Klumme

Hvorfor arbejder vi?

Da jeg begyndte at arbejde frivilligt, kunne jeg mærke, at jeg var rundet af et helt andet rationale. Investering og afkast, indsats og udbytte. Noget for noget
Debat
13. februar 2015

Jeg nåede at have to vagter som frivillig i en hjælpeorganisation for nylig, før jeg af praktiske årsager måtte stoppe igen. Jeg tog telefonen én gang, jeg hentede noget mad til nogen, og så tømte jeg opvaskemaskinen.

Det var ikke meget, jeg ydede. Og det gjorde nok størst forskel for mig selv. For jeg kom til at spekulere en del over mit forhold til arbejde og løn. Hvordan forholder man sig til arbejde, man ikke får løn for? Hvordan forholder man sig, når én central faktor er pillet ud af ligningen, nemlig pengene?

Jeg ville gerne have fortalt om glæden ved at hjælpe andre. Om, hvordan jeg følte, at jeg fik langt mere, end jeg gav. Om hvordan det slet ikke føltes som et arbejde, men bare som at løfte en meningsfuld opgave i flok uden at skele til egen vinding.

Men det var ikke det, der fyldte mest. Der var noget andet, der slog mig som langt mere påfaldende.

Jeg var grundlæggende fremmed over for det frivillige arbejdes indre logik. Jeg kunne mærke, at jeg var rundet af et helt andet rationale. Investering og afkast, indsats og udbytte. Noget for noget.

Det gjorde mig forvirret, desorienteret. Hvordan skulle jeg forholde mig til min tid, hvordan skulle jeg prioritere? Skulle jeg tage så mange vagter som muligt eller så få som muligt? Var arbejdet noget attraktivt, noget, der var knaphed på? Var det business eller pleasure? Hvis jeg blev sendt hjem før tid, skulle jeg så blive glad eller sur?

Der er ikke noget galt med at få løn for sit arbejde, og jeg er hverken naturalie-, bytte- eller gaveøkonomi-romantiker. Jeg synes, at løn og penge er supersmarte. Jeg ville meget nødig leve uden at kunne udveksle varer og ydelser med andre, og penge er bare den nemmeste måde at gøre det på.

Selvfølgelig kan frivilligt arbejde tænkes ind i en form for økonomi – det kan for eksempel være en investering i at opbygge netværk, kompetencer eller sociale relationer. For så vidt kan man sagtens holde fast i at tale om et bytteforhold – bortset fra at ingen af parterne punger ud med noget, som de egentlig hellere ville have beholdt for sig selv.

Det fede ved det frivillige arbejde var, at det ændrede mit forhold til opgaven. Når jeg ikke gjorde det for pengene, var det lettere at fokusere på nytten af min indsats, (hvor forsvindende lille den end var) – selv om nytte jo bliver associeret med løn på en fuldstændig absurd måde i dag, så nogle mennesker tror, at dem, der tjener mest, er mest nyttige.

Den gamle interessemodsætning (jeg vil helst ikke af med det, jeg har, nemlig min tid, men jeg gør det, fordi jeg gerne vil have det, de har, nemlig penge – og omvendt) forsvandt ud i den blå luft. Tag f.eks. pauser. Hvor pauser tidligere havde været uforholdsmæssigt vigtige, fordi jeg der fik lidt af den tid tilbage, som jeg helst ikke ville af med, blev de nu uinteressante.

Jeg kunne godt tænke mig i en periode at have et arbejdsliv, hvor jeg ikke arbejdede for penge. Hvor jeg bare arbejdede for at løse en opgave, der forekom mig vigtig. Hvor jeg havde et hverv, ikke et job. Hvor jeg arbejdede, simpelthen fordi noget skulle gøres, og jeg var den nærmeste til det. Hvor jeg også kunne give mig tid til at udvikle eller redefinere opgaverne, fordi jeg ikke var underlagt et produktions- eller effektivitetskrav.

Det er selvfølgelig noget naiv hippiesnak, det er klart. Alligevel er der økonomer og politikere, som diskuterer disse ting. Og i Schweiz skal man stemme om borgerløn til næste år.

Argumenterne for er blandt andet en forenkling af forvaltningen og en bevægelse væk fra ydmygelsen af de mennesker, der i dag modtager offentlige ydelser.

Man kan diskutere og spekulere over, hvad det ville gøre ved vores samfund. Ville alt gå i stå? Svaret forbliver spekulation og gætteri, ofte baseret på holdninger. Ingen ved det, og ingen kan forudsige det. Det bliver et spørgsmål om overbevisning og menneskesyn. Om, hvad man tror, der driver mennesker.

Jeg ville gerne lade det komme an på en prøve.

De fleste mennesker knokler røven ud af bukserne, også uden at få penge for det. De passer børn, bygger sommerhuse om, ordner have og pudser vinduer. De kan lide at bruge sig selv, at være aktive, at være nyttige. Og langt de fleste vil selvfølgelig arbejde for at få flere penge til rådighed end det skrabede grundlag, borgerlønnen ville ligge på. Det ville jeg selv gøre. Men jeg kunne godt tænke mig at forholde mig mere til nytten af den opgave, jeg påtager mig – og glæden i den, både for mig selv og andre.

Julie Top-Nørgaard er pædagogstuderende og journalist.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Tak for klummen Julie Top-Nørgaard helt sikkert et emne der optager flere og flere.
Hvor ville jeg personligt ønske, at man satte arbejdet frit - ved at lade det personlige engagement og initiativ være frit!
Arbejde der ikke er et nødvendigt Onde for at tjene til dagen og vejen, men snarere skal tjene til at skabe og understøtte fællesskaber.
Sikker på at Leo er på tråden lige om lidt!
Må jeg ikke appellerer til - skriv hvad i mener at vide uden at linke til hvad som helst og hvor som helst på nettet. Ligeså klart som Julie Top-Nørgaard.

Selv er jeg mest af alt optaget af et spørgsmål i forhold til borgerlønnen - hvor skal pengene komme fra til at kunne udbetale eller give som bundfradrag?
Kan borgerlønnens økonomiske basis ikke forklares enkelt, så tror jeg ikke at det kan vinde opbakning, desværre.

Jeg kan for mit eget vedkommende godt afsløre, at jeg ikke just lever for at arbejde!

Derfor vil jeg da gerne bidrage til samfundet. I et eller flere positive fællesskaber hvor jeg kan få lov at være med.

Jeg frygter ikke at borgerløn vil sætte samfundet i stå, men kan omvendt heller ikke se motoren der skal holde hjulene igang?

I stedet for at henvise til kloge skrifter og biens hjemmeside, skal vi så tage debatten - nu hvor Julie Top-Nørgaard invitere til det?
Eller skal vi slet og ret - bede hende om, at få gjort sine studier færdige i en fart, og så ellers finde sin plads i hamsterhjulet, som lønslave med ag passe andre lønslvers børn - indtl hun segner?

God dag der ude?

Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
John Christensen

Små taster, sorry. Små tastefejl!

John Christensen

Små taster, sorry. Små tastefejl!

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor arbejder vi..?
Fordi vi ikke kan lade være at beskæftige os med omverdenen.
Det giver slet og ret mening for os, at påvirke omverdenen og lade omverdenen påvirke os.

Måske er det arbejds-begrebet, den er gal med. Måske er det, at 'arbejde' blevet synonymt med lønarbejde, som man udfører for en chef, som tjener flere penge end man selv gør, blevet for valent et begreb. Danmark har jo eller ikke længere en arbejdsminister, men en beskæftigelsesminister...

Jeg er arbejdsløs. Ja, det vil sige, det er jeg jo ikke. Der er masser af arbejde, jeg beskæftiger mig med, lige fra nørklende håndarbejde til gravning af jord, samfundsdebat, renholdning af hjem og person, radiolytning, foreningsarbejde opretholdelse og etablering af sociale kontakter, konsum af mad og andre varer, at hjælpe med til at holde levende organismer i live, at se på mennesker og lade mig se på.
Der er nok at lave og det er alt sammen nyttigt. Om ikke for andre, så for mig.

Frivilligt, ulønnet arbejde er også en del af beskæftigelsen. Det mest fantastiske ved frivilligt arbejde er, at man er forpligtet ved sit eget engagement og ikke andet. Man kommer ikke til at sulte, hvis man ikke deltager.
Hvis en frivillig arbejder er utilfreds, står h*n selv forrest til at ændre på det, h*n er utilfreds med, eller finde en anden beskæftigelse. Eller komme tilbage, når man er klar igen.

Frivillig forpligtelse/arbejde giver frihedsfølelse. Det er noget af et paradoks, når man ser på lønnet arbejde, som ofte giver just den modsatte følelse.

Anne Eriksen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Gert Selmer Jensen, Elisabeth Andersen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

jeg er enig i alt bortset fra at kalde det for borgerløn. for mig udstråler borgerløns begrebet en socialistisk utopi, mens basis indkomst er et realiserbart logisk nyt samfund, Meget simpelt, ingen skal bestemmer hvornår vi fordyber os, knokler r.. ud af bukserne og hvornår vi har behov for andre former for realisering, ( frivilligt arbejde), og hvornår vi geare helt ned, for at gå på "pention" dette begreb ophøre med at eksistere med indførsel af basis indkomst,

jamen vil det så betale sig at arbejde ? tjooo ligningen er meget enkel, ved en basis indkomst på 8600 kr netto. som der er 50% af median indkomsten, og en flad skat på 50% så vil det se sådanne ud, en HVER lønindkomst minus skat vil ALTID være mere end, de 8600 kr man har om månden, og familier vil nu med en børne basis indkomst på 3500 kr/md altid ha mulighed for at kunne geare ned, mens børnene er mindre og geare op når de er større igen nej det er IKKE en kvinderne tilbage til kødgryderne doktrin, men en mulighed for faktisk at kunne få et liv mens man har et liv, arbedsløse vil kunne tage et eller flere deltids jobs, og sammensætte et liv, med den, levefod man hade FØR man mistede sit faste job, ja det kan faktisk blive et reelt frit valg at man ØNSKER at kompinere sin indtjening, med selvstædnig virksomhed mens man har lidt færre timer i et andet job, Basis indkomsten gør at man VÆLGER jobbet TIL VIGTIG forskel, mens det er muligt at kunne leve for den basis som der er,

for mig er borgerløn, en ens løn ens for alle = en socialistisk utopi. mens basis indkomsten er en rettighed, til et liv, uden at nogen blander sig i hvordan vi vælger at indrette dette liv,

jeg mener vi skal gå væk fra BIG goverment tanken og over til den lille stat med det store hjerte, og indføre en humanistisk kapetalisme,

der bygger på tre søljer direkte demokrati, penge skabt uden gæld , basis indkomst,

Nu har vi den inhumane kapitalisme, der lever af krig og undertrykkelse, udbytning og bedrag. Der skal god gang i demokratiet for at ændre på det. God fight.

Beskrivelsen minder en del om arbejdet som gymnasielærer, inden OK13 satte et kæmpe fokus på bytteforholdet. Man tænkte ikke i timer i forhold til undervisningen, men var egentlig altid på arbejde, uden det rigtigt kunne mærkes, for arbejdet var bare en del af ens tilværelse.

Steffen Gliese, Anne Eriksen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er glædeligt at flere og flere ser mulighederne i Basisindkomst og alle de ændringer den medfører i samfundet. Argumenterne er mange og derfor vil jeg også blot henvise til BIEN.
Bare et par principielle bemærkninger :
- Basisindkomst og borgerløn er det samme. Der har været andre betegnelser.
- B. er karakteriseret ved nogle overordnede principper, men er ud i detaljen det, et folketingsflertal vil gøre den til.
- B. er et typisk eksempel på en tredje vej mellem socialistisk og liberal tankegods - som "Den store Omstilling", forårsaget af klodens tilstand.
- B. vil helt sikkert medføre en skattereform - mest vedr. ændringer i fradragsmulighederne.
- Frivilligt arbejde vil indenfor bundfradraget kunne lønnes uden at resultere i skat.
- Finansieringsbekymringerne er unødvendige. Alle "ledige" borgere får i princippet et levegrundlag allerede nu (som varierer en hel del). Det er dyrere for samfundet at B. er individuel. Det er billigere for samfundet, at "100.000" administratorer bliver overflødige ved at ca 10 hovedområder nedlægges - sammen med stop for politikernes lappeskrædderi.
- Humant set lades borgerne i fred - borgerne kan uden samfundets indblanding leve som de vil - lønmodtagerne er sikret betingelsesløst - i børnefamilier følger pengene barnet - og det er eftervist at sundhedstilstanden forbedres betydeligt ved flerårige forsøgsordninger i Indien.
- Kunstige jobs med skattekroner i enden er afskaffet og dermed arbejdsgiveres spekulative løndumping for andres penge.
- Socialistisk utopi ? EL og SF går IKKE for B. - men Retsforbundet og Alternativet gør !
- Kort sagt : staten er ude - borgerne er inde - den herskende klasses NPM-vælde er reduceret til det absolut nødvendige i denne sektor.

John - Jeg så den først nu :-)
Tak til Julie for debatindlægget, hvis indhold i høj grad afspejler Basisindkomstsamfundet.

Tvang er problemet med lønnet arbejde. Tvang er vold. Det er politikernes opgave at fjerne vold. Alligevel gør dagens politikere hvad de kan, for at indoktrinere folket i og retfærdiggøre denne forfærdelige ting. De skulle arbejde på at fuldautomatisere samfundet, så vores arbejdsuge kunne blive reduceret til 2-3 timer.

Til forfatteren af artiklen: vi arbejder for at overleve, psykisk, fysisk. 95% af den danske befolkning hader at arbejder, hader at friheden tages fra dem. For friheden er det, alle mennesker, dybest set, søger. Men politikerne gør ikke andet end at tage den frihed fra os...

Jakob Silberbrandt, Per Dørup, Steffen Gliese, Michael Borregaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Jeg kan ikke helt sætte mig ind i skribentens sted.

Jeg laver selv en del frivilligt arbejde fordi:
a. jeg er med i noget interessant arbejde.
b. jeg får en masse positiv energi/feedback retur.
c. jeg vokser fagligt og lærer noget.
d. jeg oplever at jeg hjælper nogle mennesker med noget vigtigt.

Når det gælder forskellen mellem pauser og det såkaldte arbejde så er der naturligvis en forskel. I pauserne er det uforpligtende lala-mode, hvorimod det er mere intenst når der skal præsteres. Men der bliver stadigvæk leveret en hel del arbejde på one-on-one basis over kaffemaskinen.

Michael Borregaard

Spørgsmålet burde være, hvorfor arbejder vi, som vi gør? Svaret herpå er kort fortalt, at RETTEN til at eksistere, er diffus, mens PLIGTEN til tvangsarbejde, er klar. Meget gøres der for, at fortælle, at man skal arbejde 12 minutter mere, selv om det nærmere burde være 12 minutter mindre - dette er en følge af, at tankerne fra 1960erne og 70erne om fritidssamfundet og sondringen mellem arbejde og beskæftigelse er blevet udvisket siden 1980erne.

Nu er vi gået ind i et valgår, en ting står derfor klart, det vil blive et ”golden shower” af ordflom - og den nødvendige politik vil blive forsvaret som legitim om end ordet nødvendigt er ligeså strengt som ordet umulighed lingvistisk set, hvorfor obskuratismen vil bestå, om end sandheden er den, at denne regerings politik, når alt kommer til alt , kun adskiller sig +/- 0,2 procentpoint af BNP i forhold til hvis det var Lars Løkke Rasmussen som var blevet statsminister i 2011!

inger margrethe thora møller

En god artikel, der fortællerom arbejdets mærkelige 'sjæl' hvor arbejdet -glæden i sig selv ikke altid er fremdriften, men som en nødvendig 'tvang'. Vi MÅ forsørge os selv, tjene penge, noget for noget, helt fra børnehave-skole bliver vi sporet til det, en arv der styrer og ligger i os.

Frivillighed! En ny styreform i DK, der bliver regnet..forsket i, at hver 4. af os helst skal tage en ordentlig samfunds tørn i fremtiden. Grunden, - ja, det er penge, penge styrer også frivillighedens væsen, vi sættes i skik ved kommune, centre .., alle vegne. 'Selvhjælps centre!
Efter mange år er jeg personlig stoppet i et socialt center, med samtaler m.m., efter en ny leder kom til. Vedkommende var totalt sporet ind til, at nu skulle vi i korps, registreres efter evner, have x-antal timer, møde 4-6 gange om året til fællesmøder, samt førsamler som i virksomheder. Vi blev styret og kontrolleret, damen kunne måske have været i must i erhvervslivet, men hun blev en pest for vi andre. Dette er ikke et enestående tilfælde, da centre også skal dokumentere deres resultater, da de via systemet får årlig tilskud til drift.
Glæden -frivillighedens liv, blev simpelthen slået itu for mange af os.
Velkommen til frivillighedens verden.
Følg med i den fremover, og sæt dine egne spor hvis du vil deltage, ulønnet i fri-villighed.

inger margrethe thora møller

En god artikel, der fortællerom arbejdets mærkelige 'sjæl' hvor arbejdet -glæden i sig selv ikke altid er fremdriften, men som en nødvendig 'tvang'. Vi MÅ forsørge os selv, tjene penge, noget for noget, helt fra børnehave-skole bliver vi sporet til det, en arv der styrer og ligger i os.

Frivillighed! En ny styreform i DK, der bliver regnet..forsket i, at hver 4. af os helst skal tage en ordentlig samfunds tørn i fremtiden. Grunden, - ja, det er penge, penge styrer også frivillighedens væsen, vi sættes i skik ved kommune, centre .., alle vegne. 'Selvhjælps centre!
Efter mange år er jeg personlig stoppet i et socialt center, med samtaler m.m., efter en ny leder kom til. Vedkommende var totalt sporet ind til, at nu skulle vi i korps, registreres efter evner, have x-antal timer, møde 4-6 gange om året til fællesmøder, samt førsamler som i virksomheder. Vi blev styret og kontrolleret, damen kunne måske have været i must i erhvervslivet, men hun blev en pest for vi andre. Dette er ikke et enestående tilfælde, da centre også skal dokumentere deres resultater, da de via systemet får årlig tilskud til drift.
Glæden -frivillighedens liv, blev simpelthen slået itu for mange af os.
Velkommen til frivillighedens verden.
Følg med i den fremover, og sæt dine egne spor hvis du vil deltage, ulønnet i fri-villighed.

Jeg har/ vil gerne gøre en forskel - med eller uden penge...
Det vigtigste er, at JEG føler det - gerne sammen med nogle der har det på samme måde.
At der rent ud sagt er en mening med, det jeg/ vi gør.

Det kan saboteres med stor lethed, hvis du føler at du er en del af noget, der skal spare for at nogen får bedre økonomi (til hvad?)
Hvis en arbejdsplads ikke har fundet ud af det, så kan man evt. råbe højt til møderne eller skrive små breve.
Frivillige i dag synes at være en "nyttefaktor", som skal skubbes rundt uden megen følelse af selvbestemmelse (count me out).
Det skal ikke minde om de onde drømme om jobcentret eller søgen efter praktik til temmelig voksne folk.

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og inger margrethe thora møller anbefalede denne kommentar

Interesserede i Basisindkomst kan søge på - Karen Syberg, 11. dec. 14. - Der er mange relaterede henvisninger.

John Christensen

Jeg vil ikke kunne gå ind for - at dagpenge, som kan udgøre op til 17.918,-kr. i gennemsnit om måneden erstattes af basisindkomst på 8.600,-

Jeg vil medgive - at den ydelse som ledige der har opbrugt deres dagpengeret og syge der har opbrugt deres sygedagpengeret får, burde være tidsubestemt, indtil evt ny dagpengeret eller raskmelding og i arbejde. Ydelsen er økonomisk på et niveau der hedder 80/60% af højeste dagpengesats, afhængig af forsørgerpligt over børn under 18 år. Altså et ydelsesniveau på14.334,-kr/10.750.80. Dermed er ydelsen på højde med kontanthjælp.

8.600,- kr. er muligvis OK til studerende og folkepensionister.
Det er for lidt ift. at klare skærene i en ledigheds- eller sygdomsperiode!
For mange ledige indebærer dagpenge allerede nu et indkomsttab på 40-60%

Forestil dig, at skulle holde cirkusset kørerne - når du måske kun har det halve af hvad du plejer at have. Hvordan ville det være med 8600,-kr. Som kun er lidt over en tredjedel af tidligere løn!

Borgerlønpuljen skal altså være større, og det må vel også sagtens kunne lade sig gøre,

Hvis det er som saglig Marx hævdede, at arbejdet er - det - der skaber værdi, er det så særligt klogt at beskatte arbejde?
Skulle man ikke hellere beskatte værdierne?

Arbejd arbejd.
Jeg magter ikke at arbejde for bundlinjevirksomheder, jeg river hellere lortet ned hvis jeg kan!
Jeg er helt kold overfor aktionærernes krav. Så kan de fame selv lave arbejdet hvis de finder det så interessant!

Det interessante er, at der er arbejde - og så er der lønarbejde. Det er lønarbejdet vi skal frigøre os fra. Vi skal i ord og handling beskrive hvordan vi når dertil.

Marx beskrev målet med arbejderbevægelsens kamp som værende: At opnå at man yder efter evne og nyder efter behov.

Det lyder næsten for smukt til at være sandt.

Vi lever i et rigt samfund - Måske skal man undlade at bekymre sig for meget om finansieringen, og så bare komme igang.
Men 8.600,- er utilstrækkeligt til at folk der er uden plads på vores arbejdsmarkedet.

Jeg går ind for flere af principperne i borgerløn - så man ikke tvinges ud i lavtlønsjob, så der til sidst ikke findes andet!
Attraktiv arbejdskraft skal kunne takke nej hvis vilkårene i de ledige jobs er for ringe. Ellers er det slut med vores kollektive vilkår i form af overenskomster, der sikrer et niveau som vi er verdensberømte for!

God aften der ude

John - et par kommentarer til dit sidste indlæg :
- Beløbet 8.600 er grebet ud af luften.
- Allerede nu har familier, hvor kontanthjælp ikke kan bevilges pga familiens økonomi, besvær med at opretholde deres levestandard.
- Har man råd, kan man selv forbedre sikkerheden og bevare levestandarden ved at tegne private forsikringer.
- Friheden gennem basisindkomst medfører ansvar for at tilrettelægge sin økonomi selv.
- Sundhedssektoren vil være adskilt fra den tryghedssikring, som basisindkomsten er. Ekstra udgifter til behandling og hjælpemidler afholdes gennem sundhedsvæsenet.
- Fagforeningerne er ikke interesseret i basisindkomst. Den fjerner jo den sociale tryghedssikring fra deres regi. Basisindkomsten har intet med arbejdsmarkedet at gøre.
- Altså - sammenblandingen af tryghedssikring, sundhed og arbejdsmarked ophører.
- Der medfølger helt sikkert en skattereform.
- Jobcentrene bør nedlægges og der bør etableres en ny forbindelsesmulighed mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Angiveligt går kun 15 % af alle jobbesættelser gennem centrene.

Jeg kunne opremse mange flere forhold, men du kender dem sikkert.

Steffen Gliese

Ville det smarteste ikke være at afskaffe indkomstskatten og i stedet opkræve den som en afgift på virksomheders omsætning, som man forhindrede i at blive overvæltet på priserne via en eller anden mekanisme?
Virksomhederne kan vel ikke have noget imod det, det vil blive mindre bureaukratisk, alle vil skulle bidrage, så konkurrencen bliver mere fair, og i forvejen er deres kampråb jo, at det eneste, der bidrager til samfundets velstand, er overskuddet i den private sektor.

Steffen Gliese

Problemet er, at vi har en logik, der får folk til at kæmpe om en slave- eller prostitutionstilværelse på andres nåde og barmhjertighed, hvor det burde være en kamp for at have mest mulig frihed.

Det smarteste er, at Danmarks jord retfærdigvis ejes af fællesskabet og at alle betaler leje for rådighedsretten. Lejen indgår i huslejen, boudgifterne og i virksomhedernes økonomi.
I yderste konsekvens betyder det, at skatten på arbejde, selskabsskatten og skatten på bygninger fjernes. Der skelnes derved mellem samfundsskabte værdier og værdier skabt ved egen indsats.
Jordspekulation og boligbobler bliver en umulighed og låntagning sker kun i bygningsværdien.
Beliggenhedsværdien afgør lejen og strandvejsvillaens ejer punger ud, mens det lille hus i udkanten slipper billigt.
Og meget mere godt.

Brian Pedersen

jeg arbejder kun for at kunne spise, hvis jeg havde mad nok arbejdede jeg ikke.

John Christensen

Martin Sørensen skrev det med de 8.600kr,-kr. - ellers ville jeg næppe røre ved beløbet :-)

Hvordan kan du Leo N..........hævde at borgerløn/basisindkomst ikke har noget med arbejdsmarkedet at gøre, og at jobcenterene nedlægges?

Hvis du vil gøre sagen en tjeneste, så gentænk lige den del.....der er potentielt tusinder af udøvede kunstnere, der træller som "freelancere" - men som i realiteten har problemer med at oppebære dagpenge fordi de rodfer rundt imellem lønarbejde og selvstændigt erhverv.
Hvis borgerløn ikke har noget med arbejdsmarkedet at gøre, så taber begrebet altså også mig.

Uinteressant!
Sorry!!!

Jamen, John, du bruger jo selv et godt eksempel.
"Freelancere" har et problem fordi deres uregelmæssige "arbejde" ikke spiller sammen med hele regelsættet om social sikring. De bliver frie med basisindkomst. De skal ikke bevise noget ift arbejdsmarkedet.
Der er eksempler på arbejdsprøvning, hvor en skadet person beskrives som i stand til at varetage et job på få timer om ugen.
Mennesker måles ift arbejdet. Det slipper vi af med.

Når man lønarbejder, får man løn (eller tjener penge som selvstændig) - når man ikke gør det, får man basisindkomst - uden andre snærende bureaukratiske betingelser.
Min bemærkning var i øvrigt adresseret til dine ord : "....at klare skærene i en ledigheds- eller sygdomsperiode!", som gav mig anledning til at skille de tre områder ad.