Kronik

Folkeskolen opdeler børnene i os og dem

Da min datter begyndte i 0. klasse, blev hun fra dag ét sat i gruppen af ’muslimer’. Børn, lærere og andre forældre gjorde alt for at pådutte hende en bestemt opførsel og bestemte normer. Den slags styrker parallelsamfund, ikke integration
Mariendal Friskole er en privatskole, der forsøger at tage sit sociale ansvar alvorligt. Desværre bidrager mange skoler til at opdele eleverne i etniske grupper, mener dagens kronikør. Arkiv

Tor Birk Trads

Debat
14. februar 2015

Før min datter kom i skole, tænkte jeg ikke på, hvor vigtig folkeskolen er for integration af børn med anden etnisk herkomst end dansk. Jeg tænkte heller ikke på, at folkeskolen kan være med til at disintegrere og segregere børn. Men det skulle jeg snart indse.

Fra dag ét begyndte hun at stille eksistentialistiske spørgsmål om, hvem vi er i vores familie, hvorfor vi er sorthårede og andre lyshårede osv. Også spørgs- målet om, hvilken religion vi tilhører som familie, kom for dagen.

Den slags havde ikke tidligere spillet en rolle i hendes liv, for jeg mener ikke, at barnet skal bindes til en bestemt religion. Religion er et personligt valg, og man skal frivilligt vælge sin egen religiøse retning. Man skal ikke pålægge sine børn en bestemt religion. Børn skal ikke nødvendigvis have den samme religion som deres forældre. Derfor har jeg valgt, at mine børn selv skal vælge religion, når de bliver store og kan forstå, hvad religion er, og hvilken betydning religion kan have for deres dagligdag.

Men allerede ved skolestart blev min seksårige datter altså tvunget til at forholde sig aktivt til den slags spørgsmål. For i folkeskolen blev hun mødt med alle mulige bizarre spørgsmål fra de andre børn. Lige fra begyndelsen blev klassen ubevidst delt op i os og dem. Det vil sige muslimske børn over for danske/kristne børn.

Børnene begyndte hurtigt at sætte dagsordener for, hvad man må og ikke må. Børn af anden etnisk herkomst end dansk begyndte at blande sig i min datters opførsel, og i hvad hun måtte spise og ikke måtte spise og så videre.

Hvor kom de ideer dog fra? Fra de voksne uden for skolen, naturligvis.

Fanget i halaldebatten

Presset for, at min datter skulle opføre sig som en pige med anden etnisk herkomst end dansk, kom også fra etniske danskere. Når min datter besøgte sin bedste veninde, fik hun serveret speciel mad, som var anderledes end den, resten af familien spiste. Jeg er med på, at det var et udtryk for respekt og gæstfrihed, men det får mig alligevel til at tænke på, at diskursen om integration og halaldiskussion i vid udstrækning har medvirket til at opdele folk.

Når børn begynder i folkeskolen, placeres de med andre ord i to forskellige kasser. En kasse til dem, der er danske – eller mere præcist kristne, såsom italienere, islændinge, det vil sige fra vestlige lande – og en anden kasse til alle muslimerne, alle de børn, som kommer fra, eller hvis forældre kommer fra, muslimske lande. Børnene bliver nødt til at vælge, hvilken kasse de tilhører, ellers vælger andre den for dem.

Spørgsmålet er, om der reelt er plads til mangfoldighed i vores folkeskole, når børnene bliver nødt til at vælge mellem to muligheder, og der tilsyneladende ikke findes en tredje eller fjerde mulighed.

Elevens eget problem

Som forældre bad vi skolen om et møde om problemet. Vi ville have skolen til at forholde sig til, at børnene blandede sig i hinandens liv og blev en slags big brother over for hinanden.

Jeg foreslog, at diskussionen mellem børnene blev anvendt på en positiv og konstruktiv måde. Debatten i frikvartererne kunne trækkes ind i klasseværelset og der blive til en videnskabelig diskussion på børnenes niveau. Det kunne måske styrke mangfoldigheden, og børnene kunne lære om forskellighed og lighed. Om værdighed, og om at vi først og fremmest er mennesker i stedet for at gå rundt med en forestilling om, at man som menneske skal tilhøre en bestemt religion for at få lov at eksistere.

Men skolen opfattede ikke opdelingen af børnene som et fælles problem. Det blev alene set som den enkelte elevs udfordring.

Reelt er der dog ingen tvivl om, at opdeling af børnene også er skolens problem. Det behøver man blot læse Mette Kirstine Goddiksen kronik »Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole« (den 17. januar) for at forvisse sig om. Opdelingen af børnene fik hende til at vælge folkeskolen fra.

Mette Kirstine Goddiksen skriver i sin kronik, at der i hendes døtres folkeskoleklasse var omkring 70 procent muslimer. Men spørgsmålet er, hvad det vil sige, at de er muslimer. Er de muslimer, blot fordi de stammer fra muslimske lande? Hvem siger, at alle de familier har muslimske normer og traditioner?

Du kan jo tegne en moské

Det er tid til at diskutere, hvorfor klasseværelserne bliver delt i to forskellige grupper. Til, at vi diskuterer åbent og konstruktivt, hvad folkeskolen kan gøre for, at børn af anden etnisk herkomst end dansk kan inkluderes i samfundet, og for at skolen ikke ender som en institution, der segregerer og isolerer børn i forskellige etniske grupper.

Jeg kan som forælder og socialrådgiver, der arbejder med flygtninge og indvandrere, genkende Mette Kirstine Goddiksens beskrivelse af, at nogle indvandrerforældre har dannet parallelsamfund og ikke deltager i forældremøder med mere. Og vi kan hurtigt blive enige om, at forældre skal skabe et trygt miljø for deres børns udvikling. Men det er ikke kun forældrenes ansvar, at deres børn inkluderes i samfundet. Det er heller ikke kun forældrene, der bestemmer, hvordan deres børn udvikler sig. Det er ikke alle forældrene, der vil og kan eller har ressourcer til at gå imod strømmen. Skolen har i høj grad pligt til at skubbe på for en positiv udvikling. Desværre gør den ofte det modsatte.

Da min datters klasse begyndte på kristendomsundervisning, skulle børnene en dag tegne enten Gud eller en moské. Det vil sige, de kristne børn skulle tegne Gud, og de muslimske børn skulle tegne en moské. Da min datter spurgte klasselæreren, hvad hun skulle tegne, svarede læreren, at hun kunne tegne en moské. Klasselæreren prøvede ikke at udfordre børnene til at bevæge sig ud over religionens grænser. Hun prøvede heller ikke at fjerne ’kasserne’, de var opdelt i. Tværtimod. Kristendomsfaget kommer til at fungere som endnu en adskiller, der gjorde børnene opmærksomme på forskellene i stedet for at være en anledning til at diskutere religion og den bagvedliggende filosofi.

Styrker parallelsamfundet

Jeg kan på sin vis godt dele Sadeq Alwans tanker om, at »folkeskolen er Danmarks vigtigste integrationsprojekt« (kronikken, den 30. januar 2015). For folkeskolen kan vitterligt blive Danmarks vigtigste integrationsprojekt. Men i dag lærer børnene desværre bare, at de skal tilhøre en bestemt gruppe. En gruppe, som ikke er til forhandling, selv om det slet ikke er sikkert, at de ønsker at tilhøre den.

Tendensen betyder, at børn nemmere glider ind i de parallelsamfund, der allerede er skabt. Og når det er sket, skal vi lægge ører til diskussionen om, hvorfor andengenerationsindvandrere og flygtninge har svært ved at interagere med det danske samfund.

Når min søn begynder i 0. klasse til august, har jeg heldigvis mere erfaring end tidligere og kan nemmere håndtere de udfordringer, som han møder.

Mine erfaringer kommer både fra min datter, som nu går i 5. klasse, fra mit arbejde og min uddannelse. Men har alle forældrene den mulighed og vilje? Og er det overhovedet deres ansvar at tage hånd om udfordringerne alene? I mine øjne er det snarere folkeskolens opgave, at være mere kritisk i sin tilgang til inklusion.

Shadman Salih er far til to, socialrådgiver og cand. soc. i socialt arbejde. Han arbejder med integration og flygtninge

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jette tofte bøndergaard

Jeg synes stadig, at vi har gode svar i vores bog: "At gøre kultur i skolen". Den er udgået fra forlaget, men kan stadig fås som e-bog.

Kultur er ikke noget vi har - det er noget vi GØR. Vi kan gøre kultur så vi fremmer menneskets mange forskellige forskelligheder frem for at fastlåse mennesker i konfronterende blokke. Jeg er ikke troende, men jeg kan vel alligevel møde mennesker med samme optagethed fx som mor, mormor, lærer, tegner, hustru, forsker, forfatter, madnyder, kunstinteresseret, rejsende, livsfilosofisk optaget osv. Vi kunne GØRE os umage med at finde det, som vi kan mødes om frem for bastant at opdele os i modstående grupper.

http://www.akademisk.dk/butik?c=Item&category=4530&item=26077

"Spørgsmålet er, om der reelt er plads til mangfoldighed i vores folkeskole, når børnene bliver nødt til at vælge mellem to muligheder, og der tilsyneladende ikke findes en tredje eller fjerde mulighed."

Måske mangfoldiggør vi først vores sameksistens når vi afstår fra stereotyper, og dén vej rundt er det betænkeligt at fordre flere banaliserende kasser til børn og fæ - blot fordi to eller tre er for få. Kasserne/stereotyperne er jo netop udtryk for dén dikotome tænkning og normativisering, som ligger bag særbehandlingsmaksimerne, som de udfoldes af angiveligt 'gode mennesker' ... men som naturligvis sætter vore muligheder for at have nære, åbne relationer og sameksistere solidarisk under pres.

Kurt Nielsen og jette tofte bøndergaard anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Flertalsmagten gør Danmark til et kristent land, og derfor er der undervisning i kristendom. Selvfølgelig burde vi for længe siden have gjort op med disse betegnelser og sagt, at nu underviser vi i livskundskab, men det blev af højresiden opfattet som forræderi.
Derfor er folkeskolen i en umulig situation. Fremmede er velkomne, hvis de vil være som os. Det vil de færreste, og så har vi balladen.

Kurt Nielsen, Christel Gruner-Olesen og Kent Thomsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man kan også spørge, hvorfor fremmede kommer til en religiøs stat som Danmark, der har den treenige gud skrevet ind i grundloven, en monark der skal skal være luthersk og en folkekirke, der styres fra folketinget? Det er selvfølgelig, fordi vi ikke skilter med alt det der, men en skønne dag træder det alligevel i funktion, og det undrer mange sig over - også danskere. I virkeligheden gider vi slet ikke snakke så meget om det, og kirken betyder ikke noget, indtil en dag...

Velskrevet kronik der viser det tåbelige i stadig at kalde et fag for kristendomskundskab, og understreger hvor svært det er at se bjælken i sit eget øje.
Men også at det børn hører derhjemme løber de over med andetsteds.(Af børn og fulde folk etc.)
Forfatteren sætter lyset på hvor meget der er at gøre før folkeskolen er for alle, ligeværdigt.
Og at religion stadig fylder alt for meget på en negativ måde.
Husk; alt vi ved om gud og religion, ved vi kun fra mennesker.

Kurt Nielsen, Martin Skriver, Uffe Illum og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Når man angriber venindens forældre for at servere mad som overholder muslimske spiseregler, så kunne det være at artikelskriveren IKKE særlig klart havded sagt at dette ikke var nødvendigt. Hvornår står han op og fortæller i klassen at hans datter IKKE af de muslimske børn skal rettes ind ? Ville det ikke være passende at han selv stillede op til et forældremøde og gav udtryk for sine i øvrigt sympatiske meninger. Goddiksen valgte ikke folkeskolen fra, hun valgte blot en anden, der var fyldt med pæredanske børn.

'Da min datters klasse begyndte på kristendomsundervisning, skulle børnene en dag tegne enten Gud eller en moské.'

Hvad skulle ateister tegne? Og hvad hvis et barn havde insisteret på at tegne 'Det grønne spaghetti monster' som sit religiøse forbillede? Sendt direkte til skole-psykologen, no doubt.

Mig bekendt er dansken af i dag, ikke så kristen at det gør noget. I praxis har Danmark indtil for nylig, og i mindst et halvt århundrede, været dejlig fri for utidig religiøs indblanding i det daglige sekulære liv. Vist står det i Grundloven at Danmark er et kristent land, og dronningen har travlt med at tegne bispekåber - men ærlig talt, hvor meget fylder religionen kristendom i de fleste danskeres liv? Generelt havde vi kastet troens/overtroens tyranni af os. Ja, mange have ovenikøbet en sund og overbærende tendens til at opfatte religiøse 'fantaster' som lidt til en side, om end relativt uskadelige for samfundets trivsel.

Jeg må derfor indrømme, at jeg er højlydt forbavset og foruroliget, over at religion som helhed åbenbart har en langt mere fremtrædende rolle i danske skoler, end hvad jeg troede, og selv var udsat for i en københavnsk kommune skole for 55-60 år siden.

Jeg vil betragte det som et kedeligt tilbageskridt for samfundet, at overtro åbenbart har genindfundet sig, og, endnu meget værre, at børn åbenbart udsættes for dens skadelige virkninger. Derudover bevirker det selvsagt en uheldig opsplitning af borgerne efter forskellige religiøse opfattelser.

Det lover ikke godt for fremtiden.

Kurt Nielsen, Martin Skriver, Kent Thomsen og Uffe Illum anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jamen er det kristendomsundervisningen der er det splittende ? Mig bekendt er hele det gamle testamente fælles stof for jødedom, islam og kristendom. Jeg troede faktisk også at gud var usynlig i den kristne tro, men man bliver klogere. Hvis der er nogen der ikke ønsker at deres børn skal undervises i kristendom kan de blive fritaget herfor. Jeg synes artikelskriveren skulle have stået frem og sagt højt og tydeligt at mit barn IKKE retter sig efter nogle spiseregler eller religiøse forskrifter. Så var den ged barberet. I betragtning af at snart sagt de fleste institutioner ikke serverer svinekød, så er det vel i høj grad DEM der dikterer OS hvad der skal serveres. Hvilket ramaskrig ville der ikke blive hvis et muslims barn fik svinekød. Nej så hellere tage alle forholdsregler og lad så os altædere gå på kinesisk, thailandsk eller vietnamesisk restaurant.

Steffen Gliese

I gamle dage var skolen almen, i dag er den blevet alt for specifik.

I gamle dage var skolen almen....

Ja, og det burde den stadigvæk være!
Folkeskolen (navnet siger det) er Det Danske Samfunds gratis tilbud til, at forældre, bosiddende i DK, kan overholde undervisnings-pligten for deres børn.
Målene (de faglige, etiske og opførselsmæssige) bør gælde over hele landet og for alle elever og forældre - midler og metoder dog forskellige.

jens peter hansen

Det er ikke alle forældrene, der vil og kan eller har ressourcer til at gå imod strømmen. Skolen har i høj grad pligt til at skubbe på for en positiv udvikling. Desværre gør den ofte det modsatte.

Hvad er det da skolen skal. Er det at skubbe børn hen til den udvikling Shadman Salih synes er rigtig eller er det skolens opgave ikke at blande sig i forældrenes ret til at opdrage deres børn ?

Marina Steenberg Pasovski

Jens Peter Hansen; det er da netop skolens opgave at "skubbe" børn i den rigtige retning. Fordi der er forældre, der ikke selv har ressourcerne til det både etniske danskere og af anden etnisk herkomst - kan folkeskolen være med til at skabe positiv udvikling. Lærere der roser børnene, snakker med dem, hjælper dem i lektiecafèen osv. Lærere der træder ind, hvor forældrene ikke kan.

Majbritt Nielsen

Forfatteren skal ikke regne med hjælp fra skolen.

De kan ikke engang håndtere mobning. Så hvorfor skulle de tage sig af andre problemer i skolen???

ja der er skoler der tager sig lidt af mobning , men som samfundsproblem er de skoler enten ligeglade eller overhovedt ikke istand til at tage sig af så tunge problemer. Selv ordblinde bliver ikke hjulpet, og de er relativt nemme at hjælpe. Specielt i forhold til hvor svært mobning og opsplitning af religion af elever...

Så det bliver 10 år din datter skal trækkes med den chikane og ugideligehed...

Jeg forstår dælme godt at læreren for en sikkerheds skyld foreslog at tegne en moské. Fanden havde sgu været løs hvis hun var opfordret til at tegne Gud, og personen havde været muslim.
Det er lige så "ulovligt" at tegne Allah som at tegne Profeten, og det tror jeg ikke nogen vil røre med en ildtang. Så kan man bebrejde læreren nok så meget, men det sidste en lærer har lyst til at have på nakken er forældre fra semiortodoks miljø, der erfarer at billedforbudet er overtrådt. Så kunne man lige så godt have spist svinekød.

Misforstået hensyn kan hun kalde det, men det er godt nok alligevel en mere sikker vej at gå i de moderne tider. Det er jo slet slet ikke sikkert læreren kender elevens religiøse baggrund.

Det kan godt være nemt at kloge sig hvis man ikke kender til de komplekse problemstillinger i en multikulturel skole, og at skolen nu også skal skældes ud fordi den så nødigt vil risikere at elever bryder med religiøse krav, det vil jeg sgu ikke være med til at bebrejde den.

Jeg vil hellere være lidt ekstra varsom end jeg vil have diverse racistiske stempler i nakken. Men det kan være næsten umuligt at gøre det hele rigtigt når også hensynstagenhed bliver udlagt som et kæmpeproblem.

Martin Skriver, Kent Thomsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er ideen om at tegne Gud jo lidt latterlig i sig selv, da heller ikke kristne eller jøder har nogen som helst idé, hvordan det højeste væsen ser ud, hvis der da overhovedet er tale om materialitet.

"Hvad skulle ateister tegne?" Findes der virkelig børn i 0. klasse, som er så modne og udviklede, at de bekender sig som ateister eller for den sags skyld et andet værdi grundlag? Jeg har godt nok min tvivl. Børn følger det billede af livet vi voksne viser dem vil jeg ydmygt mene.

At børn af en muslimsk familie opfordres til at opføre sig muslimsk tror jeg skyldes berørings angst. Hvad nu, hvis muslimske børn opfordres til at tegne kristne symboler som led i undervisningen frem for en moske? Hvordan ville forældrene til det muslimske barn mon reagere på det?. Der er daginstitutioner, hvor der af religiøs hensyn kun serveres halal kød og aldrig svinekød. Det må kristne børn så affinde sig i. O.s.v.

En meget ensidig kronik.

Måske kommende muslimske indvandrere skal have udleveret et eksemplar af den danske grundlov, hvori det stå, at det danske samfund bygger på kristne værdier før de beslutter sig for at blive. Danmark er danskernes land, ligesom Somalia er somaliernes land.

Steffen Gliese

Men, Herman Hansen, det er jo af økonomiske årsager, daginstitutionerne vælger at servere udelukkende halal. Det er desuden billigere i indkøb, og derudover kommer det jo på ingen på tværs af kristne værdier, da vi jo må spise det hele uden begrænsning.
For øvrigt røbede en bekendt engang for mig, at han altid købe halal, fordi man så kunne være sikker på, at det var friskslagtet.

jens peter hansen

Kristina S.. er det lærerens opgave at fortælle at spiseregler er latterlige ? At Lærere der roser børnene, snakker med dem, hjælper dem i lektiecafèen osv. Lærere der træder ind, hvor forældrene ikke kan som du skriver er en selvfølgelighed, som ikke har en pind med religiøse regler at gøre. Man kan udmærket lære engelsk, matematik og dansk og stadig være overbevist muslim, ateist eller julekristen. Helvede ville bryde ud hvis underviserne begyndte at pille ved i 1. klasse.

jens peter hansen

ups: pille ved religionen

jens peter hansen

ups: pille ved religionen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

En meget tankevækkende og interessant artikel. Den rejser problemer, som det desværre overhovedet ikke er let at gøre noget ved.
Jeg ved ikke, hvilken børnehave pigen havde gået i - men skolestartalderen er en alder, hvor børnene bliver meget opmærksomme på sig selv, deres udseende og forskelle/ligheder til andre. Det er bl.a. også derfor, man i skolen skal være så opmærksom på mobning.
Hvad gør det i grunden ved børn, at politisk korrekthed har det så svært ved at sætte navne på forskelligheder i udseende? Er det kun godt - eller efterlader det børnene i et ingenmandsland?
Da der begyndte at komme busser med børn fra Gjellerup til vores forstadsskole, hvor mørke børn ellers plejede at være adopterede eller børn af højtlønnede udstationerede, var de meget anderledes.
I den klasse,m jeg dengang havde, var der så en, der kom til at sige: "Muslimerne forstår ingenting ..."
Det var jo en udtalelse, der af mange grunde krævede en diskussion.
Først det med ingenting at forstå - det var jo en grov udtalelse. man skal så bare vide, at selv om det forekommer chokerende, så drejede det sig om børn, der var sorteret fra de andre børn i Gjellerup, fordi deres dansk var dårligt; nogle af dem havde faktisk så mangelfuldt dansk, at de havde problemer i frikvartererne. Andre problemer udsprang af, at deres legevaner decideret var anderledes. Det nytter ikke at fornægte det, og bilde de "danske" børn ind, at de tager fejl. Vi kom over det med at tale om, at de kom herud, FORDI deres dansk var dårligt - og at man hjalp dem bedst ved at variere sig og også at sige det på en anden måde, når de ikke forstod.
Så var der betegnelsen muslim. Politisk korrekt foreslog jeg, at man ikkebehøvede at kalde dem noget, de var jo børn som alle andre - men en meget velopdragen pige sagde: jamen, de ser altså meget anderledes ud ...
Så var det, jeg tænkte - hvorfor lade som om, det ikke afviger her i landet med gnistrende sort hår og mørkebrune øjne, og tørklæder på 8-årige - hvorfor ikke sætte navn på, og så lade forskellighederne være en styrke?
Vi blev enige om at kunne kalde dem for bus-børnene eller de tosprogede - hvilket senere gav problemer for kristendomslæreren, da hun talte om muslimer, men det er en anden historie ...
maden - jeg forstår godt krænkelsen, når barnet netop må spise som de mennesker, hun besøger - men efter at have hørt på betænkeligheder, og mange af børnenes hjemmefra medbragte betænkeligheder ved at spise dansk, så forstår jeg godt anretningerne til artiklens barn.
Der er børn, der spørger, om der er "gris" i hjemmebagte boller - en enkelt måtte ikke komme med til børnefødselsdage, fordi hendes mor troede, at man serverede spiritus for børnene.
Det problem løser sig nok kun, hvis man er meget åben og offentlig omkring det.
Så er der mange besynderlige opgaveforslag i gængse bøger til kristendomsundervisning - muligvis affødt af, at børnene endelig skal aktiveres i alle fag, i stedet for at man lader nogle fag være fortælle- og samtalefag. Hvad er fidusen ved at give børn den opgave at tegne Gud - mine egne, kulturkristne, ville sandelig også have haft svært ved det.

Kurt Nielsen, jette tofte bøndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus G. Jørgensen

@Hermann Hansen
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at Danmark også er mit land. Mine forældre var så ganske klar over, at Danmark slæbte rundt på et kristent åg, som der er alt for mange der mener, vi stadigvæk skal slæbe rundt på.

Steffen Gliese

Kristendommen er ikke et åg, Claus G. Jørgensen, den er frihedens forudsætning.
Tak til Thora for et meget oplysende og praktisk indlæg, som også anskueliggør, hvordan hverdagens problemer kan komme til at fylde meget, selvom de burde ses som de små udfordringer, de er - og som tydeligvis kan løses ligesom alle andre små hverdagsproblemer, der opstår med danske børn hele tiden.

Claus G. Jørgensen

Dette debatindlæg er et eksempel på, hvordan kristendommen er et åg i det danske samfund. Hvis ikke vi havde et passus om, at Danmark var et kristen land i vores grundlov, kunne kristne i Folketinget presse igennem, at kristendomskundskab skulle have en så fremtrædende plads i folkeskolen, som den har i dag. Op igennem nullerne har de ansvaret for, at den danske ungdom er blevet dummere ved at timer om naturvidenskab er blevet udskiftet med timer om kristendom.
Det er ikke fordi jeg mener, at børn ikke skal lære om kristendom i skolen. Problemet er, at selvom det er forbudt at forkynde i faget, åbner det for en ladeport for, at kristne med Bibelselskabet som adjudant kan missionere i folkeskolen. Og en af måderne de kan missionere på er ved at foreslå, at børnene tegner Gud.

Steffen Gliese

Vi er helt enige om, at der er et sket forfærdeligt angreb på naturvidenskaben i folkeskolen, men ikke til fordel for kristendomsundervisningen. De to ting er ikke modsætninger.
Det er forfærdeligt, at den gode opdeling i biologi, geografi og fysik/kemi er opgivet, fordi det netop gav ALLE en eller anden interesse, også selvom de f.eks. ikke var særlig matematisk interesserede. Kendskab til flora og fauna beriger folk, måske som børn, når væksterne genkendes, men i endnu højere grad som voksne.

Claus G. Jørgensen

Det et alt for snævert at anse kristendommen for at være forudsætningen for vores frihed. Uden det athenske demokrati og en islamisk invasion i Europa, havde frihedstanken næppe udviklet i Europa.

Claus G. Jørgensen

Min betragtning om at man har opprioriteret kristendomskundskab fremfor de naturvidenskabelige er, at der i debatten er blevet fremført, at timetallet for kristendomskundskab har været stigende, mens det har været faldende for de naturvidenskabelige.
Fra 7. klasse er undervisning i naturfag opdelt i biologi, geografi og fysik/kemi.

Claus G. Jørgensen
16. februar, 2015 - 10:00

OK så da. Danmark er danskernes land og Claus G. Jørgensens.

Steffen Gliese

Da jeg gik i skole, var kristendomskundskab en time om ugen fra1. til 6. klasse, hvor det i 7. klasse blev afløst af konfirmationsforberedelsen.

Steffen Gliese

Det er i øvrigt meget sjovt, at man begynder med at undervise samlet og så adskiller. Jeg ville opfatte det som langt mere frugtbart at begynde med de separate timer og så, når et tilstrækkeligt vidensniveau er nået i de enkelte fag, at slå dem sammen, så de universelle lovmæssigheder ville fremstå som samlende for fagrækken.

Claus G. Jørgensen

@Herman Hansen
Vil det sige, at jeg er blevet frataget min nationalitet, fordi mine forældre og de fleste af mine bedsteforældre har ment, at kristendommen var noget humbug? Godt var en af den kristen, men hun blev ikke født i Danmark.

Synes det er en naiv artikel præsenteret med den enfoldiges skyklapper godt monteret, så kun skribentens egen holdning står tilbage. Italesætningen fra det muslimske miljø i Danmark og i særdeleshed i folkeskolen er, og har været de sidste ti år jeg har været skoleleder, særhensyn og særregler.

Tog vi fat i henvendelse til undervisningsministeriet var meldingen, at man måtte søge at imødekomme alle hensyn, og eftersom det knirkende hjul som bekendt får mest olie, så betød det i praksis, at alle skulle underlægges de retningslinier og begrænsninger som en meget vokal minoritet af forældre ønskede. Ingen svinekød i hjemkundskab, ingen besøg på bondegårde i de små klasser, ingen morgensang, ingen fastelavnsfejring, "frivillighed" i deltagelse i alle aktiviteter til jul (komplet med trusler for de børn der gerne ville klippe/klistre eller bage småkager, så "frivilligheden" var så som så).

Jeg er efter de ti år holdt op med at være ansat i den danske folkeskole, for jeg mener ikke den på nogen måde har den almene og samfundsopbyggende karakter den burde have. Jeg underviser nu på en privatskole, hvor der godt nok også er 20% børn med anden etnisk baggrund, men det er ikke et problem. De fleste er stadig muslimer, men igen, ikke noget problem, for de putter ikke religionen ned i deres børns skoletasker hver morgen. Det er en fornøjelse at være på arbejde igen, og fremfor en "vi er anderledes og vil behandles anderledes", har vi her forældre der er interesserede i deres børns udvikling og uddannelse, hvilket skaber fællesskab og sammenhold på tværs af andre labels og etiketter vi måtte bære i vores fritid.

Steffen Gliese

Nej, Claus G. Jørgensen, for de har jo i bund og grund opretholdt de samme kristne værdier og kulturtræk som alle andre i samfundet, og som du også selv gør.

Kære Shadman Salih, jeg synes det er en god og tankevækkende kronik, du har skrevet. Samtidig er jeg positivt overrasket over, at du - som det fremgår - tager afstand fra den særbehandling - eller segregering - du oplever. Jeg tror, mange indvandrere i Danmark føler det samme som du. Her vil man gerne deltage i skolen, på arbejdspladsen eller i sportsklubben på lige fod med andre danskere. Og så bliver man mødt af en mur af hensyns-betændelse, som fuldstændig står i vejen for integrationen. Heldigvis er flertallet af danskere tolerante og ikke-racistiske. Til gengæld er rigtigt mange berøringsangste overfor indvandrere fra Mellemøsten. Vi vil så nødig fremstå politisk ukorrekte. Klar tale vejen frem. Og det viser du jo både med din kronik og med de ting, du beskriver. Respekt for det.

Hvorfor vedblive at piske i olie og vand. Det skiller jo straks igen.
Fortsæt afviklingen af folkeskolen og gør alle til friskoler.
Del jer og jeres børn efter anskuelse, evner, religion og pengepung.
Accepter virkeligheden i stedet for ensartetheden.
Anbring børn og unge, der hvor de accepteres. Måske er det medicinen mod radikalisering af rådvilde unge. Lige modsat af den politiske korrektheds opskrift.

Claus G. Jørgensen

@Peter Hansen
Det gør dem ikke til kristne at være præget af kristne værdier og kulturarv. Ej heller danske. Man er dansk, når man føler sig dansk. Al bragesnak om værdier og kulturarv er udtryk for ønske om at påvirke samfundet.

Steffen Gliese

Nej, Claus G. Jørgensen, det er et umisteligt gode - som man heller ikke kan smyge af sig. Man kan heller ikke pege direkte på dens grænser, for den er faktisk altomfattende. Det er lettest at se hos andre, der afviger, som vi så smerteligt oplever det - den positive udgave af at se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i ens eget.

Claus G. Jørgensen

@Peter Hansen
Du taler til mig i gåder. Jeg fatter ikke, hvad du skriver om. Konkretisér.