Kommentar

Journalister er blevet besatte af at finde fejl i fakta

Først var det ’1864’ og bogen ’LLR’. Senest er det blevet Jeppe Nybroes tur. Journalister er blevet besatte af at finde faktuelle fejl i dokumentariske værker på bekostning af substansen
20. februar 2015

Nu er det igen blæst op til mediestorm over kludder i fakta. Adam Holm har i sin anmeldelse af Jeppe Nybroes bog Kidnappet – i islamisternes fangehul påpeget »unøjagtigheder«, som har fået spekulationerne til at spire. Har Jeppe Nybroe bevidst dramatiseret sin gidselhistorie, eller har han blot sjusket med detaljerne? Er han i virkeligheden slet ikke til at stole på?

Sidste år skete noget lignende for journalisterne bag bogen LLR, Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog. Om det var klogt spin eller journalistisk selvsving er svært at sige, men i hvert fald vendte vinklingen af bogen lynhurtigt fra at handle om Lars Løkke Rasmussens mange karakterbrister og latente alkoholmisbrug til faktuelle fejl såsom forkerte persongallerier til møder og hunderacer.

Også DR’s dramaserie 1864, der endda er fiktion, og derfor ikke skal adlyde dokumentargenrens regler, blev pillet ned af historikere, der fandt faktafejl i hvert et afsnit.

Længere tilbage var der filmen Den Hemmelig Krig, der på snedig vis fik stækket sine vinger på grund af en forkert oversættelse fra engelsk til dansk. Vupti, debatten om overdragelsen af fanger til tortur druknede i lingvistik.

I udlandet har de også haft deres eksempler. I efteråret bragte det amerikanske magasin Rolling Stone en dybdegående artikel om fortiede voldtægter på University of Virginia. Artiklen brugte en ung piges beretning om en gruppevoldtægt som krog, men efterhånden hobede de faktuelle uoverensstemmelser i pigens historie sig op. Til trods for at flere psykologer påpegede, at et voldtægtsoffer med PTSD altså ikke to år efter hændelsen kan huske alle detaljer, blev den reelle debat om epidemier af voldtægter til en smædekampagne mod budbringeren. Rolling Stone trak artiklen tilbage.

Småfejl bliver til forsider

Selvfølgelig er det vigtigt for troværdigheden, at man har den faktuelle information på plads. Når man siger, at man rekonstruerer virkeligheden, skal man også tilstræbe at gøre det så nøjagtigt som muligt. Men det har taget overhånd. Små uundgåelige fejl i kronologien, citeringen, rollelisten, geografien og statistikken bliver til forsider i stedet for notitser på bekostning af værkets egentlige dagsorden.

Ét er, at så snart en fortælling er baseret på erindringer, vil fejl opstå, fordi menneskets hukommelse ikke er en harddisk med videooptagelser. Noget andet er, at det er meget nemt bagefter at kritisere, at bestemte oplysninger ikke er dobbelttjekket. Men når man sidder med et skrøbeligt bygningsskelet af fragmentariske kildeberetninger og dokumenter, så kan man umuligt tjekke alle løse skruer – heller ikke dem, der for andre ser ud til snart at falde ned i hovedet på en.

Med andre ord. De fejl, Adam Holm i sin anmeldelse af Kidnappet finder, er småfejl af den kaliber, som enhver djævelens advokat ville kunne finde i enhver historisk afhandling. Det samme gælder fejlene i LLR. Selv encyklopædier indeholder fejl og modsætninger.

Problemet er dog ikke, at fejlene bliver påpeget af Adam Holm og andre. Det skal de selvfølgelig, så de kan blive rettet til næste udgave. Men der er alt for mange eksempler på, at de bliver blæst ud af proportioner i pressen.

Pedantiske korrekturlæsere

Så kære journalister kan vi ikke godt stoppe denne besættelse af fakta og komme tilbage til substansen? Også selv om I får en rus ud af at afsløre en løgner. Jeg vil meget gerne høre Jeppe Nybroe fortælle om sine pinsler i fangehullet, men jeg er træt af i stedet at se hans troværdighed blive betvivlet på grund af rene negle. Ligesom jeg meget gerne vil høre om månelandingen uden gentagende spørgsmål til NASA om det mystiske blafrende flag på overfladen.

Selv mange faktuelle fejl i et værk bør ikke være nok til at stække en forfatter eller kildes troværdighed, men substantielle fejl er. Hvis det viser sig, at forsidebilledet på Kidnappet er taget i en garage i Valby, ja så har Jeppe Nybroe et problem. Men det har han ikke, selv hvis det viser sig, at han faktisk bad om at få lov at vaske sig inden fotograferingen.

Stop faktabesættelsen, inden den ender i et faktatyranni, hvor ingen tør udgive erindringer eller dokumentarer af frygt for en nedslagtning af pedantiske korrekturlæsere i den bedste sendetid.

Gunver Lystbæk Vestergård er journalist og erhvervs-ph.d.-studerende i videnskabsjournalistik ved Experimentarium og Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu