I Sverige tør statsminister Stefan Löfven kalde Sverigedemokraterna for fascistiske, i Danmark forsøger Helle Thorning-Schmidt at bekæmpe Sverigedemokraternas danske søsterparti, Dansk Folkeparti, ved at overtage dets politik, bl.a. med stadige stramninger af udlændingepolitikken. Nu fører hun endda valgkamp under et DF-slogan: ’Det Danmark, du kender.’ Samtidig lægger hun afstand til sin forgænger Poul Nyrup Rasmussens ord om, at »stuerene bliver I aldrig«. Men Nyrup har jo ret, hvilket DF’s udenrigsordfører, Søren Espersen, kom for skade at illustrere meget bogstaveligt, da han om Israels seneste massakre i Gaza skrev:
»Israel slår en prut, og verden skriger og boykotter.«
Det er en stinkbombe af dimensioner at kalde massakren på 2.000 palæstinensere for en prut. DF lugter fortsat fælt.
Men lad os undersøge DF’s værdier nu, da partiet ser ud til at blive Danmarks største og for alvor er ved at komme ind i varmen.
Pia Kjærsgaard mener ikke, at danske frihedsværdier bør gælde for muslimer. De må ikke gå klædt, som de har lyst; de bør ikke tale deres modersmål offentligt, og de bør ikke have mulighed for et frit tv-valg, hvis det omfatter Al-Jazeera. Adskillige arabiske diktatorer ser også gerne tv-kanalen lukket i deres områder, fordi den stod på oprørernes side under Det Arabiske Forår. Pia Kjærsgaard er på det punkt helt enig med de arabiske diktaturer.
Breiviks rationale
Da dramatikeren Christian Lollike lavede en forestilling om Anders Breivik, behøvede Pia Kjærsgaard end ikke se forestillingen, før hun tog afstand fra den. Allerede før premieren udtalte hun:
»Det er forkasteligt, det er usmageligt, jeg har faktisk ikke ord nok til at beskrive min foragt.«
Nu kan man jo sagtens lave teater om Breivik – og om Hitler og Stalin – uden at have den mindste sympati for dem. Men en præst, der står Dansk Folkeparti nær, Sørine Gotfredsen, har faktisk prist Breiviks intellektuelle potentiale i en kronik i Berlingske. Naturligvis tog også hun afstand fra hans massakre, men hun fremhævede, at hans »rationale står lysende tilbage« (29. juni, 2011). Breivik mener nemlig i lighed med Gotfredsen, at man må forlade sig på det »tidløse instinkt«, som siger os, at »volden vil bryde ud, når islam og kristendommen støder sammen«. Nu er det altid farligt at forlade sig på instinkter, som er den direkte vej til fascisme. Men derudover er dette verdensbillede en konstruktion: Muslimer, kristne og jøder har ofte levet udmærket sammen.
Når DF-borgmester Carl Christian Ebbesen er modstander af moskeen i Rovsinggade, skyldes det, at han opfatter den som »et monument for holdninger, som at homoseksualitet er en sygdom«. Men dette er jo også den almindelige holdning i DF. Jesper Langballe beskriver i sin pjece Som mand og kvinde, hvordan homoseksualitet »accelererer epidemisk«, og håner de homoseksuelle for at rende myndigheder på dørene »for at blive erklæret for normale«. For normale bliver de aldrig.
Langballe siger, at det næste vel bliver, at tre personer forlanger at blive gift i kirken, hvilket han mener strider mod Martin Luthers opfattelse af ægteskabet. Men sjovt nok gik Luther faktisk ind for ægteskab mellem tre! Han tillod landgreve Phillip at gifte sig med sin nye kæreste uden først at blive skilt fra sin kone. Luther mente nemlig, at problemerne i forbindelse med en skilsmisse kan være langt alvorligere end bigami. Det burde nok mane til eftertanke i DF, at deres husgud Luther på det punkt var skabsmuslim.
Det man siger …
Inden for psykologien kaldes det projektiv identifikation, når man deler sine modstanderes synspunkter, og det er ikke mere indviklet, end at det kendes i enhver børnehave under slagordet: »Det man si’r, er man selv.«
Projektiv identifikation betyder, at man flytter sine mest uheldige egenskaber over på andre. Fordelen er, at man bliver fri for et besværligt selvopgør og i stedet skaber en syndebuk, som man forsyner med de egenskaber, man ikke kan tåle hos sig selv.
’Æresdrab’ er et begreb, man normalt klistrer på muslimer, skønt de fleste muslimer tager afstand fra denne bestialske skik. Men æresdrab findes jo også i Danmark under betegnelsen ’jalousidrab’. Det forsvarer Søren Krarup i Den Danske Dagligdag i anledning af en aktuel drabssag: En kvinde har fortalt sin mand, at hun er blevet forelsket i en anden og ønsker skilsmisse. Han trygler hende om at blive, men hun står fast på sine følelser, hvorefter han dræber hende. Krarup anfører, at morderen naturligvis fortjener sin straf, men tilføjer så:
»Men samtidig fortjener han respekt for det tiltrængte notabene, han satte ved nutidens mondæne og forløjede snak om ægteskabet. For ham var tingene ikke pjat. For ham havde de mening og form. Af omstændighederne blev han derfor drevet ind i en tragedie, men langt hellere en konflikt og konsekvens end den kvalmende snak om ’tolerance’, der anvendt på denne måde blot er et andet ord for menneskelig opløsthed og ligegladhed.«
De fleste vil ellers mene, at æresdrab netop er »kvalmende« og tegn på »menneskelig opløsthed«.
I sit hyldestskrift til antisemitten Harald Nielsen skriver Søren Krarup om deres fælles hovedfjende Georg Brandes:
»På grund af sit jødiske blod var han uden pietet for, og samhørighed med, landets fortid.« Dermed gør Krarup sig til talsmand for en Blut und Boden-filosofi, som er en nazistisk og islamistisk specialitet – og har siden erstattet sin antisemitisme med islamofobi.
På det punkt er Mogens Camre som sædvanlig tydeligere, idet han mener, at Europas muslimer »fortsætter, hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen«. Denne udtalelse er selve indbegrebet af projektiv identifikation: Camres dybe modvilje mod muslimer fører til, at han projektivt sammenligner dem med Hitler, hvorefter han anbefaler, at de bliver behandlet som Hitler, det vil sige udryddes.
Krarup udelukker desuden alle, som ikke er kristne, fra at være danske. Han har indført et sensationelt nyt kriterium for danskhed: Hvis vi ikke tror på Guds ord om, at vi er skrøbelige og syndige mennesker, så »er vi i grunden ikke danskere« (Politiken, den 1. september, 2001). Dermed lægger han op til en sindelagskontrol, som man i dag kun finder magen til i islamistiske diktaturer. For nylig har folketingsmedlem Martin Henriksen bekræftet Krarups ord: »Ortodokse muslimer kan ikke blive danske« (Politiken, den 6. januar 2015).
Johanne og Pol Pot
Noget af det mest modbydelige, der er kommet ud af Pia Kjærs-gaards mund, er, at hun sammenligner Johanne Schmidt-Nielsen med massemorderen Pol Pot:
»Det nærmeste, man kommer Enhedslistens idealsamfund, er muligvis Cambodja/Kampuchea under massemorderen Pol Pot, hvis røde khmerer naturligvis også havde deres tilhængere på den danske venstrefløj, og som på kun fire år myrdede og torterede cirka 1,7 millioner mennesker i perioden 1975-1979.« (DF’s ugentlige nyhedsbrev 16. juni 2012)
Men også denne sammenligning er en projektiv identifikation. Når Nyrup Rasmussen erklærede DF for ikke stuerent, skyldtes det nemlig, at Pia Kjærsgaard fremsatte et forslag om, at ikke blot kriminelle udlændinge skulle udvises, men det skulle deres familiemedlemmer også, uanset at de havde lovligt ophold i landet. Og hvor er det nu, vi før har set, at hele familier straffes for, hvad enkelte familiemedlemmer gør? Rigtigt, i Pol Pots Kampuchea!
Pia Kjærsgaard kan ikke finde et eneste eksempel på, at Enhedslisten skulle være enig med Pol Pot. Men det, hun si’r, er hun selv.
Christian Braad Thomsen er filminstruktør og forfatter
Ignorance er en sund og særdeles stueren disciplin, som børn meget tidligt lærer vigtigheden af at mestre.
Det er en fantastisk artikel. Desværre er det nok kun få, der læser artiklen, da den også har en stor kontekst!
Man bortleder opmærksomheden fra centrumvenstrefløjen's konflikskyhed ved øjeblikkeligt og automatisk at parkere en ganske harmløs, men nødvendig debat om den muslimske indvandring som noget hadefuldt, som kun DF sympatisører, deres medlemmer og nazister kunne ønske at sætte til debat.
Problemet med den analyse er bare den, at de fleste af dem som idag udtrykker bekymring, rent faktisk alle tager afstand fra DF muslimhad og jagt, og at de gennem flere år har tigget om et alternativ, som ikke findes!
Politikere og meningsdannere må i det mindste forholde sig til bekymringen fra almindelige danskere, der må se problemerne, nej udfordringerne, med den muslimske indvandring der ganske enkelt vokser lidt, dag efter dag, heldigvis med nogle få lykkelige undtagelser, der ikke overraskende slås stort op, men som ikke ændrer en tøddel på det overordnede billede. At slå problemerne hen som noget ubetydeligt eller bare ignore dem, virker altså slet ikke mere. Tiden løser ingenting, tværtimod!
At DF rydder bordet i dette valgår er vi altså selv ansvarlige for. Nu har vi ovenikøbet fået 30 års europæiske og danske erfaringer at trække på og den viser at udbredelsen af muslimske tro skaber en masse udfordringer, som der ikke er nogen troværdig løsning på. DF skal nok finde på løsninger, men jeg er også sikker på, at mange af dem er de helt forkerte.
Men den nuværende "ikke se og gøre noget strategi" betyder jo at DF får hele debatten omkring muslimsk indvandring for dem selv , hvilket vores erfaring burde vise os er ufatteligt dumt!
DF kan ikke holdes nede ved at dæmonisere dem eller kopiere dem, men kun ved at give befolkningen nogle ærlige svar og så rent faktisk handle derefter.
Hvordan er vi feks endt med, at havde så mange trøsteløse ghettoer der ofte fungere som muslimske parallelsamfund. Burde man ikke havde taget den bekymring, vi andre har haft hele tiden over udviklingen alvorligt og feks bygge boliger som spredte sig ud over hele landet evt. give starthjælp eller anden støtte til borgere der vælger at bosætter i provinsen osv. Mulighederne for at løse nogle enkelte af problemerne har været er tilstede men har heller ikke været til egentlig debat - alting skal jo nok ordne sig bare vi venter en generation. Sådan har holdningen været igennen årtier, altimens vi passivt ser på, at flere muslimske parallel samfund brede sig.
Det er også derfor, at det nu kun er et reelt muslimsk indvandring og flygninge stop, der kan stoppe DF sejrsgang, hvilket de fleste i teorien nok burde kunne acceptere i et bredt forlig, særligt hvis alternativet er DF's raffinerede jagtmetoder, noget som vi sikkert vil se udfoldet inden for det næste år... Go' valgkamp!
Jeg vil næsten sige Gud ske tak og lov, at vi har et parti som Dansk Folkeparti, uanset hvad man ellers synes om deres politik. Dansk Folkeparti er en garant for, at vi ikke ender i svenske tilstande, i Sverige har de jo næsten sat demokratiet ud af spil, ved deres aftale om at holde Sverige Demokraterne udenfor indflydelse ind til 2022, ved at alle andre partier altid stemmer for finansloven, så Sverige Demokraterne aldrig kan få indflydelse.
Sverige er jo ved at nedlægge sig selv, med den uhæmmede indvandring, og det koster den svenske befolkning dyrt. Ifølge svenske kilder 110 milliarder om året, til indvandrerne. Hvad værre er, ifølge en FN undersøgelse, er Sverige på vej ned af slisken, allerede i 2022 er den gal, og i 2030 er Sverige at sammenligne med et tredje verdens land, med den førte politik. FN blev siden tvunget til, at trække undersøgelsen tilbage, men det gør den ikke mindre sand. Så godt vi har Dansk Folkeparti så vi ikke ender i svenske tilstande.
DF er et politisk parti I Danmark men er ikke hele danmark, faktisk er DF imod alt hvad danmark er kendt for: et demokratisk land hvis grundlag er Oplysningtiden(DF erkender ikke denne grunlag) og den fransk revolution. DF har aldrig bidraget med noget periode I Danmark historie fra 1849 til idag. En nation sammensætning er historisk betinget, Hvorfor sige at Danmark har existeret I 1000 år, og Vikingetiden? de har været I al den kendte verden dengang, Frankrig, England, Italien. Rusland ja helt ned til Nord Afrika(dengang var dette område vigtig) Man finder mange folk med lyshår og blå øjne I Nord Afrika og man mener de stammer fra Skandinavien. ja der kom folk der kaldte sig (Vandaler, man siger at de stammer fra Vendssysel) derfra kommer navnet Andalusien I Spanien) Og hvad med Jøder: de har levet I landflygtighed I 2000 år siden Jesus hvor de blev fordrevet fra Judea af Titus(Romerstid) Men den landflygtighed har ikke slettet Jøder som folk da de har nu noget der hedder Israel. Altså en nation skabes til sidst af militæret, det er militætert der fastsætter grænser til et land. og det gælder for alle lande. Findes undtagelser så som Alaska som blev købt fra Rusland og jeg tror Danmark har også solgt besiddelser til USA. De store rige har både skabt og slettet lande. De kan være Alexander og Romerne , også Frankrig og England. Ok For enhver tid findes et land med grænser men disse grænser er ikke evige, Ser for ex. Soviet Unionen tidliger og idag. Grænser har flyttet sig.
@Preben Haagensen
"Så godt vi har Dansk Folkeparti, så vi ikke ender i svenske tilstande"
Sådan kunne man måske godt se på det, men min og mange andre pointe er, at vi ikke har noget mod den enkelte muslim, hvilket er noget som DF ligefrem dyrker som mærkesag.
Jeg ser i første omgang overordnet og rent praktisk på tingene og betragter det eksisterende antal og fortsat tilgang af muslimer som det helt afgørende for en harmonisk integration.
Når først der er et stort flertal eller stort mindretal for den sags skyld, der ikke har de indfødtes religion kultur, værdier og tradtioner, er så som så med integration eller assimilation. Og at vi er endt i præcis den situation, på trods af, at vi fik at vide det ikke ville ske, hvilket bla kan ses på de mange ghettoer, parallel samfund og forøgede antal ekstremister.
At det er endt sådan i dagens Danmark kan umuligt umuligt være den enkelte muslim skyld, måske bortset fra ekstremismerne, men fakta er at vi har muslimske grupper der pga af antallet rent praktisk ikke kan absoberes eller intergreres i forhold til det omgivende samfund.
Det var dømt til at mislykkes på forhånd, men den erkendelse vil centrumvenstre åbenbart ikke indse den banale logik i, selv ikke når fakta er blevet åbenlyst synlige for enhver.
At vi fortsat har grænserne mere eller mindre åbne for denne særlige gruppe, der allerede har så store problemer med integration i det danske samfund er uforståelig.
Enhver undervisning i førstehjælp taler som det første altid om at standse ulykken, så det mest rimelige og fornuftige der kan ske, uden at genere og ramme herboende muslimer, som vi jo har budt velkommen og påtaget os har ansvaret for, er ganske enkelt et muslimstop. Derefter kan der måske og forhåbentlig blive tid og overskud til at få vores muslimske medborgere borgere til at fungere bedre i det danske samfund, omend det med det nuværende antal ikke bliver nemt på nogen måde. .
Centrumvenstre vil ikke stoppe ulykken, men gerne gå rundt og dele plastre ud til højre og venstre, alt imens de sårede bare bliver ved med at stige i antal. DF vil helt sikkert stoppe ulykken, men derefter nok også vende ryggen til, og lade de sårede dø...
DF er derfor ikke løsningen og heller ikke en garanti for at vi ikke ender i svenske tilstande, sålænge de øvrige partier ikke kan se det logiske ræsonnement i at stoppe tilgangen af muslimer til Danmark.
Men med DF ved magten er det sikkert, at det ikke bliver sjovt for den enkelte muslim i Danmark, og deri ligger hele pointet med hurtigt at få et "stuerent" og bredt støttet alternativ, der koncentrere sig om hovedproblemet, nemlig at begrænse eller stoppe tilgangen af muslimer til Danmark.
Sveriges mange nye muslimske borgere vil om kort tid også blive et stort integrationsproblem for Danmark, da der som beendt er fri indvandring fra nordiske lande, så der skal altså arbejdes virkelig hurtigt, hvis vi i Danmark stadig vil havde blot styr på den muslimske indvandring.
At diskutere tilgangen af mennesker der bekender sig til en lovreligion har intet med racisme eller menneskerettigheder at gøre, men alene et spørgsmål om hvordan vi bedst kan håndtere to samfunds grupper med vidt forskellige kulturer og få dem til at samarbejde.
At fortsætte som hidtil, når problemerne vokser dag efter dag er ikke mere svaret, men hidtil er det altså kun DF som har budt ind med løsninger, og det kan man dårligt klandre dem for, når det har stor betydning for vælgerne og sammenhængskraften i vores land.
Jeg ville virkelig hade at stemme på DF, men så må andre partier altså komme ind i kampen nu, for muslimindvandring er altså blevet et temmeligt stort problem der har vist sig ikke at forsvinde af sig selv!
Go' valgkamp.
Erik Nielsen:
Spørgsmålet lige nu var, hvorfor man skal overtage en fordummende diskurs, en forsætlig uvidenhed, så snart det drejer sig om dette emne. Og så iblandet denne tåbelige anti-venstrefløjsretorik.
Det er ikke 'centrum-venstre', der sætter dagsordenen, det er ikke Pol-Pot-Johanne, der står for vores flygtningepolitik, og har aldrig været det. Det ved du godt, men du overtager parolen og tuder i kor med DF-idioterne om den 'muslimske tro'.
Indvandrerne og deres efterkommere (ikke den ikke-eksiste stigende indvandring, fat det nu!) er et problem, muslimerne er et problem, der er mange ting, der er et problem, men I drukner de ægte bekymringer i jeres ulidelige tåbeligheder.
ikke-eksisterende
Braad Thomsenfremstiller ganske godt DF's grundlæggende livssyn. Jeg vil nu godt lige påpege det latterlige i, at det ofte bliver udlagt som om Socialdemokratiet stjæler slogans og politik fra DF. Socialdemokratiet er fra ca 1871, og har rigtig meget dokumentation på deres politiske linie. Er det så ikke lidt søgt, med disse beskyldninger fra et 20 år gammelt liberalt parti, hvor Pis Kjærsgaard faktisk selv har udtalt, at det hun er mest ked af er, at det ikke er lykkedes at stjæle Socialdemokraternes partislogan "gør din pligt og kræv din ret", den synes hun nemlis passede bedre til hendes parti.
For mig at se, er DF ikke et politisk parti, men mere en revolutionær bevægelse. Det er grove ord, men jeg synes, de kan begrundes. I fortsættelse af artiklen oplevede jeg et par møder i folketingssalen, der fik mig til at sætte spørgsmålstegs ved DF's holdning til det danske folkestyre og magtfordelingen.
I januar indkaldte DF til hastemøde ang. Grimhøjmåskeen. Her brugte Søren Espersen sin taletid på at fortælle om en chikanesag hans hustru og venner havde anmeldt til politiet. Han direkte opfordrede justitsministeren til at ringe til politiet, for at komme først i køen. Ja, han oven i købet påpegede, at justitsministeren kunne score stemmer på det, da det var hendes valgkreds. Jeg finder det er indblanding i den udøvende magt og tæt på magtmisbrug, at bruge ministeren til at fremme en personlig sag.
Værre syntes jeg dog det blev et par uger senere, hvor DF igen indkaldte til møde i salen. Denne gang fordi, de gerne ville have en orientering om Grønland. Gennem debatten kom det til at stå pinligt klart, at Søren Espersen fiskede efter støtte til at kunne sanktionere Grøndland og forlange standarder på flere områder fastsat fra folketinget. Ordene blev aldreg sagt direkte, for opbakningen udeblev. Til gengæld måtte et af de grønlandske medlemmer stå model til en regulær skideballe over grønlandsk regeringsførelse. Medlemmet påpegede høfligt, at det ikke var helt normalt adfærd, at indkalde til haste møde udenom de sædvanlige fællesmøder, for at diskutere forholdene i et land med selvstyre. Og i modsætning til Espersen, der mente de grønlandske medlemmer slet ikke havde noget at gøre ved pågældende møde, nævnte grønlands medlem deres demokratiske og forfatningsmæssige rettigheder for tilsteværelse i folketinget. Her blev Espersen gal, og fik nævnt, at vi da bare kunne stoppe økonomisk hjælp til Grønland, hvis det var sådan de ville have det.
Behøver jeg sige, at der var larmende tavshed i salen.
For mig er det endnu et bevis på, at DF blæser på grundloven og demokratiet, og alene ønsker midler til at ensrette samfundet ved at true med økonomiske sanktioner. Egentlig så vi det også, da DF forlangte fradrag på fagforeningskontingent fjernet. Fagbosserne var ikke lige populære hos partiet.
Partiet har ikke nogen reel politik, kun en ønskeliste.
De vil gerne gøre det godt for pensionister, hvilket utvivlsomt har tiltrukket vælgere fra rød blok. De glemmer bare at fortælle, at hjælpen bliver den liberale model, via privatisering og brugerbetaling.
Jeg kunne blive ved, men nej. Så til sidst mit råd, som jeg selv naturligvis følger:
Lyt ikke til hvad, DF siger, lyt til det, de ikke siger. Det er der det sande parti findes!
DF lugter stadig af tis ...
Rettelse - for 'tis' læs 'pis' -
http://www.information.dk/196401
Jan, dit bud på en konstruktiv måde at komme videre på er at sige 20 % af befolkningen lugter af pis. Jeg tror det svarer til at pisse i modvind………...
Inkontinens
Morten, tror nu nok, at fænomenet inkontinens med tiden rammer flere end 20% af befolkningen, hvis man er nøjeregnende – eller som en hundredårig jubilar HR engang ’Tosseriede’ over
Min blære burde lære
at øl og snaps er sundt.
Men den vil gerne blære
sig hele døgnet rundt.
HR er kun 'fødselar' ...
Lang, langt mere end 20 % af befolkningen jager symptomer, vindmøller, deres egen skygge og ikke mindst skyggen kastet af big business.
DF er et glimrende parti for vrede mennesker som mener at nogen skal straffes.
Og i tidens Danmark, hvor rigtig mange er blevet ramt hårdt af reformer og Merkel (EU)og Tornings nedskæringspolitik er det projektion at laste DF for vreden og den deraf kommende tilstrømning til DF.
Udfordringen kan løses hos Socialdemokratiet hvis de vender tilbage til venstrefløjen.
Og valget bliver, som socialdemokratiet er nu, et valg mellem hvem der skal være pærker i dammark. Underklassen eller flygtninge indvandre.
Dette er skrevet af et menneske, som finder DFs flygtninge og indvandre syn modbydelig og frastødende.
Ole Brockdorff, Christian Braad Thomsen gør ikke så meget andet end at samle det skidt op fra jorden, som DF selv har lagt.
Hasse Gårde-Askmose, efter at have overhørt en ældre dame udtale, at Messerschmidt er "sådan en pæn ung mand" (tics), så vil Morten Messerschmidts tilbagekomst til danske politik kunne give mange uovervejede ekstra stemmer til partiet.
Til gengæld tror jeg det kunne give underholdningsværdi med kampen om magten i interne rækker. Jeg tror også det, at samme årsag, er en strategisk finte fra Thulesen Dahl at Messerschmidt befinder sig i EU.
Ole Brochdorff destillerede lige essensen af DF's politik:
"... at Danmark er danskernes land. Vi etniske danskere har førstefødselsret til vores fædrene jord."
Altså: Blut und Boden. Tak for den præcisering.
Morten Kjeldgaard, det er en gold disciplin, at søge nazistiske træk hos sine opponenter. Bruges mest for at bekræfte sin selvgodhed. Ville du have forståelse for en tibetaner, der mente hans folk havde mest tilknytning og ret til Tibet fremfor kineserne. Ville du så også trække nazikortet?
@Morten Pedersen
Jo det er bestemt off topic, for hvordan kan mulige problemer med "muslimsk indvandring" retfærdiggøre, at man beskriver 2.000 civile dødsofre som en bagatel eller beskylder Johanne Smidth-Nielsen for at have en politik svarende til Pol Pots?
Den underliggende tese må vel være, at DF har ret, og derfor er det ok, at partiet foretager sig hvad som helst. Men nej sådan er det ikke. Uanset om et politisk parti har "ret", hvilket der jo altid vil herske delte meninger om, er der stadig en kodeks for, hvordan man opfører i den offentlige debat.
Den kodeks overholder DF stadig ikke, hvilket CBT illustrerer med en række velvalgte eksempler. Hvorefter han drager den konklusion, at nej DF er stadig ikke et parti som alle andre (stuerene).
DF er ikke et parti, man bør så meget som overveje at stemme på, hvis man er et ordentligt menneske. Heller ikke selvom man er kritisk over for indvandring, EU eller noget helt tredje.
Der er masser af andre partier, der går ind for at regulere indvandring til Danmark, så det er noget infantilt sludder, at man er "nødt" til at stemme på DF, hvis man er bekymret over indvandring, islam osv.
Det argument er måske validt i Sverige, hvor alle andre partier end Sverigesdemokraterne går ind for en meget åben indvandringspolitik. Men naturligvis ikke i Danmark, hvor det forholder sig lige modsat, idet det kun er Enhedslisten og Radikale Venstre samt måske Liberal Alliance, der kan siges at gå ind for en åben indvandringspolitik her.
Endelig er jeg grundigt træt af at høre om, at DFs vælgere er særligt dårligt socialt stillede, og at dette undskylder deres valg af parti. Der er masser af velstillede mennesker, der er intolerante og stemmer på DF, og omvendt er der også masser af socialt dårligt stillede mennesker, der er tolerante og ikke stemmer på DF.
At vælge intolerancens vej er noget, det enkelte mennesker selv gør, og som ikke hænger indlysende sammen med ens baggrund. At påstå andet er det samme som at sige, at kriminelle ikke er ansvarlige for deres handlinger, fordi mange af dem er vokset op under vanskelige kår.
Det kan godt være, at en opvækst under vanskelige kår både øger sandsynligheden for, at man stemmer på DF, og at man bliver kriminel, men det enkelte menneske har stadig både et valg og et ansvar for sine egne handlinger.
@Lars Hansen "Der er masser af andre partier, der går ind for at regulere indvandring til Danmark, så det er noget infantilt sludder, at man er "nødt" til at stemme på DF, hvis man er bekymret over indvandring, islam osv".
Hvor mange og hvilke partier kan se det fornuftige og logiske i et stop for muslimske indvandrere. Deler de alle ikke blot lidt plastre ud tilfældigt til højre og venstre, istedet for at danne sig et overblik over situationen og handle. Det er den opfattelse jeg sidder tilbage med, og defor nærmest tigger jeg om et alternativ til DF's muslimsjagt, der gør mere end at puste på skrammerne. Men jeg begynder at forstå, at der ikke er megen forståelse at hente, og så giver resultatet jo også sig selv...
@Morten Kjeldgard "Ole Brochdorff destillerede lige essensen af DF's politik: "... at Danmark er danskernes land. Vi etniske danskere har førstefødselsret til vores fædrene jord"
Jeg ville nok ikke selv bruge en så svulstig retorik, men det er vel rigtigt set, at danskerne faktisk stadig har lidt og skulle havde sagt, i forhold til hvilke mennesker og deres kultur vi bør byde indenfor i vores lille fællesskab, - bemærk ordet fælleskab, ordet opstår ikke af sig selv
Go' valgkamp
"Et stop for muslimske indvandrere" forudsætter, at vi skal til at forskelsbehandle mennesker ud fra deres (formodede) religion. Sidste gang nogen gjorde noget sådant i Europa var de tyske Nürnberg-love, der forbød ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder.
Så selvfølgelig er det kun ekstreme partier på den alleryderste højrefløj, der kan se det fornuftige og logiske i et "stop for muslimske indvandrere". Alle andre partier bekender sig selvfølgelig til det demokrati og de idealer om bla. ikke-diskrimination, som det moderne Europa har været bygget på siden 2. Verdenskrig.
@Lars Hansen
Alle andre partier bekender sig selvfølgelig til det demokrati og de idealer om bla. ikke-diskrimination, som det moderne Europa har været bygget på siden 2. Verdenskrig"
Også selvom disse "idealer" undergraver og nedbryder det selvsamme Europa, forstå det hvem der kan!
Videre skriver du: "Et stop for muslimske indvandrere" forudsætter, at vi skal til at forskelsbehandle mennesker ud fra deres (formodede) religion"
En vis forskelsbehandling i forhold til dem, der står ved grænsen og beder om at være en del af vores fællesskab er vel ikke helt urimelig, økonomisk formåen er jo feks blevet et indvandre kriterium idag, så jeg ser ikke forskellen. Alle krav ville i såfald være urimelige. Du overser også de muslimske - og nu danske borgere der bor her, ikke er målgruppen for et sådan tiltag, de er ikke ansvarlige for, at vi har mistet kontrollen over antallet i den muslimske gruppe.
Iøvrigt tillykke - godt klaret at være den første til at smide NAZISTKORTET, uden på noget tidspunkt selv at kunne levere seriøse alternativer, til et problem der skal løses nu.
Go' valgkamp
Torsten Jacobsen har selvfølgeligt ret - 12. februar, 2015 - 18:56 - Men overser, i mine øjne, at ovenstående også er en naturlig reaktion på et så imponerende dårskab.
Er det virkeligt et rimeligt krav, eller forventning, at vi tager alle paranoide landsbytosser og vandrende hjerneblødninger seriøst bare fordi de har lært at tale i hele sætninger og binde et slips ?
Jeg forstår hensigtsmæssigheden i at ingen latterliggøres for deres ærlige meninger, men der må da være grænser, no?
Lars Hansen, du er meget nazi-fokuseret. Det har været almindeligt for venstrefløj og Radikale Venstre at dæmonisere enhver der søgte en løsning på integrations-problematikker. Derved overlader man hele banehalvdelen til DF og lignende - det er ikke smart.
"Også selvom disse "idealer" undergraver og nedbryder det selvsamme Europa, forstå det hvem der kan! "
Sludder og vrøvl. Du ser spøgelser ved højlys dag.
"En vis forskelsbehandling i forhold til dem, der står ved grænsen og beder om at være en del af vores fællesskab er vel ikke helt urimelig, økonomisk formåen er jo feks blevet et indvandre kriterium idag, så jeg ser ikke forskellen."
Der er da enorm forskel på at have objektive kriterier for tildeling af opholdstilladelse som f.eks., at man skal være gift med en her i landet bosiddende person eller have fået tilbudt et job til 375.000 kroner i årlig løn, og så er gøre det til et kriterie, at man ikke må have en bestemt religion. Hvis du ikke kan se det, er det formålsløst at fortsætte debatten.
"Iøvrigt tillykke - godt klaret at være den første til at smide NAZISTKORTET, uden på noget tidspunkt selv at kunne levere seriøse alternativer, til et problem der skal løses nu."
Der er IKKE noget "problem", der skal løses nu, andet end inde i dit eget og ligesindedes hoveder. I lider af paranoia, og det er noget, I bliver nødt til at få professionel hjælp til at arbejde med af en psykolog. Jeres problem er personligt og ikke noget, der hverken kan eller skal løses af politisk vej på andre menneskers bekostning.
"Lars Hansen, du er meget nazi-fokuseret. Det har været almindeligt for venstrefløj og Radikale Venstre at dæmonisere enhver der søgte en løsning på integrations-problematikker. Derved overlader man hele banehalvdelen til DF og lignende - det er ikke smart."
Nej jeg er ikke nazi-fokuseret. Jeg fortæller bare sandheden, som den er. Nemlig at ingen i Europa har ladet religion være afgørende for borgernes rettigheder siden de tyske nazister. Så ethvert forslag herom er og bliver et tilbagefald til den tankegang og det barberi, der herskede dengang.
Det kan godt være, at DF og ligesindede partier ikke er nazister og ikke har tænkt sig at lave en "endlözung". Men ikke destro mindre er selve det at udpege bestemte befolkningsgrupper som syndebukke for alle samfundets problemer en helt central del af det primitive barberi, som Europa valgte at lægge bag sig efter 2. Verdenskrig.
Og det store fremskridt for menneskeheden skal ikke smides på møddingen, bare fordi nogle lider af forfølgelsesvanvid og tror, at Danmark og Europa står på kanten til at blive omdannet til at ny udgave af kalifatet.
De antimuslimsk strømninger de forfægtes I her, jeg vil gerne vide hvilke muslimer de drejer sig om, er de muslimer fra golfen? de kommer ikke her, der findes ikke indvandre fra de arabiske golf lande, måske heller ikke turister? det synes alt den Islamofobi der propaganderes for er I virkligheden er rettet mod araberne fra golfen. men som sagt de kommer ikke her. De muslimske indvandre som er kommet her er især fra palestina og er flygninge eller statsløse, hjælp dem til at få deres fædreland så er jeg sikker på at aller fleste vil rejse. Men tør du eller kan du gøre noget ved det?. og så andre også flyfgtninge fra Irak? og Syrien? hvor er borgerkrig, det er uansvarligt at lade disse menneske I stikken. Så det er ikke mere (næsten fra de arabiske lande bortset fra nogle som havnet her tilfældigt på grund af ungdoms eventyr eller ægteskaber. man overdriver virkeligt eller man er ligeglad med de problemer man selv har skabt for disse mennesker. Hvis man ruller tiden tilbage og sige at der ikke var krig I Irak som Danmark var med, ville komme her flygtning fra Irak? selvfølgeligt ikke, det samme med Palestineserne, hvis de havde et hjemland. Og hvad med Qatar? skal danskesportfolk heller ikke rejse derhen? skal Danmark lukke sig inde? Det findes at arabisk ordsprog der siger: Han vil både have smør og smørprisen,altså det hele.
I øvrigt minder jeg om, at religionsfrihed er sikret i den danske grundlov. Så alle, der går ind for forskelsbehandling på baggrund af religion er ekstremt udanske og en langt større trussel mod de danske værdier end de mennesker, de påstår udgør et problem.
Som CBT slutter af med at skrive:
"Pia Kjærsgaard kan ikke finde et eneste eksempel på, at Enhedslisten skulle være enig med Pol Pot. Men det, hun si’r, er hun selv."
Det samme gælder for flere af skribenterne i denne tråd, ingen nævnt ingen glemt.
Erik Hansen:
Et stop for muslimsk indvandring erikk et alternativ til DF, det er DF. Så hvorfor sukke efter et andet parti?
Lars Hansen, du er nazi-fokuseret OG perfid, er man uenig med dig skyldes det psykiske problemer og vrangforestillinger. Slut med at debattere med dig.
"Er det virkeligt et rimeligt krav, eller forventning, at vi tager alle paranoide landsbytosser og vandrende hjerneblødninger seriøst bare fordi de har lært at tale i hele sætninger og binde et slips ?"
Jeg synes bestemt, at man skal tage dem seriøst, for de kan komme til at gøre meget skade på andre mennesker og også på samfundet som helhed.
Men derimod skal man ikke acceptere, at det er dem, der skal have lov at definere præmisserne for debatten.
Debatten om dansk udlændingepolitik skal f.eks. ikke føres ud fra en præmis om, at der eksisterer en "trussel" mod det danske samfund, som vi er nødt til at reagere på med voldsomme midler.
Den slags rablende tosserier kan de fyre af til Dansk Folkepartis landsmøder og lignende steder. Men den offentlige debat i resten af samfundet skal føres på et realistisk og ædrueligt grundlag.
@Morten Pedersen
Debat forudsætter argumenter. Og efter gennemlæsning af alle dine indlæg i denne tråd kan jeg se, at du ikke er kommet med et eneste. Så hvordan vil du stoppe noget, du aldrig er begyndt på?
"Jeg synes" eller "jeg føler" er ikke argumenter og dermed heller ikke debat.
Pointen er blot at et 'ædrueligt' grundlag fortsat må ekskludere DF og andres perfide angstskabende demagogi - der netop negerer enhver meningsfyldt debat og løsningsorienteret tilgang til denne betydelige udfordring.
Flygtninge og indvandrere med anderledes race og etnicitet udgør ikke et selvstændigt problem i den udstrækning vi har set indtil videre.
Dette er grundlæggende en sund og hensigtsmæssig kulturel og genetisk udveksling.
Problemerne opstår fordi vi fortsat ikke har forstået at en (relativt)stor tilstrømning af mennesker med anderledes etnicitet stille enorme krav til integration og lokalsamfund.
@Claus Jensen
"Et stop for muslimsk indvandring erikk et alternativ til DF, det er DF. Så hvorfor sukke efter et andet parti"
Prøv at læse de mange gode argumenter igen for at få et DF alternativ , de er faktisk ganske enkle at forstå og har intet med had til muslimer at gøre, som der til stadighed lægger os i munden, det bliver det ikke mere rigtigt af.
Men jeg kan også tydeligt se, at det grundlæggende omkringen antallet, faktisk er et utroligt vanskeligt spørgsmål at forholde sig til, især når nu prædikatet muslimhader hæftes bevidstløs på alle dem, der med god grund er blot er bekymret for tilstandene.
Erik jensen -
" Prøv at læse de mange gode argumenter igen for at få et DF alternativ-" der findes ikke et eneste godt argument for DF. De løber efter folkestemningen, men ender i sidste ende altid med at stemme med LLR & Co. mod til gengæld at få et par grænsebomme og flere penge til Inges kattehjem elelr lignende. De er borgelige populister, ikke en døjt andet.
Vi er jo helt enige omkring DF - det er ligesom det der er pointen!
Flere stiller spørgsmålet: "Hvad betyder stueren egentlig?"
Er det en kat eller en hund betyder det vel, at den finder et dertil egnet sted, når dyret skal "af med noget lort"...
I en mellemmenneskelig kontekst må det kunne oversættes til, at har man tilbøjelighed til asocial adfærd, bør man, af respekt for de andre i en given social kontekst, forrette den andetsteds, fremfor at belemre de tilstedeværende med det aparte.
Har man ikke den fornødne konduite, til at forstå dette, er man ikke "stueren".
I forhold til Dansk Folkeparti har jeg aldrig haft fornemmelsen af, at de overhovedet forstod, at der var noget der hed konduite. Det har så været meget praktisk, at 25% af den danske befolkning heller ikke lægger særlig vægt på, at man bør opføre sig anstændigt - på samme måde som andre 25% tilsyneladende ikke lægger vægt på, om man snyder og bedrager og lader sig bestikke, for at nå magtens højeste tinde...
Erik Jensen:
Hvad hvis muslimerne begyndte at omvende folk med stor succes? Eller hvad hvis de begyndte at få 10 børn pr. familie, som alle blev muslimer, skulle vi så til at komme med flere religiøse forbud?
@Claus Jensen
Jeg tror ikke, at det er nødvendigt at gøre problemerne større end de er, det er jo absolut absurd at skulle kommentere på. Kan du ikke bare først forholde til det enkle; hvor mange flere muslimsk troende kan og skal der inviteres ind over vores grænse. Herboende muslimer vil naturligvis blive respekteret og behandlet som alle andre borgere, men den humaniske tilgang bliver desværre undermineret dag efter dag, ved fortsat at nægte at tage stilling til det mest grundlæggende spørgsmål. Overlad det bare til DF at definere, hvordan vi skal "integrere " vores egne muslimske medborgere, men så forstår jeg slet ikke denne konflikskyhed. Er der slet ingen grænser for antallet?
Arbejdsmarkedsordføreren ’mit Bart’, en aktuel flugtbilist fra et byggemarked nordenfjords og optrædende i fedtet habitjakke på folkets talerstol udbreder sig som regel kun om sin ringe viden og har gjort sig medskyldig i hele dagpengemiseren uden at vise den mindste empati for ofrene, kan anses som den gennemsnitlige eksponent for dette fæle sammenend at protesterende opkomlinge i dansk politik – én fra underverdenens overklasse, hvor de højreautoritære bevægelser altid i sin tid appellerede til klemte småfolk, der hurtigt fik anlagt et passende overskæg, som tidligere er set udbredt i en af historiens værste inhumane perioder for ikke så længe siden – her i skikkelse af en nutidens ’Buksemarius’, hvis fremtoning vel stadig ikke kan kaldes stueren …
Jan Wes- jeg spekulerer lidt på, om din - i øvrigt gode henvisning til "buksemarius" vender genklang hos yngre generationer? Læser de overhovedet stadigt Scerfig i andet end uddrag ????
(Fuck, hvor føler jeg mig gammel lige nu)
At være "stueren" betyder at være magen til alle de andre i tanke, sind og ytring. At være velafrettet og tilpasset, glide ind i den herskende korrekthed, ikke stikke af fra mængden, have passende tøj på og lugte på den rigtige måde, i det hele taget være ... dansk.
Erik Jensen:
Dit problem er kort og godt antallet af muslimer. Hvad ville du gøre, vhis det antal blev øget voldsomt på f. eks. de måder, jeg nævnte, fertilitet eller omvendelse? Det er da et relevant spørgsmål i forhold til dit problem.
Når de gamle danske partier har forsagt, så må nye på banen, sådan er det bare hvis en "demokratibevægelse", forsøger sig.
Jeg skammer mig overhovedet ikke, som socialist, at anbefale DF som "regeringsparti". De gamle "propagandist" partier, V,S,R,K, har udspillet deres egen rolle i deres eget "smøreri".
Der findes ingen, som er "stue rene", ordet bliver blot brugt som "propagandistisk" reklame model, for at forhindre magtovertagelsen, fra nogle andre.
I det nuværende system virker det på mig, som både "venstre som socialdemokraterne" tilhører "urenhederne", med deres proklamerede løgne og udenoms snak, forstyrrer de hele danmark. Folketinget er sat på "stand by", indtil nye ordre er indløbet. Det proklamerer de så i glædelig fællesskab for "demokrati".
På bedste racistiske vis tager man afstand fra muslimerne som de fremmede, som noget der ikke er 'os'.
At indrømme muslimerne almindelig menneskelig natur, er ensbetydende med en lighed, og da hindrer intet os i at ligne dem også i det, vi oplever som deres mindre værdighed. Rørende menneskeligt, desværre....
Min tyrkiske kæreste er flov over de indvandrere der generede Støjberg. Han er frafalden muslim, og han har to sønner, der går på videregående uddannelser. Han har altid sagt til sine sønner: uddannelse, uddannelse ! Og respekt ! Han vil ikke sættes i bås med de værste i flokken... Og er det iøvrigt retfærdigt ?
Problemet er den måde samfundet og DF generaliserer, og opbygger endeløse hierarkier af værdier og menneskeligt værd. Alle mennesker vil, uanset hvor de kommer fra gerne respekteres og anerkendes for det de er; nemlig mennesker.
DF stigmatiserer og udelukker.
Hvis et folkevalgt parti ikke kan bruge medmenneskelighed, moral og respekt for individet til noget, hvorfor skulle civile så ? Hvorfor skulle nogen ?
Ditte, uanset hvor frafalden en muslim din kæreste er, uanset hvor integreret i det danske samfund han og hans sønner er, de har ikke en chance her i landet står det til DF. De siger jo klart og tydeligt at Danmark kun er for etnisk rene danskere. Hvem det så end er.
Vores egen Bent Vinn Nielsen har afsat en lille spydig artikel til begrebet "buksemarius" eller det der ligner.. Ganske underholdende beskrivelse af en "ægte DFer. men slet ikke dækkende for den voksende gruppe som har tilsluttet sig partiet det sidste årstid, da de har helt andre bevæggrunde. Jeg gentager gerne at jeg intet har imod vores nuværende indfødte muslimer, omend jeg ikke deler nogle som helst af deres religiøse dogmer, men jeg kan også tydeligt se at antallet der ankommer til et land med en diametral modsat rettet tradition, religion og kultur naturligvis har enorm betydning for det videre forløb, men end ikke det simple objektive synspunkt er til debat, uden skældsorderne flyver en om ørerne
Det bliver en go' og nem valgkamp - for DF vel at mærke...
http://www.information.dk/495989 Bent Vinn Nielsen
"Privatbloggeren kunne beskyldes for at have træk tilfælles med Scherfigs Bukse-Marius, der forgreb sig på kvinders undertøj og gik nazimarch, men det er en helt urimelig beskyldning. Privatbloggeren rører ikke kvinders undertøj – det ville de nok heller ikke bryde sig om – og selvfølgelig er han ikke nazist. Han er derimod en mand, der i en travl hverdag formår at finde overskud til at bekæmpe den fjende, der ødelægger hans nattesøvn"
En større samling nyttige links der belyser Hans Scherfig som kommunist, satiriker forfatter og maler, for dem som ikke lige husker hvem han var. http://spip.modkraft.dk/tidsskriftcentret/undersider/article/om-hans-sch...
Sikke en foragtelig artikel.
At andre (og stadigt flere) mener noget andet end en selv er ikke grund til den slags ulækre udgydelser og karakteriseringer som den her artikel flyder over med. Hvis du ikke er enig i DF's forslag til løsning af de massive udfordringer Danmark har i relation til indvandring, så formulér nogen andre løsninger. Lad være med at lade som om problemet ikke er der, for det er det i høj grad.
Sider