har forstået den basale forskel?

Rasmus Kongshøj

Magthaverne rundt omkring er sikkert ganske godt tilfredse med at ytringsfrihed i dag primært er blevet et spørgsmål om friheden til at karikere en minoritetsreligion. Så længe folk nøjes med at gå op i Muhammed-tegninger, så foretager de sig i hvert fald ikke noget, der på nogen måde kan true eliten.

For eksempel koncentrerer man sig ikke om Edward Snowden, der har brugt ytringsfriheden til et af dens hovedformål, nemlig til at afsløre magthaverne. Ved at gøre det, har han ikke lagt sig ud med nogle få religiøst baserede psykopater, men med verdens mægtigste stat. Og alligevel går den samlede europæiske politiske elite ikke i demonstration for at garantere hans ret til at ytre sig frit. Man er nærmest ligeglad.

Toke Andersen, Lennart Kampmann, Michal Bagger, Mads Berg, Per Klüver, Rune Petersen, Peter Hansen, Peter Jensen, Claus Jensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Evald Mehlsen

Skæg for sig og snot for sig.

Sammenligningerne i artiklen med det, Charlie Hebdo gør, er grundløse. Selv Charlie har en klar skelnen og har derfor bla. fyret en medarbejder der udtrykte racisme.

Charlie Hebdo karikerer med et formål. At detronisere symboler. Derfor er det et problem for bladet at det nu selv er blevet et. Det fremgår af det gengivne interview her på siden med Luz.

Medhi Hasan har bladet til gode at læse, men chancen er der nu, hvor det udkommer også herhjemme. Få nogen med forstand til at oversætte det!

Hvad med- og overløbere måtte mene er her irrelevant. Charlie Hebdos stab er en flok sprudlende penne der sætter et fandenivoldsk spejl op for den etablerede magt overalt i det franske miljø, hvor den viser sit latterlige, opblæste åsyn.

Det og intet andet er bladets credo. De lader sig nødigt hegne ind af nogen. Allermindst af absolutter. Det kaldes (kunstnerisk) ytringsfrihed.

Lennart Kampmann

En fare kan være at man deponerer sin kritiske sans i en bog af tvivlsom oprindelse og nægter at diskutere det. Mehdi Hasan lader ikke til at forstå dybden i ytringsfrihed.

Med venlig hilsen
Lennart

Evald Mehlsen:

Charlie Hebdos skelnen mellem racisme og kunstnerisk ytringsfrihed har mere at gøre med, om det er kombinationen af jøder og magtfulde politikere, det går ud over. Charlie Hebdo tabte den efterfølgende sag og måtte af med en erstatning til tegneren, de havde fyret.

Tankeekseprimentet foreslået forovn er i øvrigt blvet udført:
Overvej også følgende tankeeksperiment opstillet af Oxford-filosoffen Brian Klug: Lad os forestille os, at en mand sluttede sig til den store solidaritets­demonstration i Paris 11. januar »iført et badge med påskriften Je suis Chérif – fornavnet på en af de bevæbnede mænd, der angreb Charlie Hebdo«. Antag, at han også bar på et banner med en karikatur, der forhånede de myrdede journalister. »Hvordan ville publikum reagere? Ville folk se denne enlige mand som en helt, der gik i brechen for ytringsfriheden? Eller ville de blive dybt krænkede?«

Som de fleste vel ved, gjorde den franske komiker Dieudonné ikke grin med ofrene for terrordrabene, men han vovede at mokke de hykleriske franske medier og den opstyltede march med de opportunistiske politiske frontfigurer i spidsen og afsluttede med, at det fik ham til at føle sig mere som Charlie Coulibaly end Charlie Hebdo.

Han blev omgående arresteret på den franske indenrigsministers foranledning.

Toke Andersen, Per Klüver og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

"Mokke" hedder vist "håne" på dansk...

Claus Petersen

"Hvor mange blade har f.eks. trykt karikaturer, der forhåner Holocaust?"

Tjah, prøv at læse en del aviser fra Mellemøsten gennem de sidste 40 år - eller bare iranske aviser med den tidligere præsidents udtalelser herom...Huffington Post orienterer sig åbenbart kun mod vesten.

Måske fordi det er ytringsfriheden i vesten, det drejer sig om?

Claus Petersen

Nej, Claus Jensen - det tankeeksperiment er ikke blevet udført.
Skribenten fra Huffington Post skriver, at følgen ville være: "Mon ikke vi kan give Klug ret i hans formodning om, at manden »ville have været heldig , hvis han slap derfra i live«?"
En følge, som du behændigt går udenom og sammenligner deltagelse i en demonstration med opdatering på Facebook - uden at du begrunder, at de to ting er det samme.

Ligeledes tager du kun den del, som passer ind i din pars-pro-toto-argumentation - ligeledes omskriver du begivenhederne, så din argumentation skal virke mere overbevisende:

"Som de fleste vel ved, gjorde den franske komiker Dieudonné ikke grin med ofrene for terrordrabene, men han vovede at mokke de hykleriske franske medier og den opstyltede march med de opportunistiske politiske frontfigurer i spidsen og afsluttede med, at det fik ham til at føle sig mere som Charlie Coulibaly end Charlie Hebdo."

Som de fleste ved - hvor har du det fra? Dokumentation? Kilder?
Dieudonnés efterrationalisering = sandheden? Hvad med at forholde sig lige så kritisk til ham som til Charlie Hebdo? Nå nej, det passer nok ikke ind i dit kram...

Den opstyltede march? Hvorfor var den opstyltet? Deltog kun der kun "neoliberale og regeringsproselytter"? Sjældent - hvis aldrig - har der været større march i Frankrig. At politikerne som Hollande og Netanyahu m.fl. forsøger at spinde guld på det er ikke noget nyt og stadig lige forkasteligt.

I øvrigt er der én stærk faktor, som taler for, at tankeeksperimentet slet ikke ville få det udfald: store dele af demonstrationen var overladt til folket/deltagerne selv - og der var ingen uroligheder, få uheld, men ingen uroligheder.
At Huffington Post-skribenten - som i øvrigt aktivt tilkendegiver, at han er muslim, hvilket ikke fremgår af ovenstående artikel, men af de engelsksprogede artikler, som kan læses online og som ER relevant, da man blot skal tage et kig på en række af hans artikler og straks kan man se det "frelste" islam-synspunkt skinne igennem som baggrund for hans holdninger - i øvrigt går videre i sin indledende og grundlæggende argumentation for sine synspunkter end virkeligheden kan bære, viser kun hvor tynd is, som han er ude på:
"Hvordan kan det så være, at I nu, i kølvandet på endnu et rædselsvækkende terrorangreb, synes rede til at overtage slagordet i opdateret version: ’Enten er I for ytringsfriheden, eller også er I imod den’. Enten er man Charlie Hebdo, eller også er man en frihedshadende fanatiker."
Nej, det synes vi ikke rede til - men flot forsøg på at gøre os til Bush med hans latterlige "enten er I med os eller mod os". Hvor er de demonstrationer og utallige hashtag, hvor der står de forvrøvlede ting, som han påstår, at "vi" skulle være rede til?

"Forstå, at I er på vildspor." - ja, det siger religiøse/overtroiske folk også til mig. Men han kan beholde sin "rigtige" version af virkeligheden og i stedet tilføje en artikel mere på nettet, hvor han kan redegøre for det sobre i "#jesuiscoullibaly", som florerer i større stil end "#Enten er I for ytringsfriheden, eller også er I imod den’. Enten er man Charlie Hebdo, eller også er man en frihedshadende fanatiker." Nå nej, han er måske bekymret over at skulle adressere HVEM (læs: hvilke overtroiske fjolser), der poster førstnævnte...

Claus Petersen

Nej, Claus Jensen - hvis du taler om ytringsfrihed som en menneskeret, så taler du om det som en universel ret og altså ikke kun i vesten.

I øvrigt ville det være et arrogant synspunkt kun at tildele friheder til mennesker i vesten - det er jeg sikker på, at hverken du og skribenten er enig i?

Claus Petersen

Og hvis vi kun taler om situationen i Frankrig, så har din kære, overtroiske skribent jo skudt helt forbi, da han jo inddrager både Jyllandsposten, Israel og Tyskland i sin artikel? Og hører Israel nu til "Vesten"? Interessant, hvis han mener sidstnævnte - det ville da så være i opposition til adskillige arabiske synspunkter på området omkring det "hellige land"(igen latterlig overtro som argumentation for den politiske elites synspunkter).

Claus Petersen:

Selvfølgelig er der da dokumentation for, hvad Dieudonné skrev, hvordan skulle han ellers kunne blive fængslet for det? Kernen i tankeeksperimentet, hvis du ikke havde forstået det, var provokativt/satirisk at erklære sig for morderne i en eller anden forstand. Det førte til fængsling, altså en voldshandling fra myndighedernes side.

Ja, både Danmark, Tyskland og Israel hører til Vesten i denne sammenhæng. Forfatteren nævnte også Iran, det må man godt, selvom man fokuserer på ytringsfriheden i vesten. Forskellen er, at vi, de vestlige stormagter og allliancer, forsvarer Israel militært, økonomisk og ideologisk som et oplyst demokrati. Det gør vi ikke med Iran.

Claus Petersen

"Selvfølgelig er der da dokumentation for, hvad Dieudonné skrev, hvordan skulle han ellers kunne blive fængslet for det?"
Vrøvl - der er IKKE dokumentation for Dieudonnés hensigt FØR han selv efterrationaliserede i sin officielle forklaring. På intet tidspunkt havde han forinden skrevet, at nu ville han provokere i ytringsfrihedens eller anden henseende - og så lagt op på Facebook. Jeg gentager derfor mit argument: Der er INGEN dokumentation for Dieudonnés hensigt og dermed at den kan udlægges, som du har gjort i dit indlæg.

Claus Petersen

Og så kommer vi lige til det andet punkt, hvor du behændigt undgår at kommentere Huffington-skribentens brøler:
"Kernen i tankeeksperimentet, hvis du ikke havde forstået det, var provokativt/satirisk at erklære sig for morderne i en eller anden forstand. Det førte til fængsling, altså en voldshandling fra myndighedernes side."

Jeg elsker din måde at skrive det på: "hvis du ikke havde forstået det" - mere patroniserende kunne det næsten ikke skrives. Retorisk meget overbevisende, hvis ikke det var fordi dine argumenter STADIG IKKE er sammenhængende:
Huffington-skribenten antager, at manden ville heldig, hvis han slap bort derfra i live. En overdrivelse af dimensioner, som allerede er modbevist af demonstrationens fredelige karakter - måske også i lyset af, at de mest ekstreme på den franske højrefløj IKKE deltog (igen overset af skribenten): Le Pens tilhængere var ikke opfordret til at deltage af partiet.
Du mener stadig, at Dieudonné gjorde det samme som at deltage i demonstrationen ved at gå med et badge og at poste på Facebook? Åbenbart, for kernen for dig er, at der er en provokatorisk handling og at denne - uanset art (demonstration/facebook) og udfald (mord på demonstrant/fængsling) - har samme udfald. Du kan selv tænke dig til de moralfilosofiske udfald af din relativisme.

Jeg er blevet arresteret flere gange ved demonstrationer og én gang uretmæssigt, da politiet antog mig for at være en anden - alle gange er foregået fredeligt. Hvad er det lige, som får dig til at skrive, at det var en voldshandling fra myndighedernes side, at Dieudonné blev arresteret? Den nyhed er lige glippet hos mig - ja, ikke at han blev arresteret, men at det foregik ved vold.
Mon ikke du mener magthandling og ikke voldshandling?

Claus Petersen

"Ja, både Danmark, Tyskland og Israel hører til Vesten i denne sammenhæng. Forfatteren nævnte også Iran, det må man godt, selvom man fokuserer på ytringsfriheden i vesten." Hvorfor må man godt det? Jeg kan ikke se sammenhængen med ytringsfriheden i vesten og Iran med mindre dette var artiklens tema - og det er det ikke. Der behandles ikke forskelle i ytringsfriheden mellem lande i artiklen og det er heller ikke skribentens hensigt.

"Forskellen er, at vi, de vestlige stormagter og allliancer, forsvarer Israel militært, økonomisk og ideologisk som et oplyst demokrati. Det gør vi ikke med Iran." Ja, det er da korrekt, men det er ikke et argument - hverken for skribenten eller dig, for I har ikke givet disse begrænsninger, hverken i artiklen eller din argumentation. Disse begrænsninger kommer - ganske som Diuedonnés forklaring - efterfølgende og kun af dig.

"Hvor mange blade har f.eks. trykt karikaturer, der forhåner Holocaust?" Jeg er klar over, at for nogle er Holocaust en industri i dag, men det er ikke en religion. Igen sammenligner skribenten to vidt forskellige ting med udgangspunkt i, at det er følsomme ting (som begrundelse for INGEN forhånelse). At du ikke kan gennemskue det simple, men meget ofte benyttede trick i retorikken, er mig en gåde?

I øvrigt mener jeg at have set flere Dan Park tegninger i medierne, som forhåner både holocaust, kirken osv. - og Charlie Hebdo har så vidt jeg kan huske bragt stærkt kritisable tegninger omkring samme under bl.a. den seneste krig mellem mellem Palæstina og Israel. Læg i øvrigt mærke til formuleringen af skribenten: "efter sigende har afvist at bringe tilsvarende billeder af Jesus Kristus og under ingen omstændigheder vil bringe iranske holocaust-karikaturer?" Hvad med at han bare lavede en lille smule journalistisk arbejde og undersøgte tingene frem for at denne og lignende antagelser skal stå som sandheder?

Claus Petersen

Og så kunne jeg godt tænke mig at høre dig forklare, hvorfor han - skribenten - lige pludselig kan være talsmand for alle muslimer:
"I opfordrer os til at grine af en tegneserie af profeten, men ser bort fra den bagvaskelse af islam, der finder sted over hele Europa, i disse dage ikke mindst fra en protestbevægelse i Tyskland."
Os = muslimerne. Han sigter til de fredelige af slagsen, altså flertallet. Men hvordan kan han gøre sig til talsmand for dem, når islam består af så mange forskellige retninger og med forskellige fortolkninger?
Han er ude i offerrollen som selvudnævnt "talsmand" for muslimer. Hvordan kan han dog være det?
Gerningsmændene i angrebet på Charlie Hebdo - er de så også talsmænd, bare for det voldelige islam? Sidste spørgsmål uden - jeg gentager UDEN - sammenligning i øvrigt med skribenten som talsmand.

For at kunne tale på vegne af andre, så må man først få de andre til at tie...(callon)

Claus Petersen

Når skribenten gør sig til talsmand for de fredelige muslimer og så italesætter "ytringsfrihedens fanatikere", så opstiller han jo på samme måde en "dem og os" gennem sit "I og os". Patetisk at bruge samme midler til at opnå, hvad han netop påstår ikke at ville: dæmoniseringen. ("Hopper I med på en eskalationslogik, kan resultatet kun blive mere dæmonisering".)
Hans journalistiske mentorer og undervisere må vende sig i graven - med mindre de netop støttede de principper..

Claus Petersen:

Jeg må desværre igen gå ud fra, det er forståelsen det kniber med. Magthandling vs. voldshandling - hvad er kernen i myndighedernes evne til at foretage "magthandlinger"? Voldsmonopolet, min ven.

Hvis du ikke definerer det at frihedsberøve en person under trussel om voldt op til og med dødeligt resultat som essentielt en voldshandling, så sætter det terroristernes gidseltagninger i et nyt og meget fredeligere lys.

"der er IKKE dokumentation for Dieudonnés hensigt FØR han selv efterrationaliserede i sin officielle forklaring. På intet tidspunkt havde han forinden skrevet, at nu ville han provokere i ytringsfrihedens eller anden henseende"

Det giver jeg dig ret i, det siger derfor en hel del om hykleriet omkring ytringsfrihed, at han alligevel blev fængslet.

Claus Petersen

Claus Jensen - din fortsat nedladende tone demonstrerer kun med al tydelighed, at du ikke er i stand til at fremføre argumenter FOR skribentens påstande og at du heller ikke er i stand til at argumentere for dine egne.
Fængsling er en magthandling - ikke en voldshandling nødvendigvis. Kernen i myndighedernes evne til at foretage magthandlinger er kun ultimativt legitimeret vold og ikke i alle situationer anvendes dette. Din forsimplede tankegang om voldsmonopolet lyder mere som en forskruet tanke fra de studentikose aktivister, som undertiden besøgte vores arbejdsplads i 80'erne: vrøvlende revolutionsromantik med en forsimplet analyse af alting - vi bad dem om fortsat at stemme rødt som os andre, men bare ellers skride tilbage til studierne, hvor de kom fra.

Blev Dieudonné frihedsberøvet under trussel om vold? Jeg spurgte dig også tidligere, om der indgik vold i anholdelsen og det har du stadig ikke svaret på - jeg må have misset det i nyhederne.

Claus Petersen

"Det giver jeg dig ret i, det siger derfor en hel del om hykleriet omkring ytringsfrihed, at han alligevel blev fængslet."

Så kunne vi sige det samme om Pia K's dom for ytringer efter "racismeparagraffen", men det gør vi vel ikke?

Claus Petersen

Og Claus Jensen, når det nu er forståelsen hos mig, som det kniber mig, så kan du - som er så klog - ikke svare på mit spørgsmål tidligere?

"Og så kunne jeg godt tænke mig at høre dig forklare, hvorfor han - skribenten - lige pludselig kan være talsmand for alle muslimer:
"I opfordrer os til at grine af en tegneserie af profeten, men ser bort fra den bagvaskelse af islam, der finder sted over hele Europa, i disse dage ikke mindst fra en protestbevægelse i Tyskland."
Os = muslimerne. Han sigter til de fredelige af slagsen, altså flertallet. Men hvordan kan han gøre sig til talsmand for dem, når islam består af så mange forskellige retninger og med forskellige fortolkninger?"

Og denne:

"Den opstyltede march? Hvorfor var den opstyltet?"

Og disse to:
"Hvor mange blade har f.eks. trykt karikaturer, der forhåner Holocaust?" Jeg er klar over, at for nogle er Holocaust en industri i dag, men det er ikke en religion. Igen sammenligner skribenten to vidt forskellige ting med udgangspunkt i, at det er følsomme ting (som begrundelse for INGEN forhånelse). At du ikke kan gennemskue det simple, men meget ofte benyttede trick i retorikken, er mig en gåde?

I øvrigt mener jeg at have set flere Dan Park tegninger i medierne, som forhåner både holocaust, kirken osv. - og Charlie Hebdo har så vidt jeg kan huske bragt stærkt kritisable tegninger omkring samme under bl.a. den seneste krig mellem mellem Palæstina og Israel. Læg i øvrigt mærke til formuleringen af skribenten: "efter sigende har afvist at bringe tilsvarende billeder af Jesus Kristus og under ingen omstændigheder vil bringe iranske holocaust-karikaturer?" Hvad med at han bare lavede en lille smule journalistisk arbejde og undersøgte tingene frem for at denne og lignende antagelser skal stå som sandheder?

Nu vil jeg smutte - har et metalværksted i røret, hvor mester kalder på hænder...

Claus Petersen:

Vi er nu blevet enige om, at forfølgelsen af Dieudonné fra politisk hold er et hyklerisk forsøg på at knægte ytringsfriheden. Men hvad forsimplet er der ved tankegangen om statens voldsmonopol? Det er heller ikke i alle situationer, kidnappere, gidseltagere anvender vold, eller endda truer eksplicit med det, skal vi konkludere, at ofrene gik frivilligt med? Jeg fandt ikke svaret på det i dine skrøner om din og din studietidsgruppes intolerance.

Jeg kan se, vi er enige om, at forfølgelsen af Dieudonné fra politisk hold er et hylkerisk forsøg på at knægte ytringsfriheden.

Hov, sidste paragraf er et duplikat af første.

Vibeke Rasmussen

"Jo, angrebet var et utilgiveligt og nådesløst mord på uskyldige. Men …"

Det er sådan et 'men', der i min optik i virkeligheden neutraliserer, hvad man lige har sagt eller skrevet: "Jeg er for xx, men … jeg er alligevel, når det kommer til stykket, ikke rigtigt for xx."

Og at George Bush skal drages ind i billedet svarer vel blot til, hvordan man, om der nu er grund til det eller ej, som dansk debattør/ skribent trækker Pia Kjærsgaard ind i en hvilken som helst debat: Se mig! Jeg foragter Pia Kjærsgaard (/George Bush), ergo er jeg en af de gode, og mine meninger dermed legitimeret.

For, hvis Mehdi Hasan vil håne reaktionen efter massakren på CH – og det er vel dét, han gør? – parallelt med hånen af Bush's reaktion, skulle han frem for at skrive (og håne) udsagnet "Enten er I for ytringsfriheden, eller også er I imod den’" i stedet have hånet udsagnet: "Enten er I for ytringsfriheden, eller også er I for censur."

Men dette sidste er jo netop, hvad Mehdi Hasan – som i parentes bemærket kalder ateister for kvæg. Nice! – selv er for: Censur. Han mener, ifølge The Guardian, at der bør være mulighed for, at kunne true medier der "misrepræsenterer muslimer, immigranter og asylsøgere":

"We’re not going to get change unless there is some sanction, there is some penalty. This is not just about Muslims; it is about all minorities.

Therefore you have to ask questions about: does it need to be externally imposed, either by better regulation or via some form of commercial imperative? Though, that requires a separate campaign to get companies to give a damn about this stuff."

Ovenstående indlæg er så fyldt med stråmænd, at i hvert fald jeg må undre mig over, med hvilken begrundelse Information har fundet det væsentligt at oversætte og bringe det.

Og bare lige én ting om oversættelsen: hvorfor pointere at Stephen Fry er komiker, noget der ikke er pointeret i originalen? For yderligere at delegitimere hans udsagn?

Vibeke Rasmussen

Det blogindlæg af Stephen Fry, som der linkes til i den originale Huff'nPuff-artikel, er faktisk langt mere læse- – og oversættelses-! – værdigt end Mehdi Hasans. Hvor fx sidstnævnte beskriver de to attentatmænd som et par stakkels "forurettede og frustrerede unge mænd", beskriver Stephen Fry dem og deres gerning som "stupid. Incredibly, imponderably, staggeringly, bowel-shatteringly dumb"! Og fortsætter:

"I cannot be sure exactly how many people since the murders have seen one or more of the Charlie Hebdo cartoons that ‘insult’ Islam or mock its prophet but I should imagine the number is now in the tens of millions. Had the brothers stayed their bloody hands it would have been 60,000 at the very most. Mohammed must be very cross indeed that his two cretinous representatives have spread the ‘insults’ so unimaginably far and wide. If Said and Cherif Kouachi had had a grain of sense in their terminally moronic heads they could have foreseen that their actions would create secular martyrs, propagate those images they so disliked and increase yet again reasonable people’s dislike of the faith they claimed (rightly or wrongly) to represent."

Stephen Fry afslutter sit meget læseværdige indlæg:

"Whether it is deluded pricks chanting Christian slogans like Anders Behring Breivik in Oslo or deluded pricks chanting Islamic ones like Said and Charif Kouachi in Paris the result is the same: in this breast at least arises even more, as if that were possible, contempt for the dumb, semi-literate, ill-founded, unreasoned drivel that forms the basis of their juvenile, crazed and self-defeating actions."

Hermed en opfordring til Information om at oversætte og bringe dette indlæg fra Stephen Fry. Komiker eller ej.

Claus Petersen

Sikke en skuffelse at have kaffepause og se, at du stadig ikke svarer direkte på spørgsmålene, Claus Jensen - og læse og forstå kan du heller, som det skuffende fremgår af nedenstående:

"Vi er nu blevet enige om, at forfølgelsen af Dieudonné fra politisk hold er et hyklerisk forsøg på at knægte ytringsfriheden." Nej, det er vi ikke blevet enige om. Som jeg har skrevet til dig flere gange i ovenstående, så har jeg ikke oplysninger om hans arrestation, hvor det fremgår, at det er foregået voldeligt eller med trusler om vold - men jeg vil da gerne se et link til de nyheder, hvis det har været tilfældet?
Det eneste, som jeg vil give medhold i, er at der fra politisk hold på begge fløje (for og imod Charlie Hebdo) søges at spinde guld på platheder (f.eks. politikernes deltagelse i marchen, hvor de sjovt nok var de eneste, som var totalt mandsopdækket af politi...siger noget om tilliden til folket). Herhjemme har jeg ikke nået at læse Pia K's kommentarer endnu til hverken den ene eller anden sag, men jeg skulle da ikke undre mig, om hun vil søge at spinde guld på det som de andre hyklere på tinge?

" Men hvad forsimplet er der ved tankegangen om statens voldsmonopol? Det er heller ikke i alle situationer, kidnappere, gidseltagere anvender vold, eller endda truer eksplicit med det, skal vi konkludere, at ofrene gik frivilligt med?" Det er ganske forsimplet og det er netop tankegangen bag den neo-romantiske revolutionstankegang, som præger studentikose individer på universiteterne og som bilder sig ind, at de er en del af arbejderklassen!
Desuden gør du en helt grundlæggende fejl: du konkluderer, at ofrene i en situation ville gøre det samme som Dieudonné i en helt anden situation! Om magthandlingen foregår med eller uden vold gør den ikke mere eller mindre legitim. Du blander tingene fuldstændigt sammen - men jeg kan faktisk godt acceptere din argumentation, hvis du mener, at de to situationer er identiske? Du mente jo tilsyneladende også at tankeprojektet var ført ud i livet, idet et opslag på Facebook var identisk med at gå med et (for nogle: provokerende) bagde ved en demonstration. Så taler vi bare forbi hinanden på grundlag af modstridende opfattelser af, hvad der kan sammenlignes.

" Jeg fandt ikke svaret på det i dine skrøner om din og din studietidsgruppes intolerance." En fortælling fra virkeligheden er kun en skrøne, hvis den ikke er sand - og hvis du ikke vil tro på den, så er det en skrøne, dig om det. Du kan tydeligvis ikke læse, da jeg skrev følgende: "Din forsimplede tankegang om voldsmonopolet lyder mere som en forskruet tanke fra de studentikose aktivister, som undertiden besøgte vores arbejdsplads i 80'erne: vrøvlende revolutionsromantik med en forsimplet analyse af alting - vi bad dem om fortsat at stemme rødt som os andre, men bare ellers skride tilbage til studierne, hvor de kom fra." Da det åbenbart er for lang en sætning for dig, så skal jeg gøre den kortere ved at dele den op i flere:
- En gruppe erklærede venstreorienterede besøgte vores arbejdsplads.
- Jeg var på denne arbejdsplads.
- Jeg var smed den gang på den arbejdsplads.
- De studerende ævlede løs om deres revolutionsromantik (uh, langt ord, men du må godt dele det op i stavelser - det gør jeg også for mit barnebarn).
- Vi bad dem stemme rødt.
- Det gjorde vi nemlig.
- Det fortalte de os, at de allerede gjorde.
- Vi bad dem skride.
- (fordi vi gad ikke høre den gang teoretisk bavl og forsimplet analyse af verden)
Og for lige at tilføje til "skrønen" - hvis ikke vi ældre smede havde bedt dem skride, så var det overhængende fare for, at de yngre svende og lærlinge ville have benyttet selvtægt i fysisk forstand. Så andre end voldsmonopolet kan også gribe til samme midler! Men det havde ikke gjort vores mulige voldshandling legitim, snarere tværtimod!

Vi lever i en tid, hvor de spørgsmål, Mehdi bringer op, kan blive relevante på nye og uventede måder. Der findes mennesker i Europa, som bliver stødt over et der bygges moskeer og at der prædikes Islam i Europæiske byer. De fleste af de anstødte tager det roligt, og nogle går i demonstrationer under PEGIDAs banner eller stemmer på partier som Front National eller Dansk Folkeparti. Men der findes også dem, der er så stødte, at de kaster brandbomber ind i moskeer eller overfalder tilfældige muslimer på gaden.
Man kan rejse det spørgsmål, om det vil være rigtigst at være mere tilbageholdende med at bygge moskeer, så vi undgår unødvendige provokationer. Måske bør vi også lave regler for påklædning, eksempelvis så offentligt ansatte ikke bærer klæder, som støder de islamkritiske.
Men inden det går så vidt, bør vi nok overveje, om ikke vores mere fundamentale frihedsrettigheder står på spil her. Uanset hvem der bliver stødt over nogens religiøse ytringer, så må vi huske, at religionsfriheden er én af de fundamentale friheder, som vores samfundsmodel bygger på, og vi skal ikke lade os true til at fratager voresmedborgere deres frihedsrettigheder af hverken stødte følelser eller brandbomber eller andre typer af vold.

Når I siger Je suis Charlie, tiljubler I så også Charlie Hebdos skildring af Frankrigs sorte justitsminister, Christiane Taubira, som en abe?

Faktatjek (på fransk): Charlie Hebdos svar i l'Humanité på tegningen af Christiane Taubira i Minute

Claus Petersen

Og jeg er færdig herinde på denne artikels spor - ufatteligt, at der skal finde den persontilsvining sted og at der ikke bare kan være en almindelig debat med udveksling af synspunkter og argumenter herfor!
Så hvis du ønskede at opnå, at jeg ikke skal debattere eller gå imod dine synspunkter fremover - ja, så har du nået dit mål, Claus Jensen! Jeg debatterer ikke længere med dig.

Toke Andersen

Mehdi Hansen,
Der så mange meningsforstyrrende generaliseringer og ubegrundede inklusioner i ovenstående at det er yderst svært at se hvem det er adresseret til og derfor yderst svært at tage seriøst.

'I', 'Vi','De','Dem', 'folk', ytringsfanatikere osv osv osv. Det er for let og ender med selv at spænde ben for den debat jeg antager hvad formålet.

De sidste par indlæg jeg har læst af Mehdi Hansen var ligeså generaliserende og kastede omkring med grundløse, hjemmebryggede anklager.

De ansætter åbenbart hvem som helst hos Huffington.

Toke Andersen

Mehdi Hasan, sry!