Kronik

Hvorfor søge martyrdød frem for praktikplads?

Attentatet i Paris har berørt os dybt. Vi har taget offentligt afstand fra det og er klar til at gøre, hvad vi kan for at forhindre, at det sker igen. Men vi har brug for alle jer andre – muslimer som ikke-muslimer – for hvis vi ikke rykker sammen, vinder terroristerne
Attentatet i Paris har berørt os dybt. Vi har taget offentligt afstand fra det og er klar til at gøre, hvad vi kan for at forhindre, at det sker igen. Men vi har brug for alle jer andre – muslimer som ikke-muslimer – for hvis vi ikke rykker sammen, vinder terroristerne

iBureauet/Mia Mottelson

3. februar 2015

KRONIK – Vi kan alle fire huske, hvordan vi reagerede, da Anders Breivik slog 77 mennesker ihjel i Norge. Vi kan huske præcis, hvor vi stod, hvad vi lavede, og hvor chokerede vi blev. De samme følelser genoplevede vi den 7. januar, da tre terrorister slog 17 mennesker ihjel i Paris.

Jeg, Özlem, er folketingsmedlem. Jeg sad på La Glace sammen med overrabbineren Bent Melchior og spiste lagkage, mens vi snakkede om, hvordan vi i fællesskab kunne sætte mere fokus på forsoning og dialog. Telefonen blev ved med at ringe. Da vi skiltes, og jeg aflyttede telefonsvareren, lå der den tragiske besked: Paris var blevet angrebet.

Jeg, Natasha, er jurastuderende. Om eftermiddagen skulle jeg hygge med min søn – Gabriel på 15 måneder – på legepladsen. Men i stedet endte jeg med at tilbringe hele eftermiddagen foran tv’et med et tomt ansigtsudtryk og stor vrede.

Jeg, Khaterah, er jurastuderende og arbejder som mentor på gadeplan med afradikalisering. Jeg havde netop en ung fyr i røret, som falder ind og ud af det radikaliserede miljø, da min forlovede viste mig sin skærm og læste den tragiske nyhed højt. Det ramte mig som et lyn, og et øjeblik gik alt i sort.

Jeg, Haifaa, er læge. Jeg har studeret og arbejdet i Mellemøsten i flere år. Jeg var handlingslammet, da jeg på mit arbejde så massakren i Paris tikke ind på min nyhedsapp. Ekstreme fanatikere og Assad har allerede dræbt flere af mine familiemedlemmer i Syrien, nu rykkede fanatikerne endnu tættere på os i Europa!

Denne gang vidste vi alle fire, at konsekvenserne af terroristernes handlinger i Paris ville blive langt større end angrebet i Norge. Mange spørgsmål dukkede op. Hvad vil det betyde for Frankrig, for Danmark og for vores demokrati?

Vi må rykke sammen

Vi har hver især taget offentligt afstand fra terroren og den krænkelse af ytringsfriheden, som angrebet på Charlie Hebdo var. Vi har taget afstand, ikke fordi vi er blevet afkrævet et svar, men fordi vi gerne tager vores del af ansvaret for at forhindre, at det absurde terrorangreb fører til en kamp mellem religioner. For efter vores mening består kampen mellem dem, der vil forsvare demokratiet, og dem, der vil bekæmpe det.

Ingen må være i tvivl. Som muslimer afskyr vi det, der skete i Paris, ligeså meget som alle andre. Og lige så meget som kristne og kulturkristne afskyede Anders Breiviks terrorangreb.

Som muslimer er vi kede af, at der er mennesker, som misbruger islam, og som er med til at forpeste den tro, vi alle fire har rødder i.

De fleste kan nok huske, hvordan det den 11. september 2001 lykkedes terroristerne ikke kun at ramme de to tårne i USA fyldt med mennesker, men flere millioner af muslimer i verden. Frygten gjorde afstanden mellem befolkningsgrupperne større.

Flere års populisme og ekskluderende diskurser splittede vores samfund i et ’os’ og et ’dem’. Det gavnede hverken vores demokrati eller samfundets sammenhængskraft.

Det var præcis det, terroristerne ønskede, og det var præcis det, de fik efter 11. september. Og det er vores frygt, at det samme sker denne gang, hvis ikke vi lærer af historien og rykker sammen om vores demokrati. Vi skal bygge broer mellem befolkningsgrupper frem for at begynde at dæmonisere hinanden. Ellers vinder terroristerne.

Et første skridt er, at samfundet ikke skal begynde at dæmonisere enhver muslim som potentiel terrorist. Derfor blev vi også positivt overraskede, da selv højrefløjens ledere i partilederrunden lige efter angrebet på Charlie Hebdo talte imod religionskrig og mistænkeliggørelse og for sammenhold på tværs af befolkningsgrupperne. For når retorikken fra politisk hold bliver mere samlende end splittende, kan det forhåbentlig brede sig til andres opfattelse af situationen.

Vi synes, at der ligger et særligt ansvar på de religiøse lederes skuldre, når en terrorist begrunder sine handlinger med religion. Stort set alle muslimske organisationer i Danmark tog med det samme afstand fra terroren, og mange har også lagt kræfter i at fortælle, at terror og islam ikke kan forenes. Det er vigtigt! For imamer er uden tvivl vigtige medspillere i muslimske miljøer.

Bekæmp radikaliseringen

Lige så vigtigt det er at undgå indskrænkninger i demokratiet og ytringsfriheden, lige så vigtigt er det at bekæmpe den radikalisering, der sker i periferien af vores muslimske miljøer. Hvis ikke vi får stoppet den udvikling, kan vi lave nok så mange ekstrakontroller i lufthavne, overvågningssystemer og udrejseforbud. Det kommer ikke til at stoppe terrorismen.

For det mest tragiske ved terrorhandlingerne – og ved de mange unge danskere, der rejser til Syrien for at slås sammen med Islamisk Stat – er, at det er helt almindelige danske unge, der er født og opvokset i Danmark, der har gået i den danske folkeskole og måske arbejdet i den lokale Dagli’ Brugsen, som ender med en så radikaliseret og sort/hvid verdensopfattelse, at de uden at blinke kan slå mennesker ihjel. Eller slå sig selv ihjel.

Hvad er gået galt? Hvorfor føler de sig ikke som danskere? Hvorfor har de afsagt sig de demokratiske værdier? Hvad er grunden til, at Danmark er et af de lande, hvor flest unge tager i Syrien for at være foreign fighters? Det er nogle af de spørgsmål, det er allervigtigst at besvare, hvis vi skal forebygge, at flere går i terroristernes fodspor.

Var også børn engang

Vi tror grundlæggende på, at det må være muligt at nå mennesker, inden de bliver radikaliserede. Uanset hvor farlige terroristerne og fundamentalisterne bliver som voksne, har de alle været børn engang. De har sparket til en bold, set fjernsyn, haft en kæreste og haft drømme for fremtiden.

Men på et tidspunkt er noget gået galt. Når de ikke får sig en uddannelse, men i stedet et træningsprogram til at holde en pistol. Hvad er det, der gør, at unge mennesker, hvis største bekymring burde være at finde en praktikplads, ender med at planlægge en martyrdød? Hvor slår det klik for dem og hvorfor?

De spørgsmål skal vi have mod til at svare på. Ikke for at fritage terroristerne ansvaret for deres handlinger – det er ene og alene den, der trykker på pistolen, som har ansvaret for de grusomme terrorhandlinger, hverken andre muslimer, samfundet eller familien – men for at forebygge, at flere unge mennesker ender i ekstremismen.

Uanset om de, der bliver terrorister, formelt har taget en god uddannelse, eller om de, som det oftere og oftere er tilfældet, tilhører samfundets bund og er kriminelle eller socialt udstødte uden familie eller arbejde, så har de åbenbart det til fælles, at de lukkede grupper har kunnet give dem noget, vi som samfund ikke har kunnet. De har ofte det til fælles, at de ikke føler, de hører til, at de føler sig dæmoniserede, ekskluderede og under konstant fordømmelse – de føler ikke, de har noget at miste.

Hvis vi vil sætte en stopper for rekrutteringen til de ekstremistiske miljøer, må vi stå sammen. Og vi må i fællesskab give alle, der vokser op i Danmark, mulighed for at opnå noget, som de vil være bange for at miste. En uddannelse, et job og først og fremmest en følelse af at være en del af det demokratiske fællesskab.

Vi fire kvinder vil hver især fra vores positioner gøre, hvad vi kan for at styrke brobygningen, men der er også brug for alle jer andre. Alle skal give en hånd med for, at vi kan stå sammen og styrke fællesskabet og demokratiet – ellers risikerer vi desværre, at terroristerne vinder.

Özlem Cekic er folketingsmedlem (SF)

Khaterah Parwani er jurastuderende

Natasha Al-Hariri er jurastuderende

Haifaa Awad er læge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Solrart Sørensen
  • Viggo Okholm
  • lars abildgaard
  • Anders Vang Nielsen
  • Christian Johansen
  • Roselille Pedersen
  • Max Johnson
Poul Solrart Sørensen, Viggo Okholm, lars abildgaard, Anders Vang Nielsen, Christian Johansen, Roselille Pedersen og Max Johnson anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Måske bør de fire kvinder med folketingsmedlem Özlem Cekic i front èn gang for alle forstå, at i et moderne og civiliseret demokratisk oplyst samfund med lige adgang til rettigheder og uddannelser for alle, kan du ikke tvinge andre mennesker til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig, respektere dig, være sammen med dig mod deres vilje, hvad enten du er kristen eller muslim eller jøde eller hindu eller beduin eller hvad som helst andet.

I mere end 30 år har den etniske kristne danske og ateistiske befolkning stået med åbne arme og taget positivt imod hundredtusinder af troende fattige muslimer fra alverdens mislykkede totalitære islamiske regimer, der er kommet til vores lille kongerige med påstand om, at de er personligt forfulgte i deres hjemland, og som fra dag 1 er blevet socialt og økonomisk forsørget af den etniske majoritetsbefolkning med førstefødselsret til deres forfædres jord gennem mere end 1000 år.

Vi danskere har så i al vores humanistiske tankegang og godtroenhed stolet på, at muslimerne ville indordne sig under demokratiets spilleregler derhen, at praktiseringen af enhver religion skal foregå uden for det offentlige rum og arbejdspladserne, og at samtlige muslimske mænd og kvinder – som de etniske danskere – altid står til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for, at du kan modtage overførselsindkomster af en hvilken som helst art.

Sådan er det bare ikke gået.

Langt de fleste muslimer i Danmark anno 2015 ønsker bare at leve i deres eget daglige sociale og kulturelle og religiøse ”osteklokke”, hvor man ikke ønsker nogen som helst omgang med de kristne og ateistiske danskere, og hvor man hele tiden kommer med religiøse særkrav til majoritetsbefolkningen om, at vi skal tilpasse (assimilere) os muslimernes levevis, for ellers er vi ikke mangfoldige og tolerante nok, så er vi bare fascister, nazister og racister i lighed med Adolf Hitler.

Vi har i over 30 år brugt – og bruger stadig – milliarder af kroner om året til integration og livsforsørgelse af en religiøs minoritetsgruppe af muslimske individer fra alle mulige forskellige stater, men overordnet set har samfundet aldrig fået nogen særlig gevinst ud af det, fordi alt for mange troende muslimer ønsker at leve med patriarkalske familietraditioner, klankulturer og stammekulturer fra hjemlandet, og dèt har gjort en omfattende positiv integration af muslimer helt umulig.

Men ikke bare det.

Enhver snak om social og økonomisk retfærdighed i bredest muligt omfang har i årevis været slået fuldstændig i stykker, fordi titusinder af muslimske familier uden egen indtjening af penge, hver måned skal livsforsørges gennem overførselsindkomster fra den overvejende etniske danske befolkning, der står ude på arbejdspladserne hver dag i det private erhvervsliv, og knokler det årlige bruttonationalprodukt hjem til statskassen.

Vi etniske danskere er anno 2015 forvandlet til en moderne udgave af dhimmier (slaver) for en minoritet af troende muslimer fra hele verden, der har en forventning til de europæiske demokratier om, at de og deres efterkommere er udstyret med legitime menneskerettigheder der fortæller, at de har ret til at leve en arbejdsfri tilværelse på overførselsindkomster fra de etniske majoritetsbefolkningers arbejdsindsats på det private og offentlige arbejdsmarked.

Ifølge nylige omfattende paneuropæiske undersøgelser er det blevet klarlagt, at 65% af Europas muslimer indrømmer, at den islamiske sharialov er vigtigere for dem end de sekulære demokratiske vedtagne love gennem simpelt flertal i det land, som de lever og bor i. Og dèt er på alle måder en katastrofe for de opbyggede europæiske demokratier med sine personlige frihedsrettigheder for borgerne, hvor blandt andet ligestilling og ytringsfrihed er det tikkende hjerte for et civiliseret samfund.

Når så mange muslimer på europæisk og dansk jord reelt ikke gider demokratiet som politisk styreform, men hellere end gerne lader sig økonomisk forsørge af de overvejende etniske majoritetsbefolkninger, så kan man ikke forvente, at de europæiske befolkninger knuselsker muslimer og deres stærkt religiøse sharialovgivning, der er og bliver en lovreligion med enhed under tvang som i de 57 islamiske regimer på kloden, hvor alle borgere lever med religiøst diktatur.

54% af de europæiske muslimer lider ifølge samme paneuropæiske undersøgelser af had til den vestlige kultur, og er overbeviste om, at Vesten kun er ude på at ødelægge islam som religion for 1,4 milliarder sjæle for hvem intet står over eller ved siden af Koranen som muslimernes personlige bibel. I lyset af dèn kendsgerning må selv Özlem Cekic og de tre kvinder i denne klumme erkende, at det er og bliver meget svært at stoppe radikaliserede muslimer fra at udøve trusler, vold og drab på mennesker i det overvejende kristne Europa, og som vi så det med Charlie Hebdo i Paris.

Ingen muslim i Danmark kan imidlertid fremføre den påstand, at de aldrig har fået social og økonomisk hjælp fra statskassen til at integrere sig positivt med den etniske majoritetsbefolkning, for hver dag farer dyrt betalte integrationskonsulenter, socialrådgivere, gadeplansarbejdere og socialpædagoger med flere rundt, og som gør alt for, at muslimer fra hele verden kan finde sammen med danskerne i et stærkt nationalt fællesskab, hvor man bakker hinanden op i forsvaret af demokratiets sekulære love.

Så, nej, kære Özlem Cekic, Khaterah Parwani, Natasha Al-Hariri og Haifaa Awad, et åbent samfund med demokrati vil altid rumme kriminelle og terroristiske mennesker, der ønsker at gøre det store flertal af lovlydige mennesker ondt, fordi de vil have magten for magtens skyld over andre menneskers liv. Hvilket netop er tilfældet med de radikaliserede unge muslimer, der lader sig hjernevaske i moskéerne af rabiate imamer, hvor de vælger at føre en religionskrig mod de samme folkeslag, der har taget socialt og økonomisk godt imod dem og deres familier, og derfor bør de ganske enkelt straffes hårdt som andre farlige kriminelle mennesker.

I jeres univers er årsagen til de unge radikaliserede muslimers terroristiske adfærd så den, at de ikke føler, at de hører til i det danske samfund. At de føler sig dæmoniserede og ekskluderet samt under konstant fordømmelse. Kort sagt er de i jeres verden nogle stakkels ofre. At det er danskernes skyld. Også selv om majoritetsbefolkningen alle har gjort alt for gennem mere end 30 år, at samtlige muslimer i Danmark kan blive en positiv del af et samfundsliv med personlige frihedsrettigheder for alle.

Men vi kommer aldrig til at få en vellykket ”brobygning” mellem den etniske danske majoritetsbefolkning og stærkt troende muslimer fra alverdens mislykkede regimer, så længe flere hundredtusinde muslimer går rundt i hverdagen og bilder sig ind, at de er meget bedre mennesker end os kristne og ateistiske danskere. Udelukkende fordi de beder til Allah fem gange dagen. Og i øvrigt hele tiden insisterer på, at vi danskere skal tilpasse os de islamiske leveregler, for du kan som nævnt ikke tvinge andre mennesker til at kunne lide dig, holde af dig, elske dig, respektere dig mod deres vilje, og det må og skal klodens muslimer èn gang for alle forstå.

Ellers får vi om føje år en blodig og global religionskrig.

Preben Haagensen, Mads Jørgensen og Levi Jahnsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke blandt f eks ateister, kristne, buddister, hinduer og jøder , man her og nu finder de "ekstremt religiøst utilpassede" unge med ubehag over for dansk kultur.

Danmark er et sekulært samfund ( trosfrihed, ligestilling, ytringsfrihed o s v), hvor "usynlige mænd i himlen"( altså alle typer af guder) ikke har noget at skulle have sagt,og hvor politisk, religiøs og kulturel satire er tilladt - og sådan skal det også være fremover.

Hvis "brobygning" består i begrænsning i satire og i , at f eks ateister, kristne, buddister, jøder o s v skal "bakke baglæns" for de radikale muslimer - så er det lidt for groft ?

I øvrigt en meget sympatisk artikel skrevet af mennesker, der vil gøre "en indsats".

Der stilles i artiklen en masse spørgsmål, men gives ingen svar. Desværre. Bortset fra nogle løse formuleringer om 'jobs' og 'uddannelse', og at 'vi skal rykke sammen' - hvad det så betyder i praxis?

De opståede problemer er dukket op med den stigende indvandring af muslimer. Desværre havde/har langt hovedparten af danske politikere og offentligt ansatte sagsbehandlere intet begreb om hvad det vil sige, at et samfund pludselig bliver multi-religiøst - eller rettere, at et sekulært ikke-religiøst post-kristent samfund som det danske, pludselig (over 25-30 år) - står med et større og stigende antal muslimer. Det har man stadig ikke begreb om, og der har desværre vist sig nogle uheldige konsekvenser for det hidtidige samfund. De opståede problemer, hvoraf nogle er nævnt i artiklen, havde man nemlig ikke i det danske samfund før indvandringen af muslimer.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle muslimer er et problem, og at ikke mange muslimer arbejder og bidrager positivt til det danske samfund. (Det sidste er der også en del 'rigtige' (det udtryk har jeg lært af en indvandrer) danske der gør). Men det er et faktum at mange internationale samfund med muslimske mindretal har lignende problemer, og oplever at integrationen (hvorledes det så i sidste ende skal defineres) af dette muslimske mindretal er problematisk. Se eksempelvis dette link fra et samfund der har været multi-dit-og-dat i langt længere tid end Danmark:

http://www.nation.lk/edition/feature-issues/item/15383-devout-muslims%E2...

Problemerne relaterer sig ikke blot til Danmark, ja ikke engang til Europa eller Vesten, men findes globalt . Det ved kronik-skriverne også godt. Vi står, sammen med en lang række andre samfund, med nogle problemer som kun kan løses fornuftigt i en dialog, hvis man vil forhindre at de skal løses på autoritær-diktatorisk udemokratisk facon. Desværre er der for mange helt islamiske samfund i den sidstnævnte kategori.

Kronikkens humanistiske budskab burde være til at forstå for alle og enhver. Oven i købet bruges flosklen "...så vinder terroristerne", som blev markedsført af vores amerikanske torture-buddies, for at gøre budskabet ekstra spiseligt for det 'nationale' segment.

Trods dette blev reaktionen nede i kommentarfelt atter en omgang klynke-racisme.

Jeg tror ikke at de er ude af stand til at læse og forstå kronikken. De har, lige som deres islamistiske åndsfæller, hørt det til hudløshed. Det handler desværre ikke om manglende oplysning, men om et bevidst valg.

Da Hitler i sin tale i 1939 talte om "udslettelsen af den jødiske race i europa", skal vi så tro på at hans begejstrede publikum ikke anede hvad han talte om? Den hårde bundlinie er, at ekstremister er almindeligt begavede mennesker som fuldt bevidst har valgt deres ideologi. Tror du i fuldt alvor at du kan komme med nogetsomhelst humanistisk argument, som de ikke har set langt bedre formuleret på deres færden på internettet?

Så jeg tror ikke rigtigt på dialog. Dog er den ekstremistiske, sort-hvide tankegang er ikke noget der tilhører en ydre fjende, men noget alment menneskeligt. Hvorvidt folk ser tingene i sort-hvid eller ej er ikke i sig selv så sort hvidt igen. Så lad os forsat stræbe efter at udbrede humanistiske ideer, til dem der trods alt måske vælger at tage dem til sig.

Niels Nielsen og H.C. (Hans Christian) Ebbe anbefalede denne kommentar

Jeg har i debatten ofte argumenteret for det synspunkt, at indfaldsvinklen til disse problemer og til kultur og religion generelt bør være den psykologiske, og når jeg så har taget det psykologiske instrumentarium i brug, konstaterer jeg, at jeg får 1)ingen anbefalinger, 2)ingen kommentarer. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme til bunds i, hvad dette skyldes. Jeg er tilbøjelig til at formode, at det skyldes et massivt ukendskab til psykologi, og måske også en uvilje mod psykologien som fænomen, men der må da for pokker være nogen derude, der har en idé om, hvad jeg taler om, og hvorfor jeg gør det.

Islam som religion har et massivt problem som ingen tør sige eller røre ved, pga dødstrusler, hetz rasicme osv. Jeg angriber ikke de enkelte muslimer, men selve religionen som ikke har reformeret sig selv siden middelalderen. Når hele Mellemøsten står i flammer med død og ødelæggelse pga af nogle tegninger, men en sammenspist utrolig tavshed fra de samme når diverse mennesker med koranen i hånden,stener folk til døde, skærer halsen over på folk, offentlige henrettelser, dødsstraf til homoseksuelle, 50 stokkeslag hver fredag til en blogger, massedrab på muslimske brødre og søstre, bombninger og slagtninger af uskyldige, tvangs ægteskaber, jeg kan blive ved med disse barbariske Sharia love. Ikke en demonstration med bål og brand sker der pga ovenstående. alt sammen bliver gjordt af muslimer, og lad være med at sige de ikke er muslimer, de har gået i koran skoler, eller går jævnligt i moskeer, beder 5 gange hver dag, kan koranen udenad, går klædt i muslimske klæder. Og igen det er ikke den enkelte jeg angriber men selve religionen, som får lov til uhyrligheder uden nogen tør sige det imod. Hvordan kan man gå amok over vestens ytringsfrihed, livsstil og så bo her, hvorfor gå amok over bagateller, som tegninger, men være helt passiv og vise en stiltiende accept af barbariske mord begået med koranen i venstre hånd og kalasnikov i højre hånd? De daglige grusomheder i Mellemøsten i Allahs navn, hvor muslimer slår alt og alle ihjel der ikke følger deres version af islam. Det er islams lov og volds ideologi der er problemet pga den stadig bliver fulgt som for 1400 år siden... Ang praktik pladser og uddannelser til alle , så havde de islamistiske mennesker bag bombningerne i Spanien og London, job, uddannelse og nogle børn, de tilhørte ikke en udstøt gruppe...

Normalt kræver højrefløjen, at moderate muslimer tager offentligt afstand fra terrorisme. I denne kronik har fire muslimer gjort netop det. Men det er tilsyneladende ikke godt nok.

"Så længe flere hundredtusinde muslimer går rundt i hverdagen og bilder sig ind, at de er meget bedre mennesker end os kristne og ateistiske danskere..." skriver Ole Brockdorf.

Vi danskere ved jo godt, at vi er de bedste, så Ole Brockdorf har et stærkt modargument. Hvad han vil bruge det til står imidlertid hen i det uvisse. Forhindre ethvert forsøg på brobygning?