Læsetid 2.4 min.

Bruger de arbejdsløse andre folks penge?

Det giver genlyd, hver gang højrefløjen råber op om, at arbejdsløse og ressourcesvage lever af andre folks penge. Problemet er bare, at argumentet ikke holder
24. februar 2015
Delt 10 gange

Udtrykket »andre folks penge« er et yderst effektfuldt retorisk værktøj, som indgår i utallige politiske fortællinger. Lad os give et par eksempler fra slutningen af 2014: I Jyllands-Posten den 20. november anklager Niels Lillelund den danske velfærdsmodel for at være et »grundlæggende perverst system«, fordi den arbejdsløse Henriette »har levet af andre folks penge i de seneste 12 år«. På lederplads i Berlingske den 26. november omtales dagpengesystemet som »et ta’ selv bord (der) gør det muligt for dorske danskere at hæve andre folks penge«. I Debatten på DR2 den 16. oktober omtaler Joachim B. Olsen de arbejdsløse som egoister, der »gerne vil have andre folks penge uden at yde noget for det«.

Men hvordan kan de arbejdsløses kontanthjælp eller dagpenge overhovedet siges at være ’andre folks penge’?

Juridisk ejerskab

Udtrykket ’andre folks penge’ kan anvendes både i juridisk og i moralsk forstand. Lommetyve, der forsøder tilværelsen med kontanter fra travle togpassagerers frakker, er personer, der i juridisk forstand tilegner sig andre folks penge. Men når de arbejdsløse handler ind for deres dagpenge, er det i juridisk forstand deres egne penge, de bruger – ligesom det, du betaler i skat, i juridisk forstand ikke tilhører dig. Det er indlysende, men også værd at minde om.

Udtrykket ’andre folks penge’ skal derfor forstås i moralsk forstand. Som en påstand om, at de penge, den arbejdsløse køber ind for, burde være andre folks penge. Men hvorfor dog det?

Den amerikanske filosof Robert Nozick er berømt for at mene, at skatten er uretfærdig, fordi den ikke er en frivillig transaktion. Individer har ret til de goder, som de via flid og talent skaffer sig i konkurrence med andre på et frit marked. Med henvisning til den tyske filosof Kants påstand om, at mennesket aldrig bør behandles udelukkende som middel, men altid også som mål, hævder Nozick, at skatteopkrævning er lig med tvangsarbejde, fordi man som skatteyder tvinges til at afgive frugten af sit arbejde til andre. Hvis Nozick har ret, er overførselsindkomsterne ’andres folks penge’, fordi de i moralsk forstand tilhører de enkelte skatteydere.

Andre begrundelsesproblemer ignoreret, må det dog bemærkes, at Nozicks alternativ udelukkende tillader en minimalstat, hvor en yderst beskeden skattebetaling skal sikre borgernes negative rettigheder via domstole, politi og militær. De syge, handicappede og arbejdsløse overlades til rendestenen, og uddannelse er kun for dem, der kan betale.

Men få borgerlige politikere og kommentatorer synes villige til at forsvare minimalstaten og kan derfor ikke hente hjælp hos Nozick. For ifølge antagelsen er skatteopkrævning jo netop tvangsarbejde, og dette kan ikke meningsfuldt gradbøjes, uden at argumentets styrke falder til jorden. En mere omfattende stat end minimalstaten er uforenelig med Nozicks teori.

Effektivitetsdræbende skat?

Til gengæld hævdes det næsten dagligt i den offentlige debat, at beskatning sker på bekostning af økonomisk effektivitet, og at det f.eks. derfor er gratis, hvis ikke profitabelt, at fjerne topskatten. Det kan således hævdes, at de arbejdsløses penge er ’andre folks penge’, fordi de er resultatet af en skatteopkrævning, som er økonomisk ineffektiv. Forholdet mellem produktivitet og beskatning afhænger dog af flere variable, f.eks. hvor villige borgerne er til at betale skat, og hvad skatten bruges på. Det er på forunderlig vis lykkedes højrefløjsdebattørerne at bilde større dele af middelklassen ind, at de ville have mange flere penge til sig selv, hvis de levede i et samfund med en meget mindre offentlig sektor. Men man skal tjene temmelig mange penge, før denne forestilling bliver sand for den enkelte: 80 procent af befolkningen betaler nemlig kun i begrænset omfang skat til de fattige. For dem er velfærdsstaten snarere en tvungen, ofte effektiv forsikringsordning, som de alternativt skal finde på et privat marked, hvis ikke de vil leve i angst for at miste deres arbejde eller få en sygdom, de ikke er forsikret imod.

Hvad så med de fattigste?

Dem, hvis bidrag til statskassen er signifikant mindre, end hvad de gennem livet modtager fra staten. Her må vi påpege en misforståelse, som ofte præger højrefløjens effektivitetsargumenter. For hvis argumentet ikke bare skal være udtryk for Saxo Banks interesser, er det meget svært at se, at effektiviteten skal vurderes i forhold til f.eks. BNP eller købekraft. For derved overses, at der hurtigt kommer et punkt, hvor dét, at de rige bliver rigere, ikke har meget større velfærdseffektivitet end at smide pengene i havet. Pengene har med andre ord faldende marginal nytte. En velhaver får ganske enkelt ikke samme velfærdsforøgelse, hvis han bliver f.eks. 1.000 kroner rigere, som en hjemløs, når sulten gnaver på en kold vinternat.

Hvis en moralsk påstand skal tages alvorligt, må den komme fra et agentneutralt perspektiv, og ikke fra de riges klub. Hvis motivationen er effektivitet, må valutaen være velfærd – det vil sige et eller andet mål for kvaliteten af menneskers liv. Men så er det ikke de arbejdsløse, som lever af andre folks penge i et »grundlæggende perverst system«. Det perverse er al den velfærd, der hældes i havet, hver gang en rigmand køber endnu en helikopter, og i ramme alvor mener, han fortjener den. Han køber den nemlig for andre folks penge!

Martin Marchman Andersen og Claus Strue Frederiksen er forskere ved Københavns Universitet, afdelingen for filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Clemen
    Jakob Clemen
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Morten Lind
    Morten Lind
  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
  • Brugerbillede for Vivi Rindom
    Vivi Rindom
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Brian Pedersen
    Brian Pedersen
  • Brugerbillede for Gert Selmer Jensen
    Gert Selmer Jensen
  • Brugerbillede for Torben Arendal
    Torben Arendal
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Herman Hansen
    Herman Hansen
  • Brugerbillede for Malan Helge
    Malan Helge
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Torben Nielsen
    Torben Nielsen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Henning Pedersen
    Henning Pedersen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen
    Erik Rolfsen Nissen
  • Brugerbillede for Dennis Berg
    Dennis Berg
  • Brugerbillede for Claus Høeg
    Claus Høeg
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
  • Brugerbillede for Benny  Larsen
    Benny Larsen
  • Brugerbillede for Erik Christensen
    Erik Christensen
  • Brugerbillede for Lars Bohn
    Lars Bohn
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Jakob Clemen, Peter Wulff, Morten Lind, Lars Jørgensen, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Brian Pedersen, Gert Selmer Jensen, Torben Arendal, Espen Bøgh, Gert Romme, Herman Hansen, Malan Helge, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Anne Eriksen, Henning Pedersen, Peter Jensen, peter fonnesbech, lars abildgaard, Niels Nielsen, Rasmus Kongshøj, Erik Rolfsen Nissen, Dennis Berg, Claus Høeg, Rasmus Knus, Benny Larsen, Erik Christensen, Lars Bohn, Jens Falkesgaard, Steen Sohn og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karsten Lieberkind
Karsten Lieberkind

Hovedargumentet er at det ud fra en agentneutral synsvinkel vil være mere hensigtsmæssigt eller effektivt at give pengene til de fattige fordi de der gør størst nytte. Det er i virkeligheden et utilitaristisk argument og ikke en forudsætning der ville blive accepteret ud fra et tilsvarende agentneutralt deontologisk (pligtetisk) udgangspunkt. Kant var pligtetiker og ville derfor udelukkende haft øje for et fast moralkodeks i forening med agentens sindelag og ikke handlingens konsekvenser.

Ud fra den logik spiller det ikke nogen rolle om pengene har faldende marginalnytte og derfor gavner den rige mindre end den fattige, og man kan heller ikke hævde at den rige bruger andre folks penge fordi de kunne have gjort større gavn for andre, fordi hele forudsætningen er at man godtager den konsekventialistiske position. En pligtetiker vil stadig kunne hævde at reciprocitet ("yde for at nyde") er en grundlæggende moralsk lov, uanset konsekvenserne.

Jeg vil dog mene at der findes andre og stærkere argumenter end de rent konsekventialistiske hvis man vil overbevise folk om det retfærdige i omfordeling, for eksempel ved at vise at den form for reciprocitet samfundet langt overvejende anerkender, hviler på nogle falske præmisser. Hvis man kan sandsynliggøre at der allerede på forhånd er frataget de fattige nogle rettigheder i form af jord, arbejde eller kapital, allerede inden de traditionelle reciprocitetskrav skulle træde i kraft, vil et sådant krav om reciprocitet enten blive stærkt svækket eller helt forsvinde. Dertil kommer at man på rent empirisk grundlag kan udvide forestillingen om hvad reciprocitet egentlig indebærer, fx gennem studier i hvad det civile samfund og den uformelle økonomi betyder for samfundsøkonomien. En logisk konsekvens af en sådan argumentation kunne være indførelsen af en ubetinget basisindkomst for alle, eller borgerløn. Dette for at genoprette ubalancen i initialbetingelserne.

Endelig kan man anvende Kants argument om ikke kun som middel, men altid også som mål, meget mere effektivt i relation til fx mennesker som bliver klientgjorte og tvunget til at tage et hvilket som helst arbejde for ikke at miste deres overførselsindkomst. Argumentet om ren udnyttelse er naturligvis her meget stærkere end når man fratager mennesker i frivilligt arbejde en del af deres indtægt for at bruge den på omfordeling, da disse i modsætning til klientgjorte mennesker er at betragte både som mål og middel og ikke kun som middel.

Thomas Borghus, Morten Lind, Ulrik Pagh, Mads Berg, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Niels Nielsen, René Skov, Erik Christensen og Henrik Krogh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Palle Veje Rasmussen
Palle Veje Rasmussen

Et helikopter-perspektiv på den kollektive forsikringsordning, som benævnes "velfærdsstaten", og som træder til, når folk mister deres arbejde eller deres sunde helbred

Brugerbillede for Claus Jensen

Det moralske argument og effektivitetsargumentet er to adskilte dele i artiklen, selvom det ikke er særlig klart - det virker, som om det er ment, at de skal stå i logisk forlængelse af hinanden, men det er ikke tilfældet. De er adskilte.

Tilbagevisningen af det moralske argument er imidlertid svag og flytter målposterne. Selvom det forholdt sig som forfatterne mener, at 'få borgerlige politikere og kommentatorer synes villige til at forsvare minimalstaten' - atså at de er inkonsekvente eller hyklere - bliver det moralske argument i sig selv ikke mindre logisk eller kraftfuldt.

Effektivitetsargumentet, det utilitaristiske argument, roder. Ikke mere end højrefløjens utilitaristiske argumenter roder, men det roder. Det kapitalistiske kerneargument er, at de rige ikke bruger deres penge til almindeligt forbrug. De kaster dem ikke i havet, men geninvesterer dem og skaber derved værdi for alle. Det er 'Alle både løftes'-argumentet, og ifølge det vil der kun være et meget lille fåtal, der på grund af sygdom o. lign. ikke kan forsørge sig selv.

Dette argument misser forfatterne helt, så argumentet bliver blot det gængse trickle-up er nogle gange bedre end trickle-down-argument, vi alle kender i forhold til f. eks. bank-bailouten, svarende til venstre-Keynes mod højre-Keynes eller Friedman. Altså en diskussion om, hvad der er praktisk i dette eller hint samfundøkonomiske scenarie. De er der ikke noget særlig filosofisk over.

Summa summarum, hvis man vil være med i dette game som filosof, er man nødt til at være dus med tidernes største (anti)kapitalistiske filosof - og nej, her tænker jeg hverken på Nozick, Kant eller Singer.

Thomas Borghus, Morten Lind, Nis Jørgensen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Problemet hos de nederste i samfundet er ofte at de ikke har en karismatisk talsmand, som taler et sprog enhver kan forstå - en underklassens Pia Kjærsgaard eller Stauning, for nu at skære det ud i pap. Alt det andet, som vi bedriver tiden med også i dette forum, inklusive ovenstående artikel med dens kommentarer, er et udmærket eksempel på hvor underholdende debatten kan være, for alle andre end dem det hander om.

Morten Lind, Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Einar Carstensen, Carsten Søndergaard, Gert Selmer Jensen, Rasmus Kongshøj, curt jensen, Lene Christensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Bruger andre folks penge ? Hvem gør hvad ?

- Nævnte andre folk forhindrer nogle i at forsørge sig selv.
- Nogle folk udfylder en plads i samfundet - uden at være lønmodtagere.
- Nogle er dovne livsnydere, som bruger andres penge uden at yde noget til gengæld.
- Nogle er skadet på sjæl og legeme af deres omgivelser - og kan ikke andet.
- Nogle udnytter det økonomiske system til egen spekulativ fordel i stedet for at yde.
- Det, den enkelt tjener ved sin flittige indsats, burde ikke frarøves ham.
- Den fælles ret til jorden og dens resurser bør udlejes til brugerne mod betaling til fælleskassen.

Hvad med at filosofere lidt over det.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Kontanthjælp er en kosteffektiv metode til at forhindre at samfundets svageste gør oprør.

Hvis de svageste blev tvunget ud i armod, ville det gå som historien har vist det mange gange, fx. den franske revolution. Der er altså en interesse for de der besidder i at bevare et mindste niveau hos de der ikke besidder.

Derfor er arbejdsløse ikke nassere. Der er tale om at deres revolutionstrang er dæmpet gennem kollektivt aflad.

med venlig hilsen
Lennart

Morten Lind, Preben Haagensen, Nille Torsen, erik winberg, Kim Houmøller, Herdis Weins, Carsten Mortensen, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Ole Hansen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Henning Pedersen, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg har endnu til gode at se en priviligeret politiker argumentere sammenhængende for,
hvorfor netop han har ret til at være rig,
mens andre ikke har ret til at stjæle hans rigdom fra ham med alle tilstedeværende midler,
hvis han ikke afleverer frivilligt.

Kirsten Kathrin, Anders Kristensen, Vibeke Hansen, Torben Kjeldsen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Carsten Søndergaard, Helge Rasmussen, jan bisp, Gert Selmer Jensen, Ole Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Man kan se Nozicks argument her. Det er ikke så langs, skønt muligvis tung læsning for Pia Kjærsgaards vælgere. http://jrbenjamin.com/2013/06/12/robert-nozick-on-taxation/

Svaret er dog enkelt: Der er ingen moralsk forskel på beskatning og lønarbejde for kapitalisten. Skatten, hvorved man afgiver noget frugten af sit arbejde til staten, er ikke anderledes end, når kapitalisten snupper end del af frugten af arbejderens arbejde, som så bliver til kapitalistens profit. Kapitalisten 'beskatter' sine arbejdere.

Kontrakten, der indgås mellem arbejder og kapitalist er ikke mere frivillig end den mellem kapitalisten og skattevæsnet. I begge tilfælde er det et offer you can't refuse.

Hvis kapitalisten alligevel siger, han kan nøjes med en minimalstat (hvilket han selvølgelig ikke gør, deri har artikelforfatterne ret), hvor alt fra vejene, han kører på, til udsigten fra verandaen er privatejet og direkte afgiftsbelagt, så bliver kontrakten mellem kapitalist og arbejder ikke mere ufruvillig af den grund, og førstnævntes ekspropriering af frugterne af sidstnævntes arbejde bliver stadig ikke mere moralsk forsvarlig.

Det moralske argument er således en selvmodsigelse i selve kapitalismens (moralske) fundament, som hin store filosof gjorde klart for over 100 år siden.

Kirsten Kathrin, Morten Lind, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Mads Berg, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Malan Helge, Anne Eriksen, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Rettelse. 'så bliver kontrakten mellem kapitalist og arbejder ikke mere ufruvillig af den grund'

Skulle være: 'så bliver kontrakten mellem kapitalist og arbejder ikke mere frivillig af den grund'

Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

Nu vi er i det filosofiske hjørne:

Begrebet "fri vilje" har optaget filosofien i mange år. Groft/populært sagt kan man inddele idéerne i tre kategorier.

1) Deterministerne: Intet sker uden en årsag. Årsagen skyldes en tidligere årsag osv. Det gælder for alt i Universet. Derfor er din fremtid og dit liv fastlåst af tidligere hændelser, allerede når du bliver født. Kvantemekanikken har mudret determinismen "lidt", men det kan skyldes at vi bare ikke forstår kvantemekanik godt nok.

2) Libertarianere: Kroppen og "sjælen" er ikke det samme. Enhver kan jo "mærke" at vi har fri vilje. Meget uvidenskabeligt, og i høj grad præget af tidligere tiders dualisme, funderet i religion. Der er ikke mange videnskabsfolk eller filosofer nutildags, som længere tror på dualisme, men hvis man gør, er det nemmere at få et job i Saxo Bank.

3) Kompatibilisterne: Måske skal vi bare redefinere "fri vilje", så kan vi få regnskabet til at gå op. Så går der for alvor filosofisk/logisk ordkløveri i den, men basalt set siger kompatibilisterne at selvom determinismen er sand nok, kan den forenes med "fri vilje" i den forstand at et individ kan handle frit i de tilfælde hvor determinismen ikke tager over. I de tilfælde hvor individet vælger at handle imod determinismen, tager determinismen over. Sagt på en anden måde har Peter og Lise fri vilje, så længe de handler som determinismen forudsagde. Man kan også kalde det "halvfri vilje", og der er massive problemer for kompatibilisterne, i form af de senere års hjerneforskning.

Hvorfor er det interessant og vigtigt? Fordi begreber som moral og straf står og falder med den fri vilje. Hvis man ikke har en fri vilje, kan man ikke siges at have et ansvar. På samme måde kan man ikke sige at det er "din egen skyld at du er fattig", hvis du ikke har fri vilje.

Juryen er stadig ude ift determinismen og kvantemekanikken, men de fleste kloge hoveder er efterhånden enige om at Universet (alting som har betydning for dig og mig), er deterministisk, i hvert fald i makro målestok. Det er bla. den målestok, hvor neuronerne i vores beslutsomme hjerner befinder sig.

Lader alt det her så til at have nogen indflydelse på hvordan vi vælger at indrette vores samfund? Absolut nej!

På den anden side kan man sige at selv Lars Seier Christensen, formentlig er 100% styret af determinisme og at han derfor "ikke kan gøre for det".

Som en meta fysiker sagde: "Spørger du mig rent fagligt om jeg mener mennesker har fri vilje er svaret klart nej. På den anden side er det ikke noget som påvirker mig voldsomt meget i min fritid."

Morten Lind, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Sssshhh, Morten Balling. Der er tre ting du ikke må stille spørgsmålstegn ved:

1. Fri Vilje
2. Den private ejendomsret
3. Dualismerne sind/krop og subjekt/objekt.

I virkeligheden er der tale om et aksiomatisk sæt af antagelser, som gensidigt understøtter og forklarer hinanden, og som hvis de bortfalder, vil kaste samfundet ud i et fuldstændigt uoverskueligt kaos. At ingen af de tre aksiomer kan finde nogen videre begrundelse i moderne videnskab, er et forhold vi ikke skal tale for højt om. Rygtet vil vide at PET's afdeling for overvågelse af samfundsomstyrtende tankevirksomhed ikke ser med milde øjne på den slags kætterske tanker du her giver udtryk for,

Sssshhhh!

Morten Lind, erik winberg, Nis Jørgensen, Carsten Søndergaard, Ole Hansen, lars abildgaard, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Nozick har selvfølgelig svaret på det argument, jeg fremlagde foroven, men aldeles uoverbevisende, også på en kvantemekanisk definition af fri vilje. Men måske Martin Marchman Andersen og Claus Strue Frederiksen er uenige i den vurdering?

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Torsten

Der er faktisk rigtigt mange ting man ikke må stille spørgsmålstegn ved, men det er jeg jo desværre nok ikke rigtigt herre over at jeg gør, ligeså lidt som PET er herrer over at de om lidt lægger mig i en ondskabsfuld benlås ;)

Sit back and enjoy the ride...

Brugerbillede for Claus Jensen

Ved nøjere gennemlæsning mistænker jeg, at jeg også kan have misforstået. Måske flytter Marchman Andersen og Claus Strue Frederiksen slet ikke målposterne. Måske var deres ærinde slet ikke filosofisk, men blot at afsløre inkonsekvensen hos højreorienterede politikere, dvs alle bortset fra EL. De udstyrede så disse politikere med Nozick, hvad enten samme polititikere bekender sig til ham eller ej, for at give dem et filosofisk grundlag, at være inkonsekvent i forhold til.

Så falder alle kommentatorernes, inkl. mine egne, indvendinger selvfølgelig bort. Jeg kan så nøjes med at sige, man har valgt sig et ualmindeligt blødt mål.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

”Det giver genlyd, hver gang højrefløjen råber op om, at arbejdsløse og ressourcesvage lever af andre folks penge. Problemet er bare, at argumentet ikke holder”, skriver de to filosofiske forskere ved Københavns Universitet, der tilsyneladende hverken kan eller vil forstå, at pengene til deres egen månedsløn og økonomiske forskningsmidler, udelukkende kommer fra den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af selvstændige arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv.

Staten bruger hvert år 330 milliarder kroner af de opkrævede skatter til de offentlige ansattes lønninger, derudover milliarder af kroner til driftsbudgetter, men også 300 milliarder kroner til overførselsindkomster = bistandshjælp = kontanthjælp = førtidspensioner = folkepensioner samt andet, så i alt 2,2 millioner borgere hver måned kan blive livsforsørget, skønt ingen FN-konventioner eller andet tilskriver noget som helst om, at du som fattig har krav på at blive dagligt livsforsørget af andre mennesker, der står op hver dag og går på arbejde i minimum 37 timer om ugen.

”Jeg har endnu til gode at se en privilegeret politiker argumentere sammenhængende for, hvorfor netop han har ret til at være rig, mens andre ikke har ret til at stjæle hans rigdom fra ham med alle tilstedeværende midler, hvis han ikke afleverer frivilligt”, skriver Lise Lotte Rahbek, der tilsyneladende har fortrængt, at vi lever i en demokratisk retsstat med personlige frihedsrettigheder som blandt andet privat ejendomsret, og ikke i tiden med den gæve Robin Hood og hans friske knægte i Sherwood-skovene under middelalderens anarki og kaos.

Folk som Kjeld Kirk Kristiansen fra LEGO-koncernen, Lars Larsen fra Jysk Sengetøjslager og Mærsk-familien er alle mangemilliardærer, der har tjent deres formuer på ærlig, hæderlig og anstændig vis gennem produktion af varer til eksport, men ifølge Lise Lotte Rahbek skal de ikke have lov til at være rige, mens Lise Lotte naturligvis skal have lov til at stjæle alle deres penge fra dem, selv om de har betalt de af regeringen pålagte skatter og afgifter.

Goddaw, mand økseskaft.

Brugerbillede for Claus Jensen

Privat ejendomsret - denne besynderlige oxymoron, hvor 'friheden' består i at kunne nægte andre friheden til adgang og brug.

Thomas Borghus, erik winberg, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Carsten Søndergaard, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Et helikopter-perspektiv på den kollektive forsikringsordning, som benævnes "velfærdsstaten", og som træder til, når folk mister deres arbejde eller deres sunde helbred"

Men på vidt forskellige måder for de der har været i arbejde (og medlem af en a-kasse) og de der ikke har været i arbejde.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men i virkeligheden er det jo en enklere, mere retfærdig model, vi opererer med - fordi den høje danske skat jo følges af høje danske lønninger. Når skatten derfor ønskes sænket fra erhvervslivets side, er det for at kunne sænke lønnen - og dermed i mindre grad opfylde sin rolle i samfundet som malkeko.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Ole Brockdorff

Du lyder som en, der tjener dine penge selv. Der er jo godt, og du betaler forhåbentligt også skat ligesom "alle andre". Et af de argumenter jeg har hørt fra systemets side, i alle de 35 år jeg har betalt skat, var at vi allesammen betalte til en fælles kasse, således at man bla. kunne tage penge fra kassen og give til dem, som var i nød og havde brug for at blive hjulpet videre.

Du er forhåbentligt også klar over, at hvis du, som mand, henvender dig til omtalte system, og siger at du ikke har nogen penge, noget job eller noget sted at sove, er beskeden, efter at du har betalt din skat med "glæde" i mange år, at du kan finde en bænk i en park og sove på.

Hvis du selv en dag ligger der på bænken i parken, med rumlende tarme, og en politibetjent som vækker dig for at fortælle dig, at her kan du ikke sove, går jeg selvfølgelig ud fra at du husker hvad du skrev idag, og tager tingene med et smil. Og tro mig. Det kan ske for selv dig ;)

Kim Houmøller, Herdis Weins, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Henrik Christensen, Mads Berg, Carsten Søndergaard, lars abildgaard, Gert Selmer Jensen, Ole Hansen, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Jeg skal ikke komme nærmere ind på min sociale og økonomiske baggrund, men jeg kan dog fortælle Morten Balling og andre bloggere, at jeg har været ganske almindelig lønmodtager hele livet, og ligeså tilhænger af den økonomiske omfordelingspolitik fra Christiansborg siden indførelsen af bistandslovgivningen i 1976, der før da var individuelt vurderet socialhjælp til borgerne, og efter 1993 overførselsindkomster som en ret for alle, og hvor samtlige modtagere af hjælp fra det offentlige nu pludselig skulle betale skat af … ja … socialhjælpen eller bistandshjælpen om man vil.

Dermed kan staten tilsløre de reelle arbejdsløshedstal.

Lige siden har for eksempel titusindvis af mennesker på kontanthjælp stiftet familie og børn, uden at have uddannelse eller arbejde eller vilje til at livsforsørge deres egen tilværelse i hverdagen. De er opvokset med den indstilling, at deres ydelser fra de offentlige kasser nærmest er at betragte som borgerløn for bare at være til, og ingen har lært dem i folkeskolen, at statens penge til overførselsindkomster kommer fra den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af arbejdsgivere og lønmodtagere i det private erhvervsliv.

Hundredtusinder af borgere i den erhvervsaktive alder, der lever af overførselsindkomster fra staten, har aldrig nogensinde gjort sig den tanke klart, at de i realiteten lever året rundt på statens nåde gennem beslutninger i simpelt politisk flertal. Mange af de 800.000 offentlige ansatte har tilsyneladende også svært ved at erkende, at deres overenskomstmæssige løn, ferie og pension er fuldstændig afhængig af, at nogle mennesker hver dag står ude på de private arbejdspladser, og her tjener bruttonationalproduktet hjem gennem det etablerede overskud i virksomhederne.

Uden de private arbejdsgivere og lønmodtagere ville 2,2 millioner borgere på overførselsindkomster dø af sult og hjemløshed, ligesom 800.000 offentlige ansatte heller ikke ville have et godt fast arbejde, og være arbejdsløse og hjemløse som alle andre. Lige netop denne ubestridelige kendsgerning synes jeg ærligt talt, at mange flere mennesker på venstrefløjen burde tænke på, når de råber løs om alle ”de rige svin” på højrefløjen med påstande om, at de groft udnytter en fattig enlig mor som den berømte Carina, der modtager 17.000 kroner til sine udgifter den første i hver måned, uden at yde noget som helst til gengæld.

Pengene kommer udelukkende fra det private erhvervsliv.

Ture Wibrand, Helge Sørensen, Leo Nygaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Ole Brockdorff
Så kan du glæde dig over at velfærdssamfundet forsvinde i takt med løndumpingen og skattelettelse tiltager og skatteindtægterne samtidig forsvinder, husk også på, den illegale indvandring vurderes af EU, til en stigning fra 2013 til 2014 med 138% til 276113.
(det fremmedfjendske EU's egoistiske skjulte tiggende bombe)

Du ved tilsyneladende ikke, hvad sammenhængskraft i samfundet, betyder for kvaliteten af arbejdsstyrken.

Link: http://ec.europa.eu/dgs/home-affairs/what-we-do/policies/immigration/irr...

Vibeke Hansen, erik winberg, Kim Houmøller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Ole Brockdorff
25. februar, 2015 - 13:37

"Staten bruger hvert år 330 milliarder kroner af de opkrævede skatter til de offentlige ansattes lønninger" - Som en LP plade med en rise. Den kommer ingen vejne.

Opgaver skal løses Ole og lønninger betales. Hvis opgaverne løses af det offentlige bliver det gjort i samfunds interesse uden fortjeneste og du slipper billigst muligt som modtager af en ydelse. Løses opgaven af private virksomheder bliver det først og fremmest gjort ud fra interessen i størst mulig overskud. Som modtager af ydelsen kommer du til at betale betydeligt mere.

Et eksempel er det gule offentlige sygesikringskort, som indtil august 2014 dækkede hele EU for en samlet udgift på 80.000.000 kr.. Eller 14,55 kr. årligt pr. borger. Nu skal du for at være dækket ind betale for en privat forsikring til minimum 269,00 kr. årligt og præmie stigning er allerede varslet.

Men du vil sikkert gerne alene af princip hellere end gerne betale 269,00 kr. frem for 14,55 kr. Har jeg ret?

Et andet eksempel er det private amerikanske sundhedssystem som koster væsentlig mere end det offentlige danske - Væsentlig mere. Her findes regulære sundhedskarruseller, hvor patienter sendes i cirkulation mellem "specialister" for at mange doble regningen unødvendig og af ren profit interesse.

Et tredie eksempel er England, hvor daginstitutioner er blevet privatiseret. Her koster en børnehaveplads mellem 8.000 - 20.000 kr. pr. måned.

Et fjerde eksempel er Goldman Sachs opkøb af en aktiepost i DONG i 2014 for 11 milliarder kr.. Finansieringen foregår gennem et Goldman Sachs ejet selskab registreret i skatte ly i Luxembourg. Dette selskab finansiere handlen gennem interne lån til selskabet i Danmark, som udnytter den danske skattelovgivning til af afskrive gælden og renterne skatte mæssig. Med andre ord kommer de danske skatteydere til at betale det meste af regningen på 11 milliarder kr..

Sådan kan jeg vedblive til i morgen.

Thomas Borghus, John Christensen, Morten Lind, Peter Hansen, erik winberg, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Henrik Christensen, Mads Berg, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Ole Hansen, Steffen Gliese og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

"Pengene kommer udelukkende fra det private erhvervsliv"

Sludder og vrøvl. Pengene trykkes af nationalbanken og anvendes som praktisk betalingsmiddel til udveksling af værdier. Værdier som skabes gennem arbejde udført såvel af det offentlige og det private.

Uden det offentlige ingen private visa versa.

John Christensen, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Morten Jespersen, Einar Carstensen, Mads Berg, Nis Jørgensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Ole Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

@Ole

Normalt er jeg ikke meget for at hive folk ud af deres "skjul" på nettet, men man kan sige at du med al tydelighed viser, at socialdemokratiet har ændret sig en del med årene.

Churchill er ofte fejlciteret for at have sagt noget i stil med at hvis man ikke var venstreorienteret som ung havde man intet hjerte, og hvis man ikke blev højreorienteret med årene havde man ingen hjerne.

Har du overvejet om du er ved at være gammel nok til at melde dig over i Liberal Alliance, eller er pengene for gode som socialdemokrat i Holbæk? Jeg har virkeligt svært ved at se, at du gør dit politiske arbejde ud fra ideologiske årsager.

Peter Poulsen, Niels Nielsen, Rasmus Kongshøj og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Brochdorff - Generelt enig. Socialdemokratismen har ødelagt den folkekarakter. Jeg har tidligere hævdet, at de ansvarlige kunne indklages for menneskeretsdomstolen på det grundlag.
Men nu står vi her i 2015 og tiden kan ikke skrues tilbage.
Derfor uenig i det, du indirekte siger - at borgerløn derfor er i samme kategori.
Argumenterne for Basisindkomst står i kø. Du kender dem sikkert, ellers skal jeg da gerne gentage.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Brockdorff socialdemokrat i Holbæk ?? I så fald er forvirringen total, og jeg er glad for at jeg nævnte socialdemokratismen.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Ole Brockdorff
Prøv lige igen: Hvorfor er det, at de rige har ret til at tjene penge på det, de har fået overladt af deres forfædre og den merværdi, de kan presse ud af andres arbejde,
mens de som ikke har arvet og ikke har produktionsmidler
skal lade ovennævnte tjene penge på deres tid og opslidning?

Hvad er logikken?
- Er det den stærkestes ret
En højrere form for fordeling foretaget af guder/kosmiske princopper
eller hvor kommer denne legetimering af hvem der har ret at leve fedt på andres bekostning fra?

jeg mener - altså - hvorfor må de mindrebemidlede, så ikke tage de værdier, som som de riges forfædre tog fra de fattiges forfædre tilbage -om nødvendigt ved brug af den samme slags voldelig magtudøvelse og skrupelløshed, som gjorde de rige forfædre rige?

Vibeke Hansen, Morten Lind, Peter Hansen, jens wolff, Nille Torsen, Kim Houmøller, Peter Poulsen, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Den manglende sammenhæng i retorikken fra højrefløjen er både tydelig og klar, og går primært ud på a skille mennesker ud i grupper som man derefter tillægger negative egenskaber, og retorisk peger fingre af offentligt.

Højrefløjen gjorde det effektivt, enten var det Venstre eller de konservative, der udlagte de indsmigrende ord og danske samfundsnassere således; "Raske mennesker der går derhjemme", oh hvilken smuk indpakning.

Siden kom udsagnene om de rige skal belønnes for at yde en indsats ekstra, mens de fattige skal straffes for at yde en ekstra indsat, hvilket minder meget om ovenstående, at de rige plyndres uretfærdigt af skattesystemet, mens det er helt i orden at virksomhedernes medarbejdere, skal betale skat til samfundssystemet.

Det liberale paradigme er økonomisk magt giver politisk magt, hvilket er meget tydeligt i det Amerikanske samfund, samtidig skriger man op om staten er for stor, og skal minimeres, - men i krisens stund, som vi netop har oplevet, forventer liberalisterne at staten træder til med penge til de nødstedte virksomheder, hvad enten de er producerende eller finansekvilibrister.

Når virksomheder søger i skattely for at undgå beskatning i det land de opererer i, så efterlader de skattebyrden alene til arbejderne i disse lande, og sidenhen påkalder de sig retorisk for disse landes høje skat til borgerne(verdens højeste skatteryk).

De fortæller intet om hvad borgerne får for deres skattepenge, så som uddannelse, sygehuse med behandling, politi, retsvæsen, beredskab ved katastrofer, udryknings ved brand, transport til sygehus, psykolog hjælp osv., osv..

Når internationale virksomheder, der opererer i Danmark ikke betaler skat, som de omgår på den ene eller anden måde, så er det unfair konkurrence overfor de danske virksomheder, som betaler skat til alle disse goder, - og samtidig benytter de sig gratis af de selvsamme goder i tilfælde af brand i virksomheden, røveri mod varsomheden, når deres lastbil vælter på motorvejen, og overlader regningen til arbejdstagerne overalt i landet i stedet for, som virksomhederne lovligt indkræver af skat til staten efter de gældende regler.

Disse virksomheders egen politik for dens produkter er, at det ikke er en gavebod for der er ikke noget "der koster gratis", her skal betales ved kasse 1 og med det samme, hverken altruisme eller uegennyttigheden har noget at gøre i den sammenhæng for virksomhederne.

Vi bør lovgivningsmæssigt indføre at disse virksomheder pålægges regninger for udført arbejde ved anvendelse/afbenyttelse af disse skatteyderbetalte goder i vort samfund, som de ikke betaler til naturligt, eller afvise dem når der opstår brand i deres virksomhed, røveri af og i deres virksomhed, og sker der personalet noget i arbejdstiden, skal virksomheden selv betale for medarbejdernes behandling.

Vist har medarbejderne betalt deres skat til, men det må henregnes til tiden udenfor virksomheden fremover, så det alene andrager fritiden, og hvis der forsøges snyd med inden- eller udenfor virksomhedens område skal der udsteder klækkelige bøder til den enkelte, samt evt. medvidere som urigtig afgiver forklaring om uheldets stedlige ophav.

Mange funktionærer har misforstået disse virksomheders interesse i det samfund de opererer i, og tror fejlagtigt, at de gør de før det uegennyttigt, når de skaber arbejdspladser, men det er kun en lokal investering med formål at tjene penge, og ikke i samfundet eller medarbejdernes ve og vel, - for de overlader jo regningerne for deres brug af vore skattebetalte sygehuse, brandvæsen osv. alene til de selvsamme funktionærer de har ansat, så de kan betale den regning for dem.

De er en naiv forestilling mange vælgere har om liberalismens ideologi og hensigter, når de siger de skaber arbejdspladser, for resten vil de ikke betale for men have gratis for skatteydernes surt penge, men mange lader sig bedrage heraf og stemmer lystigt på de liberales teser, - sandheder der ikke kan bevises, og som ingen ligeværdighed vil give overfor og til statskassen i form af betaling af virksomhedsskat i de lande hvori de opererer.

morten rosendahl larsen, Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Malan Helge anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Arendal
Torben Arendal

De arbejdsløse og kontanthjælpsmodtager skabte finanskrisen og de skal nu betale! Det mener blå blok og blå Socialdemokrater.

Jobcentere og Beskæftigelsesministeriumet kontrolere og kontrolere og kontrolere. Men finanssektoren som har franaret borgerne 400 milliarder i tabte arbejdspladser, tabte værdier, m.m. undslipper alle tiltage. De fire forneme største revisionsfirmaer i Danmark forsætter med at hjælpe banker og virksomheder med at slippe for at betale for meget skat.

Indførelsen af en Tobinskat på alle finanscielle transaktioner må være en rimelig krav til finanssektoren. De flere hundrede tusinde borger som blev berørt af finansforbryderne skal have en klækkelig erstatning.

Alternativet er at borgerne selv tager kontrol med pengemarked med det resultate at finanssektoren visner med tiden og erstattes af absolute demokrati.

Peter Hansen, Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Vækst er ikke økonomisk rentabelt!

Vækst er ikke økonomisk rentabelt, før fossilbrændstof sektoren er afviklet og erstattet, af vedvarende grøn energi, men de købte, betalte og forudsigelige politikkere, har travlt med, at grave deres egen grav i kapitalistisk ulighed skabende og samfundsundergravende vækst.

Tåbeligt men sandt!

Brugerbillede for Herman Hansen

Ole Brockdorff. Lad os antage en person bliver alvorlig syg og skal have medicinsk behandling til en værdi af 4.000.000 kroner.

1. Det offentlige sundhedssystem som vi kender det i dag betaler regningen gennem skatten betalt af skatteborgernes penge tjent gennem arbejde - Altså andres penge.

2. Det offentlige sundhedssystem er afskaffet og der er indført private forsikringsordninger som betaler regningen gennem opkrævninger fra forsikringstegnerne som betaler policen tjent gennem arbejde - Igen andres penge.

Forklar mig lige forskellen. For i begge tilfælde betales regningen med andres penge.

3. Så vi tager lige et skridt længere i den retning du er så glad for. Den syge person har tjent godt og betaler regningen af egen lomme. Dem der ikke har råd selv må lide og lægge sig til at dø. Retfærdigheden har sket fyldest. - Alle betaler prisen selv.

Peter Hansen, Elisabeth Andersen, Henrik Christensen, Mads Berg, Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Bruger den økonomiske magt elite andres penge?

Peter Hansen, Niels Nielsen, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjøn Møller

Tak for en god og gennemtænkt artikel. Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor utiitarismen tilsyneladende er så udskældt - det er jo i virkeligheden blot almindelig sund fornuft. Jeg bruger selv i tide og utide argumentet, at hvis man tager 1000 kr. fra en mangemillionær og giver til en hjemløs, øger man den samlede "lykke" i samfundet. I stedet for Kant kunne man måske med fordel bruge Rawls' "veil of ignorance" som udgangspunkt - der ligner det gode gamle kategoriske imperativ, men er bedre forenlig med utilitarisme: Kan man være tilhænger af et system (med bla. dets behov for incitamenter til at gøre en større indsats, men også behovet for et sikkerhedsnet) uden at vide, hvor i systemet, man selv havner? Hvis man kan, er ens synspunkt etisk forsvarligt, ellers ikke.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

For pokker, kære blogvenner, hverken i min første eller anden kommentar giver jeg udtryk for, at jeg er imod politikernes førte økonomiske omfordelingspolitik med overførselsindkomster, men jeg fastholder lige til mit sidste åndedrag på denne jord, at det ikke er muligt at bruge 300 milliarder kroner om året til livsforsørgelse af 2,2 millioner kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister, folkepensionister og alle mulige andre ordninger, ej heller 330 milliarder kroner til de offentlige ansattes løn, hvis ikke det private erhvervsliv tjener pengene hjem til statskassen.

Det må fandme være simpel logik for enhver.

Vi lever trods alt ikke i en totalitær kommunistisk stat med planøkonomi som i det gamle Sovjetunionen og DDR, men i et land med demokrati og fri markedsøkonomi samt fri næring, der giver et hvilket som helst menneske ret til, at designe og sælge nogle varer, hvis de får en god idè som for eksempel den Godtfred Kirk Kristiansen fik i 1932, da han startede sin familievirksomhed op med LEGO-klodserne, der i dag er berømte verden over som legetøj for alle børn.

”Hvorfor er det, at de rige har ret til at tjene penge på det, de har fået overladt af deres forfædre og den merværdi, de kan presse ud af andres arbejde, mens de som ikke har arvet og ikke har produktionsmidler skal lade ovennævnte tjene penge på deres tid og opslidning?”, skriver Lise Lotte Rahbek i sin kommentar til mig klokken 17.38.

Undskyld, Lise Lotte Rahbek, men i et samfund med demokrati, privat ejendomsret, fri markedsøkonomi og fri næring som i Danmark, kan du kun tjene penge til din livsforsørgelse på to måder:

Enten producerer du noget som selvstændig arbejdsgiver og lønmodtager i det private erhvervsliv, hvoraf førstnævnte arbejder for egen økonomisk risiko og regning. Alt imens du som privatansat lønmodtager kræver, at du skal have overenskomstmæssig løn, ferie og pension i henhold til en indgået overenskomst mellem din arbejdsgiver og fagforeningen som betingelse for, at du overhovedet vil udføre et konkret stykke arbejde. Hvad enten arbejdsgiveren får overskud – eller underskud i sit driftsregnskab.

Den anden mulighed for arbejde er, at du vælger en ansættelse i det offentlige som et servicemenneske, der betjener landets borgere i stat, region eller kommune. Her modtager du fast overenskomstmæssig løn, ferie og pension. Forhandlet på plads mellem de offentlige chefer og de offentlige ansattes fagforeninger. Pengene til at aflønne dig kommer imidlertid udelukkende fra den indtjening, som landets private virksomheder har indbetalt i skatter og afgifter til statskassen, og dèt faktum er ganske enkelt ubestrideligt.

Hvordan politikerne så prioriterer de mange opkrævede milliarder af kroner, har den private arbejdsgiver jo ingen som helst reel indflydelse på. Han betaler bare det i løn, som hans ansatte kræver som betingelse for at udføre arbejdet, betaler sine driftsudgifter og andet, hvorefter overskuddet i firmaet naturligvis tilfalder arbejdsgiveren, fordi han tog den økonomiske risiko og regning omkring fremstillingen og salget af et produkt.

Nej, Lise Lotte Rahbek, du kan fandme ikke stå med hænderne fremme og kræve sikker fast månedsløn af en privat arbejdsgiver for at udføre et bestemt stykke arbejde, og så kræve andel i hans overskud, hvis der kommer et sådant ved årets regnskabsafslutning, alt imens du ikke vil have noget som helst at gøre med et underskud.

Så, niks Lise Lotte Rahbek, de private arbejdsgivere lever sgu ikke fedt på andres bekostning, for de har betalt den aftalte løn til deres ansatte lønmodtagere, hvorfor arbejdsgiveren naturligvis skal have sit overskud i fred, hvad enten overskuddet har været 100.000 kroner eller flere milliarder som tilfældet med det nye årsregnskab fra LEGO-familien, når bare der er betalt selskabsskat og alt muligt andet.

Derimod kan man uden overdrivelse sige, at blandt andet rigtig mange offentlige ansatte chefer i dag lever fedt på andres bekostning – nemlig de private arbejdsgiveres indtjening – fordi de henter løn, ferie, pension og frynsegoder, som var de ansat i det private erhvervsliv som afdelingschefer, underdirektører, administrerende direktører og koncernchefer, men ikke for deres egen virksomhed og med egen risikovillig kapital.

Hundredtusinder af offentlige ansatte kan hver måned hente sikker løn, ferie og pension, uden risiko for at blive kaldt ind til chefen fredag eftermiddag med besked om, at de ligesom slagteriarbejderne hos Danish Crown må gå 5% ned i månedsløn, fordi afsætningen af slagtesvin til Rusland og andre eksportmarkeder for en længere periode er gået i stå.

Udover det skal 2,2 millioner borgere så også have overførselsindkomster for 300 milliarder kroner, herunder flere hundredtusinde mennesker i den erhvervsaktive alder, der egentlig burde forsørge deres egen tilværelse, men som bare ikke er i stand til det af forskellige grunde, og fordi vi ikke længere har industriarbejdspladser nok i Danmark på grund af det forbandede EU og al globaliseringen.

Så, nej, Lise Lotte Rahbek og alle mine kære blogvenner hos Information, uanset hvor meget I råber løs om alle de ”de rige svin” på højrefløjen, så kan I under ingen omstændigheder fortrænge den ubestridelige kendsgerning, at hvis samtlige private virksomhedsejere i morgen flytter deres produktion til Polen eller Tyskland, så får vi fattigdom, sult, nød, anarki, kaos og sammenbrud af civilsamfundet, og hundredtusinder af mennesker vil gå til socialt og økonomisk til grunde.

Slutteligt vil jeg venligst gøre opmærksom på, at jeg ikke er identisk med den socialdemokratiske byrådspolitiker i Holbæk, ej heller den kendte arkitekt i København af samme navn, men en helt tredje anonym Ole Brockdorff, der gennem hele livet har lært at respektere mange private arbejdsgivere, fordi de behandlede deres ansatte funktionærer og arbejdere på en værdig måde, og ofte gav dem lidt overskudsdeling, når virksomheden havde succes med sine produkter.

Men jeg vil som tidligere nævnt aldrig nogensinde være med til, at lægge de private arbejdsgivere for had, mennesker, der knokler for en vision og en livsdrøm om, at de gennem mangeårigt hårdt arbejde på egen økonomisk risiko og regning, kan generere et godt overskud i deres oprettede virksomhed, så de èn dag kan leve et liv i social og økonomisk luksus sammen med deres familier. Uden at blive verbalt eller fysisk overfaldet af offentlige ansatte eller mennesker på overførselsindkomster, for det er trods alt ikke de private arbejdsgiveres skyld, at politikerne hver dag prioriterer som de gør.

Enhver utilfredshed bør rettes mod landets folkevalgte politikere.

Ture Wibrand, Niels K. Nielsen, Claus Nielsen, Helge Sørensen, Nis Jørgensen og Peter Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Nielsen
Henning Nielsen

@Ole Brockdorff
Jeg hader at belære andre, men jeg må vel til det...
Den samlede udgift på 330 milliarder er ikke 330 til forbrug. Et slag på tasken angiver vel, at halvdelen gives tilbage med det samme i form af skatter og afgifter, hvilket så reducerer beløbet betragteligt.
Derefter anvendes de resterende penge på forskellige ting, som alt afhængig af art enten er medskabende til værdi eller omfordeling af værdi eller konsumering.
Hvis du skaber værdi for pengene, så bliver der igen akkumuleret værdi i samfundet, og pengene vil dermed ikke være smidt i havet, men sendt i anvendelse. Det kan fx være i form af aktier for nu at komme med et eksempel.
Hvis pengene skaber en omfordeling, så er det heller ikke smidt i havet, men blot sendt over til nogle andre, som så kan skabe en merværdi. Det kan fx være afdrag på ens hus, som bankerne så kan anvende til at skabe merværdi til deres aktionærer.
Endelig kan og vil pengene så bliver brugt til konsumption, folk skal jo have noget at spise og nyt tøj osv. Den slags vil være spildte penge. Køb af en rejse vil ikke udelukkende være konsumering, det vil dog øge det, fordi det må antages, at der skal bruges fossilt brændstof til transport, men udgifter til mad og tøj øges ikke betragteligt af den grund.
Derfor, hr. Ole Brockdorff, vil den samlede udgift fra samfundets side være uendeligt meget lavere end de udbetalte 330 milliarder.
Og skulle det så være således, at alle, der modtager overførselsindkomst, gemmer pengene i deres madrasser, så vil de på et eller andet tidspunkt dø, og så får vi yderligere 15 % tilbage til kassen, hvorefter man så igen skal antage, at arvingerne vil gemme pengene igen i deres madrasser ,før udgifterne ingen ende vil tage.
Men det gør folk jo ikke, vel...

Peter Hansen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Christensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Nu er det jo ikke folk som Kirk Christiansen eller Lars Larsen fra Jysk som selv har startet et firma op og arbejdet 80-100 timer om ugen i mange, mange år det danske folk (for nu at kalde det for det!) har noget imod! Og det jeg siger jeg bl.a. med baggrund i at min far (og farfar) havde en kjolefabrik -som - sjovt nok - producerede kjoler. Og som bidrog til den danske vare-produktion af kjoler. Og såmænd også lidt til til indtjeningen til DK, da der var en lille, omend betydelig eksport til Norge, og Sverige. Og vist også lidt til Tyskland. Min fars lille kjolefabrik - og de andre folks firmaer - som bl.a. Brockdorf nævner - hører nemlig til det der hedder den enkle vareproduktion.
Her investerer man nemlig overskuddet tilbage i sit firma eller sin forretning igen. Man kunne også kalde det for handelskapital eller varekapital.

Ift. Danish Crown er lederne i dette firma nogle dårlige ledere! Og det kan jeg sige, fordi nordmændene også er ramt af forbud mod at eksportere bl.a. laks til eksport. Og nordmændene eksporterer da bare laksen til Hviderusland, hvor den (laksen) bliver ompakket.....og eksporteret til Rusland. Og selvom lederne i Danish Crown vidste at denne her boykot af dansk svinekød kom fra Rusland gjorde de absolut intet for f.eks. at komme ind på det kinesiske marked...sådan som jeg opfattede det. Og de 5% som slagteriarbejdere går ned i løn går måske til at bevare arbejdspladserne...men en del af de 5% går også til at de personer, som har aktier i Danish Crown får større udbytte af deres aktier. Sådan er den virkelige kapitalisme nemlig!

Fordi kapitalismen (altså det man kunne kalde for den virkelige kapitalisme) fungerer nemlig på den måde, at penge avler penge. Her sætter man en akties værdi 'fiktivt', altså man gætter på hvad et bestemt firma, f.eks. Facebook eller Danish Crown eller Google eller A.P. Møller er værd. Eller man kan 'fiktivt' gætte på, hvad kursen er på den danske krone, eller om kursen går op eller ned. Det kan man så spekulere i...altså man kan spekulere i, om kursen mon går op eller ned. Og hvor meget den går op eller ned. Eller hvor god kaffehøsten bliver i Brasilien eller om appelsinhøsten bliver god eller dårlig. Og om hvordan dette får indflydelse på prisen på frozen orange juice - som er en dle af plottet/handlingen i filmen Bossen og Bumsen med Eddie Murphy m.fl. Og så får man så penge, eller man taber penge. Men se, det gør man så ikke alligevel. Fordi skulle det ske, at kursen falder eller stiger mere end det man troede for 6 måneder siden, da man lavede sit 'fiktive gæt', ja så kan man forsikre sig mod dette. Og det er det man kalder for spekulation eller finanskapitalisme.

Og det er altså de her fortjenester (Marx kaldte det vist for profit) som danskerne flest er imod. Og de fleste danskere er også imod, at f.eks. finanskapitalen vil have alle hindringer ryddet af vejen. Så dem der har flest penge i landene i verden kan få endnu flere penge. Netop ved at profitere af at f.eks. selskabsskatten bliver sat ned. Pointen med at nedsætte denne (selskabsskatten) er jo den, at man fra politisk hold tror, at de penge, altså det ekstra provenu, som det giver ude i firmaerne, bliver investeret igen. Og det kan da godt være, at det er som sker. Men sådan som jeg læser statistikker mm. for de sidste 30 år, så sker der det gang på gang, at firmaerne bare udbetaler mere i udbytte til deres aktionærer....

Torben Kjeldsen, Peter Hansen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Henrik Christensen, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

"det er trods alt ikke de private arbejdsgiveres skyld, at politikerne hver dag prioriterer som de gør."

Jamen Ole Brockdorff, jeg synes ellers lige der var en sag med Dansk Erhverv, som betalte næsten 70.000 kr. for at politikere og befolkning skulle få en bestemt opfattelse og prioritere på en bestemt måde. Og stik imod sædvane var hverken Dansk Erhverv eller de pågældende politikere interesseret i offentlig reklame for at være gået sammen om det godgørende formål. Det var faktisk sådan, at til sidst blev man helt forvirret med hensyn til, hvem der var politiker, og hvem der var Dansk Erhverv.

Brugerbillede for Herman Hansen

Penge kommer fra den værdi, som skabes gennem arbejde såvel fra det offentlige som det private. Private har ikke eneret og patent på at skabe værdi.

Som man nærmest ikke har kunnet undgå at bemærke de seneste dage kommer Apple til "byen" med en investering på over 6.000.000.000 til et gigantisk storage lager på en mark ved Viborg. Alle er vildt begejstrede og kan ikke få armene ned. At dette sker skyldes udelukkende det offentliges indsats gennem benhårdt arbejde fra en række offentligt ansatte initiativ.

Spekulation er ren og skær tyveri af de penge, som skabes gennem arbejde - Det burde nærmest være strafbart.

John Christensen, Torben Kjeldsen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Måske er spekulation i sandheden den største bruger af andre folks penge. Ikke nok med at spekulation bruger andre folks penge. Den har også skabt kloden finanskrise og opslugt og udsuget al den værdi millioner og atter millioner af hårdt arbejdende mennesker har skabt gennem årtiers arbejde og sat dem på gaden som værdiløse og overflødige mennesker. Og det udelukkende fordi de få procent af klodens magt elite samvittighedsløs, uden skrupler og moral gennem spekulation dræner verden for værdi. Verdenshistoriens største forbrydelse er foregået lige foran vores næser og den er fortsat igang. Finanskrisen har efterladt verden drænet for penge skabt af værdier gennem arbejde.

Hvor er alle de penge blevet af? Er det forsvundet op i himmeriget eller sunket i jorden til helvede? Er de forsvundet ud i det uendelig rum? Nej, de befinder sig fortsat på jordens overflade i enorme bunker hos verdens økonomiske magt elite som Goldman Sachs og Blackrock for at nævne 2 jeg kender til. Sjovt-nok er de begge amerikanske - Det kan ikke undre, at kineserne ønsker at opbygge en alternativ verdensøkonomi uafhængig af dollaren :-)

Men tænk så en gang hvis verden var foruden denne spekulation og tyveri af værdien af arbejde. Så ville der være en meget betydelig del værdi til rådighed til at løse måske de fleste af de problemer og udfordringer verden står overfor i fremtiden. Og er tages der fornuftig hånd om disse problemstillinger og udfordringer vil der oparbejdes endnu mere værdi gennem arbejde og der vil kunne frigøres enorme værdier kloden rundt ved kraftig nedskæringer på militær budgetterne, da en stabil verden ikke indeholder stof til konflikter i den grad som det er tilfældet i dag.

Peter Hansen, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

først og fremmest - alle kontanter er legetøj, der tilhører staten, og alle digitale 'penge' er pyramidespilsbaserede og dækningsløse ....

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Ole Brockdorff
Du svarede ikke på mit spørgsmål.
Til gengæld kunne du ikke dy dig for at udlægge et verdensbillede for mig, med de stakkels hårdt forspændte arbejdsgivere, som alene står med hele byrden af at brødføde verdens befolkning og hvor slavesjælene bør være taknemmelige for de smuler, de trods alt får.

Jeg kunne stadig godt tænke mig at du havde svaret på,
hvad/hvem der legitimerer nogens ret til at berige sig på andres arbejde,
samtidig med at de lader den opsparede kapital gå i arv til deres børn, som så kan samle endnu mere til huse.
Du skriver, at der er 2 måder, hvorpå mennesker som ikke er arveligt begunstiget kan tjene til overlevelse på. De kan enten arbejde for andre eller selv sætte en butik op.
Altså spille med i det matadorspil, som andre har sat reglerne op for allerede inden du blev født, samtidig at de på forhånd sidder på Rådhuspladsen, alle hotellerne og 4/5 af pengene.

Peter Hansen, jens wolff, Nille Torsen, Kim Houmøller, Peter Poulsen, Carsten Mortensen, Niels Nielsen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ole Brockdorff falder bare i den samme fælde, som vi kom til at falde i pga. glidningen i argumenterne: at det private erhvervslivs ENESTE betydning for samfundet er, at det kan finansiere alle de opgaver, der er nødvendige og uomgængelige i vores liv og vores civilisation.

Brugerbillede for Herman Hansen

Konkurrence samfundet = Vi lægger alle konstant i krig med hinanden. Perfekt til at kontrollere og låse almindelige mennesker fast i frygt og demoralisering, så de uden modstand fortsat kan udplyndres af magt eliten som under slaveriet.

John Christensen, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider