Kommentar

Befriende

Slag i både tidens og evighedens bolledej
10. februar 2015

Sådan lyder ’tidens anticredo’:

Vi forsager naturen og alle dens dyr.

Vi tror på forbruget, det almægtige, fremskridtets og udviklingens skaber.

Vi tror på væksten, forbrugets enbårne søn som er undfanget gennem de hellige arbejdspladser.

I hvis navn intet mere er helligt.

Amen.

Formuleret af Nina Bjarup Vetter, som er stud.theol., og offentliggjort i Kristeligt Dagblad i lørdags. Med denne begrundelse:

»Man kunne have ønsket, at tallene fra WWF Verdensnaturfonden om, at halvdelen af klodens plante- og dyreliv på blot 40 år er blevet udryddet, kunne have fået præster og teologer ned fra prædikestolene for at stille sig op for skaberværket.

En helt igennem enestående klode, som har været fire milliarder år undervejs, en paradisisk have med alt, hvad hjertet og livet begærer, veksles med lynets hast til det, som mestendels består af meningsløse forbrugsgoder. Man skulle synes, der var nok at forsvare, og at det måtte være oplagt for netop kirken at tale skabelsens sag og udvise omsorg og omtanke for selve livets betingelser.

I stedet har vi på det seneste fået en livlig debat om troen på eller troen ikke på, at Jesus opstod fra de døde. Så blev der røre i andedammen, og ringene spreder sig stadig. Vores sygelige overforbrug og dårlige anvendelse af jordens ressourcer har sat alle arter under pres, og selve livets udfoldelsesmuligheder er truet. At bruge tiden på at diskutere religiøse dogmer eller forskelle er i denne forbindelse en ligegyldig luksus.«

Amen. Som her ikke er Nina Bjarup Vetters, men mit eget.

Ramsdals opstandelse

Da alle Informations læsere måske ikke færdes lige hjemmevante i kirkelige kredse og Kristeligt Dagblads spalter, skal her nanokort resumeres, at den theologistuderendes omtale af den angiveligt livlige debat om Jesus’ opstandelse refererer til, at en sognepræst i Sydhavn Sogn i København, Per Ramsdal, juledag i et interview i Jyllands-Posten afviste tanken om Jesus’ fysiske opstandelse. Hvilket siden har ført til krav i ovennævnte kirkelige kredse og spalter om både bål og bandlysning, fratagelse af kjole og krave, kort sagt: afskedigelse uden nåde endsige pension.

Dog foreløbig afsluttet med en biskoppelig bulle om, at kætteren skal til omskoling hos en professor emeritus udi theologien. Som dog selv over for Kristeligt Dagblad har bekendt, ordret: »Lad mig sige det med det samme: Jeg tror ubetinget på Jesu opstandelse, men jeg tror ikke på Jesu fysiske opstandelse. Det gør jeg ikke af respekt for Jesu opstandelse som det mysterium, den er, og som Det Nye Testamentes fortællinger om disciplenes møde med den opstandne er et tydeligt vidnesbyrd om.«

Hvori hin uartige Per fra Sydhavnen så egentlig har forbrudt sig, når selveste professoren ej heller tror på nogen opstandelse af hjerte, lever, endetarm og storetå – må tiden vise. Eller evigheden?

Her presser et strengt – og måske også anstrengt – personligt vidnesbyrd sig på: Den der skriver disse linjer har sandt at sige ikke så få udgydelser om Jesus og Kristus og Grundtvig og Villy Sørensen med megen mere theologisk materie på samvittigheden. I både Informations spalter og udenfor. Som staldens gamle dragonhest stamper i sin bås ved lyden af trompetsignalet ude fra eksercerpladsen, har det naturligvis også rykket i Informations tidligere kirke- og skolemedarbejder. For at blande sig i Ramsdals opstandelse.

Trompetskraldet

Men med hvilket formål? Ud over det altid gældende: for at vise sig. Men derudover? For at fremme modsætningen mellem livskraften, vi lever af, men som ikke er vores fortjeneste, og magtbegæret? Der nu har ført til det tidens altbeherskende, altødelæggende anticredo, som Nina Bjarup Vetter præcist formulerer.

Ikke fordi hverken Jesus og/eller de tre bogstaver ’g’ og ’u’ og ’d’ skal have patent på modsætningen: Den mellem almagten, som man med sit forbrug og sin økonomiske vækst kan indbilde sig at opnå over andre, naturen og alle dens dyr, og så kraften, som ingen har over nogen. Alligevel er jeg enig med Villy Sørensen og Grundtvig og da også Shakespeare i, at Jesus har påpeget og gennemlevet denne modsætning mellem magt og kraft med historisk radikalitet.

I betragtning af, at (med kun meget få særdeles hæderlige undtagelser) det forsvar for ’skaberværket’, som Nina Vetter efterlyser, dog ikke længere synes at betyde noget synderligt i dansk theologi i dag – er dragonhesten blevet i sin stald.

Indtil trompetskraldet lød i lørdags. Og Nina Vetter truttede:

»Hvis ikke kirken og kristendommen tør tale vækst og forbrugssamfundet imod og stille sig op for vore medskabninger og deres gudgivne ret til at eksistere under frie forhold, må vi konstatere, at næstekærligheden nærmere bør opfattes som ’næstenkærlighed’. Vi må sammen med det resterende samfund være med til at skabe fremtidsscenarier, som kan hjælpe os ud af denne ulykkelige og destruktive spiral, forbruger- og vækstsamfundet har sat os i. Hverken dyr eller natur er til som et slags tagselvbord for mennesket. Vi er ikke sat til at herske på jorden, men vi har fået en gudgiven evne til at vælge at beherske os og være til stede i verden med empati, kærlighed og barmhjertighed. Vi har brug for at lave nogle nutidige og relevante tydninger af det kristne budskab.«

Tak. For anledningen til dette lille vrinsk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Ib Jørgensen
  • ulrik mortensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • John Fredsted
  • Niels-Simon Larsen
  • Maria Francisca Torrezão
Mikael Velschow-Rasmussen, Ib Jørgensen, ulrik mortensen, Michael Kongstad Nielsen, John Fredsted, Niels-Simon Larsen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Først glæder jeg mig over den gode pige med de fornuftige synspunkter. Hun skal nok finde et par meningsfæller her og der. Når det drejer sig om kristendommen har hun dog ikke mere ret end så mange andre.
At der skal vises omsorg for Jorden, står ingen steder, og hvis der gør, kan det fortolkes og fortyndes i en uendelighed. Desuden står der højt og tydeligt, at verden ligger i det onde og at de sidste tider (stadig) er nær.. Jesus kommer 'snart' igen, og så bliver der afholdt dom. Men, men, måske er det også bare noget, man leger, ligesom med opstandelsen.

Man må nok have lov at spørge, hvad der er tilbage af kristendommen, når det hele forsvinder ud i fortolkningstågerne. Tja, hva' fa'en skal vi med den? Jeg har det med den som med socialismen: Til helvede med det, og lad os så begynde på en frisk og kalde en skovl for en skovl. Jeg ved godt, at det er svært, når man har med mennesketyper at gøre, der elsker at lege blindebuk og gemme sig bag sofistikerede formuleringer - og iklæde sig tøj, der passer til.

Klimaforbrydelser er klimaforbrydelser.
Temperaturstigning er temperaturstigning.
Ligegladhed er ligegladhed.

Sværere er det ikke.

Niels-Simon Larsen

Først glæder jeg mig over den gode pige med de fornuftige synspunkter. Hun skal nok finde et par meningsfæller her og der. Når det drejer sig om kristendommen har hun dog ikke mere ret end så mange andre.
At der skal vises omsorg for Jorden, står ingen steder, og hvis der gør, kan det fortolkes og fortyndes i en uendelighed. Desuden står der højt og tydeligt, at verden ligger i det onde og at de sidste tider (stadig) er nær.. Jesus kommer 'snart' igen, og så bliver der afholdt dom. Men, men, måske er det også bare noget, man leger, ligesom med opstandelsen.

Man må nok have lov at spørge, hvad der er tilbage af kristendommen, når det hele forsvinder ud i fortolkningstågerne. Tja, hva' fa'en skal vi med den? Jeg har det med den som med socialismen: Til helvede med det, og lad os så begynde på en frisk og kalde en skovl for en skovl. Jeg ved godt, at det er svært, når man har med mennesketyper at gøre, der elsker at lege blindebuk og gemme sig bag sofistikerede formuleringer - og iklæde sig tøj, der passer til.

Klimaforbrydelser er klimaforbrydelser.
Temperaturstigning er temperaturstigning.
Ligegladhed er ligegladhed.

Sværere er det ikke.

Det er opløftende hermed at erfare, at en stud. theol., Nina Bjarup Vetter, måske kommende præst, anser det for værende en "ligegyldig luksus" at diskutere religiøse dogmer i en tid, hvor selve 'skaberværket' er truet. Jeg er selvsagt fuldkommen enig med hende. Et uforbeholdent tak til hende for det skal herfra lyde.

Men hvad er "det kristne budskab"? Næstekærlighed, vil de fleste nok svare. Men er det et begreb, man behøver at gradbøje religiøst, ved, som det her bruges af hende, at putte "det kristne" foran? Nej, vel er det ej: akkurat som moral og etik ikke behøver religion som grundlag, så behøver begrebet næstekærlighed det ikke. Jeg vil endda vove den påstand, at eksistensen af religion skaber mindre næstekærlighed, end fraværet af den ville have gjort.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror, at når sognepræst Per Ramsdal ikke må sige, at han ikke tror på Jesus’ fysiske opstandelse, selvom omskolingsprofessoren heller ikke gør det, så skyldes det noget andet, nemlig at kirkelige, konservativt politiske kredse rykker sammen for tiden, for at skabe modmægt mod al den uro, som tilhængere af andre religioner i verden for tiden skaber. Man vil ikke have vaklen i geledderne i danske sognekirker, bedst som vi bomber ISIS og selv bliver terrorangrebet på afstand, bedst som indvandrere bringer ny tro til landet, og nogen endda rejser ud igen for at slås med den.

Derfor må danskerne rette ind, tro på, hvad der bliver sagt, ellers er det ud af vagten. Det kaldes også fundamentalisme.

Men efter dette lille sidespring er jeg helt enig med Nina Bjarup Vetter. Jeg har før hørt den med at udvide næstekærligheden til også at omfatte naturen, det forsøgte den tidligere biskop i Ribe også, og hvorfor ikke. Kirken må tage den diskussion, hvordan den kan få forsvaret for skaberværket med ind? Og så ellers op og stå på skamler og prædikestole og give den hele bulen, så menigheden går studse derfra, og slægger lidt på forbruget en stund.

Sagt med andre (mine) ord: religionerne stiller sig i vejen for det, der burde være deres egentlige mission, at promovere det hellige i livet. Og hvad er så det? Her viljeg hidsætte nogle antydninger, udformet af ingen ringere end Christopher Hitchens, glødende ateist og religionsbekæmper.
"It’s innate in us to be overawed by certain moments, say, at evening on a mountaintop or sunset on the boundaries of the ocean. Or, in my case, looking through the Hubble telescope at those extraordinary pictures. We have a sense of awe and wonder at something beyond ourselves, and so we should, because our own lives are very transient and insignificant. That’s the numinous, and there’s enough wonder in the natural world without any resort to the supernatural being required."
"It’s what you might call “the x-factor”—I don’t have a satisfactory term for it—it’s what I mean by the element of us that isn’t entirely materialistic: the numinous, the transcendent, the innocence of children (even though we know from Freud that childhood isn’t as innocent as all that), the existence of love (which is, likewise, unquantifiable but that anyone would be a fool who said it wasn’t a powerful force), and so forth. I don’t think the soul is immortal, or at least not immortal in individuals, but it may be immortal as an aspect of the human personality because when I talk about what literature nourishes, it would be silly of me or reductionist to say that it nourishes the brain."

Mikael Velschow-Rasmussen

Som en helt igennem agnostisk og til tider ligefrem ateistisk person, (i mine skiftevis rationelle og eller irrationelle depressive og eller maniske øjeblikke), vil jeg godt hylde både Ejvind og i særdeleshed Nina for artiklen og omskrivningen af trosbekendelsen samt vrinsk og trutteri.

Det giver mig et vist håb om, at menneskeheden trods alt er i stand til at ta' det bedste fra den bibelske historie-fortælling (eller fra ethvert andet religiøst 'narrative'). Selvom denne selvfølgelig kun er netop det: En i menneskehjerner kreativt skabt historie !