Kommentar

Den årlige check fra Onkel Sam

I 1903 påtvang USA det militært besatte Cuba en aftale om at huse amerikanernes Guantánamo-base. Aftalen er ikke alene konventionsstridig, den er også en forhindring for forbrødring mellem de to stater
Debat
26. februar 2015

Én gang om året lander en check fra Washington på den cubanske præsidents bord. I år var det check nr. 113. Den første check i 1903 var på 2.000 dollar. Fra 1938 til 1972 lød den på 3.386,25 dollar, og siden 1973 på 4.085 dollar. Siden 1960 har den cubanske regering dog ikke indløst den.

De mange checks er USA’s punktlige betaling af lejen for de 117 km2 i det sydøstlige Cuba, der huser USA’s ældste militærbase i udlandet, Guantánamo. Grunden til, at Cubas regering ikke hæver den årlige check, er, at man ikke anerkender den aftale fra 1903, som USA påtvang det militært besatte Cuba.

USA’s punktlige betaling skal øjensynlig være et bevis på, at man fra amerikansk side overholder sin del af en aftale, der for længst har overskredet den gængse maksimale løbetid for internationale aftaler, 99 år, og som i dag anvendes til en omstridt fangelejr, som USA’s præsident, Barack Obama, i strid med sine løfter i 2008-2009 ikke har lukket for længst.

Cuba har adskillige gange krævet aftalen ophævet og baseområdet leveret tilbage til Cuba. I en tale på det latinamerikanske topmøde i Costa Rica i januar hyldede Cubas præsident, Raúl Castro, den aftale, han har indgået med Obama om at normalisere forholdet mellem de to lande. Men det er nødvendigt at ophæve handelsblokaden, give Cuba kompensation for påførte skader og levere Guantánamo tilbage, sagde han, for »hvis disse problemer ikke bliver løst, giver den diplomatiske tilnærmelse ingen mening«.

Det er helt udelukket, lød det amerikanske svar.

Dyr og unyttig base

Men hvorfor skulle det dog være udelukket? Basen har mistet sin oprindelige betydning som flådebase og bunkerstation for amerikanske krigsskibe. Den har ingen reel betydning for USA’s nationale sikkerhed og er ekstremt dyr, siger bl.a. Guantánamo-kenderen Eugene Fridell fra Yale University.

Hvorfor holder man så fast i basen i strid med baseaftalen og internationale konventioner? Der ligger en lang historie bag, hvor USA i 1800-tallet med våben og dollar som et forkælet barn fik de landområder, det pegede på, i alt ca. 7,7 millioner km2. Bare ikke det mest begærede: den velstående og strategisk beliggende spanske koloni Cuba. Lidet hjalp det at byde store beløb for øen i 1809, 1843 og 1898.

I 1817 skrev Jefferson: »Hvis vi tager Cuba, bliver vi herrer over Caribien.« I 1898 greb USA ind i cubanernes frihedskrig mod Spanien, der blev tvunget til at afstå Cuba, Puerto Rico, Filippinerne og Guam.

Mens man gjorde de sidste tre til kolonier, var den cubanske uafhængighedsbevægelse så stærk, at USA foretrak et formelt uafhængigt Cuba under amerikansk kontrol. En grundlovgivende forsamling udarbejdede en forfatning, som var for vidtgående for USA. Derfor vedtog USA’s kongres i 1903 en tilføjelse til Cubas forfatning – The Platt Amendment – som bl.a. gav USA mulighed for at etablere militære baser.

I 1934 ophævede præsident Franklin Roosevelt The Platt Amendment som led i sin charmeoffensiv over for Latinamerika. Men Guantánamo-basen bestod, og betalingen blev sat op.

Lad os hjælpe USA

Cubanske protester mod basen og krav om tilbagelevering er konsekvent blevet afvist af USA. Men når basen ifølge eksperter ikke længere har militær betydning, og når den ikke længere opfylder sit oprindelige formål som bunkerhavn og flådebase, men i strid med international ret i stedet anvendes til fangelejr, er der ifølge den cubanskfødte, amerikanske folkeretsekspert og rådgiver for FN Alfred De Zayas folkeretligt grundlag for at ophæve aftalen.

Han henviser til Wienerkonventionen om Traktatretten fra 1969, artikel 60, og tilføjer, at de grove krænkelser af menneskerettighederne i behandlingen af fangerne på Guantánamo krænker den oprindelige aftale fra 1903.

USA mener, at Wienerkonventionen ikke har gyldighed for Guantánamo-aftalen, da en konvention ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft. De Zayas henviser til traktatens artikel 64, der fastslår, at »hvis der opstår en ny tvingende norm i almindelig mellemfolkelig ret, bliver enhver eksisterende traktat, som er i strid med denne retsregel, ugyldig og ophører«.

Blandt de forhold, der kan have betydning, er de vilkår, en traktat er indgået under, skriver De Zayas, og henviser til ophævelse eller ændringer af traktater, som blev indgået i kolonitiden og som et led i afkoloniseringen i 1950’erne og 1960’erne blev ophævet.

Panamakanal-aftalen fra 1903 er en anden vigtig præcedens. Den blev indgået under militært pres fra USA i 1903. I 1977 aftalte de to lande, at Panama skulle overtage kanalen og kanalzonen i 2000. Aftalen om Guantánamo blev indgået, mens Cuba var militært besat og under trussel om, at landet ikke ville få sin uafhængighed, hvis den kommende præsident ikke skrev under.

Der er altså juridisk dækning for, at USA under de forhandlinger med Cuba, som genoptages i disse dage, kan vise sin gode vilje over for Cuba og slippe af med den dyre base uden at tabe ansigt. Desuden skylder Obama sig selv og verden én gang for alle at fjerne den skændsel, som fangelejren er. Det er uværdigt for det land, der bryster sig af være The Land of the Free, at spærre flere hundrede mennesker fra andre lande inde under umenneskelige forhold, underkaste dem tortur og ikke stille dem for en dommer, som det bl.a. fremgår af fangen Mohamedou Ould Slahis dagbog, Dagbogen fra Guantánamo, der netop er udkommet på dansk.

Med USA’s forvredne syn på Cuba forbliver en løsning på Guantánamo desværre nok en fjern drøm, hvor Washington for at vise sin gode vilje blot fordobler beløbet på den årlige check – medmindre lande, der hævder at være USA’s venner, f.eks. EU-landene, tilbyder at følge Uruguays eksempel og indvilliger i at modtage de resterende 122 fanger på basen. Så kan der ikke være flere undskyldninger for ikke at lukke basen.

Jens Lohmann er journalist med speciale i Mellem- og Sydamerika

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her