Kronik

I Danmark er man potentiel terrorist, hvis man ikke går ind for demokrati

Frygten for terror udnyttes af politikerne til at indlede en kamp mod det islamiske værdisæt under dække af kampen mod radikalisering. Der afholdes kurser for pædagoger, skolelærere og SSP-medarbejdere, hvor det forklares, at anlæggelse af skæg og udeblivelse fra drukfester er farlige tegn på en glidebane mod terror
Hizb ut-Tahrir inviterede i oktober 2014 til debatmøde om krigen i Syrien, IS og Danmarks krigsdeltagelse. Der mødte cirka 200 mennesker op til mødet, der foregik i Valby Kulturhus.

Bax Lindhardt

20. februar 2015

KRONIK

Der var ingen tvivl at spore. De danske politikere var i al fald sikre efter nyheden om angrebet på arrangementet i Krudttønden. Ytringsfriheden og demokratiet er under angreb. Det danske samfund er under angreb. Ja, Danmark er blevet udsat for et terrorangreb. Politiet, og formodentlig de fleste danskere, afventede yderligere efterforskning og opklaring af, hvad der egentlig var sket. Men ikke politikerne.

Således tweetede SF-formanden, Pia Olsen Dyhr, kl. 16.39, blot få minutter efter nyheden om et skyderi på Østerbro: »Et angreb på ytringsfriheden i DK! Det er helt uhørt og forfærdeligt.« Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll medgav en halv timere senere ikke kun, at ytringsfriheden var under angreb, men det var nok de pokkers udlændinge, der var ude på ballade igen: »Ytringsfrihed under angreb. Kort herfra. LA: Højere straf for angreb og trusler. Udvisning af udlændinge der modarbejder demokrati.«

Ida Auken fra RV skyndte sig kl. 17.24 at spille efter partiformandens melodi og tilmed belære de uvidende muslimer om Koranen » … der er ikke noget forbud mod at tegne Muhammad i Koranen. Læs jeres helligskrift og stop vanviddet.«

Kampen mod ’radikalisering’

Politikere i alle partifarver mente altså at vide med det samme, at der var tale om et fanatisk angreb på de danske samfundsværdier. Dette var i øvrigt flere timer, inden politiet efterlyste en mand med arabisk udseende. Den enstemmige reaktion fra folketingspolitikerne var desværre ingen overraskelse. Det var jo det samme folketing, der i sidste uge næsten enstemmigt vedtog at afsætte 60,9 millioner kroner til kampen mod »radikalisering«. Et begreb, der kommer til at blive genstand for endnu mere fokus og politisk debat i efterdønningerne på weekendens begivenheder. Det er heller ikke usandsynligt, at begrebet vil blive brugt til at retfærdiggøre yderligere lovstramninger og øget overvågning i fremtiden.

Radikalisering beskrives nogenlunde som processen, hvorved en ellers fredelig ung borger med en ’normal’ vestlig livsstil bliver påvirket af udemokratisk propaganda for til sidst at blive en samfundstrussel og i værste fald begå et egentlig terrorangreb. I regeringens handlingsplan for »forebyggelse af radikalisering og ekstremisme« fra september 2014 defineres radikalisering som »afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer eller manglende accept af demokratiske beslutningsprocesser«.

Følgelig er enhver, der ikke bekender sig til demokratiet eller de vestlige frihedsværdier – pr. definition – potentiel terrorist. Samme definition var at finde i den tidligere regerings antiradikaliseringsplan fra 2009. Planen har til erklæret formål at forebygge den første del af processen, dvs. at unge mennesker i første omgang bliver tiltrukket af en udemokratisk ideologi.

Kludder i kausaliteten

Selv om denne beskrivelse af radikalisering for nogle måske lyder nøgtern, så er den ikke kun udokumenteret, men den er også stærkt politiseret. Den påståede kausalitet i radikaliseringsprocessen er simpelthen yderst spinkelt underbygget.

I den virkelige verden holder denne forklaringsmodel ikke vand. Netop hos de såkaldte islamister finder man den ’bogstavtro’ tilgang de islamiske skrifter, som så ofte er genstand for dæmonisering og mistænkeliggørelse i den offentlige debat.

Alligevel er det blandt helt andre typer, man finder dem, der har gjort det til deres levevej at terrorisere samfundet og deres medborgere med drab og meningsløs vold. Den ’bogstavelige’ overbevisning om, at Koranens og profeten Muhammeds forbud mod drab på civile er Skaberens åbenbarede lov, vil jo netop afholde den ’radikale’ muslim fra at overtræde selvsamme. Forherligelsen af den kyniske, meningsløse vold stammer ikke fra den islamiske kultur. Tværtimod.

Hvor smertefuld selvransagelsen end måtte være, så er det uomtvisteligt, at voldelige kriminelle i Danmark finder deres inspiration og fascination af bandelivet i den vestlige kulturs nyttemoral, en åndsløs lykkeopfattelse og subgenrer af den vestlige populærkultur.

Hizb ut-Tahrir er et praktisk eksempel på radikaliseringsbegrebets indbyggede selvmodsigelse. Vi anses af politikerne og medierne som en ekstremistisk bevægelse, der radikaliserer unge mennesker. Det er næppe at gå for vidt, hvis man påstår, at vi endda er det primære mål for regeringens antiradikaliseringsplan. Men hvordan forklarer man så, at Rigsadvokatens undersøgelse i 2008 konstaterede, at »Hizb ut-Tahrir er ikkevoldelig og endda kan hindre muslimer i at blive terrorister«?

Pas på skæg og afholdenhed

Den ukritiske tilgang til radikaliseringsbegrebet og beskrivelsen af processen er baseret på subjektive antagelser, der afspejler en ideologisk og politisk dagsorden. Det blev slået fast med den første antiradikaliseringsplan fra 2009, da daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) i forbindelse med planen udtalte:

»Jeg er glad for, at vi meget klart har slået fast, at der er tale om en værdikamp, hvor vi fra politisk hold ikke skal legitimere ekstreme grupper ved at gå i dialog med dem.«

Frygten for terror udnyttes af politikerne til at indlede en kamp mod det islamiske værdisæt under dække af kampen mod radikalisering. Der afholdes kurser for pædagoger, skolelærere, SSP-medarbejdere og andre, hvor det forklares, at tiltagende islamisk adfærd er farlige tegn på en glidebane mod terror. PET advarede bl.a. om, at anlæggelse af skæg, udeblivelse fra drukfester og diskussioner om Palæstina-konflikten alle er tegn på, at en person er i færd med at blive radikaliseret.

Brutale statsterrorister

Demokratiet fremstilles som antitese til voldelig ekstremisme, mens udemokratiske ideer gøres til en naturlig løbebane mod vold og terror. Det er en særdeles uholdbar og ironisk opstilling, hvis vi tillader os at udvide diskussionens snævre rammer en smule:

De blodigste konflikter i nyere tid har hverken været motiveret af religion eller udemokratiske ideologier. Finansiering af blodige borgerkrige i Latinamerika og Afrika, umenneskelige sanktioner og besættelse af mellemøstlige lande samt hensynsløse droneangreb mod landsbyer i Nordpakistan og Yemen – alt sammen anført af demokratiske, liberale nationer. Folkevalgte regeringer vel at mærke. Korea-, Vietnam-, Irak- og Afghanistankrigene blev alle ført for at ’udbrede demokrati og frihed’ til verden.

Eksport af vestlige frihedsværdier har vist sig at være et ekstremt blodigt foretagende. Drab på civile bortforklares af sekulære liberalister som colatteral damage – for målet helliger midlet. Et princip, som har gjort vestlige regeringer til brutale statsterrorister, og et princip, som ingen legitimitet har i førnævnte ’bogstavelige’ forståelse af Koranen.

Rapporter savnes, der belyser den proces, som radikaliserer en ellers fredelig, sekulær vesterlænding til en voldelig sadist, der poserer med nøgne torturfanger på amerikanske militærbaser. Eller en person, der uden kvaler massakrerer civile på Pakistans højsletter ved at trykke på en knap, som var det et computerspil.

Ja, man kan kun håbe, at PET holder øje med de 4-5 millioner sekulære og frihedselskende personer i Danmark. Man ved jo aldrig, hvornår det værste sker, og terroristen udklækkes!

Junes Kock er medierepræsentant for Hizb ut-Tahrir Skandinavien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Hansen
  • Helge Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Mortensen
Peter Hansen, Helge Rasmussen, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

Synes det er et sobert og godt indlæg med nogle glimrende pointer! Hvad er problemet?
At man er radikaliseret, hvis man er imod det siddende regime? Ja man kunne jo ane, at det ville komme dertil og at ytringsfrihed, kun er friheden til at sige det, der må siges! Synes at det er glimrende, at nogle påpeger den vold den vestlige verden begår i demokratiets navn! Det er jo ikke ok, at man kun vil tage afstand fra den vold de andre anvender, og ikke ens egen.

Rikke Nielsen, Helge Rasmussen, Troels Brøgger, Ib Heinisch, Morten Lind, Peter Jensen, Jørn Sonny Chabert, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Synes det er fint at informationen giver talerør til flere parter - selvom lige denne parts meninger sjældent er nogen jeg finder relevante. Men et kvalitetstjek ville være værdsat. Det er jo intet af substans i hele kronikken. Bare en masse tomme beskyldninger og som altid, de klassike referencer til vestens handlinger i mellemøsten - som næppe er relevante for en debat om demokrati og ytringsfrihed. Er træt af at det altid er dem som råber højst der får opmærksomheden - det er sådan lidt EB-ish.

Mads Kjærgård

Læser lige via Naiomi Wolf at Vesten if. FN via embargoen mod Iraq var skyld i ca. 1/2 million døde under 5 år. Jeg finder det forunderligt, at folk kan skille vore handlinger i Mellemøsten fra det som sker her? Flere millioner døde i Mellemøsten er bare "collateral damage?" Jeg må blankt indrømme at jeg forstår ikke at folk kan ignorere det, når de taler om moral og frihed. Lad gå hvis man indrømmer at det er et spil om magt og at vi er i krig, men det siger Obama jo at vi ikke er, så?

"Even now, despite the millions who took to the streets in protest, most of the public in western countries have little idea of the sheer scale of the crime committed by our governments in Iraq. Even fewer are aware that, in the 12 years before the invasion, the US and British governments set in motion a holocaust by denying the civilian population of Iraq a means to live. Those are the words of the senior British official responsible for sanctions on Iraq in the 1990s - a medieval siege that caused the deaths of half a million children under the age of five, reported Unicef. The official's name is Carne Ross. In the Foreign Office in London, he was known as "Mr. Iraq." Today, he is a truth-teller of how governments deceive and how journalists willingly spread the deception. "We would feed journalists factoids of sanitized intelligence," he told me, "or we'd freeze them out."

peter fonnesbech, Søren List, Troels Brøgger, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Morten Lind, Peter Jensen, Jørn Sonny Chabert, Carsten Mortensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

Av av av... Den vantro kvinde Ida Auken tillader sig at belære muslimer. Den er da HELT gal..! Men i øvrigt kan jeg ikke være uenig: Det var et sølle skue at se vores politikere halse rundt og råbe "TERROR" i lørdags, endnu inden krudtrøgen havde lagt sig.

Rikke Nielsen, Peter Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Olav Bo Hessellund, Per Klüver, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja da norsk politik udsendte en terroralarm, der gik der vist ikke mere end en 1 time før vore plitikere rendte rundt og råbte om stramninger i terrorlovene! Jeg har ikke den store sympati for Hizb ut-Tahrir, men frygter for at det her skal bruges til noget helt andet i fremtiden end blot at ramme nogle syrienskrigere. Bare se til England, hvor man overvåger de sociale medier og hvor folk risikerer straffesager for at skrive noget regeringen ikke bryder sig om. I England risikerer man som bekendt at dø af arbejdsløshed og fattigdommen er stigende, i tilfælde af social uro, så har man givet magthaverne et uforligneligt stykke værktøj til at bekæmpe kravet om sociale ændringer. Vi kan jo heller ikke vide hvilke regeringer vi får i fremtiden, tænk på, hvilken gavn Nazisterne ville have haft af et komplet overvågningssystem, modstandsbevægelsen ville jo ikke have haft en chance! Er det virkelig noget vi på så løst grundlag vil forære magthaverne? Vi slipper jo ikke af med det igen, når det først er der. Jeg synes folk skulle have lidt is i maven og tænke sig lidt om! Endelig kan vi jo takke amerikanerne for alt dette her, havde de holdt deres næse væk fra Afghanistan og ladet USSR stabilisere landet, så ville meget af dette her være undgået! Men dengang holdt vi jo med muslimerne uanset hvilke ugerninger de foretog sig. Løkke gav dem endda en 1/2 million til at købe våben for! Ja ja, hvad fanden ved bønder om agurkesalat, jeg tror, jeg holder min kæft i denne debat fra nu af! :-)

Rikke Nielsen, Søren List, Troels Brøgger, Rune Petersen, Karsten Aaen, Jan Bisp Zarghami, Peter Jensen, Jørn Sonny Chabert, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Og hvem skal så lave lovene hvis det ikke er en folkevalgt forsamling ?

Brian Pedersen, Robert Ørsted-Jensen, ellen nielsen, Bent Gregersen, Per Klüver og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Tue Juncker-Løndal

Vestens statssponserede terrorisme er den største trussel mod den nationale sikkerhed i Danmark. "Radikalisering" og "terrorisme" er begreber der, når de bruges af statsministeren, den gamle statsminister eller nogle af de andre klovner i cirkusset på Borgen, betyder en bevægelse væk fra Vestlige "værdier", hvad disse så end måtte være. Terrorisme er så defineret som væbnet modstand mod disse værdier, vestlig politik eller nu blot skriftlig tilkendegivelse af synspunkter; nu har vi altså lingvistisk fået konstrueret to grupper; de "radikaliserede" og "terroristerne". Første gruppe er i det processuelle "ved at være der" mht. også at være "terrorister", men disse kan stadig tilbageradikaliseres til den glorværdige vestlighed. Tilhører man sidstnævnte gruppe er man uden for lands lov og ret og alle og enhver (UNDTAGEN nationer, Vesten ikke kan lide) har ret til at smide Hellfire-missiler i hovedet på én. Jeg minder om hvordan dette nærmest er analogt til takfir-praksissen, der udøves af Islamisk Stat, hvor muslimer erklæres for frafaldne og derefter jages vildt. Som "terrorist" kan du præventivt anholdes, sigtes i hemmelige retssager og nu muligvis blive overvåget udenlands af FE uden dommerkendelse. Altså politistaten. Jeg minder om at amerikanerne allerede og i flere år har udført summariske henrettelser på egne borgere, der end ikke var anklaget for forbrydelser (Anwar Al-Awlaki og hans 16-årige søn (ja, terrorister in spe, skal også dræbes, jo før, jo bedre)). Men jeg skal jo passe på ikke at blive anklaget for at opfordre til vold.

Nuvel, man skal ikke slå ihjel. Men man kan ej heller slå ihjel, erklære krig og begå krigsforbrydelser uden at forvente at noget kommer den anden vej; desværre var weekendens tragiske begivenheder ingen overraskelse, men noget, der har været under opsejling i løbet af de sidste 14 år. Dersom jeg var omkommet i weekendens angreb, havde jeg gerne set en behandling af de grundlæggende årsager til denne begivenhed, fremfor mere hyklerisk symptomsnak om "antiradikalisering" og udvidede beføjelser; Danmarks krige i Afghanistan, Irak og Irak igen, den stålsatte støtte til røverstaten Israel og gentagne angreb på, og marginaliseringer af, nogle mennesker, der har hørt på folk som Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg i de 14 sorte år, der er gået siden 11. september 2001. Med en smule empati burde weekendens begivenheder vække til eftertanke, fremfor panisk hykleri. For Finns, Dans og Omars skyld, men også for vores andres; vi må ikke gøre os fortjent til en ny tragedie.

"Truth is treason in an empire of lies."

meskeen durye, Rikke Nielsen, Henrik Christensen, Helge Rasmussen, Rune Petersen, Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Morten Lind, Niels Duus Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, man er en potentiel terrorist, hvis man ikke går ind for demokrati. Man er også sådan en, som andre kan mistænke for at ville gribe magten selv, hvis lejlighed byder sig. Det har alle demokratier til alle tider beskyttet sig imod.

Jens Thaarup Nyberg og Elisabeth Cederberg anbefalede denne kommentar

Al denne debat kan afsluttes med ordene fra nye testamente :"Hvis i vil kende træet, så se på dets frugter !"

"Ja, man er en potentiel terrorist, hvis man ikke går ind for demokrati. Man er også sådan en, som andre kan mistænke for at ville gribe magten selv, hvis lejlighed byder sig. Det har alle demokratier til alle tider beskyttet sig imod."

Ikke helt uenig - og det er demokratisk at beskytte demokratiet ved bl.a. at give minoriteter gode betingelser, den brede befolkning stabile og trygge livsvilkår samt sikre at magten kan tales åbent imod, både via ytringsfrihed og via folkelig adgang til magtforvaltningen samt udstrakt kontrol med samme. I dag ser vi nogle modsatte reaktioner fra magtapparaterne i staten; en kontraktion mod mindre demokrati, mens man hæder at det sker i forsvaret for demokrati.

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen, Morten Lind, lars abildgaard, Steffen Gliese, Per Klüver, Morten Jespersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Væmmeligt, løgnagtigt og stærkt stødende indlæg.

Hvad var præcist problemet i de tidlige udmeldinger på Twitter? Var det ikke netop et angreb mod mennesker, som benyttede sig af deres ytringsfrihed? Du påpeger med klar kritisk tone udmeldingerne, men kan intet reelt kritisk sige om dem.

Derudover lyver du direkte, når du siger, at koranen ikke opfordrer til vold (http://www.thereligionofpeace.com/quran/023-violence.htm / http://en.wikipedia.org/wiki/Quran_and_violence
). Koranen er stærkt inkompatibel med demokrati, frihed og lighed.

I forhold til rigsadvokatens undersøgelse, så ser jeg ingen steder i konklusionen, som du har citeret, at Hizb ut-Tahrir skulle hindre muslimer i at lave terrorhandlinger. Jeg opfordrer folk til selv at læse sammenfatningen - den er ikke lang (http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddele...). Jeg finder på ingen måde konklusionerne deri beroligende eller formildnende.

ellen nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Jannik Sørensen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Junes Kock og Hizb ut-Tahrir kan ikke bidrage til en opbyggelig og udviklende samtale. For ligegyldigt hvilke samfundsmæssige problemer vi måtte drage ind i diskussionen, så har Junes Kock og Hizb ut-Tahrir kun ét, ufravigeligt løsningsforslag: At indrette samfundet i henhold til tekster, der betragtes som det sidste, bestemmende ord i enhver samtale. Samtalen er i den forstand reelt overflødig.

Så mens Junes Kock dygtigt udstiller hykleriet og den til tider gabende afgrund mellem ord (de værdier vi hylder) og handling (de bomber vi smider) i de vestlige demokratier, så er det vigtigt at være opmærksom på, at han selv ikke ønsker en dialog om hvordan fremtidens samfund bør se ud. På netop det punkt kan han ikke indgå i en dialog. Han kan kun docere.

Junes Kock kan ikke tage fejl. Det har han gennem sin tro garderet sig imod. Derfor er han, med al respekt, en ret uinteressant samtalepartner, og man kan undre sig over hvorfor Information har placeret hans konmmentar i debatsektionen. Her er ingen debat mulig.

Bent Gregersen, Christian Svenstrup Harder, Mads Djervig, ellen nielsen, Torben Nielsen, Morten Lind, Bent Gregersen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Kære Jørgen vi kan vel bære over med forfatteren hvad angår Ida : Det er efterhånden svært at følge med de kære folkevalgte der skifter ståsted når deres egne interesser ikke lige kan tilgodeses med det politiske parti de blev valgt ind i folketinget med.

At forfatteren ikke lige havde tjek på de karriere politikere der misbruger de stemmer de fik til at give mandater til et andet politisk parti fordi de ikke længere kan forestille sig en fremtidig ministerpost er vel ikke nok til at tilsidesætte alle de pointer der er i artiklen.

Det er vel heller nok bare at kalde alt det man er uenig i for påstande og dermed tro at man har modargumenteret pointerne. Det er vel et sølle udtryk for lige så manglende argumentation som man påstår forfatteren mangler.

Uden at skulle fralægge individet sit ansvar for egne handlinger kan vi vel som samfund næppe komme udenom at der i rigtige mange år har været en stigmatisering af muslimer og at muslimer har skulle finde sig i at blive marginaliseret, at blive krænket og mistænkeliggjort blot fordi de værner om deres tro. Og at enhver idiot der tegner en latterlig krænkende tegning overfor Islam og muslimer hyldes som om han har væltet enevældet og banet vejen for demokratiet. En hyldest til demokratiet og ytringsfriheden siger man når en minoritet i landet krænkes.

Det er vel den samme hyldest til demokratiet og ytringsfriheden når kronprinsen ærer den tidligere diktator og selvudnævnt konge med sit besøg i Saudi arabien. Eller når Thorning der står urokkelig fast ved ytringsfriheden pludselig ikke vel mødes med Dalai Lama, nå nej det var jo fordi han ikke havde bedt om et møde?

Der hvor man netop kan tale om at have ytringspligt og et ansvar for mennesker der bliver undertrykt, der tilsidesættes ytringsfriheden og demokratiet, og der hvor det ikke giver anden mening end at skabe syndebukke og krænke et helt fællesskab der står man fast ved ytringsfriheden. Det kalder jeg for billig populisme og hykleri.

Det er den slags hykleri og stigmatisering som vi muslimer har følt der i høj grad har medvirket til at muslimer ikke føler der er plads til dem i det her samfund og ikke er velkomne uanset hvor meget de bidrager til samfundet. Når vi så ovenikøbet skal høre at fordi vi vil forholde os til vores tro så er vi pludselig potentielle terrorister er vel prikken over i'et. Fordi man læser koranen eller ber eller har et skæg, vel og mærke er skægget kun et problem når man er muslim og ikke hipster, så skal vi som muslimer acceptere at være i PETS radar, det bidrager vel ikke til inklusion i samfundet.

Det er ikke absurd at politiker ikke gider at se indad når den slags sker, fordi de har jo været medskyldige i at skabe grobund for had og stigmatisering. Men sørgeligt at man i denne stund giver spalte plads og tv plads til idioter som jalvig og co. der ønsker at fortsætte linjen med at stigmatisere muslimer og skaber grobund for had mellem muslimer og andre i det danske samfund, og at der ikke er flere såsom Carsten Jensen og endda Birthe Rønn, som iøvrigt er kommet på bedre tanker siden hun forlad ministerpladsen, der kan modsige en yderligere forværring af forholdet mellem det muslimske fælleskab og resten af samfundet, og misbrug af ytringsfriheden til at krænke og ekskludere mennesker fordi de bærer på en anden overbevisning.

Uagtet om man er uenig eller enig i alt hvad forfatteren skriver og hans baggrund samt politiske overbevisning så kan man vel næppe komme uden om de pointer der er i artiklen som andre iøvrigt også har fremhævet.

Niels Duus Nielsen, Helge Rasmussen, Rune Petersen, Karsten Aaen, morten rosendahl larsen, Tue Juncker-Løndal og Ib Heinisch anbefalede denne kommentar

"Junes Kock og Hizb ut-Tahrir kan ikke bidrage til en opbyggelig og udviklende samtale. For ligegyldigt hvilke samfundsmæssige problemer vi måtte drage ind i diskussionen, så har Junes Kock og Hizb ut-Tahrir kun ét, ufravigeligt løsningsforslag: At indrette samfundet i henhold til tekster, der betragtes som det sidste, bestemmende ord i enhver samtale. Samtalen er i den forstand reelt overflødig. "

Jamen, så kan vi heller ikke inddrage neokonservativt orienterede, som svarer konkurrencestat hver gang der skal findes løsninger. Eller ultraliberale, som svarer øget konkurrence i en minimalstat hver gang der skal findes løsninger. Eller kommunister som anser folkelig overtagelse af produktionsmidlerne og magtapparatet som en vej til løsning af mangfoldige samfundsproblemer. Det bliver hurtigt en omgang småparanoid demokrati, vi får raget til os ... hvis vi forlods skal selektere i hvem der kan tales med, før den demokratiske dialog overhovedet er gået i gang (det er den efter mine begreber nemlig ikke), og med en så diskriminerende og ekskommunikerende tilgang, kommer den det vel næppe heller. Med forlov, Torsten Jacobsen. Opbyggelige samtaler finder først sted når bygges, forud for - og mens - der samtales. Hvem bliver de næste grupper eller minoriteter, som ikke 'kan (eller vil?) bidrage'? Alle er pludselig med i stolelegen.

Niels Duus Nielsen, Helge Rasmussen, Rune Petersen, Karsten Aaen, Ib Heinisch og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Jensen,

Du misforstår mig. Jeg siger ikke, at der ikke kan samtales med Junes Kock og Hizb ut-Tahrir. Ej heller ønsker jeg at berøve dem deres taleret, eller på anden måde 'diskriminere' mod eller 'ekskommunikere' hverken den forening eller mennesker som bakker op om dens synspunkter.

Jeg gør blot opmærksom på, at Junes Kock ikke kan gå på kompromis med sine holdninger, for de er i bund og grund ikke hans egne - de kommer fra gud. Sjovt nok tror jeg ikke Junes Kock vil have problemer med at forstå, hvad jeg mener. Men hvor jeg ser denne mangel på fleksibilitet som et problem, vil han nok omvendt betragte min insisteren på ethvert synspunkts relative gyldighed, som et udtryk for en problematisk mangel på tro - en vildfarelse.

Den demokratiske samtale, den opbyggelige samtale, forudsætter efter min mening at alle deltagere i samtalen kan tage fejl.

Bent Gregersen, Christian Svenstrup Harder, Mads Djervig, ellen nielsen, Torben Nielsen, Morten Lind, Bent Gregersen, Steffen Gliese og Peter Olesen anbefalede denne kommentar

Torsten, men så kan du vel også tage fejl i din forforståelse af hvordan det ville være at indgå i demokratisk dialog med e.g. Junes Kock?

Hverken det korrekte arguments tvangfrie tvang eller den rationelle konsensusdannelse, er opnåelige i en debat med en urokkeligt religiøs person, for hvem guddommens ord er uantastelige. Han skal da være velkommen i samtalen, men udkommet er jo kendt på forhånd.

Mads Djervig, Robert Ørsted-Jensen, ellen nielsen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Jensen,

Selvfølgelig kan jeg det. Du har alle muligheder for at overbevise mig om min forforståelses utilstrækkelighed. Det kræver blot at du går i dialog med mig og mine argumenter, i stedet for at skyde fra hoften med beskyldninger om 'diskrimintation' og 'vilje til ekskommunikation'.

Christian Svenstrup Harder og Mads Djervig anbefalede denne kommentar

Man bør bruge alle midler i samtalen og et fælles ansvar. JK og HbT skal bevise sin holdning med handling, ved med sine evner, indsigt og adgangsmuligheder, at finde, anmelde og retlede de svage sjæle i egne rækker.
JK gør disse ord fra statsadvokaten til sine : »Hizb ut-Tahrir er ikkevoldelig og endda kan hindre muslimer i at blive terrorister«?
Hvis ikke, taler de med to tunger, som Khadar altid siger.

Torsten Jacobsen, jamen jeg har jo netop argumenteret imod dét, jeg anfægtede i dit indlæg - nemlig at du skråsikkert hævdede at der ikke kan etableres opbyggelig og udviklende dialog med Junes Kock ... ved eksemplets magt, og din respons er efter mine begreber helt rimelig og demokratisk. Og jeg håber at Junes Kock læser dit svar - for kun den faktiske dialog mellem dig og Junes Kock kan vel afdække om der kan bygges op og udvikles på det gensidige udsyn, den gensidige tolerance. Men det kræver vel at der gives plads forlods, for ellers skal Junes Kock helt fra starten af overvinde en besværlig (og ofte selvopfyldende) hypotese om at være uopbyggeligt og afviklende orienteret part i den demokratiske samtale, som vi så gerne vil skabe og fastholde.

Og jeg mener faktisk det er diskriminerende og ekskommunikerende på forhånd at udelukke opbyggelighed hos anderledes tænkende parter. Også når jeg selv gør dette.

Niels Erik Nielsen

"I forhold til rigsadvokatens undersøgelse, så ser jeg ingen steder i konklusionen, som du har citeret, at Hizb ut-Tahrir skulle hindre muslimer i at lave terrorhandlinger. Jeg opfordrer folk til selv at læse sammenfatningen - den er ikke lang (http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddele...). Jeg finder på ingen måde konklusionerne deri beroligende eller formildnende."

Pressemeddelelsen omhandler en tidligere undersøgelse foretaget af rigsadvokaten, tilsyneladende i årene 2002 til 2004, om en eventuel opløsning af Hizb ut-Tahrir.

Jeg tror, Junes Kock tænker på en anden undersøgelse, som PET foretog for Rigsadvokaten i 2008, og som ifølge Informations artikel fra dengang indeholder den konklusion, som Junes Kock citerer: http://www.information.dk/161082.

Arne Stensgaard Berg

@ Jesper Jensen

Problemet med de endog meget tidlige udmeldinger fra politikerne er, at de faldt så bombastisk og skråsikkert på et tidspunkt, hvor kun gerningsmanden vidste hvad motivet for hans handlinger egentlig var - og alligevel blev det prompte udskreget som et islamistisk terroranslag mod demokrati og ytringsfrihed.

Den slags er med til at piske en meget ubehagelig stemning op, der i sidste ende kan resultere i "hævnaktioner" mod mennesker, der i bund og grund intet har med sagen at gøre. Det så vi efter 9/11 og senest i Frankrig efter Charlie Hebdo. Og derfor ville det have klædt politikerne at holde sig i skindet, i det mindste indtil de evt. fik et tungere belæg for påstanden.

Nuvel, første anslag var mod et debatmøde med Lars Vilks som hovedattraktion, dernæst blev en jødisk vagtmand dræbt ved synagogen i Krystalgade. På den baggrund er det da fristende at råbe "TERROR", men jeg noterede mig, at politiet hele vejen igennem behandlede terror-vinklen som "blot én af flere teorier", som en af deres talsmænd udtrykte det.

Første anslag kunne jo i teorien lige så godt handle om, at f.eks. Krudttøndens bartender var rocker, der var kommet i bad standing, og hans tidligere kammerater havde valgt det forkerte sted og det forkerte tidspunkt til at gøre regnskabet op - ingen vidste det på tidspunktet for både Dyhr, Auken og Samuelsens råben "TERROR".

Og efterhånden som brikkerne begynder at falde på plads, synes jeg sidste weekends hændelser mere og mere ligner handlinger begået af en sølle voldspsykopat i en paranoid hash-tåge mere end det ligner en religiøst motiveret terrorhandling. Så ophævelsen mod politikernes gøren og laden synes jeg såmænd er reel nok.

Rune Petersen, Karsten Aaen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Peter Jensen,

Min argumentation er ret enkel, men nu stiller jeg den lige op igen, så alle muligheder for misforståelse forhåbentlig kan undgås:
____________

Påstand:
Man kan ikke føre en opbyggelig samtale med Junes Kock og Hizb ut-Tahrir

Præmis 1:
En opbyggelig samtale forudsætter, at alle deltagere kan tage fejl.

belæg for præmis 1
ligegyldigt hvilke samfundsmæssige problemer vi måtte drage ind i diskussionen, så har Junes Kock og Hizb ut-Tahrir kun ét, ufravigeligt løsningsforslag: At indrette samfundet i henhold til tekster, der betragtes som det sidste, bestemmende ord i enhver samtale.

Præmis 2:
Junes Kock kan ikke tage fejl, for hans holdninger er grundet i gud, og gud er ufejlbarlig.

belæg for præmis 2
Fra Hizb ut-Tahrir's hjemmeside: (http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=459)
Demokratiet er baseret på sekularismen, som modstrider islam, idet islam er en ideologi, som har sit eget politiske system. Demokratiet fastsætter, at mennesket lovgiver, mens det ifølge Islam udelukkende er Allah, som har retten til at lovgive.
____________

Hvis jeg forstår dig ret, stiller du spørgsmålstegn ved min første præmis, at en opbyggelig samtale kræver at alle deltagere kan tage fejl. Eller rettere, du synes slet ikke at godtage min definition af 'den opbyggelige samtale'. I stedet for argumenterer du ud fra din egen (ikke tydeliggjorte) definition af, hvad en 'opbyggelig samtale' er. Dermed taler vi forbi hinanden, vi taler ikke om det samme. Jeg savner at du mere eksplicit går i rette med min første præmis, og at du forholder dig til min anden præmis.

Christian Svenstrup Harder, Mads Djervig, ellen nielsen, Morten Lind og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Junes Kock og hans trosfæller i Hizb ut-Tahrir repræsenterer intet som helst andet end renlivet totalitær ondskab, anarki, kaos, død og menneskeligt svigt, for de er simpelt en flok afskyelige religiøse fanatikere, der i en moderne oplysningstid anno 2015 bærer rundt på et brændende ønske om èn dag, at kunne omdanne Danmark som et af verdens fineste demokratier med blandt andet ligestilling og ytringsfrihed, til et helvedeshul af et muslimsk kalifat med politisk og religiøs enhed under tvang.

Disse galninge er ikke et klap bedre end den kommunistiske massemorder Josef Stalin og den nazistiske massemorder Adolf Hitler, når vi taler om udryddelse af politisk og menneskeligt anderledes tænkende mennesker, for de er kun i stand til at gennemføre deres ultimative drøm om det muslimske kalifat gennem voldelig overtagelse af regeringsmagten, hvor de vil myrde alt og alle på åben gade, hvis de ikke bare makker ret over for Junes Kock og hans trosfæller.

”Forherligelsen af den kyniske, meningsløse vold stammer ikke fra den islamiske kultur. Tværtimod.”, skriver Junes Kock i sit partsindlæg for Hizb ut-Tahrir, og så kan man jo gruble lidt over dèn løgnagtige påstand i relation til terrororganisationen Islamisk Stat, der for åben tv-skærm myrder, brænder og torterer uskyldige civile mænd, kvinder og børn, fordi de ikke omgående konverterer til islam – eller bare slet og ret er uheldige at være kristne mennesker. Er det kærlighedens og fredens religion, Junes Kock? Hvorfor fordømmer I ikke Islamisk Stat?

Hver eneste dag står hårdt arbejdende etniske kristne og ateistiske danskere op for at slide bruttonationalproduktet hjem til nationen, så titusinder af muslimske flygtninge og indvandrere fra alverdens fejlslagne islamiske stater, der aldrig har bidraget med noget som helst til Danmarks velfærd, kan gå og leve en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster = bistandshjælp = socialhjælp, og så har de fanatiske tilhængere af Hizb ut-Tahrir ikke andet i hovedet end at omdanne en kristen funderet demokratisk nation til en menneskelig slamkule og helvedeshul med religiøs enhed under tvang.

Oven i købet med en konverteret dansker som officiel talsmand.

Det må derfor være menneskeligt nok, at rigtig mange demokratiske og frihedselskende danskere og fredelige sekulære muslimer i dag raser over, at vi overhovedet bruger vores surt indtjente penge i bruttonationalproduktet til at livsforsørge alt for mange troende muslimer i vores land, der konsekvent nægter at assimilere og integrere sig, og som i særdeleshed ikke vil tage afstand til en morderisk organisation som Islamisk Stat med deres hæslige drab på uskyldige mennesker.

Så, ja, Junes Kock, størsteparten af den etniske danske majoritetsbefolkning betragter ganske rigtigt dig og dine ligesindede som potentielle terrorister, og man kan som frihedselskende demokrat kun håbe på, at vores efterretningstjenester PET og FE holder et vågent øje med jeres aktiviteter året rundt. I repræsenterer intet andet end renlivet ondskab mod alle frie mennesker, og massemorderne Josef Stalin og Adolf Hitler når jer ikke til sokkeholderne med hensyn til ideologisk tankegang.

Du og dine religiøse trosfæller, Junes Kock, må èn gang for alle forstå, at man ikke kan tvinge anderledes tænkende mennesker til at elske jer muslimer, holde af jer, respektere jer mod folks vilje. I kan intimidere dem, true dem, tæske dem til religiøs enhed under tvang, og dèt er lige hvad I drømmer om at kunne gøre, hvis demokratiet og statsmagten èn dag bryder sammen på grund af internationalt ragnarok, hvorefter Danmark kommer til at flyde i blod, krig, anarki og kaos på grund af jer.

For pokker, hvor vil jeg ønske at næste gang Junes Kock og hans elskede Hizb ut-Tahrir afholder et af sine provokerende demonstrationsoptog i København, hvor de lader rabiate imamer prædike had til demokratiet og ikke-muslimer på store tv-skærme, at så vil hundredtusinder af frihedselskende etniske danskere strømme ud i gaderne i en fredelig moddemonstration, og så vil jeg godt se om deres venner på den yderste venstrefløj som vanligt tør gå fysisk til angreb på demonstranterne.

Danskerne skal med en tavs attitude stå på fortovene, og med deres kropssprog fortælle disse afstumpede radikaliserede mennesker fra Hizb ut-Tahrir, at hvis I nogensinde går voldeligt til angreb på den etniske danske majoritetsbefolkning for at gennemtvinge jeres sindssyge morderiske kalifat, ja, så har vi danskere med førstefødselsret til vores forfædres jord gennem 1000 år, ikke tænkt os at stå med hænderne ned langs siden på kroppen, og lade os nedslagte og underkaste som forsvarsløse dyr.

Hvor fanden er venstrefløjen henne til at fordømme Hizb ut-Tahrir?

Jan Mogensen, Elisabeth Cederberg, Mads Djervig og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar

Med en hurtig gennemlæsning af rigsadvokatens undersøgelse af Hizb ut-Tahrir konkluderer jeg at hverken Junes Kock eller Jesper Jensen har helt ret. Undersøgelsen er meget optaget af om Hizb ut-Tahrir overhovedet er en forening i grundlovsforstand, og hvis det er hvad dets formål så er. Formålet er at genrejse eller oprette kalifatet, og for så vidt dette kalifat skulle omfavne DK ville det selvfølgelig betyde ophævelse af demokratiet og dets erstatning med andet styreform, bygget på Koranen naturligvis. Det er ikke i sig selv et ulovlig formål; spørgsmålet er således blot om organisationen faktisk understøtter brug af vold til at opnå formålet.
Det er åbenbart alene talsmanden (!) der er autoriseret til at udtrykke sig offentligt på organisations vegne. Talsmanden var dømt 60 dages fængsel for distribution af pamfletter, hvori en velkendt citat fra Koran som opfordrer til at "dræb dem (jøder) hvor end I finder dem, og fordrive dem hvorfra de fordrev jer." optrådte. Det må så være Junes Kock der blev dømt, formoder man. Udover dette tilfælde fandt Rigsadvokatens undersøgelse ingen kendskab til andre tilfælde hvor personer med tilknytning til Hizb ut-Tahrir på vegne af forening har begået strafbare handlinger i DK. Dette faktum sammen med at der ingen forfatningsmæssig erklæring om vold, som accepteret middel findes, gjorde at undersøgelsen konkluderede der ikke var juridisk grundlag for opløsning af Hizb ut- Tahrir, sådan som ønsket af en del af Folketinget. Det er bestemt ikke det samme som at sige "Hizb ut-Tahrir er ikkevoldelig og endda kan hindre muslimer i at blive terrorister" men det udelukker heller ikke at det kunne være sandt.
Problemet med de tidlige meldinger på Twitter er at folk springer direkte til konklusioner før noget som helst vides helt sikkert, og når det netop er politikere med magt der gør det bidrager det mere end det modsat til den polariseringstendens der er i stærkt fremdrift i øjeblikket. Og når gerningsmanden er død kommer vi heller aldrig til at vide helt sikkert hvilket motiv der præcist lå bag angrebet.
Det er virkelig underligt at folk kan udtrykke sig så stærkt om vigtigheden i at opretholde ytringsfrihed det ene øjeblik og så det næste bliver frastødt over at Hizb ut-Tahrir foræres spalteplads på nationale medier og beder ligefrem om at få det fjernet (hvis ikke det var dybt ironisk, selvfølgelig.)

Torben Kjeldsen, Niels Duus Nielsen, Rune Petersen og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen:
Jeg har forholdt mig til begge dine præmisser - og din påstand er, som jeg forstår den, at uanset hvordan, hvornår, på hvilke præmisser eller med hvilke intentioner man forsøger at komme i politisk dialog med Junes Kock, så vil denne aldrig kunne vedgå en fejlslutning eller bringes i refleksion over egne grundantagelser. Og dermed vil der heller ikke kunne udgå bidrag til en opbyggelig og udviklende, politisk dialog fra Junes Kock.

Jeg er helt med på at præmisserne er vanskelige - for både du og Kock. Og for os alle. Idiosynkrasierne hænger på træerne, hele vejen frem mod 'det gode' ... og sikkert spredt til alle sider, når nogen erklærer at vi er fremme ved målet. Men hvis ikke vi praktiserer demokratiske udgangspunkter som har opbyggelighed (hér f.eks.: Vi antager at det ikke er muligt at åbne for opbyggelig dialog med en såkaldt radikaliseret islamist eller dennes organisation, men velvidende at vi kan tage fejl, er det klogt at tage udgangspunkt i at der muligvis kan lade sig gøre alligevel (de kan jo også selv tage fejl af deres mulige, antidemokratiske substans)), så bliver den vel næppe til noget. Opbyggeligheden skal jo skabes og praktiseres, hvorfor vi vel (efter bedste videnskabelige tradition) må starte med at søge vore egne påstande modbevist, hvis vi vil opnå reel viden om hin anden (for så vidt at vi (som sameksisterende) i vid udstrækning er sagen).

Torsten Jacobsen

Peter Jensen,

Jeg er glad for at erfare, at vi i det mindste er enige om at præmisserne er vanskelige. Men der hvor vi forbliver uenige, er når du sætter lighedstegn mellem min og Junes Kocks tilgang til den opbyggelige samtale.

Lad os forsøge at opstille argumentationen for Junes Kocks påstand:

_______________

påstand
Det er udelukkende Allah, som har retten til at lovgive

præmis
Det står skrevet.

____________________

Hvad skal vi stille op med en sådan cirkulær argumentation? Hvilken opbyggelig samtale kan vokse ud af den? Er vores eneste håb ikke, at Junes Kock en dag indser, at han har malet sig selv op i et hjørne, hvorfra der kun er to mulige udveje: Absolut sejr, eller absolut nederlag? Og at han indtil afgørelsens dag er tvunget ud i en opslidende kamp mod alt og alle, der ikke tror på sandheden i de samme skrifter, som han gør?

Jeg vil skam gerne medgive, at fortsat samtale muligvis er den eneste vej, hvis vi skal holde det håb i live. Men efter min mening nytter det i den samtale ikke noget at foregive, at vi ikke ved bedre besked: At vores demokratiske tilgang til samtalen, er en dogmatisk tilgang overlegen.
Det er her værdikampen står, hvilket desværre ofte går tabt i larmen fra de barnagtige diskussioner om 'ytringsfrihed'.

Torsten Jacobsen

Tilføjelse;

Og man kan så, med et venligt nik til June Kocks valide pointer i ovenstående kommentar, spekulere i, om ikke den egentlige værdikamp tabes af syne netop fordi alt for mange debattører har en dogmatisk tilgang til samtalen? Og at June Kock derfor tildels har ret, når han andetsteds konkluderer, at:

" Nej, de vestlige værdiers selvmodsigelser og manglende evne til at skabe harmoniske samfund er efterhånden blevet tydelig for mange mennesker, ligesom det er blevet tydeligt, at de vestlige værdier og systemer har forårsaget menneskeheden enorme lidelser og katastrofer – heri ligger deres største krise.
(http://www.hizb-ut-tahrir.dk/content.php?contentid=643&caller=http://hiz...)

Men det er én ting at stille en korrekt diagnose - en anden sag at komme med forslag til en vej mod helbredelse. Og det er i dette sidste, at Junes Kock svigter fundamentalt.

Jan Bisp Zarghami

Jeg må endnu engang konstaterer at jeg umiddelbart er enig med Hizb ut-Tahrir i deres påpegning af nogle af vores samfunds forhold. Jeg vil dog til hver en tid frastå fra at forholde mig til disse udfra nedarvede religiøse dogmer.

Jeg er ved at være godt og grundigt træt af den vestlige verdens kamp for ytringsfrihed og mod (Islamisk) terror.
Hvor alvorligt det end er, så mener jeg ikke at vores grundlovs sikrede ytringsfrihed er truet af at nogle tegnere og skribenter er blevet truet på livet for at tegne Mohammed, og at truslerne i nogle tilfælde desværre også er realiseret. Det er forbudt ved lov at true og slå andre mennesker ihjel. Politi og alle øvrige myndigheder gør alt for at håndhæve dette. Jeg stiller også gerne op og forsvarere tegnerenes og andres ret til at tegne hvad man føler trang til. Jeg har ikke hørt en eneste stemme i de danske medier eller fra politisk side, der taler for at det skal være tilladt at true eller slå ihjel pga. ytringer, eller at politi og mydigheder ikke skal gør alt for at håndhæve loven, når det i enkelte tilfælde desværre alligevel sker. Jeg ville være bekymret for ytringsfriheden hvis det modsatte var tilfældet iforbindelse med de forskellige Mohammed tegninger.

Jeg finder den vestlige verdens krig mod (Islamisk)terror for særdeles ubehagelig. Jeg tør overhovedet ikke forestille mig hvordan en statistik over hvor mange der har mistet deres hjem, livsgrundlag, familiemedlemmer, blevet inviladeret eller slået ihjel ved (Islamiske) terror angreb i den vestlige verden ville se ud sammenlignet med en lignende statistik over ofre for angreb i bla. Irak, Afganistan og Libyen sanktioneret af den vestlige verdens regeringer, heriblandt desværre også den danske. Hvilket til min stor sorg også gør mig medskyldig i disse ofre.

Jeg finder det yderst problematisk når vi ensidigt udnævner attentaterne i København og Paris som udtryk for Islamisk Terror. Der findes over en milliard mennesker der er opvokset og lever i en kulturel kontekst udsprunget fra Islam, en del af dem betragter sig som troende. Ud af denne milliard mennesker er der en forsvindende lille del der begår vold og mord med Islam som begrundelse, her iblandt gerningsmændene fra København og Paris. Jeg syntes derfor at det ville være nærligende at undersøge om disse gernings mænd har andre fællesnævnere end Islam. Umiddelbart springer det i mine øjne at alle kommer fra nogle af det mest socialt marginaliserede dele af samfundet og har været kendt af politiet for kriminalitet der ikke har noget med Islam at gøre. Altså indre strukturelle problemer og ikke en ydre fjende der kommer og vil overtage/ødelægge vores velfungerende samfund.

Det er her i tråden blevet debatteret om man kan/skal indgå i diskussion med andre der har en fast og urokkelig tro. Til det vil jeg blot tilføje at man er fast og urokkelig indtil man bliver rokket.

Der er gået en uge siden forrige lørdags attentat og der er allerede fra politisk side stillet forslag som vil begrænse vores frihedsrettigheder yderlig. Man får næsten den tanke at disse forslag i kronologisk orden ligger i en skuffen og venter på næsten lejlighed til at blive trukket frem.
Jeg tror desværre at der nogle der systematiske arbejder på at Junes Kocks håb om at 4-5 millioner sekulære og frihedselskende mennesker skal bliver overvåget går i opfyldelse. Igen, ytringsfrihedens fjende er ikke ydre men indre.

Torben Kjeldsen, Rune Petersen, Rikke Nielsen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvordan kan Hisp-ut tahrir tillade sig at skrive i de "vantro" medier? Tilskynder gud overfladisk snak?

Nå. I næste uge bringer Information formentlig en kronik af Al-Baghdadi, hvor han vil redegøre for sin poliyik. For ytringsfrihedens skyld.
Informations principper om journalistisk balance og tilstræbt objektivitet dikterer det.

Fra slemt til værre

Efter sidste weekend er der også sket det, at denne problemkreds med alle disse integralresistente kulturfremmede har sat sig dybt i danskernes mentale bevidsthed, og vi vil fremover nu dagligt skulle høre om alle disse af os selvskabte importproblemer uden at kunne blive fri set i lyset af de seneste henved 30 års dårlige erfaringer – det hedder vist nok psykisk terror - den fysiske terror har vi lige overværet opstarten på, men den har f.eks. den jødiske menighed måttet leve med i lang tid …

Så er der nogen som helst ved deres fulde fem, der tror på, at det bliver bedre med tiden – det må statsministeren da i sagens natur og embedes medfør have en mening om, skulle man tro, og især, hvad myndighederne har tænkt sig at gøre for den ekstra milliard for at beskytte udsatte danske mindretal med jødisk baggrund og ikke lade det hele gå op i hat og briller som sædvanligt …

Denne debatplatform viser igen med al ønskelig tydelighed, at der stadig herhjemme findes organisationer med elementer, der har en demokratinedbrydende og hetzende dagsorden samt desværre nogle ’nyttige idioter’, der tror på, at elementernes destruktive dagsorden – som kun kan klassificeres som ’knald i låget’ – og som vil kunne elimineres bare ’vi’ ændrer opfattelse og diskuterer med ’dem’, så skal ’de’ såmænd nok ændre deres opfattelse om ’os’ – hvor den eneste fornuftsbaserede løsning ser ud til at være et forbud mod disse fascistoide organisationer eller ordren ’se så at komme ud af klappen’ for de uforbederlige og farligste …

Men der må være ’nogen’, der holder hånden over ’dem’ til skade for ’os’ og andre mindretals sikkerhedsfølelse i det danske samfund, hvor man altid har kunnet gå i fred – så forhåbentlig træder statsministeren snart i karakter også på dette område befolkningens fornemmelse for ’psykisk terror’ …

Elisabeth Cederberg og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar

Analogon

Denne negative samfundsudvikling svarer helt til, for ikke her at nævne de såkaldte ghettoer, at bare et par ballademagere eller tre i en folkeskoleklasse, hvilket ikke er et ukendt fænomen, ustandselig optager lærerens opmærksomhed og ødelægger undervisningen for de øvrige, dvs. sætter sig også mentalt negativt og mentalt udmarvende i lærerens og elevernes bevidsthed – den sikre taber er folkeskolen, hvis der ikke gribes resolut ind, vores fælles dannelsesinstitution som vi kendte den, hvilket helt åbenlyst er i fuld gang med at ske og allerede har pågået i alt for lang tid – og flugten op over skoleporten hen til privatskolerne er det logiske og fuldt forståelige resultat …

Hvis man ikke var så fandens paranoid, kunne man formode en bagvedliggende masterplan konciperet af fremmede destruktive kræfter …

Her er det så skolemyndighederne, der snorksover og andre undrer sig over den maglende disciplin …

Oskar Petersen

Mange politikere, medier som Information og enkeltpersoner (som en del kendte forfattere) er gået meget op i at ytringsfrihed er noget man har lov at benytte sig af i Danmark, men ikke SKAL benytte sig af. Altså man har lov at lave alle de tegninger man vil, men man SKAL ikke.
Man SKAL heller ikke give spalteplads til en talsmand for en fascistoid gruppering som Hizb ut-Tahrir, som ovenikøbet har en racisme-dom på sig!
Siden har de - snedigt - bevæget sig på kanten af den meget rummelige danske grundlov.
(De er sågar heller ikke velkomne i alle muslimske bedehuse).

Torsten Jacobsen:
"Hvad skal vi stille op med en sådan cirkulær argumentation? Hvilken opbyggelig samtale kan vokse ud af den? Er vores eneste håb ikke, at Junes Kock en dag indser, at han har malet sig selv op i et hjørne, hvorfra der kun er to mulige udveje: Absolut sejr, eller absolut nederlag? Og at han indtil afgørelsens dag er tvunget ud i en opslidende kamp mod alt og alle, der ikke tror på sandheden i de samme skrifter, som han gør?"

Jeg vil tro at dén dogmatik, som du iagttager hos June Kock og tilsvarende politisk-religiøst orienterede mennesker, er mindst lige så massivt indstiftet hos mennesker som sværger til markedet - hvor markedet bliver en indiskutabel instans, som angiver hvad der er rigtigt og hvor vi skal læse vores kaffegrums henne; i mine øjne er der ikke den store praksisforskel, selvom sådanne mennesker tilhører sekulære, vestlige demokratier. For dem er loven måske ikke skrevet i runer, men den er i praksis lige så indiskutabel som havde den været dét - et udmærket eksempel er den private ejendomsret, hvor det cirkulære argument er at den skal man have, fordi det skal man bare. Det har den enkelte ret til, det er både fornuftigt (ud fra bestemte diskurser og aksiomer) og rimeligt (ud fra bestemte værdinormer og ideologiske antagelser).

Så hvad skal vi stille op med cirkulær argumentation i den demokratiske samtale? Efter mine begreber giver du et okay bud hér:
"Jeg vil skam gerne medgive, at fortsat samtale muligvis er den eneste vej, hvis vi skal holde det håb i live."

Altså en anerkendelse af at man som demokrat nok ikke har andre bæredygtige muligheder end at holde samtalen i live, og i dén sammenhæng gå nogenlunde ydmygt og undersøgende til værks - hvis man altså ønsker at skabe ligeværdige betingelser (min frihed bestemmes af dén frihed, jeg tilskikker dig - vores frihed er summen af vore fælles tilskikkelser). Men dette;
"... efter min mening nytter det i den samtale ikke noget at foregive, at vi ikke ved bedre besked: At vores demokratiske tilgang til samtalen, er en dogmatisk tilgang overlegen."

Foregivelse fører vel sjældent til autentisk samtale, så jeg er enig i at man må være sine synspunkter bekendt. Min indvending var og er imidlertid at disse må integreres med den demokratiske forforståelse af egne rationalers fejlbarlighed - og så skal den altså turneres som en antagelse, hvis der skal være ligeværdig dialog. Dette må vel også kunne mobiliseres, når nu demokraten er så overlegent udrustet; det da kunne omsættes til et kreativt og humanistisk overskud at den demokratiske, sekulære kultur har så meget mere at byde på.

Som Jan Bisp ovenfor bemærker, er den urokkelige kun urokkelig, til der bliver rokket ved forholdet.

Niels Duus Nielsen

Oskar Petersen, der er heller ingen, der siger, at du SKAL læse artiklen. Frihed er en dejlig ting, ikke sandt?

Niels Duus Nielsen

Jo, Ellen Nielsen, jeg både læser og forstår, hvad Oskar Petersen siger/skriver.

Mellem linierne antyder han, at Information ikke skulle have bragt dette indlæg - uden at begrunde hvorfor. Så jeg antyder bare, at han måske ikke skulle have læst det, i stedet for - ufrivilligt formoder jeg (i følelsernes vold?) - at opfordre redaktionen til selvcensur.

Selv er jeg glad for at have haft muligheden for at læse og tage stilling til Junes Kochs argumenter. At blive konfronteret med flere udlægninger af samme sag er noget af det, der gør, at Information stadig er værd at læse - trods alt.

OK, Niels Nielsen,
så vil du også til enhver anden læser af artikler, nyheder og tegninger
som nævner - evt. opfordrer - til selvsencur for udgiverne af blade og aviser,
sige, at "der er heller ingen, der siger, at du/I SKAL læse artiklen/avisen/tegningen"
i stedet for at opfordre redaktionen til selvcensur,
eller i værste fald at true og dræbe redaktøren, journalisten, skribenten, tegneren!

Steffen Gliese

Jeg er bekymret over, at så mange køber det, når den radikale muslimske højrefløj fisker i rørte vande. Nogle gange skal man bare lukke ørerne for bestemte stemmer og i stedet komme til de dele af argumentet, man sympatiserer med, ad andre veje, hvilket langt fra er umuligt.
Problemet med Muhammedtegningerne er det samme, som i øvrigt hjemsøger vores kultur i disse år: at man ikke formår at lægge bånd på sig selv, tænke sig om, gøre det hensigtsmæssige og tilstrækkelige, søge den gyldne middelvej, så at sige, men hele tiden skal normoverskride.
Denne mangel på simpel fornuft skyldes i høj grad den markedsdogmatik, der dag for dag griber mere og mere om sig og nu truer med at forhindre os i simpel lovgivning, fordi "det virker alligevel ikke."
I dag var det i Søndagsfrokosten på P1, at man ikke skulle lovgive om det og det andet, fordi en sådan lovgivning alligevel ville være omsonst, var rationalet. Så ophører samfund og civilisation, hvis man hele tiden afviser lovgivningens og den almindelige rimeligheds parløb.
I dejlig kontrast til denne idioti, der om noget gør mennesker til viljeløse objekter for strukturelle forhold, selvom den postulerer at basere sig på det suveræne individs suveræne beslutninger, var Rune Lykkebergs indlæg om det for tiden fortrængte begreb "hygge", som vi jo for ikke så længe siden brystede os af som det helt særligt danske. Han påpeger nøgternt, at det er under angreb fra præcis konkurrencestatens apologeter, der ønsker helt andre værdier hyldet, som mere er i familie med den dystreste materialisme som hos Stalin og diverse liberalistiske tænkere. Den higen efter friheden i fællesskabet, som er skandinavisk særkende, bekæmpes af trangen til de enkeltes ret til økonomisk udbytning på bekostning af alle andre friheder.

Steffen Gliese

Men, Jesper Hansen, det ville da bestemt være interessant at høre, hvordan rationalet hos el-Baghdadi er, det ville formodentlig skræmme rigtig mange potentielle støtter langt væk at få det råt for usødet frem for fra en apologet, der kommer et dryppende lag honning over.